Add parallel Print Page Options

før hørelsen langsomt forsvinder,
    så du ikke hører larmen fra livet omkring dig,
før du vågner samtidig med fuglene,
    men alligevel ikke kan nyde deres sang,
før det bliver en kamp at gå op ad en bakke,
    og du bliver bange for at falde om på vejen,
før håret bliver hvidt som nyfalden sne,
    og du dårligt kan slæbe dig af sted,
        og før din appetit på livet er forbi.
Da nærmer du dig gravens rand,
    og dine pårørende går sørgende omkring.

Ja, tænk på din Skaber, før sølvsnoren brister,
    før den gyldne lampe slukkes,
før hjertet slår det sidste slag,
    og livets hjul går i stå.

Read full chapter