Add parallel Print Page Options

17 De ofred’ til dæmoner, som kun er tomhed,
    frugten af menneskers frygtsomhed.
Til væmmelige afguder de sig vendte,
    nye guder, som fædrene ikke kendte.
18 De glemte den Gud, som livet dem gav,
    skubbede ham ud i glemslens hav.
19 Derfor må han støde sine egne børn bort—
    tænk at han skulle lide en så frygtelig tort!

Read full chapter