Job 34-36
Bibelen på hverdagsdansk
Elihu påpeger Jobs selvretfærdighed
34 Elihu fortsatte:
2 „Hør godt efter, I vismænd,
lyt til mig, I som er så kloge.
3 Man må vurdere alt, hvad man hører,
ligesom man smager på maden, før man spiser den.
4 Lad os derfor i fællesskab finde ud af,
hvad der er sandt og rigtigt.
5 Job siger: ‚Jeg er uskyldig,
det er Gud, der gør mig uret.
6 Jeg regnes for en løgner, selvom jeg taler sandt,
jeg bliver straffet hårdt, skønt jeg ikke har syndet.’
7 Hvor har Job lært at tale sådan?
Det er jo en hån imod Gud.
8 Han må have tilbragt sin tid i dårligt selskab
med onde og gudløse mennesker.
9 Han påstår jo, at man intet får ud af
at leve retskaffent ind for Gud.
10 I vise mænd, vil I ikke give mig ret i,
at det er umuligt for Gud at være ond?
Den Almægtige kan ikke være uretfærdig.
11 Nej, vi ved, at han straffer mennesker for, hvad de har gjort.
Han lader dem opleve følgerne af deres synd.
12 Gud handler absolut ikke ondt,
den Almægtige er aldrig uretfærdig.
13 Han alene har al magt på jorden,
han opretholder og styrer verden.
14 Hvis Gud en dag besluttede
at trække sin livsånde til sig igen,
15 da ville alt levende uddø,
og menneskene igen blive til støv.
16 Tag nu og brug din forstand.
Prøv at forstå, hvad jeg siger.
17 Kunne Gud være den almægtige Dommer,
hvis han ikke var uangribelig?
Vil du anklage selve ‚Retfærdigheden’
og påstå, at han kan være uretfærdig?
18 Han dømmer konger og regenter
for deres onde og uretfærdige handlinger.
19 Han gør ikke forskel på folk,
men behandler rige og fattige ens.
Alle mennesker er jo skabt af Gud,
20 og de skal alle sammen dø en gang.
Uden varsel er livet slut,
og ingen kan gøre fra eller til.
21 Gud kender alle deres handlinger,
han ser alt, hvad de foretager sig.
22 Ingen steder findes så tæt et mørke,
at de onde kan skjule sig for Gud.
23 Gud behøver ikke at vente til dommens dag
med at straffe et menneske for dets synder.
24 Han afsætter magtfulde ledere uden forhør
og indsætter andre i deres sted,
25 for han kender deres onde handlinger
og kan vende deres skæbne på en enkelt nat.
26 Han straffer dem for deres ondskab
på en måde, så alle kan se det,
27 for de vendte sig bort fra Gud
og var ligeglade med hans vilje.
28 Deres magtmisbrug over for de svage
førte til et råb om hjælp, som Gud hørte.
29 Selv når Gud er tavs, kan du ikke dømme ham for det.
Hvis han skjuler sig, kan du ikke tvinge ham frem.
Han hersker jo over alt, hvad han har skabt,
30 så de gudløse ikke skal have magten
og undertrykke andre mennesker.
31 Hvad nu hvis et menneske siger til Gud:
‚Hvis jeg har syndet, vil jeg ikke gøre det mere.
32 Sig mig, hvad jeg har gjort forkert.
Hvis jeg har svigtet, lover jeg at forbedre mig.’
33 Mon så ikke Gud er nådig,
selv om du benægter, at han er det?
Om du vil bede om nåde, er op til dig.
Sig os, hvad du har i tanke.
34 Ethvert forstandigt menneske
vil være enig med mig og sige:
35 ‚Job taler uden indsigt.
Han ved ikke, hvad han snakker om.’
36 Er det mærkeligt, at Job bliver straffet så hårdt?
Han taler jo som de gudløse taler.
37 Ud over sin oprindelige synd
gør han nu oprør mod Gud
ved at vise foragt for vores vejledning
og ved stadig at anklage Gud.”
Gud svarer ikke de hovmodige
35 Elihu fortsatte:
2 „Job, er det rigtigt af dig at sige,
at du har ret, og at Gud har uret?
3 Du spørger: ‚Hvad gavner det at leve retskaffent,
hvis man alligevel skal lide?
Hvorfor skal jeg straffes som en anden synder?’
4 Hør efter, så skal jeg give dig mit svar,
og dine venner må også gerne lytte med.
5 Se på himlen højt over dit hoved,
på skyerne, som overgår din forstand.
6 Selv om du synder nok så mange gange,
mon der går skår af Guds almagt for det?
7 Tror du, det er Gud, du gør en tjeneste
ved at leve et retskaffent liv?
8 Nej, når du synder, går det ud over dig selv,
og når du gør noget godt, gavner det andre.
9 Folk himler op om voldshandlinger,
råber om hjælp, når tyranner undertrykker dem.
10 Men ingen siger: ‚Hvor er Gud vores Skaber,
han som får lovsang til at lyde i natten,
11 som har gjort os klogere end dyrene
og visere end fuglene?’
12 Og hvis folk endelig råber til Gud om hjælp,
svarer han dem ikke på grund af deres hovmod,
13 for Gud lytter ikke til de indbildskes ord,
den Almægtige ænser dem ikke.
14 Forvent ikke, at Gud svarer,
når du påstår, at han ikke er der,
eller hvis du siger, at du har forelagt ham sagen,
og nu er det hans tur til at komme med et udspil.
15 Forvent heller ikke svar,
når du påstår, at han ikke straffer de skyldige,
og at han er ligeglad med ondskaben i verden.
16 Job, det er grunden til, at Gud ikke svarer dig.
Du bruger masser af ord, men mangler indsigt.”
Gud er almægtig, men parat til at tilgive
36 Elihu fortsatte:
2 „Vær tålmodig og lad mig fortsætte lidt endnu,
for der er stadig noget, Gud ønsker, jeg skal sige.
3 Min Skaber er retfærdig og har altid ret.
Det har jeg oplevet gang på gang.
4 Hvad jeg fortæller dig, er den skinbarlige sandhed,
og jeg ved, hvad jeg taler om.
5 Gud afviser aldrig nogen, som kommer til ham.
Han er almægtig og altid til at stole på.
6 Han lader ikke den onde være ustraffet,
men hjælper de svage til at få deres ret.
7 Gud beskytter de retskafne
og giver dem ære og magt.
8 Men skulle de blive ramt af ulykker
og blive lagt i lidelsens lænker,
9 så fortæller han dem, hvad de har gjort galt,
eller hvordan de har været hovmodige.
10 Det gør han for at retlede dem,
og han siger, de skal vende sig fra det onde.
11 Hvis de hører efter og adlyder ham,
så velsigner han dem resten af livet.
12 Men hvis de nægter at lytte til ham,
så dør de uden at have forstået hvorfor.
13 Gudløse mennesker bliver bitre.
Når Gud straffer dem, beder de ikke om nåde.
14 De dør i deres bedste alder
efter at have spildt tiden i et umoralsk liv.
15 De hjælpeløses svaghed bliver deres redning.
Deres trængsler gør dem åbne for, hvad Gud har at sige.
16 Gud ønsker at bringe dig ud af dine lidelser,
at føre dig ud i frihed som på en vidtstrakt eng
og dække dit bord med udsøgte retter.
17 Men nu er du optaget af, at de skyldige skal dømmes.
Ja, du kan ikke tænke på andet end skyld og dom.
18 Lad ikke din vrede få dig til at håne Gud.
Vær ydmyg, selv om det koster din stolthed.[a]
19 Har du magt til at frelse dig selv?
Mon din råben er nok til at redde dig?
20 Lad være at længes efter dødens mørke,
tænk ikke på at blive rykket bort.
21 Pas på ikke at blive opslugt af din oprørskhed,
som du foretrækker frem for at bære din lidelse.
22 Husk på, at Gud er almægtig og ophøjet.
Hvem andre kan hjælpe og vejlede os?
23 Kan et menneske bestemme, hvad Gud skal gøre?
Hvem tør sige, at Gud er uretfærdig?
24 Lovpris ham hellere for hans skaberværk,
som mange har gjort med sang.
25 Alle mennesker har set hans storhed,
selv om det kun er på afstand.
26 Gud er større, end vi kan begribe,
hans eksistens kan ikke måles i år.
27 Han får vandet til at fordampe
og omdanner dampen til regn,
28 der falder ned i byger fra skyerne
og gavner menneskene på jorden.
29 Hvem kan fatte, hvordan skyerne spredes,
og forstå, hvordan tordenen buldrer og brager?
30 Se, han sender lyn i alle retninger
og dækker havbunden med vand.
31 Med lynene dømmer han folkene,
og med regnen giver han dem mad i mængde.
32 Han holder lynene i sine hænder
og befaler dem at ramme plet.
33 Tordenen melder hans komme,
selv kvæget kan mærke, når han er på vej.
Footnotes
- 36,18 Eller mere ordret: „Lad ikke løsesummens størrelse afskrække dig.” Det hebraiske ord kan betyde „bestikkelse”, men normalt er betydningen „løsesum”, jf. Job 6,23 og 33,24. Tanken er, at en synd kan sones ved, at der betales en løsesum. Jo større synd, jo større løsesum. Blot det at ydmyge sig eller bede om tilgivelse kan koste meget for en stolt og selvretfærdig person.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.