Bible in 90 Days

1 I løbet af den periode, hvor henholdsvis kong Uzzija, kong Jotam, kong Ahaz og kong Hizkija regerede i Judariget, modtog Esajas, Amotz’ søn, en række profetiske syner om Judarigets og Jerusalems fremtid:

Et budskab til det oprørske Judas rige

² Himmel og jord, hør, hvad Herren siger:

„De børn, jeg kærligt har opdraget og haft omsorg for, har gjort oprør imod mig. ³ En okse kender sin ejer, et æsel ved, hvor det hører hjemme, men Israel vil ikke kendes ved mig, mit folk fatter ingenting!”

⁴ Ja, Israels folk er fulde af synd. De er tynget af skyld. Som ondskabsfulde børn, der ødelægger alt, har de vendt Herren ryggen. De har hånet Israels hellige Gud. De har afskåret sig fra hans hjælp.

⁵ Hør, Israel, er du ikke blevet straffet nok? Hvor længe vil du blive ved med at gøre oprør? Dit hoved er forslået, og dit livsmod forsvundet. ⁶ Fra top til tå er du fuld af mærker efter slag. Der er store rifter og ubehandlede, åbne sår, der hverken er lindret med olie eller forbundet. ⁷ Jeres land er ødelagt og byerne brændt ned. Jeres marker blev plyndret for øjnene af jer, gjort til en gold ødemark. ⁸ Jerusalem står som et forladt vagttårn i en gammel vinmark, som et læskur i en forladt melonmark, som en by, der har været belejret.

⁹ Hvis ikke den almægtige Gud havde reddet en rest, var vi blevet udslettet som Sodoma, gjort til intet som Gomorra. ¹⁰ Hør Herrens ord, I Sodoma-ledere, lyt til, hvad vores Gud siger, I Gomorra-folk:

¹¹ „Jeg er dødtræt af jeres ofre. Hold op med at bringe flere! Jeg bryder mig ikke om jeres fede væddere og blodet fra alle jeres offerdyr. ¹² Hvorfor kommer I og tramper rundt i min helligdom med jeres nytteløse ofre? ¹³ Jeres røgelsesofre er en stank i næsen på mig. Jeres nymåne- og sabbatsfester, ja, alle jeres højtider, er forurenet af jeres ondskab. ¹⁴ Jeg hader jeres fester! Jeg kan ikke udstå synet af dem! ¹⁵ Når I rækker hænderne ud imod mig i bøn, vender jeg ryggen til. Jeg nægter at høre jeres bønner, uanset hvor meget I beder, for jeres hænder er plettet af det blod, I har udgydt.

¹⁶ Rens jer, så I bliver skyldfri! Lad mig ikke mere se nogen form for ondskab iblandt jer! Hold op med alt det onde! ¹⁷ Gør det gode, kæmp for retfærdigheden og hjælp de undertrykte, de faderløse og enkerne.”

¹⁸ „Kom, lad mig tale jer til fornuft,” siger Herren. „For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld. ¹⁹ Hvis I er villige til at adlyde mig, skal I få lov til selv at høste og nyde, hvad I har sået i landet, ²⁰ men hvis I er trodsige og egenrådige, bliver I udryddet af fjenden! Jeg, Herren, har talt!”

Jerusalems utroskab

²¹ Jerusalem, du, som engang var så trofast imod Herren, er blevet ham utro. Før i tiden var du fuld af retsindige og retskafne mennesker, nu huser du mordere. ²² Engang var du som det rene sølv, nu er du som slagger. Engang var du en udsøgt vin, nu er du helt udvandet. ²³ Dine ledere er oprørske og står i ledtog med forbrydere. De tager alle imod bestikkelse og er altid på udkig efter gaver. De tager sig ikke af de forældreløse, taler ikke enkers sag i retten. ²⁴ Derfor siger Herren, Israels Gud, den Almægtige: „Ve jer, for nu vil jeg hævne mig på jer. I er blevet mine fjender! ²⁵ Jeg vil vende mig imod jer og smelte jer om. Jeg vil rense alle urenheder bort. ²⁶ Bagefter vil jeg genoprette jer og give jer gode ledere og kloge rådgivere som dem, I havde før. Jerusalem skal igen kaldes ‚Retfærdighedens og troskabens by’.”

²⁷ Jerusalem bliver frit igen, når dets indbyggere begynder at handle ret. Byen kan ånde lettet op, når retfærdigheden igen begynder at råde. ²⁸ Men alle, som er ulydige og vender sig fra Herren, bliver udryddet.

²⁹ En dag vil I skamme jer over at tænke på, hvordan I ofrede til afguderne under egetræerne. I vil rødme, når I tænker på alle de synder, I begik i jeres offerlunde. ³⁰ I bliver som visne egetræer, som en have, der ikke får vand. ³¹ De stærkeste iblandt jer bliver som hø, og deres onde handlinger vil være de gnister, der antænder høet. Ingen vil kunne slukke ilden.

Om det fremtidige fredsrige

2 Her er endnu et budskab, som Herren gav Esajas om Judas folk og Jerusalems fremtid:

⁵ Kom, Israels folk, lad os leve i lyset af Herrens ord!

En advarsel om fremtidig dom

⁶ Herre, du har forladt dit folk, Jakobs efterkommere, for de har overtaget Østens mystik og filistrenes trolddomskunst. De er gået i forbund med de fremmede. ^7-8 Landet er fyldt med afguder, som de tilbeder, skønt de selv har lavet dem. De har overflod af sølv og guld, utrolige skatte og utallige heste og stridsvogne. ⁹ Men de skal ydmyges og bøjes i støvet. Du kan ikke acceptere den slags utroskab.

¹⁰ Flygt ind i klippehuler, Israels folk, skjul jer i kløfter af skræk for Herren, af angst for hans vældige magt og herlighed. ¹¹ De stolte må slå blikket ned, de hovmodige bøje deres hoveder. Herren alene tilkommer al ære. ¹² En dag vil Herren, den Almægtige, straffe alle, der er stolte og overlegne, han vil ydmyge alt, hvad der knejser. ¹³ Libanons cedertræer skal segne, Bashans ege skal styrte om. ¹⁴ Herren vil udjævne de høje fjelde og knejsende bjergtoppe, ¹⁵ vælte de høje tårne og stejle mure, ¹⁶ ødelægge de store handelsskibe og prægtige fartøjer. ¹⁷ Stolte mennesker skal bøjes, de hovmodige skal ydmyges. Herren alene skal stå oprejst på den dag. ¹⁸ Alle afguder skal tilintetgøres.

^19-21 Den dag Herren rejser sig fra sin trone for at ryste jorden, vil folk flygte ind i klippehuler og skjule sig i kløfter af skræk for Herren, for hans vældige magt og herlighed. Og deres afguder, som de lavede af guld og sølv, og som de tilbad, må de overlade til muldvarpe og flagermus.

²² Sæt ikke jeres lid til mennesker. Deres liv er så kort som et åndedrag. Hvad kan de hjælpe?

Dom over folkets ledere

3 Herren, den Almægtige, vil afskære Jerusalem og Juda fra al hjælp og alle forsyninger af mad og vand. ² Han vil fjerne landets ledere—helte og krigere, dommere og profeter, spåmænd og slægtsoverhoveder, ³ delingsførere og magtfulde mænd, rådgivere, troldmænd og slangetæmmere.

⁴ De får drenge som ledere, kåde knægte skal herske over dem. ⁵ Der bliver anarki og kaos. Folk bekæmper hinanden, de unge gør oprør mod de ældre, slyngler overfuser hæderlige folk. ⁶ Når den tid kommer, vil en mand gribe fat i sin slægtning og sige: „Du har i det mindste tøj på kroppen. Tag ledelsen, så vi kan få ryddet op i det her rod!” ⁷ Men hans slægtning vil svare: „Nej tak! Jeg vil ikke overtage et fallitbo. Jeg har slet ikke ressourcer til at klare den opgave.” ⁸ Jerusalem falder og Judariget går i opløsning, fordi de har trodset Herren med deres ord og handlinger og ringeagtet hans ære og værdighed. ⁹ Deres ansigtsudtryk er nok til at afsløre dem. De er stolte over deres synder som Sodomas mænd, de har ikke skygge af skam i livet. De har nedkaldt dommen over sig selv.

¹⁰ Lad de retskafne glæde sig, for dem skal det gå godt. De skal nyde frugten af deres gode gerninger. ¹¹ Men ve de onde, for med dem står det skidt til. De skal få, hvad de har fortjent.

¹² Folkets ledere er som selviske børn og dominerende kvinder. De vejleder jer ikke, de vildleder jer! De fører jer på afveje, så I ender i afgrunden.

¹³ Herren rejser sig, parat til at dømme folkene. ¹⁴ Herren, den Almægtige, anklager folkets ledere og siger: „Det er jer, der har plyndret vinmarkerne og røvet kornhøsten fra de magtesløse bønder. ¹⁵ Hvor vover I at knuse mit folk og træde de fattige ned i støvet?”

Dom over de stolte kvinder

¹⁶ Herren siger: „Jerusalems kvinder tripper stolte af sted med ringlende ankelkæder og næsen i sky, med knejsende nakke og kælne blikke. ¹⁷ Derfor vil jeg gøre dem skaldede, så de må gå skamfulde omkring.”

^18-19 Herren vil fjerne al deres pynt: ankelkæder, månetegn og soltegn, øreringe, armbånd, slør, ²⁰ tørklæder, ankellænker,^[a] bælter, lugtedåser, amuletter, ²¹ fingerringe, næseringe, ²² festdragter, kapper, slag, tasker, ²³ spejle, kjortler, turbaner og sjaler. ²⁴ I stedet for duft af parfume bliver der stank, i stedet for et bælte om livet får de reb, i stedet for kunstfærdige frisurer skaldethed, i stedet for festtøj sækkelærred, i stedet for skønhed skam.

Dommen over landets og byens krigere

²⁵ Landets mænd vil falde for sværdet, Jerusalems krigere dø i kamp. ²⁶ På byens torve vil man jamre og klage, for byen er som en kvinde, der sidder på jorden, berøvet alt.

4 Til den tid vil der være så få mænd tilbage, at syv kvinder vil gribe fat i én mand og råbe: „Vi skal nok forsørge os selv—bare vi må bære dit navn, så vi ikke skal vanæres ved at være ugifte og barnløse!”

Håb om ny herlighed for den rest, der overlever

² Men engang vil Herrens plante, Israel, blive frodig og smuk igen, og de overlevende vil glæde sig over landets frugt. ³ De, hvis navne er skrevet i Herrens bog, de, som overlever Jerusalems ødelæggelse, skal være hans hellige folk. ⁴ For Herren vil rense Jerusalems indbyggere for deres urenhed og fjerne blodskyld fra byen. Hans Ånd vil dømme ondskaben og rense dem som gennem ild. ⁵ Derefter vil Herren selv være en skærmende skygge over Zions bjerg og alle, som samles der. Det vil ligne en sky om dagen og ild om natten, så der er et beskyttende dække over alt, hvad der er helligt. ⁶ Herrens herlighed vil være som et telt, der beskytter byen mod solens hede og mod storm og regn.

En sang om Herrens vinmark

5 Jeg vil synge en sang om min elskede ven og hans vinmark:

³ Hvad råder I mig til, Jerusalems og Judas folk? ⁴ Hvad mere kunne jeg have gjort for min vinmark? Hvorfor blev druerne sure i stedet for søde?

⁵ Hør, hvad jeg vil gøre ved min vinmark: Jeg vil fjerne stengærdet omkring den, så får og geder kan æde dens planter. ⁶ Jeg lader marken gå i forfald. Jeg hverken beskærer eller renser vinstokkene, men lader marken gro til med tjørne og tidsler og forbyder skyerne at give den væde.

⁷ Genkender I jer selv i min sang?

Et seksfoldigt veråb

⁸ Ve jer, I, der opkøber huse og marker i mængde, så andre ingen steder har at bo. ⁹ Jeg hørte Herrens ord i mine ører:

¹¹ Ve jer, I, som fylder jer med øl fra tidlig morgen og fester med vin til langt ud på natten. ¹² Til musik fra citar og harpe, pauke og fløjte skænker I op til jer selv, men Herren skænker I ikke en tanke. I ænser ikke hans hænders værk. ¹³ Han sender sit folk i eksil, for de er uden forstand. De fornemme iblandt jer vil dø af sult, og menigmand vil gå til af tørst. ¹⁴ Graven åbner sit grådige gab, dødsrigets dyb er rede til at opsluge rige som fattige, ja hele den lystige, larmende hob. ¹⁵ Mennesker ydmyges og bøjes i støvet. De stolte slår blikket ned. ¹⁶ Kun Herren, den Almægtige, står oprejst, ophøjet i sin retfærdighed og hellighed. ¹⁷ Fårene græsser mellem ruinerne, gederne gør sig til gode i de riges forladte huse.

¹⁸ Ve jer, I, som ikke vil opgive jeres synd, men holder fast ved løgn og bedrag, ¹⁹ som håner Herren og siger: „Skynd dig at gøre noget, så vi kan se, hvad du kan! Lad os se, om Israels Hellige gør alvor af sine trusler!”

²⁰ Ve jer, I, der påstår, at det rigtige er forkert, og det onde godt, at sort er hvidt, og rent er beskidt, at det sure smager sødt, og det søde surt.

²¹ Ve jer, I, der tror, at I er så kloge og skarpsindige.

²² Ve jer, I, der praler af jeres drikkeri og kappes om, hvem der kan drikke mest. ²³ I tager imod bestikkelse, frikender den skyldige og berøver den uskyldige sin ret.

Dommen kommer

²⁴ Som halm fortæres af flammer, som strå synker sammen i ilden, sådan skal det gå med jer. Jeres livsgrundlag skal rådne som rødder i jorden, jeres velstand visne som blomster, for I har forkastet Herrens befalinger, foragtet Israels Guds tale. ²⁵ Derfor kommer Guds vredes ild imod hans folk. Derfor løfter han sin hånd og slår jer, så bjergene skælver, og ligene hober sig op i gaden som snavs. Men hans vrede er ikke dermed forbi, hans hånd er stadig løftet til slag.

²⁶ Han giver signal til fjerne nationer, han fløjter ad folkeslag fra jordens ende. Straks kommer fjendehære styrtende. ²⁷ De farer frem uden at snuble eller blive trætte. De marcherer uden hvil eller søvn undervejs, ingen løsner sit bælte eller tager skoene af. ²⁸ Deres pile er spidse, deres buer spændte. Gnisterne flyver fra hestenes hove, vognene er hurtige som en hvirvelvind. ²⁹ Som løvinder på jagt kaster de sig over byttet. De griber mit folk og fører dem i fangenskab. Der er ingen redning. ³⁰ Krigslarmen over byen brager som havets brænding. Trængslens mørke ruger tungt ud over landet, himlen forsvinder bag sorte skyer.

Esajas’ kald til profettjeneste

6 I det år kong Uzzija døde, så jeg Herrens herlighed i et syn. Han sad på en meget høj trone, og slæbet på hans kappe fyldte hele Templet. ² Han var omgivet af serafer, som hver havde seks vinger. Med de to vinger dækkede de ansigtet, med to andre dækkede de benene, og de to sidste brugte de, når de fløj. ³ De råbte til hinanden: „Hellig, hellig, hellig er Herren, den almægtige Gud! Hele jorden er fuld af hans herlighed!” ⁴ Templets dørstolper rystede ved deres høje råb, og rummet fyldtes med røg.

⁵ Da udbrød jeg: „Ak, det er ude med mig, for jeg er et syndigt menneske, som taler syndige ord og tilhører et syndigt og urent folk. Og dog har jeg nu set Herren, den Almægtige!”

⁶ Straks fløj en af seraferne hen til mig med et stykke glødende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. ⁷ Han berørte mine læber med det og sagde: „Nu, hvor dette stykke kul har berørt dine læber, er din skyld taget bort og din synd tilgivet.”

⁸ Derpå sagde Herren: „Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Jeg svarede straks: „Herre, det vil jeg! Send mig!”

⁹ Så fortsatte han: „Gå hen og sig til mit folk:

¹¹ „Hvor længe skal det være sådan, Herre?” spurgte jeg. Han svarede: „Indtil byerne er ødelagt og uden indbyggere. Indtil husene står tomme, og landet ligger øde hen.” ¹² Herren vil sende folket langt bort, og landet bliver folketomt. ¹³ Skulle der blive en tiendedel tilbage i landet, vil de også blive udryddet. Israel vil blive som en træstub, der står tilbage, når et stort træ er blevet fældet. Men fra den stub skal der vokse et helligt rodskud.

Immanuels tegn

7 Mens Ahaz, der var søn af Jotam og sønnesøn af Uzzija, var konge i Judariget, udbrød der krig. Arams kong Retzin og Israels kong Peka, Remaljas søn, angreb Jerusalem, men de var ikke i stand til at indtage byen.

² Dengang Ahaz havde fået meddelelse om, at Aram havde allieret sig med Israel, blev han og hans folk grebet af panik. De rystede af skræk, som skovens træer skælver for vinden.

³ Da sagde Herren til Esajas: „Tag din søn Shear-Jashub^[c] med dig og gå ud og mød Ahaz ved enden af vandledningen, hvor den kommer ned fra Øvredammen, ved vejen til vaskepladsen. ⁴ Sig til Ahaz: Hold op med at bekymre dig! Du skal ikke frygte for Retzins og Pekas vrede, for de er som to udbrændte stykker træ. ^5-6 Arams og Israels konger har allieret sig imod dig for at skræmme livet af Judas befolkning. De har til hensigt at bane sig vej til Jerusalem og gøre Tabeals søn til konge i stedet for dig. ⁷ Men Gud Herren siger, at deres plan ikke vil lykkes, ^8-9 for aramæerne sætter deres lid til hovedstaden Damaskus, og Damaskus sætter sin lid til kong Retzin, mens Israels folk sætter deres lid til hovedstaden Samaria, og Samaria sætter sin lid til kong Peka. Men inden 65 år er gået, vil Israels rige være knust og folket spredt for alle vinde. Og hvis I ikke sætter jeres lid til mig, bliver I heller ikke skånet!”

Immanuelstegnet

¹⁰ Esajas fortsatte med følgende budskab til kong Ahaz: ¹¹ „Bed Herren om at give dig et tegn—enten nede fra dødsriget eller oppe fra himlen—for at bekræfte, at det skal ske, som han har sagt. Hvad vælger du?”

¹² Men kongen nægtede at gøre det: „Jeg vil ikke udfordre Herren ved at bede om et tegn!”

¹³ Så sagde Esajas: „Hør nu her, Davids efterkommere! Er det ikke nok, at I gør det besværligt for mig? Hvorfor gør I også oprør mod min Gud? ¹⁴ Godt, så vil han selv give jer et tegn: Se, jomfruen^[d] vil blive gravid. Hun skal føde en søn, og han skal kaldes Immanuel.^{[e] 15} Han skal spise tykmælk og honning, indtil han er gammel nok til at skelne mellem ondt og godt,^{[f] 16} ja, inden han bliver så gammel, vil de to lande, hvis konger du frygter, blive lagt øde.

Den forestående dom over Judas rige

¹⁷ Men Herren vil give dig, din familie og dit rige så store problemer, som der ikke er set magen til, siden Israels rige rev sig løs fra Judas rige: Han vil sende assyrerkongen imod jer!

^18-19 Til den tid vil Herren tilkalde Egyptens og Assyriens hære. De vil sværme om jer som fluer og bier. De vil alle komme og slå sig ned i landet, både i dalsænkninger og klippespalter, i tjørnekrat og ved vadestederne. ²⁰ Ja, Herren vil hente assyrernes hær helt fra den anden side af Eufratfloden og bruge dem som barberkniv til at rage håret af dig, både hovedhår, kropshår og skæg, så landet ligger bart tilbage. ^21-22 Når de har gjort landet øde, vil en mand være heldig, hvis han stadig ejer en ko og et par får eller geder. Så har han i det mindste mælk nok, og de få overlevende må leve af surmælk og honning. ^23-24 Til den tid vil frodige vinmarker med tusind vinstokke, der havde en værdi af tusind sølvstykker, være forvandlet til ødemarker med tjørn og tidsler, hvor man kan gå på jagt. ²⁵ Man tør knap nok bruge en hakke på de skråninger, som før var opdyrkede, for de vil være fulde af tidsler og tjørn. De kan kun bruges til græsning for kvæg, geder og får.”

Fremtidige assyriske angreb

8 Derpå sagde Herren til mig: „Tag en stor tavle og skriv med tydelig skrift navnet: Maher-Shalal Hash-Baz.^{[g] 2} Gør det med to pålidelige mænd som vidner: Urija, som er præst, og Zekarja, Jeberekjas søn.”

³ Derefter gik jeg ind til min hustru, og hun blev gravid og fødte en søn. Da sagde Herren til mig: „Kald ham Maher-Shalal Hash-Baz, ⁴ for endnu inden drengen har lært at sige ‚mor’ eller ‚far’, vil assyrerkongen plyndre Damaskus’ rigdomme og røve Samarias skatte.”

⁵ Herren talte igen til mig: ⁶ „Fordi mit folk har forkastet Shiloas friske vand^[h] og foretrækker Arams kong Retzin og Israels kong Peka, ⁷ vil jeg sende en mægtig oversvømmelse fra Eufratfloden imod dem: Assyrerkongen og hans mægtige hære vil oversvømme landet. Floden vil gå over sine bredder, ⁸ skylle ind over Judas land og nå helt frem til hovedstaden. Hele ‚Immanuel’s land vil bliver angrebet af fjenden.”

⁹ Gør blot klar til krig, I folkeslag, men I kan ikke stå jer imod Herren! Hør efter, I fjerne lande. Gør bare alt, hvad I kan. I vil dog blive slået engang. ¹⁰ Hold blot krigsråd og indgå alliancer. Det nytter intet, for Gud er med os.

Om at have tillid til Gud

¹¹ Herren opfordrede mig kraftigt til at stå fast og ikke følge flertallet. Henvendt til os, der fulgte ham, sagde han: ¹² „I skal ikke kalde noget for en sammensværgelse, bare fordi andre gør det. Bliv ikke grebet af panik som flertallet. ¹³ Det er mig, I skal respektere, frygte og ære, for jeg er Herren, den Almægtige. ¹⁴ Jeg er som en helligdom og et tilflugtssted, men også som en anstødssten, som både Israel og Juda vil snuble over, en fælde, som Jerusalems indbyggere vil blive fanget i. ¹⁵ Mange vil snuble og falde over den. ¹⁶ Skriv det ned, som jeg har sagt, og sæt segl på bogrullen, så de, der følger mig, kan holde fast ved mit ord.”

¹⁷ Jeg har forventning til, at Herren griber ind, selv når han vender ryggen til Israels folk. Jeg sætter al min lid til ham. ¹⁸ Her er jeg sammen med de børn, som Herren gav mig. Vi er som tegn^[i] for Israels folk fra Herren, den Almægtige, som bor på Zions bjerg.

¹⁹ Måske vil nogle sige til jer: „Prøv at spørge de clairvoyante til råds, dem der mumler og hvisker. Skal man ikke søge råd hos sine guder og adspørge de døde angående de levende, ²⁰ så man kan få vejledning og hjælp?” Men de, der siger sådan, famler i mørket. ²¹ De kommer til at vandre modløse og sultne gennem landet. Hungersnøden vil gøre dem bitre, så de forbander både kongen og Gud. ²² Hvad enten de spejder mod det høje eller ser sig omkring på jorden, er der kun modgang og håbløst mørke omkring dem.

Messiashåbet

Herrens dom over Nordriget

⁷ Herren har udtalt sin dom over Israels rige, over Jakobs slægt. ⁸ Alle i Samaria har hørt det, det er kendt i Efraims land. Alligevel siger de i hovmod og trods: ⁹ „Hvis landet lægges i ruiner, bygger vi det bare op igen, så det bliver bedre end før. Vi bruger tilhugne natursten i stedet for brændte lersten, og vi erstatter det ødelagte morbærfigentræ med cedertræ.” ¹⁰ Herren vil svare på deres hovmod ved at føre fjender imod dem, ¹¹ aramæerne fra øst og filistrene fra vest. Med vidtåbne gab kommer de og opsluger Israel. Alligevel er Herrens vrede ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.

¹² Men de angrede ikke over for ham, der straffede dem. De søgte stadig ikke Herren, den Almægtige. ^13-14 Derfor vil Herren hugge hoved og hale af Israel og tilintetgøre både høj og lav på samme dag. Landets ledere er hovedet, de løgnagtige profeter er halen. ¹⁵ Folkets ledere førte dem vild, de viste dem vej til afgrunden.

¹⁶ Derfor vil Herren ikke hjælpe de unge krigere, og han har ikke medynk med dem, der bliver enker, og dem, der bliver faderløse. De er jo alle onde og gudløse, og de taler som tåber. Derfor er Herrens vrede endnu ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.

¹⁷ Ondskaben brænder som en ild, der fortærer tjørn og tidsel og antænder skovens tætte krat, så røgen hvirvler op. ^18-19 Herren den Almægtiges vrede afsvider landet, og folket bliver ildens bytte. Ingen hjælper hinanden, men de slås med deres nærmeste om føden. De stjæler mad fra hinanden, men bliver ikke mætte. De æder alt, hvad de kan finde af spiseligt, men er lige sultne. Nogle vil endda fortære deres egne børn. ²⁰ Manasse er imod Efraim, Efraim er imod Manasse—og sammen overfalder de Judas stamme. Alligevel er Herrens vrede endnu ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.

10 Ve jer, I, som udsteder ondskabsfulde dekreter og afsiger uretfærdige domme for at undertrykke de svage, udnytte de hjælpeløse, ² frakende de fattige deres rettigheder og udplyndre både enker og faderløse børn.

³ Hvad vil I gøre, når straffen kommer over jer fra det fjerne? Hvem, tror I, vil hjælpe jer? Hvor vil I opbevare jeres rigdomme? ⁴ I bliver enten dræbt i krig eller ført bort som fanger. Alligevel er Herrens vrede ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.

Herrens dom over Assyriens hovmod

⁵ Men jeg vil også dømme assyrerne, min vredes kæp. Det er min vrede, der giver dem sejr, ⁶ og jeg bruger dem til at straffe mit frafaldne folk, som har provokeret mig til vrede. Jeg lader den assyriske hær hærge og plyndre dem og trampe dem ned som gadens snavs. ⁷ Assyrerkongen ved ikke, at han er mit redskab. Han ønsker bare at tilintetgøre mange folkeslag. ⁸ „Er mine stormænd ikke mægtige som konger?” vil han sige. ⁹ „Vi indtog Kalno, som vi indtog Karkemish. Hamat måtte overgive sig nøjagtig som Arpad. Det gik Samaria som Damaskus. ¹⁰ Jeg har besejret riger, som havde langt flere guder til at beskytte sig end Jerusalem og Samaria. ¹¹ Hvem kan så hindre mig i at gøre med Jerusalem og dets guder, som jeg gjorde med Samaria og dets guder?”

¹² Men når Herren har udført sine planer imod Zions bjerg og Jerusalem, vender han sig imod Assyriens konge og straffer ham for hans hovmod, griskhed og praleri.

¹³ „Jeg er stærk, jeg er klog, jeg er mægtig!” praler han. „Se blot, hvor mange riger jeg har indtaget. Jeg har overskredet deres grænser, plyndret dem for skatte og stødt deres konger fra tronen. ¹⁴ Jeg har samlet deres rigdomme, som man samler æg fra en forladt fuglerede, uden at nogen gjorde modstand eller gav lyd fra sig!”

¹⁵ Men hør her, assyrerkonge! Praler en økse overfor den person, som svinger den? Bestemmer saven over den, som saver? Er en kæp herre over den, som slår med den? Kan en stok gå af sig selv?

¹⁶ På grund af dit praleri vil Herren, den Almægtige, lade sygdom tynde ud iblandt dine tropper. Under din ydre styrke ulmer ilden. ¹⁷ Lyset fra Israels Hellige vil blive som en fortærende ild. Pludselig vil han gøre det af med dig som tjørne og tidsler, der går op i røg. ¹⁸ Ja, Herren vil tynde ud både i din hær og i dit folk, som når træerne i en skov eller frugthave bliver fældet. ¹⁹ Der bliver så få tilbage, at selv et barn kan tælle dem.

Håb for Israels folks rest

²⁰ Til den tid skal den rest, som er tilbage af Israels og Judas folk, ikke længere støtte sig til assyrerne, som forrådte dem. I stedet skal de søge hjælp hos Herren, Israels hellige Gud. ²¹ Denne rest skal vende sig til den almægtige Gud. ²² Selv om Israels folk engang var talrigt som sandet ved stranden, vil kun få af dem vende tilbage. Herren er hellig og retfærdig, og han har besluttet at straffe dem. ²³ Den almægtige Herre og Gud vil gennemføre sin beslutning om at lægge hele landet øde.

²⁴ Derfor siger Herren, den Almægtige: „Mit folk, som bor i Jerusalem, I skal ikke være bange for assyrerne, der undertrykker jer, som egypterne gjorde engang. ²⁵ Det kommer ikke til at vare længe. Om kort tid er min vrede imod jer forbi, og så vil jeg vende min vrede mod assyrerne og udrydde dem.”

²⁶ Herren, den Almægtige, vil svinge sin pisk over dem, ligesom dengang midjanitterne blev slået ved Orebs klippe. Hans stav er udrakt over dem, som dengang han druknede den egyptiske hær i havet. ²⁷ Han vil løfte byrden fra jeres skuldre og åget fra jeres nakke. I vil nægte at bære åg, fordi Herren har gjort jer så stærke.^[j]

^28-29 Assyrerhæren rykkede frem til Ajjat og passerede gennem Migron. Ved Mikmas efterlod de en del af forsyningerne, hvorefter de marcherede over passet. Ved Geba slog de lejr for natten. Rama rystede af skræk, og indbyggerne i Sauls Gibea flygtede for livet. ³⁰ Skrig af frygt, I folk fra Gallim, råb op, Laisha, stem i, Anatot! ³¹ Madmenas indbyggere flygtede, og Gebims indbyggere bragte sig i sikkerhed. ³² Fjendehæren nåede frem til Nob, hvor de slog lejr og nu truer med knyttede næver mod Jerusalem og Zions bjerg.

³³ Men se! Herren, den Almægtige, fælder dem som grene, der hugges af træerne. Selv de stolteste stammer segner. ³⁴ Der bliver lyst i skovens tykning. Som skovhuggeren fælder træerne på Libanons bjerge, sådan fælder den Almægtige sine fjender.

Rodskuddet fra Isajs stub

11 Der vil komme et rodskud fra Isajs stub, et nyt skud på Davids stamtræ. ² Herrens Ånd hviler over ham og giver ham visdom, indsigt, karakterstyrke, kundskab og gudsfrygt. ³ Han lever og ånder for at gøre Herrens vilje. Han bedømmer aldrig en sag blot på grundlag af, hvad han ser og hører. ⁴ Han forsvarer fattiges rettigheder og dømmer de svage retfærdigt. Han sætter voldsmænd til vægs med et visdomsord, tilintetgør de onde med et åndepust. ⁵ Han bærer ret adfærd som bælte om sit liv, klæder sig i trofasthed og sandhed.

⁶ Engang vil ulven og lammet følges ad, leoparden hvile sig hos gedekiddet, kalven og løven græsse sammen, så et barn kan passe dem. ⁷ Køer og bjørne vil blive venner, så deres unger ligger side om side. Løven vil æde græs som oksen. ⁸ Spædbørn kan lege ved slangens hule, og småbørn kan uskadt stikke hånden i hugormens rede. ⁹ Ingen gør fortræd i hele mit hellige bjergland, for alverden skal fyldes af en dyb forståelse af Herren, som vandet fylder verdenshavene.

¹⁰ Engang vil Isajs rodskud stå som et banner og kalde på alle folkeslagene. Menneskene vil søge svar hos ham, og hans bolig bliver herlig. ¹¹ Da vil Herren igen række hånden ud for at hjemkalde den rest, der er tilbage af hans folk, og de skal komme fra Assyrien, fra nedre og øvre Egypten, Kush, Elam, Babylonien, Hamat og fjerne kyster. ¹² Herren kalder på folkeslagene med sit banner, og han samler Israels og Judas bortdrevne og adspredte folk fra de fire verdenshjørner. ¹³ Da skal fjendskabet mellem Israel og Juda høre op, og de skal ikke længere bekrige hinanden. ¹⁴ I stedet angriber de i fællesskab filistrene i vest og tager bytte fra folkene i øst. De erobrer Edom og Moab, og gør ammonitterne til deres undersåtter.

¹⁵ Herren baner en vej gennem Egyptens Hav. Han hæver sin hånd over Eufratfloden og lader en mægtig vind dele den i syv bække, som man let kan komme over. ¹⁶ Der bliver en banet vej for den rest af hans folk, der er tilbage i Assyrien, ligesom der blev for Israel, da de drog op fra Egypten.

Lovsang til Gud

12 Til den tid vil du sige:

⁴ Til den tid skal I synge:

Et profetisk syn om Babyloniens fald

13 Esajas så Babyloniens ødelæggelse i et syn, hvor Herren sagde:

² „Løft signalet til angreb på toppen af en høj! Lad kommandoråbet lyde! Giv tegn til hæren om at marchere mod Babylon og jævne de riges paladser med jorden! ³ Jeg har udvalgt disse hære til at straffe dem, der har fremkaldt min vrede. Jeg har kaldt mine helte til denne opgave, og de vil juble, når jeg sejrer.

⁴ Hør larmen fra bjergene! Lyt til hærene under fremmarch! Det er krigslarm fra mange folkeslags hære. Jeg er Herren, den Almægtige, og jeg mønstrer min hær. ⁵ De kommer langvejsfra, og de er mit redskab imod dig, Babylon. De er udtryk for min vrede, og de skal ødelægge hele landet.

⁶ Skrig af rædsel, for Herrens time er kommet. Den Almægtige vil knuse jer. ^7-8 Jeres arme er lammet af frygt, og selv de modigste mænd ryster af skræk. Frygt og smerte sætter ind som veerne hos en kvinde, der skal føde. I stirrer hjælpeløse på hinanden, hede om ørerne. ⁹ Se, Herrens dag kommer, Herrens frygtelige vredesdag. Landet skal ødelægges, og alle syndere med det. ¹⁰ Der ses ingen stjerner på himlen, solen er formørket, månen skinner ikke.

¹¹ Jeg, Herren, straffer verden for dens ondskab og de ugudelige for deres synd. Jeg knuser de stoltes overlegenhed og tyrannernes hovmod. ¹² Når dommen er fuldbyrdet, er der ikke mange tilbage. Til den tid er mennesker sjældnere end det fineste guld. ¹³ I min vrede ryster jeg himlen, og jorden skal rokkes fra sin plads. Jeg, Herren den Almægtige, viser min vrede.

¹⁴ Som skræmte gazeller, som forvildede får, der er kommet bort fra deres hyrde, flygter enhver hjem til sit eget land. ¹⁵ Enhver, der bliver taget til fange, bliver gennemboret af sværdet. ¹⁶ Deres småbørn knuses for øjnene af dem, deres hjem bliver plyndret og deres kvinder voldtaget.

¹⁷ Jeg vækker nemlig medernes vrede imod det babyloniske rige. De kan ikke købe sig fri med guld og sølv. ¹⁸ Medernes pile rammer de unge, de har ingen medynk med børnene.

¹⁹ Det går Babylon, den herlige storby, den kaldæiske kulturs stolthed og pryd, som det gik Sodoma og Gomorra, dengang Herren sendte ild fra himlen. ²⁰ Aldrig igen skal Babylon genopbygges og blive beboet. Selv nomaderne undgår at slå lejr der. Ingen hyrder søger nattely på det sted. ²¹ Kun ørkenens vilde dyr bor der, ugler tuder fra de forladte huse. Strudse slår sig ned, og vilde geder springer rundt på ruinerne. ²² I de tomme borge og fine paladser lyder ekkoet af hyæners og sjakalers hyl. Babylons dage er talte, dommens time er nær.”