1 Mosebog 1:1-8
Bibelen på hverdagsdansk
Hvordan Gud skaber universet
1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. 2 Jorden var øde og tom, og urdybet lå hen i totalt mørke, men Guds Ånd svævede over de mørke vande.
3 Så sagde Gud: „Der skal blive lys!” og så var der lys. 4 Gud glædede sig over lyset, og han satte skel mellem lyset og mørket. 5 Tiden med lys kaldte han dag, og tiden med mørke kaldte han nat. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den første dag.
6 Så sagde Gud: „Der skal være en hvælving midt i alt vandet til at dele det.” 7 Og Gud dannede en hvælving, så vandet ovenfor den blev adskilt fra vandet nedenfor den. 8 Hvælvingen kaldte han himmel. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den anden dag.
Read full chapterBibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.