Add parallel Print Page Options

36 Derfor skal Bezal'el og Oholiab og alle andre kunstforstandige Mænd, hvem Herren har givet Kunstsnilde og Kløgt, så de forstår sig på Arbejdet, udføre alt Arbejdet ved Helligdommens Opførelse i Overensstemmelse med alt, hvad Herren har påbudt.

Derpå tilkaldte Moses Bezal'el og Oholiab og alle de kunstforstandige Mænd, hvem Herren havde givet Kunstsnilde, alle dem, som i deres Hjerte følte sig tilskyndet til at give sig i Lag med Udførelsen af Arbejdet. Og de modtog af Moses hele den Offerydelse, Israeliterne var kommet med til Arbejdet med Helligdommens Opførelse, for at det kunde blive udført. Men de blev ved at komme med frivillige Gaver til ham, Morgen efter Morgen.

Read full chapter