Matthæus 1:1-4:16

Bibelen på hverdagsdansk

Jesus som arvtager efter Abraham og David

1 Jesus var „søn” af både kong David og af Abraham. Her følger slægtstavlen:

² Abraham blev far til Isak, og Isak far til Jakob. Jakob blev far til Juda og hans brødre. ³ Juda blev med Tamar far til Peretz^[a] og Zerach. Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram, og ⁴ Ram blev far til Amminadab. Amminadab blev far til Nahshon, som blev far til Salma, ⁵ og Salma blev far til Boaz, hvis mor hed Rahab. Boaz blev far til Obed, hvis mor hed Ruth. Obed blev far til Isaj, ⁶ og Isaj far til kong David.

David blev med Urias’ kone far til Salomon. ⁷ Salomon blev far til Rehabeam, som blev far til Abija, og Abija blev far til Asa. ⁸ Asa blev far til Joshafat, som blev far til Joram. Joram blev far^[b] til Uzzija, ⁹ som blev far til Jotam, og Jotam blev far til Ahaz. Ahaz blev far til Hizkija, ¹⁰ som blev far til Manasse, og Manasse blev far til Amon. Amon blev far til Josias, ¹¹ som blev far til Jekonja^[c] og hans brødre, der levede på den tid, da folket blev ført bort til Babylon.

¹² Efter at folket var ført bort til Babylon, blev Jekonja far til Shealtiel, som blev far til Zerubbabel, ¹³ som igen blev far til Abiud. Abiud blev far til Eljakim, som blev far til Azor, ¹⁴ og Azor blev far til Zadok, som blev far til Akim. Akim blev far til Eliud, ¹⁵ som blev far til Eleazar, og Eleazar blev far til Mattan, som blev far til Jakob. ¹⁶ Jakob blev far til Josef, der blev gift med Maria, som var mor til Jesus, der også kaldes Messias.^[d]

¹⁷ Der er altså 14 slægtled fra Abraham til kong David, og 14 fra kong Davids tid, indtil folket blev ført bort til Babylon, og 14 fra den tid, da folket kom til Babylon, indtil Messias blev født.

Jesu fødsel

¹⁸ Jesus, Messias, kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligåndens kraft.^{[e] 19} Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen.

²⁰ Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: „Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligåndens kraft. ²¹ Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus,^[f] for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

²² På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter:

²⁴ Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria, ²⁵ men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, før hun havde født.^[h] Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.

Jesus hyldes som en kongesøn

2 Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes den Store var konge. Nogen tid efter ankom nogle stjernetydere fra Østen til Jerusalem. De spurgte: ² „Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne i Østen, og nu er vi kommet her for at bringe ham vores hyldest.”

³ Kong Herodes blev skrækslagen, og Jerusalem begyndte at summe af rygter. ⁴ Han sammenkaldte derfor ypperstepræsterne^[i] og alle jødernes skriftlærde til et møde og spurgte: „Har profeterne sagt noget om, hvor Messias skal fødes?”

⁵ „Ja,” svarede de, „i Betlehem. For en af profeterne har skrevet:

⁷ Derefter tilkaldte Herodes i al hemmelighed stjernetyderne, og de fortalte ham det nøjagtige tidspunkt, da de første gang havde set stjernen. ⁸ „I skal søge efter barnet i Betlehem,” sagde han. „Når I har fundet det, skal I komme tilbage og fortælle mig, hvor han er. Så vil jeg også tage derhen og hylde ham.”

^9-10 Da stjernetyderne havde talt med kongen, tog de af sted. Kort efter fik de til deres store glæde igen øje på den stjerne, de havde set i Østen. Og de fulgte den, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.

¹¹ De gik ind i huset, og der så de Jesus sammen med hans mor, Maria. De knælede ned foran ham og bøjede i ærefrygt hovedet mod jorden. Derefter åbnede de for deres medbragte kostbarheder og gav ham både guld, røgelse og myrra.

¹² Senere advarede Gud dem i en drøm imod at tage tilbage til Herodes. Derfor rejste de en anden vej hjem.

Flugten til Egypten

¹³ Da stjernetyderne var taget af sted, viste en engel sig for Josef i en drøm. „Stå op og flygt til Egypten med barnet og dets mor,” sagde englen. „Kong Herodes leder efter barnet for at slå det ihjel. Bliv i Egypten, indtil jeg siger til.” ¹⁴ Samme nat tog Josef af sted med Maria og barnet, og de bosatte sig i Egypten, ¹⁵ indtil Herodes var død. Sådan gik det i opfyldelse, som Herren havde talt gennem en af sine profeter:

Massakren på børnene i Betlehem

¹⁶ Herodes blev rasende, da han opdagede, at stjernetyderne havde narret ham. Han sendte straks soldater til Betlehem og omegn for at dræbe alle drengebørn på to år og derunder ud fra de oplysninger, stjernetyderne havde givet ham.

¹⁷ Med den massakre opfyldtes profeten Jeremias’ ord:

Hjemrejsen fra Egypten

¹⁹ Efter at Herodes var død, viste englen sig igen i en drøm for Josef i Egypten og sagde: ²⁰ „Rejs tilbage til Israel sammen med barnet og hans mor. De, som ville slå barnet ihjel, er selv døde.” ²¹ Josef begav sig da på vej tilbage mod Israel med Jesus og Maria. ²² Men da han hørte, at Herodes’ søn, Arkelaos, var blevet konge i Judæa efter sin far, var han bange for at tage derhen. Desuden blev han advaret i endnu en drøm og besluttede derfor at tage til Galilæa, ²³ hvor han bosatte sig i den by, der hedder Nazaret. På den måde opfyldtes det profetiske ord om, at Messias skulle kaldes „nazaræer”.^[m]

Johannes Døber og hans budskab^(A)

3 Mange år senere begyndte Johannes Døber at prædike ude i Judæas ødemark. Hans budskab lød sådan her: ² „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!” ³ Det er ham, der tales om i profeten Esajas’ bog, dér hvor der står:

⁴ Johannes’ profetkappe var vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet. Hans mad bestod af græshopper og honning fra vilde bier. ⁵ Folk fra Jerusalem og hele egnen omkring Jordanfloden—ja fra hver eneste del af Judæa—kom ud i ødemarken for at høre ham. ⁶ Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.

⁷ Men da han så, at mange farisæere og saddukæere^[o] også kom for at blive døbt, råbte han til dem: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? ⁸ Bevis med jeres liv, at I virkelig har taget afstand fra jeres synder. ⁹ Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham.’^[p] Nu skal jeg fortælle jer noget: Gud kan forvandle de sten her til børn af Abraham! ¹⁰ Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og det træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden. ¹¹ Jeg døber med vand, for at det skal føre til en ændret indstilling, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at bære hans sandaler. Han vil døbe med^[q] Helligåndens kraft^[r] og med ild. ¹² Han har kasteskovlen i hånden for at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd^(B)

¹³ Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. ¹⁴ Men Johannes ville ikke gøre det: „Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!” protesterede han. „Hvorfor kommer du så til mig?”

¹⁵ „Gør det nu,” sagde Jesus, „for på den måde gør vi Guds vilje.”

Johannes gjorde da, som Jesus ønskede.

¹⁶ I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. ¹⁷ Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.”^[s]

Fristelsen i ørkenen^(C)

4 Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. ² Der gik 40 dage, hvor Jesus ikke spiste noget, og han blev meget sulten. ³ Da kom Fristeren til ham og sagde: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til de sten dér, at de skal blive til brød?”

⁴ Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.’ ”^[t]

⁵ Så førte Djævelen ham ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren.^{[u] 6} „Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra! Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’^[v]”

⁷ Jesus svarede: „Der står også skrevet: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’ ”^[w]

⁸ Så tog Djævelen ham med op på toppen af et højt bjerg og viste ham alle verdens lande og al deres herlighed. ⁹ „Alt det vil jeg give dig,” sagde han, „hvis du falder på knæ og tilbeder mig.”

¹⁰ Jesus svarede: „Forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.”^[x]

¹¹ Så forlod Djævelen ham, og nogle engle kom og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige^(D)

¹² Da Jesus kort efter hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, tog han tilbage til Galilæa. ¹³ Han slog sig dog ikke ned i sin hjemby Nazaret, men flyttede til Kapernaum ved Genesaret Sø, som ligger i den egn, hvor stammerne Zebulon og Naftali i sin tid havde bosat sig. ¹⁴ Dermed gik det ord i opfyldelse, som Gud havde talt ved profeten Esajas: