Add parallel Print Page Options

Pagtens ark fremstilles

37 Betzalel konstruerede nu pagtens ark. Den blev lavet af akacietræ og var 1,12 m lang, 67 cm bred og 67 cm høj. Indvendig og udvendig blev den belagt med rent guld, og den fik en pynteliste af guld hele vejen rundt. Fire guldringe blev støbt og fæstnet til arkens fire fødder, to ringe i hver side. Derefter lavede han bærestænger af akacietræ, belagde dem med guld og stak stængerne gennem ringene på siden af arken, så den kunne bæres.

Dernæst lavede han af rent guld et låg over arken, forsoningsstedet. Låget var 1,12 m langt og 67 cm bredt. 7-8 Så lavede han de to keruber af hamret guld og placerede dem i hver sin ende af guldlåget. Han lavede dem, så de gik ud i ét med låget. Keruberne vendte ansigtet mod hinanden, men de så ned på forsoningsstedet, og deres vinger var bredt ud, så de dækkede arken.

Read full chapter