Add parallel Print Page Options

20 Næste morgen ved daggry stod kongen op og skyndte sig hen til løvekulen. 21 Endnu inden han var nået helt derhen, råbte han sørgmodigt: „Åh, Daniel, du den levende Guds tjener! Mon den Gud, som du tjente så trofast, kunne redde dig fra løverne?” 22 Straks svarede Daniel: „Deres Majestæt længe leve!

Read full chapter