Bible in 90 Days

¹⁶ Sådan blev der holdt påske for Herren den dag efter alle forskrifterne. Lammene blev slagtet og brændofrene bragt på det store alter, som kong Josias havde befalet. ¹⁷ Alle de israelitter, som boede i Jerusalem eller var rejst derhen, tog del i påskefesten, som de næste syv dage efterfulgtes af de usyrnede brøds fest. ¹⁸ Ikke siden profeten Samuels tid havde man fejret påske i Israel efter alle forskrifterne. Ingen konge før Josias havde holdt en så storslået påskehøjtid sammen med præsterne, levitterne og folk fra hele Jerusalem, Juda og Israel. ¹⁹ Denne begivenhed fandt sted i kong Josias’ 18. regeringsår.

Resten af Josias’ regeringstid^(A)

²⁰ Nogle år efter at Josias havde restaureret templet, var kong Neko af Egypten på vej mod Karkemish ved Eufratfloden med sin hær. Josias drog ud med sin hær for at standse ham, ²¹ men Neko sendte følgende besked til Josias: „Denne krig angår ikke dig, judæerkonge! Lad mig være, så jeg kan koncentrere mig om at bekæmpe min fjende, for Gud har sagt, at jeg skal skynde mig. Lad være med at komme på tværs af Guds planer, ellers bliver du dræbt.”

²² Men Josias ville ikke lytte til den advarsel, som Gud gav ham gennem Neko. Han førte sin hær til kamp på sletten ved Megiddo. Af sikkerhedshensyn tog han dog sin kongedragt af, før kampen begyndte. ²³ Alligevel blev han ramt af en dødbringende pil. „Hurtigt,” råbte han til sine livvagter, „tag mig væk fra fronten. Jeg er hårdt såret.”

²⁴ Mændene skyndte sig at bære ham over i en anden stridsvogn, og derefter kørte de ham hjem til Jerusalem, hvor han døde kort efter. Han blev begravet i det kongelige gravsted tæt ved sine forfædre, og hele Juda og Jerusalem sørgede over hans død.

²⁵ Profeten Jeremias digtede en sørgesang over kong Josias. Siden har mange sangere, både mænd og kvinder, sunget denne sørgesang, og den er nedskrevet i bogen med klagesange.

^26-27 Resten af kong Josias’ liv og virke fra begyndelsen til enden, inklusive hans iver efter at tjene Herren og følge Toraen i et og alt, er beskrevet i Israels og Judas kongers krønikebog.

Kong Joahaz af Juda^(B)

36 Derefter indsatte folket hans søn Joahaz som konge i Jerusalem. ² Han var 23 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i tre måneder. ³ Kong Neko af Egypten afsatte ham og forlangte en årlig skat af Juda på 3 tons sølv og 30 kilo guld.^{[a] 4} Samtidig indsatte egypterkongen hans bror Eljakim som konge over Juda og Jerusalem og ændrede hans navn til Jojakim. Joahaz tog han med sig til Egypten.

Kong Jojakim af Juda^(C)

⁵ Jojakim var 25 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 11 år. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. ⁶ Kong Nebukadnezar af Babylonien invaderede Juda og lod Jojakim lægge i bronzelænker for at tage ham med som fange til Babylon. ⁷ Ved den lejlighed tog Nebukadnezar mange kostbarheder i templet og anbragte dem i sit eget palads i Babylon. ⁸ Jojakims øvrige liv og virke, inklusive alle hans ugerninger og forbrydelser, er beskrevet i Israels og Judas kongers krønikebog. Hans søn Jojakin blev konge efter ham.

Kong Jojakin af Juda^(D)

⁹ Jojakin var 18 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i tre måneder og ti dage. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. ¹⁰ Ved nytårstid sendte Nebukadnezar sine folk ned for at tage ham til fange og deportere ham til Babylon, og mange af tempelskattene blevet taget med. Derefter udnævnte Nebukadnezar Jojakins farbror Zidkija til konge over Juda og Jerusalem.

Kong Zidkija af Juda^(E)

¹¹ Zidkija var 21 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 11 år. ¹² Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og nægtede at lytte til Herrens advarsler gennem profeten Jeremias. ¹³ På trods af sin troskabsed til Nebukadnezar gjorde han alligevel oprør imod ham. Han var en hårdnakket og stædig mand, der nægtede at vende om til Herren, Israels Gud.

¹⁴ De ledende præster og alle andre af folkets ledere blev mere og mere utro mod Herren. De overtog igen nabofolkenes afskyelige afgudsdyrkelse og vanhelligede Herrens tempel i Jerusalem. ¹⁵ Gang på gang sendte Herren, deres fædres Gud, sine profeter for at advare dem, for han havde medlidenhed med sit folk og ville værne om sit tempel. ¹⁶ Men folket hånede Guds profeter og nægtede at lytte til deres budskab. Til sidst var Herren nødt til at straffe dem.

Jerusalems fald, templets ødelæggelse og Juda i eksil^(F)

¹⁷ Derfor sendte Herren den babyloniske konge imod dem. Hans soldater dræbte alle de unge mænd og forfulgte dem helt ind i templet. De viste ingen nåde, men dræbte også kvinderne og de gamle, gråhårede mænd, for Herren udleverede dem alle. ¹⁸ Alt det værdifulde inventar i templet og alle de skatte, de fandt i templet, i paladset og hos landets ledende mænd, tog den babyloniske konge med sig, ¹⁹ hvorpå hans soldater satte ild til templet og byens paladser og rev bymuren ned. Alt af værdi blev ødelagt. ²⁰ De overlevende blev ført til Babylonien, hvor de måtte leve som slaver, indtil Babylonien blev erobret af perserne.

²¹ Dermed gik den profeti af Jeremias i opfyldelse, som sagde, at landet skulle ligge øde og uopdyrket hen i 70 år. På den måde fik landet sin sabbatshvile.

Kyros sender judæerne hjem for at genopbygge templet^(G)

²² I det første år Kyros var konge i Persien, opfyldte Herren det løfte, han havde givet sit folk gennem profeten Jeremias. Han talte til Kyros, som derefter udsendte en skriftlig meddelelse, der skulle læses op i hele hans rige:

²³ Kyros, konge af Persien, bekendtgør herved, at Himlens Gud, som har givet mig herredømmet over alle jordens riger, nu har pålagt mig at bygge ham et tempel i Jerusalem i Judas land. De af jer, der hører til Herrens folk, kan frit vende tilbage. Må Herren, jeres Gud, være med jer!

Kyros sender judæerne hjem for at genopbygge templet

1 I det første år Kyros^[b] var konge i Persien, opfyldte Herren det løfte, han havde givet sit folk gennem profeten Jeremias. Han talte til Kyros, som derefter udsendte en skriftlig meddelelse, der skulle læses op i hele hans rige:

² Kyros, konge af Persien, bekendtgør herved, at Himlens Gud, som har givet mig herredømmet over alle jordens riger, nu har pålagt mig at bygge ham et tempel i Jerusalem i Judas land. ³ De af jer, der hører til Herrens folk, kan nu frit vende tilbage til Jerusalem og genopbygge Herrens tempel, for han er Israels Gud, og han bør tilbedes i Jerusalem. Må jeres Gud være med jer. ⁴ De, som bor i nærheden af nogle af de tilbageværende fra dette folk, skal hjælpe dem på vej ved at give dem sølv og guld, forsyninger til rejsen og husdyr såvel som offergaver til Herrens tempel i Jerusalem.

⁵ Og Gud vakte en hjemlængsel hos lederne for Judas og Benjamins stammer og hos præsterne og levitterne, så mange gjorde sig parat til at vende tilbage til Jerusalem for at genopbygge templet. ⁶ Deres naboer hjalp dem med sølv, guld, forsyninger og husdyr, og de gav dem gaver med til templet.

⁷ Kong Kyros befalede desuden sin skatmester Mitredat at hente alle de kostbarheder, som kong Nebukadnezar i sin tid havde taget fra templet i Jerusalem og placeret i sit eget gudetempel. ⁸ Mitredat skulle så overgive det hele til Sheshbatzar, der var leder for Judas folk. ⁹ Det drejede sig om 30 guldbakker, 1000 sølvbakker, 29 offerknive, ¹⁰ 30 guldskåle, 410 mindre sølvskåle samt 1000 diverse redskaber. ¹¹ I alt fik Sheshbatzar overdraget 5400 ting af guld og sølv, som han skulle tage med sig fra Babylon til Jerusalem.

Fortegnelse over dem, som vendte hjem fra eksilet

2 Det følgende er en fortegnelse over de judæere, der vendte tilbage fra eksilet til Jerusalem eller til de byer i Judas land, de oprindeligt stammede fra. De nedstammede alle fra dem, som kong Nebukadnezar i sin tid havde taget til fange og bragt til Babylonien. ² Lederne for de hjemvendte var: Zerubbabel, Jeshua, Nehemias, Seraja, Re’elaja, Mordokaj, Bilshan, Mispar, Bigvaj, Rehum og Ba’ana.

Det følgende er listen over antallet af mænd, der vendte tilbage. De er optegnet efter navnet på den forfar, de regnede deres slægt efter, eller efter den by, de stammede fra:

^3-35 Efterkommere af Parosh: 2172, af Shefatja: 372, af Arach: 775, af Pahat-Moab (Jeshuas og Joabs efterkommere): 2812, af Elam: 1254, af Zattu: 945, af Zakkaj: 760, af Bani: 642, af Bebaj: 623, af Azgad: 1222, af Adonikam: 666, af Bigvaj: 2056, af Adin: 454, af Ater (Hizkijas efterkommere): 98, af Betzaj: 323, af Jora: 112, af Hashum: 223, af Gibbar: 95. Dem fra Betlehem: 123, fra Netofa: 56, fra Anatot: 128, fra Azmavet: 42, fra Kirjat-Jearim, Kefira og Be’erot: 743, fra Rama og Geba: 621, fra Mikmas: 122, fra Betel og Aj: 223, fra Nebo: 52. Efterkommere af Magbish: 156, af den anden Elam: 1254 og af Harim: 320. Folkene fra Lod, Hadid og Ono: 725, fra Jeriko: 345 og fra Sena’a: 3630.

^36-39 Nogle af de hjemvendte var af præsteslægt: Efterkommere af Jedaja (Jeshuas klan): 973, af Immer: 1052, af Pashhur: 1247, og af Harim: 1017.

^40-42 Andre hørte til levitterne: Af Hodavjas efterkommere var der 74 fra slægterne Jeshua og Kadmiel. Der var 128 tempelsangerne af Asafs slægt og 139 tempelvagter, efterkommere af Shallum, Ater, Talmon, Akkub, Hatita og Shobaj.

^43-54 Desuden var der tempeltjenerne med følgende slægtsnavne: Ziha, Hasufa, Tabbaot, Keros, Siaha, Padon, Lebana, Hagaba, Akkub, Hagab, Shalmaj, Hanan, Giddel, Gahar, Reaja, Retzin, Nekoda, Gazzam, Uzza, Pasea, Besaj, Asna, meunitterne, nefusitterne, Bakbuk, Hakufa, Harhur, Batzlut, Mehida, Harsha, Barkos, Sisera, Tama, Netziach og Hatifa.

^55-57 Efterkommerne efter Salomons tjenere var opdelt i følgende slægter: Sotaj, Soferet, Peruda, Ja’ala, Darkon, Giddel, Shefatja, Hattil, Pokeret-ha-Zebajim og Ami. ⁵⁸ Det samlede antal af tempeltjenerne og Salomons tjenere var 392.

⁵⁹ Der var også en gruppe fra de persiske byer Tel-Mela, Tel-Harsha, Kerub, Addan og Immer, der vendte tilbage fra eksilet, men de var ikke længere i besiddelse af deres stamtavler, så de kunne ikke med sikkerhed bevise, at de var israelitter. ⁶⁰ Den gruppe bestod af 652 mænd, som regnedes for efterkommere af Delaja, Tobija og Nekoda.

⁶¹ Der var også flere præsteslægter, som hævdede at være efterkommere af Habaja, Hakkotz og Barzillaj. (Sidstnævnte havde giftet sig med en datter af Barzillaj fra Gilead og havde taget sin kones slægtsnavn.) ^62-63 De havde imidlertid også mistet deres slægtstavler. Derfor nægtede lederne dem at fungere som præster—ja, endog at få præsternes andel af offergaverne, indtil der kom en præst, som havde autoritet til at afgøre spørgsmål ved hjælp af Urim og Tummim.

⁶⁴ I alt vendte 42.360 mænd tilbage til Juda sammen med deres familier. ⁶⁵ Dertil kom 7337 slaver og 200 sangere—både mænd og kvinder. ⁶⁶ De medbragte 736 heste, 245 muldyr, ⁶⁷ 435 kameler og 6720 æsler.

⁶⁸ Da de ankom til ruinerne af Herrens hus i Jerusalem, gav nogle af slægtsoverhovederne frivillige offergaver, så man straks kunne gå i gang med at genopbygge templet på dets oprindelige sted. ⁶⁹ Alle gav så meget de kunne, og gaverne beløb sig til 500 kilo guld og 2900 kilo sølv. Dertil kom 100 præstedragter.

⁷⁰ Præsterne og levitterne samt en del af folket bosatte sig i Jerusalem og de omliggende landsbyer, men tempelsangerne, tempelvagterne og tempeltjenerne samt resten af folket bosatte sig i de byer i Juda, de oprindeligt var kommet fra.

Alteret genopbygges

3 Da den syvende måned kom, og de hjemvendte havde slået sig ned i deres byer, drog de alle som én op til Jerusalem. ² Zerubbabel og hans slægt tog fat på at genopbygge brændofferalteret under vejledning af Jeshua, Jotzadaks søn, og hans præstekolleger. Først derefter kunne man ofre brændofre efter de forskrifter, som Guds tjener, Moses, havde givet dem. ³ Selvom de var bange for de fremmede folk, som havde bosat sig dér i deres fravær, byggede de alteret på dets oprindelige sted og bragte morgen og aften de daglige brændofre til Herren. ⁴ De fejrede løvhyttefesten efter forskrifterne i Toraen og bragte det antal brændofre, som er foreskrevet for hver enkelt dag i løbet af festen.

⁵ Fra da af gennemførte de alle de foreskrevne ofringer: de daglige ofringer, ofrene ved nymånefesterne og ved de øvrige religiøse højtider. Desuden blev der bragt frivillige ofre. ⁶ Den første dag i den syvende måned begyndte præsterne at bringe brændofre til Herren, selvom grundstenen til templet endnu ikke var lagt.

⁷ Med fuldmagt fra kong Kyros ansatte de derpå stenhuggere og tømrere på løn, og de aftalte med folkene i Tyrus og Sidon, at de derfra skulle bringe cedertræ ad søvejen til Jafo og få madvarer, drikkevarer og olivenolie i bytte.

Genopbygningen af templet påbegyndes

⁸ Selve genopbygningen af templet begyndte i den anden måned i det andet år efter ankomsten til Jerusalem. Arbejdsstyrken bestod af alle præster, levitter og øvrige indbyggere i Jerusalem under ledelse af Zerubbabel og Jeshua. De levitter der var 20 år eller derover, blev udpeget til formænd for arbejdsholdene. ⁹ Det overordnede ansvar for selve genopbygningen af templet blev overdraget til den ledende præst, Jeshua, og hans sønner og brødre, og de fik hjælp af Kadmiel af Hodavjas slægt og Henadads sønner samt deres sønner og brødre, som alle var levitter.

¹⁰ Da byggearbejderne havde lagt fundamentet til templet, iklædte præsterne sig deres dragter og blæste i trompeterne, og de levitter, som var af Asafs slægt, slog på deres bækkener i lovprisning til Herren, sådan som kong David havde foreskrevet. ¹¹ De lovsang Herren med ordene: „Herren er god! Hans trofasthed over for Israel varer til evig tid!” Da brød folket ud i et mægtigt jubelråb, og de priste Herren, fordi templets grundvold nu var lagt. ¹² Mange af de gamle blandt præsterne, levitterne og lederne—de der havde set Salomons storslåede tempel—græd højt, da de så fundamentet blive lagt til det nye tempel. Men andre rundt om var vilde af glæde. ¹³ Man kunne ikke skelne jubelen fra gråden, og støjen kunne høres langt bort.

Modstand mod templets og byens genopbygning på forskellige tidspunkter

4 Da Judas og Benjamins fjender fik at vide, at judæerne var kommet tilbage og var begyndt at genopbygge templet, ² henvendte de sig til Zerubbabel og de øvrige ledere. „Lad os hjælpe til,” sagde de, „for vi vil også gerne dyrke jeres Gud. Vi har ofret til ham, lige siden kong Esar-Haddon af Assyrien førte os hertil.”

³ Men Zerubbabel, Jeshua og de øvrige ledere svarede: „Nej, I kan ikke være med til at bygge vores Guds tempel. Vi må selv bygge templet for Herren, Israels Gud, sådan som kong Kyros har befalet.”

⁴ Så forsøgte de tilflyttede fremmede at skræmme dem til at standse arbejdet. ⁵ De gav penge til nogle ledere, som skulle modarbejde byggeplanerne. Sådan fortsatte det i hele perserkongen Kyros’ regeringstid og senere, mens kong Dareios^[c] regerede.

⁶ Da Xerxes^[d] blev konge over Persien, skrev Judas og Jerusalems fjender et klagebrev imod Jerusalems genopbygning, som de sendte til kongen. ⁷ Senere, da Artaxerxes blev konge, sendte Bishlam, Mitredat, Tabe’el og en lang række embedsmænd igen en skrivelse. Den var på aramæisk og blev oversat for kongen.

^8-9 Guvernøren Rehum og provinssekretæren Shimshaj sendte ligeledes et anklageskrift til kong Artaxerxes. Brevet blev underskrevet af adskillige dommere og lokale persiske og babyloniske embedsmænd fra Erek og Susa ¹⁰ og en lang række andre folk, som af den store og berømte Asnappar^[e] var blevet deporteret fra deres eget land til Samaria og de omliggende egne vest for Eufratfloden. ¹¹ Ordlyden af brevet til kongen var som følger:

Til kong Artaxerxes fra hans undersåtter vest for Eufratfloden. ¹² Vi gør kongen opmærksom på, at de judæere, som er kommet fra Babylonien til Jerusalem, er ved at genopbygge denne oprørske og onde by. De er snart færdige med at genopbygge byens mure, og de har udbedret fundamenterne.

¹³ Vi ønsker yderligere at gøre kongen opmærksom på, hvilke følger det kan få, hvis denne by bliver genopbygget. Først og fremmest vil judæerne snart nægte at betale skatter og afgifter, og det vil gå ud over kongens indtægter. ¹⁴ Eftersom vi er loyale undersåtter og ikke ønsker, at kongen skal lide tab, sender vi denne information. ¹⁵ Vi foreslår, at kongen undersøger de gamle optegnelser, hvoraf det klart vil fremgå, at Jerusalem er en oprørsk by. Den blev jo netop ødelagt som følge af oprør imod de konger og riger, som forsøgte at kontrollere den. ¹⁶ Vi ønsker hermed at udtrykke vor dybe ængstelse for, at kongen skal miste hele området vest for Eufratfloden, hvis han tillader en genopbygning af byen og dens fæstningsværker.

¹⁷ Kong Artaxerxes sendte følgende svar til guvernøren Rehum, provinssekretæren Shimshaj og deres forbundsfæller i Samaria og i hele området vest for Eufratfloden:

¹⁸ Vær hilset! Jeres skrivelse er blevet læst op og oversat for mig. ¹⁹ Jeg beordrede mine folk til at foretage en nøje gennemgang af de gamle optegnelser, og det blev derved bekræftet, at Jerusalem har gjort modstand imod en lang række konger, og at der ofte har fundet oprør og opstande sted. ²⁰ I tidens løb har der også været mægtige konger, som fra Jerusalem har regeret over hele området vest for Eufratfloden og har inddrevet skat, told og andre afgifter fra hele det område. ²¹ Derfor skal I sætte en stopper for byens genopbygning. Den by må ikke genopbygges, medmindre jeg personligt giver min tilladelse. ²² Sørg for straks at udføre ordren, så kongedømmet ikke kommer til at lide tab.

²³ Så snart denne skrivelse fra Artaxerxes var blevet læst op for Rehum, Shimshaj og de øvrige embedsmænd, skyndte de sig til Jerusalem og tvang judæerne til at standse arbejdet med at genopbygge bymuren.

²⁴ Det var en lignende modstand, som tidligere havde resulteret i, at arbejdet med templet gik i stå, indtil kong Dareios af Persiens andet regeringsår.

5 Dengang var der to profeter i Jerusalem og Juda, nemlig Haggaj og Zakarias, søn af Iddo, som bragte bud til folket fra Israels Gud om at genoptage arbejdet. ² Zerubbabel og Jeshua fulgte opfordringen og fortsatte med at genopbygge templet, og profeterne støttede dem.

³ Det varede dog ikke længe før Tattenaj, der på den tid var guvernør for området vest for Eufratfloden, og Shetar-Bozenaj ankom til Jerusalem ledsaget af flere andre embedsmænd. De spurgte: „Hvem har givet jer tilladelse til at opføre et nyt tempel? ⁴ Og hvad hedder de mænd, som er ansvarlige for arbejdet?” ⁵ Men Herren beskyttede judæernes ledere, og man blev enige om at forelægge sagen for kong Dareios, så han kunne tage afgørelsen.

⁶ Guvernør Tattenaj, Shetar-Bozenaj og de andre embedsmænd sendte derfor følgende brev til kong Dareios:

⁷ Fredshilsen til kong Dareios! ⁸ Vi ønsker at informere kongen om vort besøg i provinsen Juda, hvor man er i fuld gang med at opføre et tempel for Judas store Gud. Man har allerede placeret flere lag kvadersten i templets mure og et lag træ ovenpå. Arbejdet bliver udført med stor omhu og skrider godt fremad. ⁹ Vi forhørte judæernes ledere om, hvem der havde givet tilladelse til byggeriet, ¹⁰ og vi udbad os navnene på de ansvarlige, så vi kunne underrette kongen. ¹¹ På vore spørgsmål svarede lederne: „Vi tjener Himlens og jordens Gud, og vi er i færd med at genopbygge det tempel, som blev opført på dette sted for flere hundrede år siden af en stor konge i Israel. ¹² Men senere vakte vore forfædre Guds vrede, og han lod dem blive besejret af kong Nebukadnezar, som ødelagde templet og bortførte folket til Babylonien.”

¹³ Judæerne insisterer imidlertid på, at kong Kyros, kort efter at han var blevet konge, udsendte en skriftlig erklæring om, at templet skulle genopbygges. ¹⁴ De påstår tilmed, at kong Kyros tilbageleverede de guld- og sølvkar, som Nebukadnezar havde taget fra templet i Jerusalem og anbragt i sit tempel i Babylon. De siger, at en lang række værdigenstande blev overgivet til en mand ved navn Sheshbatzar, som kong Kyros havde udpeget til guvernør i Judas land. ¹⁵ Kongen skulle have givet Sheshbatzar ordre til at returnere karrene til Jerusalem og genopbygge Guds tempel på dets gamle plads. ¹⁶ Derfor påstås det, at Sheshbatzar var den, der kom og lagde fundamentet til templet i Jerusalem. Lige siden da har folket arbejdet på genopbygningen, men det er dog endnu ikke færdigt.

¹⁷ Hvis det kan behage kongen, vil vi derfor anmode om, at man gennemsøger det kongelige bibliotek i Babylon for at finde ud af, om kong Kyros overhovedet har udstedt en sådan befaling. Vi vil så afvente kongens afgørelse i denne sag.

Kong Dareios’ kendelse

6 Da kong Dareios modtog brevet, iværksatte han en efterforskning i de babyloniske arkiver, hvor man opbevarede gamle dokumenter. ² I fæstningen i Ekbatana i provinsen Medien fandt man en skriftrulle med følgende ordlyd:

³ I kong Kyros’ første regeringsår udsendte han følgende erklæring angående Guds tempel i Jerusalem: Templet skal genopbygges, så judæerne kan have et sted at bringe deres slagtofre og brændofre. Templet skal være 27 m højt og 27 m bredt. ⁴ Murene skal bygges med tre lag kvadersten og et lag træ ovenpå. Alle udgifter hertil skal dækkes af kongen. ⁵ Derudover skal alle de guld- og sølvkar, som Nebukadnezar tog fra Guds tempel, føres til Jerusalem og sættes tilbage i templet, hvorfra de blev taget.

⁶ Efter fundet af Kyros’ befaling sendte kong Dareios følgende besked til guvernør Shetar-Bozenaj og de andre embedsmænd vest for Eufratfloden:

Lad være at standse tempelbyggeriet. ⁷ Lad blot templet blive opført på sit oprindelige sted, og forsøg ikke at genere Judas guvernør og de andre ledere under arbejdet. ⁸ Jeg befaler endvidere, at I fremover uden tøven skal betale alle byggeomkostninger med de kongelige indtægter fra skatteopkrævningen i området vest for Eufratfloden. ⁹ Giv præsterne i Jerusalem de unge tyre, væddere og lam, som de har brug for til deres brændofre til Himlens Gud. Giv dem også den hvede, vin, salt og olivenolie, de skal bruge til deres daglige ofringer. ¹⁰ Når de på den måde ofrer til Himlens Gud, kan de også gå i forbøn for mig og mine sønner.

¹¹ Hvis nogen ikke retter sig efter denne befaling, skal en bjælke rives ud af hans hus, og han skal til straf nagles fast på den, hvorefter hans hus skal jævnes med jorden. ¹² Den Gud, som har valgt at bo i Jerusalem, vil tilintetgøre en hvilken som helst konge eller nation, der modsætter sig denne befaling og ødelægger hans tempel i Jerusalem. Jeg, Dareios, har udstedt denne befaling. Sørg for, at den bliver omhyggeligt overholdt.

Templet færdiggøres og indvies

¹³ Guvernør Tattenaj, Shetar-Bozenaj og de øvrige embedsmænd var nødt til at tage kong Dareios’ befaling til efterretning og adlyde hvert et ord. ¹⁴ Det betød, at de judæiske ledere kunne fortsætte arbejdet, og de fattede nyt mod gennem profeterne Haggajs og Zakarias’ profetiske ord. Tempelbyggeriet blev efter Guds vilje fuldført, sådan som det var blevet befalet af perserkongerne Kyros, Dareios og Artaxerxes. ¹⁵ Den tredje dag i adar måned i kong Dareios’ sjette regeringsår stod templet færdigt.

¹⁶ Under stor jubel blev templet derefter indviet af præsterne, levitterne og alle dem, som var vendt tilbage fra eksilet. ¹⁷ Ved indvielsen blev der ofret 100 unge tyre, 200 væddere og 400 lam foruden 12 gedebukke som syndoffer for Israels 12 stammer. ¹⁸ Derpå blev præsterne og levitterne inddelt i skiftehold og sat til at varetage tempeltjenesten for Herren i Jerusalem i overensstemmelse med instrukserne i Toraen.

Påsken

¹⁹ De hjemvendte judæere fejrede påsken den fjortende dag i den første måned. ²⁰ Præsterne og levitterne havde alle gennemgået renselsesritualet, så de var ceremonielt rene. De udvalgte præster slagtede nu påskelammene for alle de hjemvendte og for sig selv og de øvrige præster. ^21-22 De hjemvendte judæere fejrede påsken sammen med de andre i landet, som havde vendt sig fra afguderne for at søge Herren, Israels Gud, og de fejrede de usyrnede brøds fest i syv dage med stor glæde, fordi Herren havde ladet perserkongen^[f] vise forståelse for dem og støtte arbejdet på templet, Israels Guds hus.

Ezra rejser til Jerusalem

7 Mange år senere, mens Artaxerxes var konge i Persien, rejste Ezra fra Babylonien til Jerusalem. Han var søn af Seraja, som var søn^[g] af Azarja. Azarja var søn af Hilkija, ² som var søn af Shallum. Shallum var søn af Zadok, som var søn af Ahitub. ³ Ahitub var søn af Amarja, som var søn af Azarja. Azarja var søn af Merajot, ⁴ som var søn af Zerahja. Zerahja var søn af Uzzi, som var søn af Bukki. ⁵ Bukki var søn af Abishua, som var søn af Pinehas. Pinehas var søn af Eleazar, som var søn af ypperstepræsten Aron.

⁶ Ezra var en religiøs leder blandt judæerne og velbevandret i Toraen, som Moses havde givet israelitterne. Han havde anmodet kongen om at få lov til at vende tilbage til Jerusalem, og han fik bevilget tilladelsen, for Herren, hans Gud, var med ham. ^7-9 Mange andre rejste med ham, både præster, levitter, tempelsangere, tempelvagter, tempeltjenere og andre judæere. Beslutningen om at rejse fra Babylonien blev taget den første dag i den første måned i kong Artaxerxes’ syvende regeringsår, og de ankom til Jerusalem den første dag i den femte måned, for Herren var med dem på rejsen. ¹⁰ Ezra havde viet sit liv til at studere og praktisere Toraen og til at undervise Israels folk i dens bud og forskrifter.

Kong Artaxerxes’ brev til Ezra

¹¹ Ezra havde fået et brev med fra kongen, hvori der stod:

¹² Fra Artaxerxes, kongen over alle konger, til præsten Ezra, der kender Himlens Guds lov. Vær hilset!

¹³ Jeg giver herved mit samtykke til, at alle judæere inden for mit riges grænser—også præsterne og levitterne—kan vende tilbage til Jerusalem sammen med dig, hvis de vil. ¹⁴ Efter samråd med mine syv rådgivere udpeger jeg dig til officielt at undersøge forholdene i Juda og Jerusalem med henblik på at opfylde din Guds lov, som du tager med dig i afskrift. ¹⁵ Samtidig overdrager vi dig ansvaret for at tage det guld og sølv med, som vi ønsker at give i offergave til Israels Gud, der bor i Jerusalem. ¹⁶ Desuden skal du inden afrejsen indsamle tempelgaver i guld og sølv fra alle judæerne og deres præster i Babylonien. ¹⁷ Disse penge skal først og fremmest bruges til køb af tyre, væddere, lam, afgrødeofre og drikofre. Sørg for at ofre det alt sammen på alteret i jeres Guds hus efter ankomsten til Jerusalem. ¹⁸ Hvad der eventuelt bliver tilovers, kan du og dine landsmænd frit bruge til andre formål, som I mener er væsentlige, og som er i overensstemmelse med jeres Guds vilje. ¹⁹ Alle de redskaber af guld og sølv, som du har modtaget til tjenesten i jeres Guds tempel, skal du aflevere for Guds ansigt i Jerusalem. ²⁰ Hvis du kommer til at mangle noget til tjenesten i din Guds hus, kan du henvende dig til det kongelige skatkammer og få, hvad du har behov for.

²¹ Jeg, kong Artaxerxes, befaler herved samtlige skatmestre i rigets provinser vest for Eufratfloden: I skal give Ezra, der er præst og lærer i Himlens Guds lov, hvad som helst han beder jer om— ²² op til 3,5 tons sølv, 100 sække hvede, 100 ankre vin, 100 ankre^[h] olivenolie og salt i ubegrænset mængde. ²³ I må sørge for at give ham, hvad som helst Himlens Gud har brug for til sit tempel, så vi ikke risikerer Guds vrede over kongens og hans sønners rige. ²⁴ De, som har med tempeltjenesten at gøre: præster, levitter, tempelsangere, tempelvagter og tempeltjenere, er fritaget for skatter og afgifter.

²⁵ Og du, Ezra, skal ved hjælp af den visdom, din Gud har givet dig, udpege dommere og andre embedsmænd til at styre folkene i området vest for Eufratfloden. Hvis de mangler indsigt i din Guds lov, skal du undervise dem grundigt. ²⁶ Enhver, der nægter at adlyde din Guds lov og kongens lov, skal øjeblikkeligt straffes enten med døden eller med landsforvisning, konfiskation af ejendom eller fængselsstraf.

²⁷ Da jeg, Ezra, havde læst brevet, udbrød jeg: „Lovet være Herren, vores fædres Gud, som lagde et ønske på kongens hjerte om at udsmykke og herliggøre Herrens tempel i Jerusalem, ²⁸ og som gjorde kongen, hans rådgivere og mægtige embedsmænd venligt stemt overfor mig.” Fordi Herren, min Gud, på den måde hjalp mig, fik jeg mod til at overtale nogle af Israels ledende mænd til at rejse til Jerusalem sammen med mig.

Familierne, der følger med Ezra til Jerusalem

8 Her er listen over de familieoverhoveder, som sammen med deres familier fulgte med mig fra Babylonien på Artaxerxes’ tid:

^2-14 Fra Pinehas’ slægt: Gershom. Fra Itamars slægt: Daniel. Fra Davids slægt: Hattush, en efterkommer af Shekanja. Fra Parosh’ slægt: Zekarja samt 150 andre mænd. Fra Pahat-Moabs slægt: Eljoenaj, søn af Zerahja, samt 200 andre mænd. Fra Zattus slægt: Shekanja, søn af Jahaziel, samt 300 andre mænd. Fra Adins slægt: Ebed, søn af Jonatan, samt 50 andre mænd. Fra Elams slægt: Jeshaja, søn af Atalja, samt 70 andre mænd. Fra Shefatjas slægt: Zebadja, søn af Mikael, samt 80 andre mænd. Fra Joabs slægt: Obadja, søn af Jehiel, samt 218 andre mænd. Fra Banis slægt: Shelomit, søn af Josifja, samt 160 andre mænd. Fra Bebajs slægt: Zekarja, søn af Bebaj, samt 28 andre mænd. Fra Azgads slægt: Johanan, søn af Hakkatan, samt 110 andre mænd. Fra Adonikams slægt: Elifelet, Jeiel, Shemaja og 60 andre mænd, som kom senere. Fra Bigvajs slægt: Utaj og Zabud samt 70 andre mænd.

Forberedelserne til rejsen

¹⁵ Før vi tog af sted, havde jeg samlet alle disse mennesker ved Ahavaflodens udløb. I tre dage lå vi i lejr, mens jeg gennemgik navnelisterne over de folk, som var ankommet. Jeg fandt adskillige præster imellem dem, men ikke en eneste levit. ¹⁶ Derfor sammenkaldte jeg nogle af lederne, Eliezer, Ariel, Shemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Meshullam, samt lærerne Jojarib og Elnatan. ¹⁷ Jeg sendte dem til levitternes leder Iddo i byen Kasifja for at anmode ham og hans klansfæller om at sende os medarbejdere til Guds tempel i Jerusalem. ¹⁸ Og Gud var med os, så levitterne sendte os en fremragende mand ved navn Sherebja og sammen med ham 18 af hans sønner og brødre. Han var efterkommer af Mahli, der var søn af Levi, som var søn af Jakob. ¹⁹ Desuden sendte de Hashabja og Jeshaja af Meraris slægt sammen med 20 af deres sønner og brødre. ²⁰ Derudover kom der 220 tempeltjenere, som af kong David havde fået til opgave at hjælpe levitterne. Alle 220 mand blev opført på listen med navns nævnelse.

²¹ Mens vi opholdt os ved Ahavafloden, udråbte jeg en faste, så vi på den måde kunne ydmyge os for Gud og bede om en vellykket rejse og om beskyttelse over os selv, vores børn og vores ejendele. ²² Jeg brød mig nemlig ikke om at bede kongen om soldater og ryttere til at hjælpe os mod fjenderne undervejs. Vi havde jo netop sagt til kongen: „Vores Gud beskytter alle dem, som tilbeder ham. Men ulykke rammer dem, som vender sig fra ham.” ²³ Altså fastede vi og bønfaldt Gud om at være med os. Og det var han.

²⁴ Jeg indsatte derefter 12 af præsterne som ledere, og desuden indsatte jeg Sherebja, Hashabja og ti andre som ledere af levitterne. ²⁵ Dem overlod jeg så ansvaret for sølvet, guldet, fadene, skålene og de øvrige ting, som kongen og hans embedsmænd samt Israels folk havde skænket til Guds hus. ²⁶ Da jeg overdrog dem disse værdier, vejede jeg guldet og sølvet og fandt, at der var 22 tons sølv og 3,4 tons guld, samt sølvgenstande med en totalvægt på 3,4 tons, ²⁷ 20 guldbægre til en værdi af 1000 guldmønter og to smukke bronzeskåle så fine og værdifulde, som var de af guld. ²⁸ De førnævnte mænd indviede jeg til Herren tillige med skattene, de havde ansvar for, pengene og alt tempeludstyret, der var blevet givet som frivillige ofre til Herren, vores fædres Gud.

²⁹ „Pas godt på alle disse ting,” sagde jeg til dem, „for I har ansvaret for dem, indtil de bliver vejet igen i Herrens hus i Jerusalem og kvitteret for af præsterne, levitterne og folkets ledere.” ³⁰ Præsterne og levitterne overtog så ansvaret for at bringe pengene og udstyret til Guds hus i Jerusalem.

³¹ Den 12. dag i den første måned var vi klar til at bryde op fra vores lejr ved Ahava for at rejse til Jerusalem. Og Gud beskyttede os imod fjender og banditter undervejs. ³² Da vi var ankommet til Jerusalem i god behold, hvilede vi ud de første tre dage. ³³ På fjerdedagen efter ankomsten blev guldet, sølvet og tempeludstyret vejet i templet og overdraget til Meremot, søn af præsten Urija. Han blev assisteret af Eleazar, søn af Pinehas, samt levitterne Jozabad, søn af Jeshua, og Noadja, søn af Binnuj. ³⁴ Alting blev optalt, vejet og checket af efter listen, og den samlede vægt blev udregnet og nedskrevet.

³⁵ Efter at det var gjort, ofrede alle de hjemvendte judæere brændofre til Israels Gud: 12 tyre for hele Israel, 96 væddere og 77 lam. Som et særligt syndoffer ofrede man 12 gedebukke. ³⁶ Den kongelige befaling blev overdraget til guvernørerne og de højtstående embedsmænd i området vest for Eufratfloden, og fra da af gav de deres støtte til folket og til Guds hus.

Ezras reaktion på de blandede ægteskaber

9 Kort tid efter kom Judas ledere til mig og fortalte, at folket og endda nogle af præsterne og levitterne ikke havde holdt sig adskilt fra de kana’anæere, hittitter, perizzitter, jebusitter, ammonitter, moabitter, egyptere og amoritter, som boede i landet, og at de havde antaget nogle af deres afskyelige skikke. ² Judæiske mænd havde indgået ægteskab med kvinder fra disse gudløse folkeslag, og de havde tilladt deres sønner at gifte sig med piger fra disse folk. Derved var Guds hellige folk blevet urent, og lederne havde oven i købet været de første til at være utro mod Herren.

³ Da jeg hørte det, flængede jeg i fortvivlelse mit tøj, rev mig i håret og skægget og satte mig ned, stum af sorg og smerte. ⁴ De, som havde dyb respekt for Israels Guds befalinger til sit folk, og som frygtede Guds straf på grund af den synd, som var begået, kom og sad hos mig. Sådan sad vi overvældet af sorg, indtil det var tid at bringe aftenofferet. ⁵ Så rejste jeg mig i mit flængede tøj, og skamfuld vendte jeg mig til Herren. Jeg faldt på knæ, løftede hænderne til Herren, min Gud, ⁶ og råbte: „Åh min Gud, jeg skammer mig over at løfte mit ansigt til dig, for vi står i synd til halsen, vores synd er himmelråbende. ⁷ Vores folks historie er fra ende til anden en sørgelig beretning om synd og frafald, og derfor blev vi og vores konger og præster konstant overfaldet, plyndret, sendt i eksil og hånet af ugudelige konger lige til i dag. ⁸ Men nu har vi oplevet din nåde, idet du har ladet den lille rest, der er tilbage af os, undslippe slaveriet og endnu engang bosætte os i det hellige land. Du har tændt håbets lys i vores øjne og givet os nyt mod efter vores slavetilværelse. ⁹ Selvom vi var slaver, svigtede du os ikke, men gjorde de persiske konger venligt stemt over for os. Du gav os kræfter til at genopbygge templet og opnå din beskyttelse i Jerusalem og Judas land.

¹⁰ Men hvad skal vi nu gøre, Herre? Endnu en gang har vi vendt os bort fra dig og har overtrådt dine befalinger. ¹¹ Profeterne advarede os på forhånd om, at det land, vi skulle tage i besiddelse, var forurenet af den tidligere befolknings afskyelige skikke og fuldt af ugudelighed fra ende til anden. ¹² Du advarede os imod at lade vores børn indgå ægteskab med deres børn, og imod at lade os besnære af deres form for velstand. Du lovede, at hvis vi adlød dig, ville vi blive en stærk nation, og vi og vores efterkommere ville for altid få lov at blive boende i landet og nyde dets goder. ¹³ Du har straffet os for vores ulydighed, dog ikke så hårdt som vi fortjente, for du har i din nåde ladet en rest af os overleve og vende hjem. ¹⁴ Men nu har vi igen overtrådt dine befalinger ved at gifte os med folk, som praktiserer afskyelige ting. Vil du nu i din vrede tilintetgøre os fuldstændigt, så der ikke bliver nogen rest tilbage? ¹⁵ Åh Herre, Israels Gud, du er en god og retfærdig Gud. Vi står her i dag for dit ansigt som en rest, der har overlevet. Men vi står med en stor synd og kan ikke forvente andet end din straf.”

Folket bekender deres synd

10 Mens jeg lå grædende på jorden foran templet og fremsagde denne syndsbekendelse, samledes en stor flok mænd, kvinder og børn omkring mig for at sørge og græde sammen med mig.

² Da sagde Shekanja, en søn af Jehiel af Elams slægt, til mig: „Vi erkender, at vi har været troløse over for vores Gud ved at gifte os med kvinder fra gudløse folkeslag. Men der er alligevel håb for Israels folk. ³ Lad os give Gud det løfte, at vi vil sende de fremmede kvinder og deres børn bort, sådan som du og andre gudfrygtige mænd har rådet os til. Fra nu af vil vi gøre som Toraen byder. ⁴ Rejs dig nu op, for det er dig, der skal organisere det. Vi er med dig. Så fat mod og kom i gang!”

⁵ Derpå rejste jeg mig op og bad alle præsterne, levitterne og folkets ledere om at sværge på, at de ville gøre, som Shekanja havde sagt. Det gjorde de. ⁶ Derefter forlod jeg pladsen foran Herrens hus og gik ind i Johanans, Eljashibs søns, værelse i templet, hvor jeg overnattede. Jeg hverken spiste eller drak, for jeg sørgede over de hjemvendte judæeres utroskab.

⁷ Nu blev det bekendtgjort ud over hele Judas land og i Jerusalem, at alle de mænd, som havde været i eksil, skulle komme til Jerusalem ⁸ inden tre dage, og at folkets ledere havde besluttet, at enhver som udeblev, ville blive frataget sin arvelod og udstødt af de hjemvendtes samfund. ⁹ Tre dage efter, den 20. dag i den niende måned, var alle Judas og Benjamins mænd samlet på den åbne plads foran templet. De rystede af kulde på grund af regnen og af angst på grund af sagens alvor.

¹⁰ Så rejste jeg mig og råbte til mængden: „I har været ulydige mod Herren ved at gifte jer med kvinder fra fremmede folkeslag og således øget vores skyld overfor Gud. ¹¹ Bekend derfor jeres synd for Herren, jeres fædres Gud, og gør hvad han forlanger af jer: Skil jer ud fra de fremmede omkring jer og skaf jer af med de kvinder, I har giftet jer med.”

¹² „Vi vil gøre, som du siger!” svarede hele forsamlingen. ¹³ „Men det problem kan ikke løses på en dag eller to, for der er mange af os, der har gjort det. Og vi kan ikke blive stående her ude i regnen. ¹⁴ Det må være en sag for folkets ledere. Lad dem, der har giftet sig med fremmede kvinder, komme til lederne på et nærmere aftalt tidspunkt sammen med deres bys ledere og dommere, så hver enkelt kan få deres sag gjort i orden, og vi kan afværge Guds vrede.”

¹⁵ Kun Jonatan, søn af Asael, Jahzeja, søn af Tikva, Meshullam og levitten Shabbetaj modsatte sig forslaget. ¹⁶ Alle de andre tilsluttede sig. Jeg pålagde så overhovederne for de enkelte slægter at tage sig af sagen. De mødtes den første dag i den tiende måned for at undersøge de enkelte sager og sørge for, at beslutningen blev gennemført. ¹⁷ Den første dag i den første måned var de færdige med at behandle alle sagerne angående de mænd, der havde giftet sig med fremmede kvinder.

Listen over de skyldige

¹⁸ Her følger listen over de præster, som havde giftet sig med fremmede kvinder: Af Jeshuas slægt: Ma’aseja, Eliezer, Jarib og Gedalja. ¹⁹ De svor på, at de ville sende deres koner bort, og hver enkelt af dem måtte bringe en vædder som skyldoffer. ²⁰ Af Immers slægt: Hanani og Zebadja. ²¹ Af Harims slægt: Ma’aseja, Elija, Shemaja, Jehiel og Uzzija. ²² Af Pashhurs slægt: Eljoenaj, Ma’aseja, Ishmael, Netanel, Jozabad og Elasa.

²³ Følgende levitter var skyldige: Jozabad, Shimi, Kelaja (også kaldet Kelita), Petahja, Juda og Eliezer.

²⁴ Blandt tempelsangerne var Eljashib skyldig. Af tempelvagterne var følgende skyldige: Shallum, Telem og Uri.

²⁵ Af folket i almindelighed var følgende skyldige: Af Parosh’ slægt: Ramja, Jizzija, Malkija, Mijjamin, Eleazar, Malkija og Benaja. ²⁶ Af Elams slægt: Mattanja, Zekarja, Jehiel, Abdi, Jeremot og Elija. ²⁷ Af Zattus slægt: Eljoenaj, Eljashib, Mattanja, Jeremot, Zabad og Aziza. ²⁸ Af Bebajs slægt: Johanan, Hananja, Zabbaj og Atlaj. ²⁹ Af Banis slægt: Meshullam, Malluk, Adaja, Jashub, Sheal og Jeramot. ³⁰ Af Pahat-Moabs slægt: Adna, Kelal, Benaja, Ma’aseja, Mattanja, Betzalel, Binnuj og Manasse. ³¹ Af Harims slægt: Eliezer, Jishija, Malkija, Shemaja, Simeon, ³² Benjamin, Malluk og Shemarja. ³³ Af Hashums slægt: Mattenaj, Mattatta, Zabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse og Shimi. ³⁴ Af Banis slægt: Ma’adaj, Amram, Uel, ³⁵ Benaja, Bedja, Keluhu, ³⁶ Vanja, Meremot, Eljashib, ³⁷ Mattanja, Mattenaj og Ja’asaj. ³⁸ Af Binnujs slægt: Shimi, ³⁹ Shelemja, Natan, Adaja, ⁴⁰ Maknadbaj, Shashaj, Sharaj, ⁴¹ Azarel, Shelemja, Shemarja, ⁴² Shallum, Amarja og Josef. ⁴³ Af Nebos slægt: Jeiel, Mattitja, Zabad, Zebina, Jaddaj, Joel og Benaja.

⁴⁴ Alle disse mænd havde giftet sig med fremmede kvinder, men de sendte nu dem og deres børn bort.