Add parallel Print Page Options

17 Herre, vi var som en fødende kvinde,
    der vrider sig i smerte.
18 Ja, vi vred os i fødselsveer,
    men intet kom der ud af det.
Vi kunne ikke selv redde vores land.
    Intet fødtes af vore anstrengelser.
19 Men ét ved vi:
De, som hører dig til, skal leve,
    deres legemer skal opstå på ny.
De, der ligger begravet i jorden,
    skal engang vågne og juble.
Som duggen indvarsler dagens lys,
    vil Herren lade sine døde se livets lys.

Read full chapter