Add parallel Print Page Options

Lovprisning til Lammet og indledning til Guds sidste, syvfoldige straf

15 Der kom endnu et stort og forbavsende tegn på himlen. Jeg så syv engle, som skulle udføre syv plager, der var udtryk for Guds sidste vrede og straf.

Men først så jeg ligesom et glasklart hav, blandet op med ild, og jeg så dem, der var kommet sejrrigt ud af kampen med uhyret, dets statue og dets tal. De stod ved det glasklare hav. I hånden havde de alle en harpe, som de havde fået af Gud, og de sang en lovprisningssang til Lammet, ligesom Moses takkede Gud med en sejrssang:[a]

„Utrolige og underfulde er dine gerninger,
    du den øverste Herre og Gud.
Du handler retfærdigt og sandt,
    du, konge over alle folkeslag.

Read full chapter

Footnotes

  1. 15,3 Da Israels folk var kommet frelst over Det Røde Hav, jf. 2.Mos. 15.