Bible in 90 Days

29 Således skal du bære dig ad med dem, når du helliger dem til at gøre Præstetjeneste for mig: Tag en ung Tyr, to lydefri Vædre, ² usyrede Brød, usyrede Kager, rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie; af fint Hvedemel skal du bage dem. ³ Læg dem så i een Kurv og bær dem frem i Kurven sammen med Tyren og de to Vædre. ⁴ Lad derpå Aron og hans Sønner træde hen til Åbenbaringsteltets Indgang og tvæt dem med Vand. ⁵ Tag så Klæderne og ifør Aron Kjortelen, Efodkåben, Efoden og Brystskjoldet og bind Efoden fast på ham med Bæltet. ⁶ Læg Hovedklædet om hans Hoved og fæst det hellige Diadem på Hovedklædet. ⁷ Tag så Salveolien og udgyd den på hans Hoved og salv ham. ⁸ Lad dernæst hans Sønner træde frem og ifør dem Kjortler, ⁹ omgjord dem med Bælter og bind Huerne på dem. Og Præsteværdigheden skal tilhøre dem med evig Ret. Så skal du indsætte Aron og hans Sønner.

¹⁰ Før Tyren frem foran Åbenbaringsteltet, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved. ¹¹ Slagt så Tyren for Herrens Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet ¹² og tag noget af Tyrens Blod og stryg det på Alterets Horn med din Finger og udgyd Resten af Blodet ved Alterets Fod. ¹³ Tag så alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og bring det som Røgoffer på Alteret; ¹⁴ men Tyrens Kød, dens Hud og dens Skarn skal du brænde uden for Lejren. Det er et Syndoffer.

¹⁵ Derpå skal du tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved. ¹⁶ Slagt så Væderen, tag dens Blod og spræng det rundt om på Alteret. ¹⁷ Skær så Væderen i Stykker, tvæt dens Indvolde og Skinneben, læg dem på Stykkerne og Hovedet ¹⁸ og bring så hele Væderen som Røgoffer på Alteret. Det er et Brændoffer for Herren; en liflig Duft, et Ildoffer for Herren er det.

¹⁹ Derpå skal du tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skal lægge deres Hænder på dens Hoved. ²⁰ Slagt så Væderen, tag noget af dens Blod og stryg det på Arons og hans Sønners højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og højre Tommeltå og spræng Resten af Blodet rundt om på Alteret. ²¹ Tag så noget af Blodet på Alteret og af Salveolien og stænk det på Aron og hans Klæder, ligeledes på hans Sønner og deres Klæder. så bliver han hellig, han selv og hans Klæder og ligeledes hans Sønner og deres klæder. ²² Derpå skal du tage Fedtet af Væderen, Fedthalen, Fedtet på Indvoldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet på dem, dertil den højre Kølle, thi det er en Indsættelsesvæder, ²³ og en Skive Brød, en Oliebrødkage og et Fladbrød af Kurven med de usyrede Brød, som står for Herrens Åsyn, ²⁴ og lægge det alt sammen på Arons og hans Sønners Hænder og lade dem udføre Svingningen dermed for Herrens Åsyn. ²⁵ Tag det så igen fra dem og bring det som Røgoffer på Alteret oven på Brændofferet til en liflig Duft for Herrens Åsyn, et Ildoffer er det for Herren. ²⁶ Tag derpå Brystet af Arons Indsættelsesvæder og udfør Svingningen dermed for Herrens Åsyn: det skal være din Del. ²⁷ Således skal du hellige Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen. det, hvormed Svingningen udføres. og det, som ydes af Arons og hans Sønners Indsættelsesvæder. ²⁸ Og det skal tilfalde Aron og hans Sønner som en Rettighed, de har Krav på fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af deres Takofre, som deres Offerydelse til Herren.

²⁹ Arons hellige Klæder skal tilfalde hans Sønner efter ham, for at de kan salves og indsættes i dem. ³⁰ I syv Dage skal de bæres af den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, den, som skal gå ind i Åbenbaringsteltet for at gøre Tjeneste i Helligdommen. ³¹ Så skal du tage Indsættelsesvæderen og koge dens Kød på et helligt Sted; ³² og Aron og hans Sønner skal spise Væderens Kød og Brødet i Kurven ved Indgangen til Åbenbaringsteltet; ³³ de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres Indsættelse og Indvielse, og ingen Lægmand må spise deraf, thi det er helligt. ³⁴ Og dersom der bliver noget af Indsættelseskødet eller Brødet tilovers til næste Morgen, da skal du opbrænde det tiloversblevne; spises må det ikke, thi det er helligt.

³⁵ Således skal du forholde dig over for Aron og hans Sønner, ganske som jeg har pålagt dig. Syv Dage skal du foretage Indsættelsen; ³⁶ daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret for Synd ved at fuldbyrde Soningen på det, og du skal salve det for at hellige det. ³⁷ Syv dage skal du fuldbyrde Soningen på Alteret og hellige det; således bliver Alteret højhelligt; enhver, der kommer i Berøring med Alteret, bliver hellig".

³⁸ Hvad du skal ofre på Alteret, er følgende: Hver Dag to årgamle Lam som stadigt Offer. ³⁹ Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Aftenstid. ⁴⁰ Sammen med det første Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et Drikoffer af en Fjerdedel Hin Vin. ⁴¹ Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal du ofre et Afgrødeoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en liflig Duft, et Ildoffer for Herren. ⁴² Det skal være et stadigt Brændoffer, som I skal bringe, Slægt efter Slægt, ved Indgangen til Åbenbaringsteltet for Herrens Åsyn, hvor jeg vil åbenbare mig for dig for at tale til dig, ⁴³ og hvor jeg vil åbenbare mig for Israels Børn, og det skal helliges ved min Herlighed. ⁴⁴ Jeg vil hellige Åbenbaringsteltet og Alteret, og Aron og hans Sønner vil jeg hellige til at gøre Præstetjeneste for mig. ⁴⁵ Og jeg vil bo midt iblandt Israels Børn og være deres Gud; ⁴⁶ og de skal kende, at jeg Herren er deres Gud, som førte dem ud af Ægypten for at bo midt iblandt dem, jeg Herren deres Gud!

30 Fremdeles skal du lave et Alter til at brænde Røgelse på: af Akacietræ skal du lave det, ² en Alen langt og en Alen bredt, firkantet skal det være, og to Alen højt, og dets Horn skal være i eet med det. ³ Du skal overtrække det med purt Guld, både Pladen og Siderne hele Vejen rundt og Hornene, og sætte en Guldkrans rundt om; ⁴ og du skal sætte to Guldringe under Kransen på begge Sider, på begge Sidestykkerne skal du sætte dem til at stikke Bærestænger i, for at det kan bæres med dem; ⁵ og Bærestængerne skal du lave af Akacietræ og overtrække med Guld. ⁶ Derpå skal du opstille det foran Forhænget, der hænger foran Vidnesbyrdets Ark, foran Sonedækket oven over Vidnesbyrdet der, hvor jeg vil åbenbare mig for dig. ⁷ På det skal Aron brænde vellugtende Røgelse; hver Morgen, når han gør Lamperne i Stand, skal han antænde den. ⁸ Og når Aron sætter Lamperne på Lysestagen ved Aftenstid, skal han ligeledes antænde den; det skal være et stadigt Røgelseoffer for Herrens Åsyn fra Slægt til Slægt. ⁹ I må ikke ofre et lovstridigt Røgelseoffer derpå, ej heller Brændofre eller Afgrødeofre, lige så lidt som I må udgyde Drikofre derpå. ¹⁰ Men een Gang om Året skal Aron skaffe Soning på dels Horn; med noget af Forsoningssyndofferets Blod skal han een Gang om Året skaffe Soning på det, Slægt efter Slægt. Det er højhelligt for Herren.

¹¹ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ¹² Når du holder Mandtal over Israeliterne, skal enhver, som mønstres, ved Mønstringen give Herren Sonepenge for sit Liv, at ingen Ulykke skal ramme dem i Anledning af Mønstringen. ¹³ Enhver, der må underkaste sig Mønstringen, skal udrede en halv Sekel i hellig Mønt, tyve Gera på en Sekel, en halv Sekel som Offerydelse til Herren. ¹⁴ Enhver, der må underkaste sig Mønstringen, fra Tyveårsalderen og opefter, skal udrede Herrens Offerydelse. ¹⁵ hen rige må ikke give mere, den fattige ikke mindre end en halv Sekel, når de bringer Herrens Offerydelse til Soning for deres Sjæle. ¹⁶ Og du skal tage Sonepengene af Israeliterne og bruge dem til Tjenesten ved Åbenbaringsteltet. og de skal tjene til at bringe Israeliterne i Minde for Herrens Åsyn, til Soning for eders Sjæle.

¹⁷ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ¹⁸ Du skal lave en Vandkumme med Fodstykke af Kobber til at tvætte sig i op opstille den mellem Åbenbaringsteltet og Alteret og hælde Vand i den, ¹⁹ for at Aron og hans Sønner kan tvætte deres Hænder og Fødder deri. ²⁰ Når de går ind i Åbenbaringsteltet, skal de tvætte sig med Vand for ikke at dø; ligeledes når de træder hen til Alteret for at gøre Tjeneste og brænde Ildofre for Herren. ²¹ De skal tvætte deres Hænder og Fødder for ikke at dø. Det skal være en evig Anordning for ham og hans Afkom fra Slægt til Slægt.

²² Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ²³ Du skal tage dig vellugtende Stoffer af den bedste Slags, 500 Sekel ædel Myrra, halvt så meget. 25O Sekel, vellugtende Kanelbark, 25O Sekel vellugtende Kalmus ²⁴ og 500 Sekel Kassia, efter hellig Vægt, og en Hin Olivenolie. ²⁵ Deraf skal du tilberede en hellig Salveolie, en krydret Blanding, som Salveblanderne laver den; en hellig Salveolie skal det være. ²⁶ Med den skal du salve Åbenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, ²⁷ Bordet med alt dets Tilbehør, Lysestagen med dens Tilbehør, Røgelsealteret, ²⁸ Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke, ²⁹ Således skal du hellige dem, så de bliver højhellige. Enhver, der kommer i Berøring med dem, bliver hellig" . ³⁰ Ligeledes skal du salve Aron og hans Sønner og hellige dem til at gøre Præstetjeneste for mig. ³¹ Men til Israeliterne skal du sige således: Dette skal være mig en hellig Salveolie fra Slægt til Slægt. ³² Den må ikke udgydes på noget Menneskes Legeme, og i denne Blanding må I ikke tilberede lignende Salve til eget Brug, hellig er den, og hellig skal den være eder. ³³ Den, der tilbereder lignende Salve eller anvender den på en Lægmand, skal udryddes af sin Slægt.

³⁴ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Tag dig Røgelseoffer, Stakte, Onyksmusling, Galbanum og ren Virak, lige meget af hvert, ³⁵ og tilbered deraf en krydret Røgelse, som Salveblanderne laver den, saltet, ren, til hellig Brug. ³⁶ Deraf skal du støde en Del til Pulver, og noget deraf skal du lægge foran Vidnesbyrdet i Åbenbaringsteltet, hvor jeg vil åbenbare mig for dig. Det skal være eder højhelligt. ³⁷ Den Røgelse, du tilbereder i denne Blanding, må I ikke tilberede til eget Brug. Hellig skal den være dig for Herren. ³⁸ Den, der tilbereder lignende Røgelse for at nyde dens Duft, skal udryddes af sin Slægt.

31 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ² Se, jeg har kaldet Bezalel, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme ³ og fyldt ham med Guds Ånd, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt i alskens Arbejde ⁴ til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og Kobber ⁵ og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde, kort sagt til at udføre alskens Arbejde. ⁶ Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme til Medhjælper, og alle kunstforstandige Mænds Hjerte har jeg udrustet med Kunstsnilde, for at de kan udføre alt, hvad jeg har pålagt dig, ⁷ Åbenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, Sonedækket derpå og alt Teltets Tilbehør, ⁸ Bordet med dets Tilbehør, Lysestagen af purt Guld med alt dens Tilbehør, Røgelsealteret, ⁹ Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke, ¹⁰ Pragtklæderne, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans Sønners Klædet til Brug ved Præstetjenesten, ¹¹ Salveolien og den vellugtende Røgelse til Helligdommen. Ganske som jeg har pålagt dig, skal de udføre det.

¹² Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ¹³ Du skal tale til Israeliterne og sige: Fremfor alt skal I holde mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra Slægt til Slægt, for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder. ¹⁴ I skal holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide Døden, ja enhver, som udfører noget Arbejde på den, det Menneske skal udryddes af sin Slægt. ¹⁵ I seks Dage må der arbejdes, men på den syvende Dag skal I holde en fuldkommen Hviledag, helliget Herren; enhver, som udfører Arbejde på Sabbatsdagen, skal lide Døden. ¹⁶ Israeliterne skal holde Sabbaten, så at de fejrer Sabbaten fra Slægt til Slægt som en evig gyldig Pagt: ¹⁷ Den skal være et Tegn til alle Tider mellem mig og Israeliterne. Thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig.

¹⁸ Da han nu var færdig med at tale til Moses på Sinaj Bjerg, overgav han ham Vidnesbyrdets to Tavler, Stentavler, der var beskrevet med Guds Finger.

32 Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!" ² Da sagde Aron til dem: "Riv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!" ³ Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron. ⁴ Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!" ⁵ Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: "I Morgen er det Højtid for Herren!" ⁶ Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.

⁷ Da sagde Herren til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; ⁸ hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!" ⁹ Og Herren sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk. ¹⁰ Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!" ¹¹ Men Moses bønfaldt Herren sin Gud og sagde: "Hvorfor Herre skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd? ¹² Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk! ¹³ Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!" ¹⁴ Da angrede Herren den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.

¹⁵ Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet. ¹⁶ Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne. ¹⁷ Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!" ¹⁸ Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!" ¹⁹ Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod. ²⁰ Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det. ²¹ Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?" ²² Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde, ²³ og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten! ²⁴ Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"

²⁵ Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler, ²⁶ stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for Herren, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham, ²⁷ og han sagde til dem: "Så siger Herren, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!" ²⁸ Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand. ²⁹ Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for Herren, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."

³⁰ Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til Herren, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!" ³¹ Derpå gik Moses atter til Herren og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld. ³² Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!" ³³ Herren svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog! ³⁴ Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!" ³⁵ Og Herren slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.

33 Herren sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du førte ud af Ægypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det! ² Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'anæerne, Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort ³ til et Land, der flyder med Mælk og Honning. Men selv vil jeg ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog jeg med, kunde jeg tilintetgøre dig undervejs!" ⁴ Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen tog sine Smykker på. ⁵ Da sagde Herren til Moses: "Sig til Israeliterne; I er et halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i din Midte, måtte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, så skal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!" ⁶ Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.

⁷ Moses plejede at tage Teltet og slå det op udenfor Lejren i nogen Afstand derfra; han gav det Navnet "Åbenbaringsteltet". Enhver som vilde rådspørge Herren, gik ud til Åbenbaringsteltet uden for Lejren. ⁸ Men hver Gang Moses gik ud til teltet, rejste alt Folket sig op og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og så efter Moses, indtil han kom ind i Teltet. ⁹ Og når Moses kom ind Teltet, sænkede Skystøtten sig og stillede sig ved Indgangen til Teltet; da talede Herren med Moses. ¹⁰ Men når alt Folket så Skystøtten stå ved Indgangen til Teltet, rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte. ¹¹ Så talede Herren med Moses Ansigt til Ansigt, som når den ene Mand taler med den anden, og derpå vendte Moses tilbage til Lejren; men hans Medhjælper Josua, Nuns Søn, en ung Mand, veg ikke fra Teltet.

¹² Moses sagde til Herren: "Se, du siger til mig: Før dette Folk frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet Nåde for mine Øjne! ¹³ Hvis jeg nu virkelig har fundet Nåde for dine Øjne, så lær mig dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Nåde for dine Øjne; tænk dog på, at dette Folk er dit Folk!" ¹⁴ Han svarede: "Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg således føre dig til Målet?" ¹⁵ Da sagde Moses til ham: "Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lad os ikke drage herfra! ¹⁶ Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet Nåde for dine Øjne, jeg og dit Folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og der således vises os, mig og dit Folk, en Udmærkelse fremfor alle and1e Folkeslag på Jorden?" ¹⁷ Herren svarede Moses: "Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thi du har fundet Nåde for mine Øjne, og jeg kalder dig ved Navn."

¹⁸ Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!" ¹⁹ Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og udråbe Herrens Navn foran dig, thi jeg viser Nåde, mod hvem jeg vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!" ²⁰ Og han sagde: "Du kan ikke skue mit Åsyn, thi intet Menneske kan se mig og leve." ²¹ Og Herren sagde: "Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig på Klippen der! ²² Når da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i Klippehulen, og jeg vil dække dig 1ned min Hånd, indtil jeg er kommet forbi. ²³ Så tager jeg min Hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit Åsyn kan ingen skue!"

34 Derpå sagde Herren til Moses: "Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige, så vil jeg på Tavlerne skrive de samme Ord, som stod på de forrige Tavler, du slog i Stykker. ² Gør dig så rede til i Morgen, stig om Morgenen op på Sinaj Bjerg og stil dig hen og vent på mig der på Bjergets Top. ³ Ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget Sted på Bjerget, end ikke Småkvæg eller Hornkvæg må græsse i Nærheden af dette Bjerg." ⁴ Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste Morgen steg Moses op på Sinaj Bjerg, som Gud havde pålagt ham, og tog de to Stentavler med sig. ⁵ Da steg Herren ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte Herrens Navn. ⁶ Og Herren gik forbi ham og råbte: "Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på Miskundhed og Trofasthed, ⁷ som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde på Børn og Børnebørn, på dem i tredje og fjerde Led!" ⁸ Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad ⁹ og sagde: "Har jeg fundet Nåde for dine Øjne, Herre, så drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!"

¹⁰ Han sagde: "Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Påsyn vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds på Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal se Herrens Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt. ¹¹ Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig! ¹² Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, når de lever i din Midte. ¹³ Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslå deres Stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter! ¹⁴ Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi "Nidkær" er Herrens Navn, nidkær Gud er han. ¹⁵ Du må ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og når de boler med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, må du ikke spise af deres Ofre; ¹⁶ og du må ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, så deres Døtre, når de boler med deres Guder, får dine Sønner til også at bole med dem. ¹⁷ Du må ikke gøre dig noget støbt Gudebillede. ¹⁸ Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i Abib Måned drog du ud af Ægypten. ¹⁹ Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det førstefødte af Handyrene, både af Okset og småt Kvæg; ²⁰ men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke småt Kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpå; alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder ²¹ I seks Dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; i Pløje og Høsttiden skal du holde Hviledag. ²² Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten og Frugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide. ²³ Tre Gange om Året skal alle at Mandkøn hos dig stedes for den Herre Herren Israels Guds Åsyn. ²⁴ Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dine Landemærker vide, og ingen skal attrå dit Land, medens du drager hen for at stedes for Herren din Guds Åsyn tre Gange 01n Året. ²⁵ Du må ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Brød. Påskehøjtidens Offer må ikke gemmes til næste Morgen. ²⁶ Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til Herren din Guds Hus. Du må ikke koge et Hid i dets Moders Mælk!"

²⁷ Og Herren sagde til Moses: "Skriv disse Ord op, thi på Grundlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel." ²⁸ Og han blev der hos Herren fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, på Tavlerne.

²⁹ Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham. ³⁰ Men Aron og alle Israeliterne så Moses, og se, hans Ansigts Hud strålede, og de turde ikke komme ham nær. ³¹ Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem. ³² Derpå kom alle Israeliterne hen til ham, og han pålagde dem alt, hvad Herren havde talet til ham på Sinaj Bjerg. ³³ Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt. ³⁴ Hver Gang han derefter trådte frem for Herrens Åsyn for at tale med ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og når han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham påbudt. ³⁵ Da så Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strålede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.

35 Moses kaldte hele Israeliternes Menighed sammen og sagde til dem: Dette er, hvad Herren har pålagt eder at gøre: ² I seks Dage må der arbejdes, men på den syvende Dag skal I holde Helligdag, en fuldkommen Hviledag for Herren. Enhver, der den Dag udfører noget Arbejde, skal lide Døden. ³ På Sabbatsdagen må I ikke gøre Ild i nogen af eders Boliger.

⁴ Derpå sagde Moses til hele Israeliternes Menighed: Dette er, hvad Herren har påbudt: ⁵ I skal tage en Offerydelse til Herren af, hvad I ejer. Enhver, som i sit Hjerte føler sig tilskyndet dertil, skal komme med det, Herrens Offerydelse, Guld, Sølv, Kobber, ⁶ violet og rødt Purpurgatn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår, ⁷ rødfarvede Væderskind, Tahasjskind, Akacietræ, ⁸ Olie til Lysestagen, vellugtende Stofer til Salveolien og Røgelsen, ⁹ Sjohamsten og Ædelsten til Indfatning på Efoden og Brystskjoldet. ¹⁰ Og alle kunstforstandige Mænd iblandt eder skal komme og lave alt, hvad Herren har påbudt: ¹¹ Boligen med dens Teltdække og Dække, dens Kroge, Brædder, Tværstænger, Piller og Fodstykker, ¹² Arken med Bærestængerne, Sonedækket og det indre Forhæng, ¹³ Bordet med dets Bærestænger og alt dets Tilbehør og Skuebrødene, ¹⁴ Lysestagen med dens Tilbehør, dens Lamper og Olien til Lysestagen, ¹⁵ Røgelsealteret med dets Bærestænger, Salveolien og Røgelsen. Forhænget til Boligens Indgang, ¹⁶ Brændofferalteret med Kobbergitteret, Bærestængerne og alt dets Tilbehør, Vandkummen med dens Fodstykke, ¹⁷ Forgårdens Omhæng, dens Piller og Fodstykker og Forhænget til Forgårdens Indgang, ¹⁸ Boligens og Forgårdens Pæle med Reb, ¹⁹ Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans Sønners Klæder til Brug ved Præstetjenesten.

²⁰ Da forlod hele Israeliternes Menighed Moses. ²¹ Og enhver, som i sit Hjerte følte sig drevet dertil, og hvis Ånd tilskyndede ham, kom med Herrens Offerydelse til Opførelsen af Åbenbaringsteltet og til alt Arbejdet derved og til de hellige Klæder. ²² De kom dermed, både Mænd og Kvinder; enhver, som i sit Hjerte følte sig tilskyndet dertil, kom med Spænder, Ørenringe, Fingerringe og Halssmykker, alle Hånde Guldsmykker. Og enhver, der vilde vie Herren en Gave af Guld, kom dermed. ²³ Og enhver, i hvis Eje der fandtes violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår, rødfarvede Væderskind eller Tahasjskind, kom dermed. ²⁴ Og enhver, der vilde give en Offerydelse af Sølv eller Kobber, kom med Herrens Offerydelse. Og enhver, der ejede Akacietræ til alt Byggearbejdet, kom dermed. ²⁵ Og alle kunstforstandige Kvinder spandt med egne Hænder og kom med deres Spind, violet og rødt Purpur, Karmoisin og Byssus. ²⁶ Og alle Kvinder, som i Kraft af deres Kunstsnilde følte sig tilskyndede dertil i deres Hjerte, spandt Gedehårene. ²⁷ Og Øversterne kom med Sjohamstenene og Ædelstenene til Indfatningen på Efoden og Brystskjoldet ²⁸ og de vellugtende Stoffer og Olien til Lysestagen og til Salveolien og Røgelsen. ²⁹ Enhver Mand og Kvinde af Israeliterne, som i sit Hjerte følte sig tilskyndet til at bringe, hvad der krævedes til Udførelsen af alt det Arbejde, Herren gennem Moses havde påbudt, bragte det som en frivillig Gave til Herren.

³⁰ Derpå sagde Moses til Israeliterne: Se, Herren har kaldet Bezal'el, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme ³¹ og fyldt ham med Guds Ånd, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt i alskens Arbejde ³² til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og Kobber ³³ og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde, kort sagt til at udføre alskens Kunstarbejde. ³⁴ Og tillige har han givet både ham og Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme Gaver til at lære fra sig. ³⁵ Han har fyldt dem med Kunstsnilde til at udføre alskens Udskæringsarbejde, Kunstvævning, broget Vævning af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og Byssus og almindelig Vævning, så de kan udføre alt Slags Arbejde og udtænke Kunstværker.

36 Derfor skal Bezal'el og Oholiab og alle andre kunstforstandige Mænd, hvem Herren har givet Kunstsnilde og Kløgt, så de forstår sig på Arbejdet, udføre alt Arbejdet ved Helligdommens Opførelse i Overensstemmelse med alt, hvad Herren har påbudt.

² Derpå tilkaldte Moses Bezal'el og Oholiab og alle de kunstforstandige Mænd, hvem Herren havde givet Kunstsnilde, alle dem, som i deres Hjerte følte sig tilskyndet til at give sig i Lag med Udførelsen af Arbejdet. ³ Og de modtog af Moses hele den Offerydelse, Israeliterne var kommet med til Arbejdet med Helligdommens Opførelse, for at det kunde blive udført. Men de blev ved at komme med frivillige Gaver til ham, Morgen efter Morgen. ⁴ Da kom alle de kunstforstandige Mænd, der udførte alt Arbejdet ved Helligdommen, hver fra den Del af Arbejdet, han var beskæftiget med, ⁵ og sagde til Moses: "Folket kommer med mere, end der kræves til Udførelsen af det Arbejde, Herren har påbudt!" ⁶ Da bød Moses, at følgende Kundgørelse skulde udråbes i Lejren: "Hverken Mænd eller Kvinder skal yde mere som Offergave til Helligdommen!" Så hørte Folket op med at komme med Gaver. ⁷ Og det, der var ydet, var dem nok til at udføre hele Arbejdet, ja mer end nok.

⁸ Så lavede alle de kunstforstandige Mænd blandt dem, der deltog i Arbejdet, Boligen, ti Tæpper af tvundet Byssus, violet og rødt Purpurgarn og karmoisinrødt Garn; han lavede dem med Keruber på i Kunstvævning, ⁹ hvert Tæppe otte og tyve Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne havde samme Mål. ¹⁰ Han syede Tæpperne sammen, fem og fem. ¹¹ I Kanten af det ene Tæppe, det yderste i det ene sammensyede Stykke, satte han Løkker af violet Purpurgarn, og ligeledes satte han Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det andet sammensyede Stykke; ¹² han satte halvtredsindstyve Løkker på det ene Tæppe og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke, Løkke lige over for Løkke. ¹³ Derpå lavede han halvtredsindstyve Guldkroge til at forbinde Tæpperne med hinanden, så at Boligen udgjorde et Hele.

¹⁴ Fremdeles lavede han Tæpper af Gedehår til et Teltdække uden om Boligen, og her lavede han elleve Tæpper, ¹⁵ hvert Tæppe tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne havde samme Mål. ¹⁶ De fem af Tæpperne syede han sammen for sig og de seks for sig, ¹⁷ og han satte halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke. ¹⁸ Og han lavede halvtredsindstyve Kobberkroge til at sammenføje Teltdækket med, så det udgjorde et Hele. ¹⁹ Fremdeles lavede han over Teltdækket et Dække af rødfarvede Væderskind og derover endnu et Dække af Tahasjskind.

²⁰ Derpå lavede han Brædderne til Boligen af Akacietræ til at stå op, ²¹ hvert Bræt ti Alen højt og halvanden Alen bredt, ²² og på hvert Bræt to indbyrdes forbundne Tapper; således indrettede han det ved alle Boligens Brædder. ²³ Af Brædderne, som han lavede til Boligen, var tyve til Sydsiden, ²⁴ og til de tyve Brædder lavede han fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til de to Tapper på hvert Bræt. ²⁵ Andre tyve Brædder lavede han til Boligens anden Side, som vendte mod Nord, ²⁶ med fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til hvert Bræt. ²⁷ Og til Bagsiden, som vendte mod Vest, lavede han seks Brædder. ²⁸ Til Boligens Baghjørner lavede han to Brædder, ²⁹ der bestod af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykker foroven, indtil den første Ring; således indrettede han dem begge for at danne de to Hjørner. ³⁰ Altså blev der til Bagsiden otte Brædder med tilhørende seksten Fodstykker af Sølv, to til hvert Bræt. ³¹ Derpå lavede han Tværstænger af Akacietræ, fem til de Brædder, der dannede Boligens ene Side, ³² fem til de Brædder, der dannede Boligens anden Side, og fem til de Brædder, der dannede Boligens Bagside mod Vest; ³³ den mellemste Tværstang lavede han således, at den midt på Brædderne nåede fra den ene Ende af Væggen til den anden. ³⁴ Brædderne overtrak han med Guld, og deres Ringe, som Tværstængerne skulde stikkes i, lavede han af Guld, og Tværstængerne overtrak han med Guld.

³⁵ Derpå lavede han Forhænget af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus, han lavede det i Kunstvævning med Keruber på, ³⁶ og han lavede dertil fire Piller af Akacietræ, som han overtrak med Guld, og Knagerne derpå lavede han af Guld, og han støbte fire Fodstykker af Sølv til dem. ³⁷ Derpå lavede han et Forhæng til Teltets Indgang af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus i broget Vævning ³⁸ og dertil fem Piller med Knager, hvis Hoveder og Bånd han overtrak med Guld, og fem Fodstykker af Kobber.

37 Derpå lavede Bezal'el Arken af Akacietræ, halvtredje Alen lang, halvanden Alen bred og halvanden Alen høj, ² og overtrak den indvendig og udvendig med purt Guld og satte en gylden Krans rundt om den. ³ Derefter støbte han fire Guldringe til den og satte dem på dens fire Fødder, to Ringe på hver Side af den. ⁴ Og han lavede Bærestænger af Akacietræ og overtrak dem med Guld; ⁵ så stak han Stængerne gennem Ringene på Arkens Sider, for at den kunde bæres med dem. ⁶ Derpå lavede han Sonedækket af purt Guld, halvtredje Alen langt og halvanden Alen bredt, ⁷ og han lavede to Keruber af Guld, i drevet Arbejde lavede han dem, ved begge Ender af Sonedækket, ⁸ den ene Kerub ved den ene Ende, den anden Kerub ved den anden; han lavede Keruberne således, at de var i eet med Sonedækket ved begge Ender. ⁹ Og Keruberne bredte deres Vinger i Vejret, således at de dækkede over Sonedækket med deres Vinger; de vendte Ansigtet mod hinanden; nedad mod Sone,dækket vendte Kerubernes Ansigter.

¹⁰ Derpå lavede han Bordet af Akacietræ, to Alen langt, en Alen bredt og halvanden Alen højt, ¹¹ og overtrak det med purt Guld og satte en gylden Krans rundt om det. ¹² Og han satte en Liste af en Hånds Bredde rundt om det og en gylden Krans rundt om Listen. ¹³ Og han støbte fire Guldringe og satte dem på de fire Hjørner ved dets fire Ben. ¹⁴ Lige ved Listen sad Ringene til at stikke Bærestængerne i, så at man kunde bære Bordet. ¹⁵ Og han lavede Bærestængerne at Akacietræ og overtrak dem med Guld, og med dem skulde Bordet bæres. ¹⁶ Og han lavede af purt Guld de Ting, som hørte til Bordet, Fadene og Kanderne, Skålene og Krukkerne til at udgyde Drikoffer med.

¹⁷ Derpå lavede han Lysestagen af purt Guld, i drevet Arbejde lavede han Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, således at dens Blomster med Bægere og Kroner var i eet med den; ¹⁸ seks Arme udgik fra Lysestagens Sider, tre fra den ene og tre fra den anden Side. ¹⁹ På hver af Armene, der udgik fra Lysestagen, var der tre mandelblomstlignende Blomster med Bægere og Kroner, ²⁰ men på selve Stagen var der fire mandelblomstlignende Blomster med Bægere og Kroner, ²¹ et Bæger under hvert af de tre Par Arme, der udgik fra den. ²² Bægrene og Armene var i eet med den, så at det hele udgjorde eet drevet Arbejde af purt Guld. ²³ Derpå lavede han de syv Lamper til den, Lampesaksene og Bakkerne af purt Guld. ²⁴ En Talent purt Guld brugte han til den og til alt dens Tilbehør.

²⁵ Derpå lavede han Røgelsealteret af Akacietræ, en Alen langt og en Alen bredt, i Firkant, og to Alen højt, og dets Horn var i eet med det. ²⁶ Og han overtrak det med purt Guld, både Pladen og Siderne hele Vejen rundt og Hornene, og satte en Guldkrans rundt om; ²⁷ og han satte to Guldringe under Kransen på begge Sider til at stikke Bærestængerne i, for at det kunde bæres med dem; ²⁸ Bærestængerne lavede han af Akacietræ og overtrak dem med Guld. ²⁹ Han tilberedte også den hellige Salveolie og den rene, vellugtende Røgelse, som Salveblanderne laver den.

38 Derpå lavede han Brændofferalteret af Akacietræ, fem Alen langt og fem Alen bredt, firkantet, og tre Alen højt. ² Han lavede Horn til dets fire Hjørner, således at de var i eet dermed, overtrak det med Kobber ³ og lavede alt Alterets Tilbehør, Karrene, Skovlene, Skålene, Gaflerne og Panderne; alt dets Tilbehør lavede han af Kobber. ⁴ Derpå omgav han Alteret med et flettet Kobbergitter neden under dets Liste, således at det nåede op til Alterets halve Højde. ⁵ Derefter støbte han fire Ringe til Kobbergitterets fire Hjørner til at stikke Bærestængerne i. ⁶ Bærestængerne lavede han at Akacietræ og overtrak dem med Kobber. ⁷ Og Stængerne stak han gennem Ringene på Alterets Sider, for at det kunde bæres med dem. Han lavede det hult af Brædder.

⁸ Derpå lavede han Vandkummen med Fodstykke af Kobber og brugte dertil Spejle, som tilhørte Kvinderne, der gjorde Tjeneste ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.

⁹ Derpå indrettede han Forgården: Til Sydsiden det hundrede Alen lange Forgårdsomhæng af tvundet Byssus ¹⁰ med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og Bånd af Sølv til Pillerne. ¹¹ Til Nordsiden hundrede Alen med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og Bånd af Sølv til Pillerne. ¹² Til Vestsiden det halvtredsindstyve Alen lange Omhæng med ti Piller og ti Fodstykker og med Knager og Bånd af Sølv til Pillerne. ¹³ Og til Forsiden mod Øst, der var halvtredsindstyve Alen bred, ¹⁴ det femten Alen lange Omhæng med fire Piller og tre Fodstykker til den ene Side af Indgangen, ¹⁵ og det femten Alen lange Omhæng med tre Piller og tre Fodstykker til den anden Side af Indgangen. ¹⁶ Alle Omhæng rundt om Forgården var af tvundet Byssus, ¹⁷ Fodstykkerne til Pillerne af Kobber,men deres Knager og Bånd af Sølv; alle Pillernes Hoveder var overtrukket med Sølv; og de havde Bånd af Sølv. ¹⁸ Forhænget til Forgårdens Indgang var af violet og rødt Purpurgarn i broget Vævning, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus, tyve Alen langt og fem Alen højt, svarende til Bredden på Forgårdens Omhæng. ¹⁹ Dertil hørte fire Piller med fire Fodstykker af Kobber; Knagerne var af Sølv og Overtrækket på Hovederne og Båndene ligeledes af Sølv. ²⁰ Alle Pælene til Boligen og Forgården rundt om var af Kobber.

²¹ Her følger Regnskabet over Boligen, Vidnesbyrdets Bolig, som på Moses's Bud blev opgjort af Leviterne under Ledelse af Itamar, en Søn af Præsten Aron; ²² Bezal'el, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme havde udført alt, hvad Herren havde pålagt Moses, ²³ sammen med Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme, som udførte Udskæringsarbejdet, Kunstvævningen og den brogede Vævning af violet og rødt Purpur, Karmoisin og Byssus. ²⁴ Hvad angår Guldet, der anvendtes til Arbejdet, under hele Arbejdet på Helligdommen, så løb det som Gave viede Guld op til 29 Talenter og 730 Sekel efter hellig Vægt. ²⁵ Det ved Menighedens Mønstring indkomne Sølv løb op til 100 Talenter og 1775 Sekel efter hellig Vægt ²⁶ en, Beka, det halve af en Sekel efter hellig Vægt, af enhver, der måtte lade sig mønstre, altså fra Tyveårsalderen og opefter, i alt 603 550 Mand: ²⁷ De 100 Talenter Sølv medgik til Støbningen af Helligdommens og Forhængets Fodstykker, 100 Talenter til 100 Fodstykker, en Talent til hvert Fodstykke. ²⁸ Men de 1775 Sekel anvendte han til Knager til Pillerne, til at overtrække deres Hoveder med og til Bånd på dem. ²⁹ Det som Gave viede Kobber udgjorde 70 Talenter og 2400 Sekel. ³⁰ Deraf lavede han Fodstykkerne til Åbenbaringsteltets Indgang, Kobberalteret med dets Kobbergitter og alt Alterets Tilbehør, ³¹ Fodstykkerne til Forgården rundt om og til Forgårdens Indgang og alle Teltpælene til Boligen og alle Teltpælene til Forgården hele Vejen rundt.

39 Af det violette og røde Purpurgarn og det karmoisinrøde Garn tilvirkede de Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen; og de tilvirkede Arons hellige Klæder, således som Herren havde pålagt Moses.

² De tilvirkede Efoden af Guldtråd, violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus, ³ idet de udhamrede Guldet i Plader og skar Pladerne ud i Tråde til at væve ind i det violette og røde Purpurgarn, det karmoisinrøde Garn og det tvundne Byssus ved Kunstvævning. ⁴ Derpå forsynede de den med Skulderstykker til at hæfte på; den blev hæftet sammen ved begge Hjørner. ⁵ Og dens Bælte, som brugtes, når den skulde tages på, var i eet med den og af samme Arbejde, af Guldtråd, violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus, således som Herren havde pålagt Moses. ⁶ Derpå tilvirkede de Sjohamstenene, indfattede i Guldfletværk og graverede som Signeter med Israels Sønners Navne; ⁷ og de fæstede dem på Efodens Skulderstykker, for at Stenene kunde bringe Israels Børn i Minde, således som Herren havde pålagt Moses.

⁸ Derpå tilvirkede de Brystskjoldet i Kunstvævning på samme Måde som Efoden, af Guldtråd, violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus; ⁹ det var firkantet, og de lagde Brystskjoldet dobbelt; det var et Spand langt og et Spand bredt, lagt dobbelt. ¹⁰ De udstyrede det med fire Rækker Sten: Karneol, Topas og Smaragd i den første Række, ¹¹ Rubin, Safir og Jaspis i den anden, ¹² Hyacint, Agat og Ametyst i den tredje, ¹³ Krysolit, Sjoham og Onyks i den fjerde, omgivne med Guldfletværk i deres Indfatninger. ¹⁴ Der var tolv Sten, svarende til Israels Sønners Navne, en for hvert Navn; det var graveret Arbejde som Signeter, således at hver Sten bar Navnet på en af de tolv Stammer. ¹⁵ Til Brystskjoldet lavede de snoede Kæder af purt Guld, snoet Arbejde, som når man snor Reb. ¹⁶ Derpå lavede de to Guldfletværker og to Guldringe og satte disse to Ringe på Brystskjoldets øverste Hjørner, ¹⁷ og de to Guldsnore knyttede de i de to Ringe på Brystskjoldets Hjørner; ¹⁸ Snorenes anden Ende anbragte de i de to Fletværker og fæstede dem på Forsiden af Efodens Skulderstykker. ¹⁹ Og d lavede to andre Guldringe og satte dem på Brystskjoldets to andre Hjørner på den indre Rand, der vendte mod Efoden. ²⁰ Og de lavede endnu to Guldringe og fæstede dem på Efodens to Skulderstykker forneden på Forsiden, hvor den var hæftet sammen med Skulderstykkerne, oven over Efodens Bælte; ²¹ og de bandt med Ringene Brystskjoldet fast til Efodens Ringe ved Hjælp af en violet Purpursnor, så at det kom til at sidde oven over Efodens Bælte og ikke kunde løsne sig fra Efoden, som Herren havde pålagt Moses.

²² Derpå tilvirkede de Kåben, som hører til Efoden, i vævet Arbejde, helt og holdent af violet Purpur. ²³ Midt på havde Kåben en Halsåbning ligesom Halsåbningen på en Panserskjorte, omgivet af en Linning, for at den ikke skulde rives itu, ²⁴ og langs Kåbens nederste Kant syede de Granatæbler af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus, ²⁵ og de lavede Bjælder af purt Guld, som de anbragte mellem Granatæblerne langs Kåbens nederste Kant hele Vejen rundt, mellem Granatæblerne, ²⁶ så at Bjælder og Granatæbler skiftede hele Vejen rundt langs Kåbens nederste Kant, til at bære ved Tjenesten, som Herren havde pålagt Moses.

²⁷ Derpå tilvirkede de Kjortlerne til Aron og hans Sønner af Byssus i vævet Arbejde, ²⁸ Hovedklædet af Byssus, Embedshuerne af Byssus, Linnedbenklæderne af tvundet Byssus, ²⁹ og Bæltet af tvundet Byssus, violet og rødt Purpurgarn og karmoisinrødt Garn i broget Vævning, som Herren havde pålagt Moses. ³⁰ Derpå lavede de Pandepladen, det hellige Diadem, af purt Guld og forsynede den med en Indskrift i graveret Arbejde som ved Signeter: "Helliget Herren." ³¹ Og de fæstede en violet Purpursnor på den til at binde den fast med oven på Hovedklædet, som Herren havde pålagt Moses.

³² Således fuldførtes alt Arbejdet ved Åbenbaringsteltets Bolig; og Israeliterne gjorde ganske som Herren havde pålagt Moses; således gjorde de.

³³ Derpå bragte de Boligen til Moses, Teltdækket med alt dets Tilbehør, Knagerne, Brædderne, Tværstængerne, Pillerne og Fodstykkerne, ³⁴ Dækket af rødfarvede Væderskind og Dækket af Tahasjskind, det indre Forhæng, ³⁵ Vidnesbyrdets Ark med Bærestængerne, Sonedækket, ³⁶ Bordet med alt dets Tilbehør, Skuebrødene, ³⁷ Lysestagen af purt Guld med Lamperne, der skulde sættes på den, og alt dens Tilbehør, Olien til Lysestagen, ³⁸ Guldalteret, Salveolien, den vellugtende Røgelse, Forhænget til Teltets Indgang, ³⁹ Kobberalteret med Kobbergitteret, Bærestængerne og alt dets Tilbehør, Vandkummen og Fodstykket, ⁴⁰ Omhængene til Forgården, Pillerne og Fodstykkerne, Forhænget til Forgårdens Indgang, Rebene og Teltpælene, alt Tilbehør til Tjenesten i Åbenbaringsteltets Bolig, ⁴¹ Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans Sønners Klæder til Præstetjenesten. ⁴² Nøjagtigt som Herren havde pålagt Moses, udførte Israeliterne hele Arbejdet. ⁴³ Da så Moses hele Arbejdet efter, og se, de havde udført det, som Herren havde sagt; således havde de utdført det. Og Moses velsignede dem.

40 Og Herren talede til Moses og sagde: ² På den første Dag i den første Måned skal du rejse Åbenbaringsteltets Bolig. ³ Sæt så Vidnesbyrdets Ark derind og hæng Forhænget op for Arken. ⁴ Og du skal bringe Bordet ind og ordne, hvad dertil hører, og bringe Lysestagen ind og sætte Lamperne på. ⁵ Stil Guldalteret til Røgelsen op foran Vidnesbyrdets Ark og hæng Forhænget op foran Boligens Indgang. ⁶ Stil Brændofferalteret op foran Indgangen til Åbenbaringsteltets Bolig ⁷ og stil Vandkummen op mellem Åbenbaringsteltet og Alteret og hæld Vand deri. ⁸ Rejs Forgården rundt om og hæng Forhænget op foran Forgårdens Indgang. ⁹ Tag Salveolien og salv Boligen og alle Ting de1i, og du skal hellige den med alt dens Tilbehør, så den bliver hellig. ¹⁰ Du skal salve Brændofferalteret og alt dets Tilbehør og hellige Alteret, så det bliver højhelligt. ¹¹ Og du skal salve Vandkummen og Fodstykket og hellige den. ¹² Lad så Aron og hans Sønner træde hen til Åbenbaringsteltets Indgang, tvæt dem med Vand ¹³ og ifør Aron de hellige Klæder. salv og hellig ham til at gøre Præstetjeneste for mig. ¹⁴ Lad så hans Sønner træde frem, ifør dem Kjortler ¹⁵ og salv dem, som du salver deres Fader, til at gøre Præstetjeneste for mig. Således skal det ske, for at et evigt Præstedømme kan blive dem til Del fra Slægt til Slægt i Kraft af denne Salvning, som du foretager på dem.

¹⁶ Og Moses gjorde ganske som Herren havde pålagt ham; således gjorde han. ¹⁷ På den første Dag i den første Måned i det andet År blev Boligen rejst. ¹⁸ Moses rejste Boligen, idet han anbragte Fodstykkerne, rejste Brædderne, stak Tværstængerne ind, rejste Pillerne, ¹⁹ spændte Teltdækket ud over Boligen og lagde Teltdækkets Dække ovenover, som Herren havde pålagt Moses. ²⁰ Derpå tog han Vidnesbyrdet og lagde det i Arken, stak Bærestængerne i Arken og lagde Sonedækket oven på den; ²¹ så bragte han Arken ind i Boligen og hængte det indre Forhæng op og tilhyllede således Vidnesbyrdets Ark, som Herren havde pålagt Moses. ²² Derpå opstillede han Bordet i Åbenbaringsteltet ved Boligens nordre Væg uden for Forhænget, ²³ og han lagde Brødene i Række derpå for Herrens Åsyn, som Herren havde pålagt Moses. ²⁴ Derpå satte han Lysestagen ind i Åbenbaringsteltet lige over for Bordet, ved Boligens søndre Væg; ²⁵ og han satte Lamperne derpå for Herrens Åsyn, som Herren havde pålagt Moses. ²⁶ Derpå stillede han Guldalteret op i Åbenbaringsteltet foran Forhænget, ²⁷ og han tændte vellugtende Røgelse derpå, som Herren havde pålagt Moses. ²⁸ Derpå hængte han Forhænget op for Boligens Indgang. ²⁹ Brændofferalteret opstillede han foran Indgangen til Åbenbaringsteltets Bolig og ofrede Brændofferet og Afgrødeofferet derpå, som Herren havde pålagt Moses. ³⁰ Derpå opstillede han Vandkummen mellem Åbenbaringsteltet og Alteret og hældte Vand deri til Tvætning. ³¹ Og Moses og Aron og hans Sønner tvættede deres Hænder og Fødder deri; ³² når de gik ind i Åbenbaringsteltet og trådte hen til Alteret. tvættede de sig, som Herren havde pålagt Moses. ³³ Så rejste han Forgården rundt om Boligen og Alteret og hængte Forhænget op for Forgårdens Indgang. Hermed var Moses færdig med Arbejdet.

³⁴ Da dækkede Skyen Åbenbaringsteltet, og Herrens Herlighed fyldte Boligen; ³⁵ og Moses kunde ikke gå ind i Åbenbaringsteltet, fordi Skyen havde lagt sig derover, og Herrens Herlighed fyldte Boligen. ³⁶ Men under hele deres Vandring brød Israeliterne op, når Skyen løftede sig fra Boligen; ³⁷ og når Skyen ikke løftede sig. brød de ikke op, men ventede, til den atter løftede sig. ³⁸ Thi Herrens Sky lå over Boligen om Dagen, og om Natten lyste Ild i Skyen for alle Israeliternes Øjne under hele deres Vandring.