Add parallel Print Page Options

Han løfter de hjælpeløse op fra støvet,
    han giver de fortvivlede nyt mod.
Han ærer dem som kongebørn,
    bænker dem på hæderspladsen.
Jordens grundvold har Herren skabt,
    på den byggede han hele verden.
Herren beskytter sine trofaste tjenere,
    men de onde omkommer i mørket.
Ingen kan klare sig i egen kraft.
10     De, som kæmper mod Herren, kvæstes.
Han tordner imod dem fra Himlen.
    Herren dømmer alle på jorden.
Han giver sin konge styrke
    og stor magt til sin salvede.[a]

Read full chapter

Footnotes

  1. 2,10 På dette tidspunkt havde Israel ingen konge, og kun præsterne var salvede med olivenolie som tegn på deres indvielse og tjeneste for Herren. Det hebraiske ord for „salvede” her i teksten er Mashiach (Messias), og den græske oversættelse af ordet „salvede” er Christos. Disse ord fra Hanna kan derfor opfattes profetisk om den senere åndelige konge, Jesus Messias, den salvede og udvalgte.