Bible in 90 Days
7 Glem ikke mine gode råd, min søn,
hav dem altid i tanke.
2 Lyt til mine råd, så du får et godt liv,
pas på dem som på en dyrebar skat.
3 Skriv dig dem bag øret,
så du aldrig glemmer dem.
4 Elsk visdom som en søster,
lad indsigten være din bedste ven.
5 Lad dem værne dig mod en andens hustru,
beskytte dig mod løsagtige kvinders smiger.
6 En dag, jeg sad ved mit vindue
og kiggede ud gennem gitteret,
7 så jeg blandt de uforstandige unge mænd
en, der virkede utrolig naiv.
8 Jeg så ham gå hen ad gaden,
på vej mod en bestemt kvindes hus.
9 Tusmørket var faldet på,
og snart ville natten komme.
10 Da kom kvinden ham i møde,
smilende og udfordrende klædt.
11 Det er en højrøstet og trodsig kvinde,
som ikke bare kan sidde derhjemme.
12 Hun står altid på lur efter de unge mænd
i en døråbning eller på et gadehjørne.
13 Hun greb fat i den unge mand og kyssede ham,
mens hun skamløst forklarede:
14 „Jeg har lige bragt et takoffer til Gud,
så jeg har masser af kød i huset!
15 Jeg var netop på vej for at opsøge dig,
så det var godt, at jeg mødte dig.
16 Min seng er redt med puder og tæpper
og det fineste spraglede linned fra Egypten.
17 Jeg har stænket dem med parfume
af myrra, aloe og kanel.
18 Kom, lad os beruse os i elskov,
lad os more os til morgenen gryr.
19 Min mand er ikke hjemme,
han er taget på en lang rejse.
20 Han tog en hel sæk penge med,
så det varer længe, før han kommer hjem.”
21 Hun besnærede ham med sin talestrøm,
forførte ham med sine sukkersøde ord.
22 Hurtigt fulgte han efter hende,
som en tyr på vej til slagtning,
som en hjort, der går i fælden
23 og kun venter på at få en pil gennem hjertet,
som en fugl, der er fanget i nettet
og ikke ved hvilken skæbne, der venter den.
24 Hør godt efter, min søn,
læg nøje mærke til, hvad jeg siger.
25 Lad dig ikke besnære af sådanne kvinder,
hold dig på lang afstand af dem.
26 Utallige mænd har de fået i saksen,
mange har mistet livet på grund af dem.
27 Døren til deres hus er indgangen til døden,
den fører direkte ned i dødsriget.
Visdommen kalder igen
8 Visdommen kalder, hvem vil høre?
Indsigten råber sit budskab ud.
2 Den står på højdepunkter langs vejen,
stiller sig op ved befærdede gadehjørner.
3 Ved byens porte og på de åbne pladser
kan dens klare stemme høres:
4 „Jeg kalder på alle mennesker,
lyt til mit budskab, hver og én.
5 Forstå dog, hvad visdom er,
tag imod lidt sund fornuft.
6 Jeg har vigtige ting at fortælle jer,
jeg siger, hvad der er ret og rigtigt.
7 Min mund taler altid sandt,
jeg hader alt, hvad der er ondt.
8 Alt, hvad jeg siger, er sandt og godt,
der er intet falsk eller forkert i det.
9 Mine ord er indlysende for de forstandige,
ligetil for dem, der har en smule indsigt.”
10 Sæt større pris på min vejledning end på sølv,
for min undervisning er mere værd end guld.
11 At eje visdom er vigtigere end at eje juveler,
intet kan sammenlignes med den.
12 „Jeg, Visdom, har dømmekraft
foruden indsigt og sund fornuft.
13 Gudsfrygt indebærer at hade det onde.
Jeg hader hovmod og indbildskhed,
løgn og ondsindet sladder.
14 Følg mine gode råd og få fremgang,
indsigt og dømmekraft får du hos mig.
15 Jeg hjælper konger til at regere retfærdigt
og lovgivere til at udstede gode love.
16 Jeg hjælper guvernører til at træffe de rigtige valg,
alle jordens dommere har brug for mig.
17 Jeg kommer til dem, der vil tage imod mig.
De, som oprigtigt søger mig, finder mig.
18 Jeg giver dem rigdom og ære,
vedvarende værdier og gode normer.
19 Den gave, jeg giver, er bedre end det fineste guld,
den er mere værd end det fornemste sølv.
20 Jeg følger sandhedens stier,
vandrer på hæderlighedens veje.
21 De, der følger mig, lider ingen nød,
for jeg fylder deres forrådshuse.
22 Herren skabte mig i begyndelsen
før resten af hans skaberværk.
23 Jeg har min oprindelse i evigheden,
før verdens grundvold blev lagt.
24 Jeg blev dannet før havets dyb,
før kilderne og floderne var til.
25 Jeg var der, før bjergene blev dannet,
og højene blev skabt,
26 før Gud havde frembragt landjorden med dens marker,
før det første stykke jord kom til syne.
27 Da Gud udspændte himlens hvælving,
da han lagde jordens flade på urdybet,
28 da han anbragte skyerne over jorden
og åbnede kilderne under jorden,
29 da han med sit ord satte en grænse for havet,
da han lagde jordens grundvold fast,
30 da var jeg ved hans side som hans arkitekt.
Jeg glædede mig dag for dag,
frydede mig sammen med ham,
31 jublede ved at se den vide jord,
ved at se menneskene blive skabt.”
32 Hør derfor godt efter, min søn,
for du bliver lykkelig ved at følge mit råd.
33 Lyt til mig, så du kan få visdom.
Ignorer ikke visdommen, når den siger:
34 „Velsignede er de, der lytter til mig,
de, der venter ved min dør dag efter dag.
35 De, der tager imod mig, får et godt liv,
for de opnår Guds velvilje.
36 De, der forkaster mig, skader sig selv.
Siger de nej til mig, siger de ja til døden.”
Visdommen og dårskaben
9 Visdommen har bygget et stort palads
med syv smukt udskårne søjler.
2 Bordet er dækket til fest
med lækker mad og udsøgte vine.
3 Tjenerne er ude at indbyde folk,
de kalder fra byens højdedrag:
4 „Kom, I enfoldige mennesker,
hvis I ønsker at få indsigt.
5 Kom med til visdommens fest
og smag den udsøgte vin.
6 Opgiv jeres tåbelige tanker,
lær at blive vise, så I kan leve ret.”
7 Det er farligt at irettesætte de hovmodige,
at undervise dem giver kun problemer.
8 Hvis du prøver at belære de hovmodige, vil de hade dig,
men de vise sætter pris på en tilrettevisning.
9 Vejled de vise, så bliver de endnu visere.
Undervis de kloge, og deres lærdom forøges.
10 Ærefrygt for Herren fører til visdom,
at kende den hellige Gud giver forstand.
11 Visdom forlænger ens levetid,
der lægges flere år til ens liv.
12 Når du er vis, er det til dit eget bedste,
vrager du visdom, skader du dig selv.
13 Dårskab er som en trodsig kvinde,
ganske tåbelig og uden forstand.
14 Hun sidder i sin gadedør og venter,
mens hun ser ud over byen.
15 Hun kalder på dem, der går forbi,
mens de er fordybet i egne tanker:
16 „Kom indenfor, I uvidende,
hvis I ønsker at lære noget.
17 Den forbudte frugt smager bedst,
det er herligt at have hemmeligheder!”
18 Den naive ved ikke, at det fører til død,
at alle hendes gæster ender i graven.
Salomons ordsprog
10 Her følger Salomons ordsprog:
En klog søn gør forældrene glade,
en tåbelig søn giver dem sorg.
2 Tilranede rigdomme lønner sig ikke,
hæderlighed kan redde en fra døden.
3 Herren stiller de retskafnes sult,
men opfylder ikke de ondes ønsker.
4 Dovenskab gør fattig,
flid gør rig.
5 De kloge høster, når marken er moden,
de, der sover høsttiden væk, er en skændsel.
6 De retsindige bliver velsignede,
de ondes ord rammer dem selv.
7 Et godt menneske huskes med glæde,
den gudløses navn går i glemmebogen.
8 Den fornuftige tager imod belæring,
en pralende tåbe går det ilde.
9 Den oprigtige kan leve i tryghed,
den uærlige bliver afsløret før eller siden.
10 Den, der afslører uretten, fremmer freden,
den, der lader uret passere, skaber problemer.[a]
11 Den retsindiges ord er en kilde til liv,
fra den ondes ord udspringer vold.[b]
12 Had provokerer til strid,
men kærlighed tilgiver alt.
13 Den fornuftige taler med vise ord,
tåbelige ord fører til straf.
14 Den vise vokser i visdom,
tåben snakker sig en ulykke til.
15 Den riges rigdom er hans sikre borg,
den fattiges fattigdom er en ruin.
16 Den retskafne belønnes med et godt liv,
den onde straffes på grund af sin synd.
17 Den, der lader sig korrigere, får fremgang,
den, der afslår vejledning, farer vild.
18 Skjuler man had under venlighed, lyver man,
og den, der spreder sladder, er en tåbe.
19 Den, der taler for meget, fejler for tit,
men den, der er tilbageholdende, anses for vis.
20 Den retsindiges tale er guld værd,
den ondes tanker er værdiløse.
21 Den retskafnes ord er til hjælp for mange,
tåber dør af mangel på dømmekraft.
22 Herrens velsignelse gør rig,
egne anstrengelser[c] lægger ikke noget til.
23 Tåben finder fornøjelse i ondskabsfulde planer,
den kloge glæder sig, når visdommen sejrer.
24 Den ondes frygt bliver til virkelighed,
den retskafnes ønske går i opfyldelse.
25 Når stormen raser, går den onde til grunde,
men den retskafne står fast for evigt.
26 En doven arbejder irriterer sin chef
som røg i øjnene eller eddike på tænderne.
27 Ærefrygt for Herren forlænger ens liv,
de gudløse dør før tiden.
28 Den retskafne kan forvente glæde,
den ondes forhåbninger brister.
29 Herren beskytter dem, der handler ret,
men han straffer dem, der handler ondt.
30 Onde mennesker sendes i eksil,
de retskafne bliver boende.
31 Den retsindiges tale er fuld af visdom,
løgnerens ordstrøm bør standses.
32 Den retsindiges ord er gode,
den onde taler kun falske ord.
11 Herren afskyr overlagt bedrag,
men glæder sig over oprigtig ærlighed.
2 Hovmod fører til fald,
ydmyghed fører til visdom.
3 Retskafnes ærlighed fører til fremgang,
de onde ødelægges af deres uærlighed.
4 Rigdom gavner intet på dommens dag,
retskaffen levevis redder fra døden.
5 De godes retskaffenhed jævner vejen for dem,
de onde rammes af deres egen ondskab.
6 De godes retsindighed bliver deres redning,
de svigefulde snubler i deres griskhed.
7 Når de gudløse dør, dør alle deres forhåbninger,
for alt, hvad de levede for, bliver til intet.
8 De gudfrygtige reddes ud af faren,
de gudløse fanges i snaren.
9 Gudløses falske anklager bringer ødelæggelse,
retskafne reddes ved deres visdom.
10 Når retskafne har fremgang, er der fest i byen,
når onde bliver straffet, er der megen glæde.
11 De gudfrygtiges bønner får byen til at blomstre,
de gudløses intriger lægger den i ruiner.
12 Den, der håner sin næste, er uden forstand,
den kloge har lært at holde mund.
13 Den, der løber med sladder, snakker over sig,
den trofaste kan holde på en hemmelighed.
14 Mangel på ledelse fører til lovløshed,
vise rådgivere bringer redning.
15 Det er farligt at kautionere for en fremmed,
den, der afslår at gøre det, undgår problemer.
16 En venlig kvinde vinder respekt,
nådesløse mænd vinder kun rigdom.
17 Venlighed er sundt for sjælen,
ubarmhjertighed ødelægger kroppen.
18 De ondes udbytte er kun blændværk,
de retskafne får den sande belønning.
19 At holde fast ved retskaffenhed fører til livet,
at elske ondskab styrter en i døden.
20 Herren afskyr folk med falske hjerter,
men han glæder sig over ædle motiver.
21 De onde slipper bestemt ikke for straf,
men de gudfrygtige går fri.
22 Som en guldring i en grisetryne
er en smuk kvinde uden taktfølelse.
23 De gudfrygtige ønsker det, som er godt,
de gudløse kan kun vente vrede og straf.
24 Den gavmilde øger sin rigdom,
gnieren øger kun sin fattigdom.
25 Den, der giver til andre, får mere igen,
den, der afhjælper nød, bliver selv hjulpet.
26 De, der nægter at hjælpe, bliver mødt med vrede,
de, der deler med andre, bliver hyldet af folk.
27 Den, der søger efter det gode, finder velvilje,
den, der leder efter problemer, finder dem også.
28 Den, der stoler på rigdom, visner som efterårets blade,
den, der stoler på Gud, grønnes som forårets løv.
29 Den, der bringer sin familie i ulykke, mister sin arv,
tåben ender som tjener for den kloge.
30 Den retskafne er som et livets træ,
den vise redder manges liv.
31 Hvis retskafne mennesker får løn som forskyldt,
hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?
12 Den, der elsker at blive vejledt, er klog,
det er tåbeligt at hade irettesættelse.
2 Den gode bliver accepteret af Gud,
den, der har onde bagtanker, bliver dømt.
3 Den onde lider altid af rodløshed,
den gudfrygtiges rødder stikker dybt.
4 En dygtig kone er sin mands glæde og stolthed,
en dårlig kone tager livsmodet fra ham.
5 Den gudfrygtige udtænker gode planer,
den gudløse udklækker løgn.
6 Onde menneskers anklager bringer død med sig,
den retskafne reddes af sine kloge ord.
7 De gudløse går til grunde, og deres slægt ophører,
de gudfrygtiges slægt skal bestå.
8 Man beundrer et klogt menneske,
men foragter en fordærvet tankegang.
9 Bedre at være beskeden, når man er velhavende,
end at være overlegen, når man intet ejer.
10 Den retskafne har omsorg endog for sine dyr,
den onde er selv i bedste fald grusom.
11 Den, der arbejder støt og trofast, har ressourcer nok,
den, der kun bygger luftkasteller, mangler sund fornuft.
12 De onde misunder hinandens bytte,
den retskafne nyder frugten af sit arbejde.
13 Den uærlige fanges i et spind af løgne,
den ærlige undgår den slags problemer.
14 Fornuftig tale fører gode ting med sig,
et godt stykke arbejde resulterer i belønning.
15 Den kloge tager gerne imod kritik,
en tåbe klapper sig selv på skulderen.
16 En fornuftig person tager en fornærmelse i stiv arm,
en tåbe taber hovedet med det samme.
17 Et ærligt menneske fortæller sandheden,
den upålidelige fylder alle med løgn.
18 Skarpe ord skærer som en kniv i hjertet,
kloge ord bringer lægedom til sjælen.
19 Ærlighed består tidens prøve,
løgn og bedrag afsløres hurtigt.
20 De, der planlægger ondt, er fulde af bedrag,
de, der stifter fred, bliver fyldt med glæde.
21 De retskafne rammes ikke af noget ondt,
de ondsindede har masser af problemer.
22 Herren afskyr dem, der lyver,
men glæder sig over dem, man kan stole på.
23 Den kloge praler ikke med sin viden,
en tåbe udbasunerer sin dumhed.
24 Den, der arbejder trofast og godt, bliver en leder,
den dovne er i lommen på andre.
25 Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt,
et opmuntrende ord gør glad.
26 De retskafne vælger deres venner med omhu,
de gudløses adfærd leder dem på afveje.
27 Den dovne ender med at sulte,
den flittige samler sig ressourcer.
28 Den gudfrygtiges vej fører til et godt liv,
den gudløses vej fører til død.
13 En klog søn lytter til sin fars formaning,
den oprørske nægter at blive sat i rette.
2 Gode ord fører gode ting med sig,
falskhed fører kun til ufred.
3 De, der tænker, før de taler, beskytter deres liv,
de, der taler uden at tænke, får problemer.
4 De dovne har store planer, men opnår intet,
de flittige arbejder støt og ser resultater.
5 De gudfrygtige hader al falskhed,
de gudløse handler skamløst.
6 De oprigtige beskyttes af deres retskaffenhed,
de ondskabsfulde fældes af deres ondskab.
7 Nogle giver sig ud for at være rige, men ejer dog intet,
andre lader som om de er fattige, men ejer store rigdomme.
8 De rige frygter at blive kidnappet på grund af deres penge,
den bekymring har de fattige ikke.
9 Den gudfrygtiges lys skinner klart,
den gudløses flamme blafrer og går ud.
10 Stolthed fører kun til strid,
men at søge råd er tegn på visdom.
11 Hvad der kommer let, går let,
men hårdt tjente penge holder man fast på.
12 Bristede forhåbninger giver mismod,
men ønsker, der går i opfyldelse, giver livsmod.
13 Den, der ikke vil vejledes, må bøde for sin dumhed,
den, der tager imod råd, får sin belønning.
14 De vises råd er en livgivende kilde,
de, der tager ved lære, undgår mange fælder.
15 Sund fornuft vinder respekt,
falskhed fører til undergang.
16 Kloge folk tænker, før de taler,
tåben glimrer med sin dumhed.
17 En upålidelig budbringer giver problemer,
en troværdig besked gør godt.
18 Den, der ikke vil vejledes, ender i fattigdom og skam,
den, der accepterer at blive irettesat, opnår hæder og ære.
19 At se en drøm gå i opfyldelse er en fryd for sjælen,
en tåbe kan ikke fordrage at opgive sin ondskab.
20 Hvis du holder dig nær til de kloge, bliver du klog.
Hvis du holder dig til tåberne, bliver dit liv ødelagt.
21 En synder overdænges med problemer,
en retsindig belønnes med succes.
22 Den gudfrygtige efterlader en arv til sine børn,
synderens rigdom overtages af de retskafne.
23 Selv om en fattig mands jord giver en god afgrøde,
mister han den, hvis der er lovløshed i landet.[d]
24 Den, der sparer på riset, hader sin søn,
den, der elsker sin søn, tugter ham i tide.
25 Den gudfrygtige kan spise sig mæt,
den onde mangler mad.
14 En klog kvinde opbygger sit hjem,
en tåbelig kone river det ned.
2 Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren,
den, der er i oprør, viser sin foragt.
3 Tåbelige ord får ubehagelige følger,[e]
de vise tænker, før de taler.
4 Har man ingen okser, sparer man foderet,
men stærke trækdyr kan give en stor høst.
5 Et trofast vidne lyver aldrig,
et falsk vidne udspyr løgne.
6 Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke,
men med ydmyg fornuft vinder man viden.
7 Hold dig borte fra tåben,
for dér får du ingen gode råd.
8 De kloge overvejer de skridt, de tager,
tåben går rundt i blinde.
9 Tåber er ligeglade med, om de synder,
de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.
10 Ingen kan helt forstå en andens sorg
eller fuldt ud føle en andens glæde.
11 Den gudløses hjem går til grunde,
den gudfrygtiges familie blomstrer.
12 Man kan være helt sikker på at have ret
og alligevel ende med et nederlag.
13 Et smil kan dække over hjertesorg,
når smilet er væk, er smerten der stadig.
14 Den troløse må lide for sin utroskab,
den trofaste får sin belønning.
15 Den naive tror på hvad som helst,
den kloge tænker sig godt om.
16 Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde,
tåben er overmodig og uden hæmninger.
17 Den hidsige handler uoverlagt,
den fornuftige udholder meget.[f]
18 Den uforstandige øger sin dumhed,
den kloge vokser i visdom.
19 De onde skal bukke i respekt for de gode
og stå med hatten i hånden ved deres dør.
20 Den fattige har ingen venner,
men alle flokkes om den rige.
21 At se ned på den fattige[g] er syndigt,
men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.
22 De, der har onde planer, ender i ulykke,
de, der har godt i sinde, oplever[h] trofast kærlighed.
23 Hårdt arbejde giver godt udbytte,
tom snak fører til fattigdom.
24 Den vises liv ender med succes,
tåbens liv ender i tåbeligheder.
25 Et sandfærdigt vidne redder liv,
et falsk vidne er en forræder.
26 De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed,
og deres børn beskyttes af Gud.
27 Ærefrygt for Herren er kilden til liv,
for den frelser fra dødens fælde.
28 En leder for et stort folk bliver æret,
men en konge uden et folk er intet værd.
29 Den, der er tålmodig, udviser klogskab,
den opfarende skilter med sin dumhed.
30 Fred i sindet giver helse til kroppen,
bitterhed[i] æder én op indefra.
31 At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber,
at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.
32 Onde mennesker går til grunde i deres ondskab,
de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.[j]
33 Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske,
men den finder ikke fodfæste i en tåbe.[k]
34 Retskaffenhed ophøjer en nation,
synd er en skamplet på ethvert folk.
35 En klog tjener nyder velvilje hos kongen,
en skamløs tjener får hans vrede at føle.
15 Et hårdt svar vækker vrede,
forsonende ord kan afværge et skænderi.
2 Fra den kloges mund kommer en strøm af visdomsord,
fra tåbens mund kommer en flod af tåbeligheder.
3 Herren spejder ud over jorden,
han ser både de onde og de gode.
4 Opmuntrende ord giver mod på livet,
nedsættende ord giver sår i sjælen.
5 Kun en tåbe foragter sin fars formaning,
en fornuftig søn tager imod vejledning.
6 De retskafne opnår succes og velstand,
de onde mister det, de har samlet.
7 Der kommer visdom fra den kloges mund,
det gør der ikke fra tåbens tanker.
8 Herren afskyr de gudløses offergaver,
men glæder sig over gudfrygtiges bønner.
9 Herren afskyr den ondes handlemåde,
men han elsker den, der gør det rette.
10 De, der gør oprør imod Gud, bliver straffet,
og hvis de fortsætter deres oprør, skal de dø.
11 Herren kender underverdenens afkroge og dødsrigets dybder.
Mon et menneskes inderste væsen er ukendt for ham?
12 De hovmodige hader at blive sat i rette,
derfor holder de sig væk fra de vise.
13 Indre glæde giver et smilende ansigt,
et sorgfuldt hjerte tager livsmodet væk.
14 Den kloge søger altid ny indsigt,
tåben tygger drøv på sine dumheder.
15 For den nedtrykte er hver dag en dårlig dag,
den glade har altid gode dage.
16 Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud
er bedre end et liv i rigdom og angst.
17 Hellere spise vandgrød med dem, man elsker,
end oksesteg med dem, man hader.
18 En hidsig person skaber splid og ufred,
et tålmodigt menneske gyder olie på vandene.
19 Den dovne synes, at vejen er overgroet med tidsler,
den flittige synes, at vejen er bred og problemfri.
20 Et klogt barn glæder sin far,
kun en tåbe gør nar af sin mor.
21 Den uforstandige er godt tilfreds med sine dumheder,
den kloge har forstand til at gøre det rigtige.
22 Uden god rådgivning går en plan let i vasken,
men når mange tages med på råd, lykkes den.
23 Det er en glæde at kunne give et godt råd,
dejligt at kunne sige det forløsende ord.
24 Den vise vælger vejen til et godt liv
frem for vejen til en ynkelig død.
25 Herren nedriver den hovmodiges hus,
men beskytter enkers ejendom.
26 Herren afskyr de ondes tanker,
men glæder sig over gode ord.
27 Den pengegriske bringer sin familie i ulykke,
den, der afslår bestikkelse, klarer sig godt.
28 De retskafne tænker, før de taler,
men ondskaben vælter ud af de gudløses mund.
29 Herren hører de gudfrygtiges bønner,
men holder sig fjernt fra onde mennesker.
30 Et smil varmer hjertet,
gode nyheder giver ny styrke.
31 Den, der er villig til at blive vejledt,
vil føle sig hjemme blandt de vise.
32 Den, der nægter at blive irettesat, modarbejder sig selv,
den, der tager godt imod kritik, vokser i visdom.
33 Ærefrygt for Gud er vejen til visdom,
ydmyghed går forud for ære.
16 Vi mennesker har mange tanker i hovedet,
men Herren kan lægge os ord i munden.
2 Vi kan mene, at vi er uskyldige,
men Herren kender de skjulte motiver.
3 Søg Herrens hjælp i alt, hvad du gør,
så vil det lykkes for dig.
4 Herren har en plan med alt,
og onde mennesker vil få deres straf.
5 Herren afskyr de hovmodige,
også de vil få deres straf.
6 Ubetinget kærlighed tilgiver synd,
gudsfrygt afværger meget ondt.
7 Når mennesker lever ret for Gud,
lader Gud dem leve i fred for fjender.
8 Bedre at være fattig og ærlig
end at være rig og uærlig.
9 Et menneske kan udtænke gode planer,
men Herren afgør, hvad der sker med dem.
10 En konge taler på Guds vegne,
så hans domme skal være retfærdige.
11 Herren er med i forretningslivet,
så enhver handel skal være ærlig.
12 En konge kan ikke tolerere forbrydelser,
for retfærdighed er grundlaget for hans magt.
13 En konge glæder sig over ærlighed,
han sætter stor pris på at høre sandheden.
14 En konges vrede er dødsens farlig,
men den kloge forstår at dæmpe den.
15 Når kongen smiler, er der fremgang og fred,
hans velvilje fører til vækst som regn i såtiden.
16 Bedre at vinde visdom end at grave efter guld,
hellere stræbe efter indsigt end lede efter sølv.
17 Den retskafnes vej fører væk fra det onde,
ved at se sig godt for kan man redde livet.
18 Hovmod står for fald,
den overmodige snubler let.
19 Hellere være tilfreds med det lidt, man har,
end at dele rov med de rige og stolte.
20 Den, der har indsigt, klarer sig godt,
velsignet er den, der sætter sin lid til Herren.
21 Den vise kendes på sin sunde fornuft,
velvalgte ord bliver der lyttet til.
22 God dømmekraft giver den kloge et godt liv,
men den tåbelige straffes for sin dumhed.
23 De vise kommer med visdomsord,
derfor lytter man gerne til dem.
24 Venlige ord er som honning,
en lise for sjælen og helse til kroppen.
25 Mange mener, de følger den rette vej,
og dog ender den med død.
26 Arbejderens sult er til gavn for ham,
for den hjælper ham til at arbejde hårdt.
27 Ondskabsfulde slyngler skaber ulykker overalt,
deres ord hærger som en steppebrand.
28 Folk, der er fulde af løgn, skaber altid splid,
sladder kan skille selv de bedste venner.
29 En forbryder opflammer sine kammerater
og trækker dem med i kriminelle handlinger.
30 Den, der blinker med øjet, har ondt i sinde,
sammenpressede læber tyder på skumle planer.
31 Det er en ære at blive gammel,
for så har man levet et retskaffent liv.
32 Det er bedre at være tålmodig end at være stærk,
lettere at indtage en by end at overvinde sig selv.
33 Mennesker kaster lod for at finde Guds vilje,
men det er Herren, der bestemmer udfaldet.
17 Bedre at spise tørt brød i fred
end festmad i splid og spektakel.
2 En klog slave får autoritet over sin herres uvorne unger,
og han får del i arven, som var han en søn af familien.
3 En smeltning kan afgøre kvaliteten af sølv eller guld,
men kun Herren kender et menneskes hjerte.
4 En ballademager tiltrækkes af destruktive planer,
og en løgner lytter gerne til svig og bedrag.
5 At foragte de fattige er at håne deres Skaber,
den, der er skadefro, vil selv komme i ulykke.
6 Bedsteforældre er stolte af deres børnebørn,
ligesom børn er stolte af deres forældre.
7 En tåbe bør holde sig fra store ord,
og den ædle bør holde sig fra løgn.
8 Bestikkelse virker som en trylleformular,
for den kan åbne et utal af døre.
9 Den, der bærer over med en forurettelse, skaber gode relationer,
men at hænge sig i andres fejl kan skille selv de bedste venner.
10 En fornuftig person lærer mere af en enkelt irettesættelse,
end en tåbe lærer af 100 afstraffelser.
11 Onde mennesker er altid i oprør,
men de vil få en velfortjent straf.
12 Hellere møde en bjørn, hvis unger er taget fra den,
end en tåbe, der slår om sig med tåbeligheder.
13 Den, der gengælder godt med ondt,
vil blive forfulgt af uheld.
14 At indlede et skænderi er som at åbne for en sluse,
du må hellere få lukket igen, før der bliver rigtig krig.
15 At dømme en uskyldig og frikende en skyldig,
begge dele vækker afsky hos Herren.
16 Hvad skal en tåbe bruge penge til?
Kan man købe visdom, når man er uden forstand?
17 En ven er altid en ven,
og slægtninge har man som en hjælp i nøden.
18 Det er dumt at stå inde for en fremmed mands lån
og stille garanti for en andens gæld.
19 De, der elsker at skændes, skaber altid problemer,
de overvurderer sig selv, og det ender galt.
20 Den, der har falske motiver, klarer sig skidt,
og den, der lever i bedrag, falder med et brag.
21 Et tåbeligt barn giver sine forældre sorg,
en oprørsk unge giver ingen glæde.
22 Et glad hjerte giver en sund krop,
nedtrykthed dræner ens livsmod.
23 Onde mennesker tager imod bestikkelse
og kæmper imod al retfærdighed.
24 Den fornuftige har visdom for øje,
men tåbens blik fortaber sig i det fjerne.
25 Et tåbeligt barn bringer sin far sorg
og gør sin mor skuffet og bitter.
26 Det er forkert, at give de uskyldige bøder
og straffe de mennesker, som er ærlige.
27 Den kloge overvejer nøje sine ord,
den forstandige holder hovedet koldt.
28 En tåbe, der tier, kan gå for at være fornuftig,
den, der holder sin mund, betragtes som forstandig.
18 De, der isolerer sig, søger deres eget,
de opponerer mod al sund fornuft.
2 En tåbe prøver ikke på at forstå andre,
han har nok i at lufte sin egen mening.
3 Ondskab går hånd i hånd med foragt,
skam følges med vanære.
4 Visdom forfrisker som en rislende kilde,
styrkende ord er som koldt, frisk vand.
5 Det er afskyeligt at holde hånden over den skyldige
og at lade den uskyldige blive dømt i stedet.
6 Tåbernes ord bringer dem let i klammeri,
deres tale inviterer til slagsmål.
7 Tåbernes ord bringer dem til fald,
deres tale kan koste dem livet.
8 Sladder sluges med hud og hår
og lagrer sig dybt i sindet.
9 At være doven og forsømme sit arbejde
er lige så slemt som at øve hærværk.
10 Herren er som et stærkt fæstningstårn,
den retskafne løber derind og er i sikkerhed.
11 Den riges velstand er hans falske tryghed,
han tror sig beskyttet bag en mægtig mur.
12 Hovmod fører til fald,
ydmyghed bringer ære.
13 At give et svar uden først at lytte
er både tåbeligt og skændigt.
14 Et menneskes livsmod giver styrke under sygdom,
men når mismod sætter ind, er håbet ude.
15 Den forstandige er på jagt efter kundskab,
den kloge er på udkig efter visdom.
16 At give en gave kan åbne mange døre
og bane vej til magtfulde personer.
17 Den, der forsvarer sin sag, synes at have ret,
i hvert fald indtil krydsforhøret begynder.
18 Når to stærke modstandere er kørt fast i en strid,
kan en lodkastning give en løsning.
19 Når slægtninge bliver uvenner,
rejses en mur imellem dem.
20 Gode ord giver mad i huset,
de rette ord giver fremgang i livet.
21 Tungen er nøglen til et godt eller dårligt liv,
man må leve med konsekvensen af sine ord.
22 Lykkelig den mand, som finder sig en god kone,
det er et udtryk for Herrens velsignelse.
23 Den fattige er nødt til at anmode høfligt,
den rige har råd til at være uforskammet.
24 Man kan have mange venner og alligevel blive svigtet,
og dog kan en ven være mere trofast end en slægtning.
19 Det er bedre at være ærlig og fattig
end at være en uhæderlig tåbe.
2 Begejstring og uvidenhed er en farlig blanding,
den, der farer hurtigt frem, begår mange fejl.
3 En tåbe er selv årsag til sine problemer,
selvom han giver Gud skylden.
4 Rigdom tiltrækker mange venner,
det gør fattigdom ikke.
5 Et falsk vidne får sin straf,
en løgner undslipper ikke.
6 Man bukker dybt for en gavmild rigmand,
den, der giver gaver, har mange venner.
7 Den fattiges slægtninge undgår ham,
og hans bekendte holder afstand fra ham.
Han beder hele tiden om hjælp,
men han får dem ikke overtalt.
8 Man gavner sig selv ved at søge efter visdom,
den, der sætter pris på viden, får fremgang.
9 Et falsk vidne får sin straf,
en løgner går til grunde.
10 Det er upassende for en tåbe at leve i luksus
og for en slave at bestemme over en adelsmand.
11 Der skal meget til, før de vise bliver vrede,
at bære over med en fornærmelse vinder dem respekt.
12 En konges vrede er frygtelig som løvens brøl,
hans anerkendelse forfriskende som morgenduggen.
13 En tåbelig søn er sin fars ulykke,
en kones anklager som evindelige dryp fra et hul i taget.
14 Man kan arve sig til hus og rigdom,
men en forstående kone er en gave fra Herren.
15 Den sløve og slappe sover tiden væk,
den dovne kan ikke holde sulten fra døren.
16 Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv,
at lade hånt om sin handlemåde ender med død.
17 At hjælpe den hjælpeløse er som at give Gud et lån,
han betaler det rigeligt tilbage.
18 Disciplinér dine børn, for så er der håb for fremtiden,
men pas på ikke at gøre dem fortræd.
19 En ilter person må tage følgen af sine handlinger,
skåner man ham, bliver han bare værre.
20 Tag imod råd og vejledning,
gør du det, opnår du visdom til sidst.
21 Mennesker lægger et utal af planer,
men det er Herrens planer, der lykkes.
22 Det er en fordel at være ærlig og trofast,
hellere være en fattig mand end en bedrager.
23 Ærefrygt for Herren fører til et godt liv,
man er mæt og tilfreds og skærmes fra ondt.
24 Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
men gider ikke føre hånden til munden.
25 En tåbe kan lære af at se en slyngel få bank,
men for den kloge er en irettesættelse nok.
26 Den, der jager sin far og mor på porten,
er en skændsel og vanære for sin slægt.
27 Min søn, holder du op med at lytte til vejledning,
glemmer du snart, hvad du allerede har lært.
28 Et falsk vidne blæser på retfærdighed,
onde mennesker trives med ondskab.
29 Spottere lærer kun, når de bliver afstraffet,
tåber lærer kun, når de får bank.
20 Vin kan føre til overmod og øl til slagsmål,
den, der drikker sig fuld, mangler visdom.
2 En konges vrede er som løvens brøl,
den er livsfarlig, når den bliver vakt.
3 At undgå klammeri er prisværdigt,
kun tåber insisterer på at skændes.
4 Den dovne gider ikke pløje i såtiden
og kigger forgæves efter korn i høsttiden.
5 Et menneskes motiver er som vandet i en dyb brønd,
men den kloge formår at få dem op til overfladen.
6 Mange siger, at man kan regne med dem,
men hvor finder man en virkelig trofast ven?
7 Retskafne mennesker er ærlige og oprigtige,
og deres børn oplever velsignelsen deraf.
8 Før kongen afsiger sin dom,
vurderer han omhyggeligt alle vidnesbyrd.
9 Hvem tør sige: „Mit liv er pletfrit,
jeg har aldrig gjort noget forkert.”?
10 Herren afskyr uhæderlig handel
og uærlige forretningsmetoder.
11 Et barns karakter afsløres i dets handlinger,
man kan se dets gode eller dårlige motiver.
12 Herren har givet os ører og øjne,
så lad os bruge dem til at tjene ham.
13 Bruger du tiden på at sove, bliver du fattig,
men står du op og arbejder, vil du få din løn.
14 „Elendigt bras!” siger køberen, mens han tinger om prisen,
men bagefter praler han af det røverkøb, han har gjort.
15 Guld og juveler kan man altid få,
men et visdomsord er en sjælden perle.
16 Den, der stiller kaution for ukendte personer,
bør tage imod pant fra dem.[l]
17 Et stjålet brød smager godt i begyndelsen,
men bagefter er det som grus i munden.
18 God rådgivning giver et godt resultat,
en god plan kan afgøre krigens udfald.
19 En sladrehank kan ikke holde sin mund,
så pas på med dem, der snakker for meget.
20 Den, der forbander sin far eller mor,
vil ende sit liv i det dybeste mørke.
21 En arv man får, mens man er ung,
holder næppe, til man bliver gammel.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.