Add parallel Print Page Options

10 Han fandt dem i ødemarken tom
    under ørkenhimlens brændende hvælv.
Han vogted’ dem fra det høje,
    som man værner sit sårbare øje.[a]
11 Som en ørn, der skubber ungen ud af reden[b]
    og spreder vingerne ud forneden,
han løfted’ sit folk på sit vingefang
    og bar dem fremad dagen lang.
12 Herren ville selv dem føre,
    ingen fremmed gud fik lov dem at røre.

Read full chapter

Footnotes

  1. 32,10 Den hebraiske tekst taler om at beskytte pupillen, den mest sårbare del af øjet. Oversættelsen „øjesten” er sprogligt set ikke korrekt.
  2. 32,11 For at lære ungen at flyve og tvinge den til at bruge sine vinger. Hvis ungen har problemer med at flyve og falder til jorden, vil moderen hurtigt dykke ned og sprede sine vinger ud nedenunder den faldende unge for på den måde at opsamle den på sit vingefang.