Bible in 90 Days

Herrens lidende tjener

¹³ Herren siger: „Se, det skal lykkes for min tjener. Han bliver ophøjet, får ære og pris. ^14-15 Mange var målløse ved synet af ham, så umenneskelig ussel og mishandlet så han ud. Men de skal forundres over ham i hans herlighed. Selv konger vil tabe både næse og mund ved synet af ham. For de skal få noget at se, som ingen havde fortalt dem. De skal erfare, hvad de aldrig havde drømt om.”

53 Hvem troede på budskabet? Hvem blev Herrens magt åbenbaret for?

² Herren lod ham spire frem som en ny plante, som et rodskud op af den udtørrede jord. Han var ikke noget flot syn, ingen særlig skønhed. Der var ikke noget ved hans udseende, som gjorde ham attraktiv. ³ Han blev hadet og forkastet, hans liv var fuldt af sorg og smerte. Vi så til den anden side, når han gik forbi, vi regnede ham ikke for noget. ⁴ Vi troede, at hans lidelser var Guds straf. Men det var vores sygdomme han tog på sig, vores lidelser han bar. ⁵ Han blev gennemboret for vores synder og lemlæstet for vores overtrædelser. Straffen ramte ham, for at vi kunne gå fri. Ved hans sår blev vi helbredt. ⁶ Vi var som får, der var faret vild, vi gik hver vores egen vej. Men Herren lod ham bære den straf, som vi skulle have haft.

⁷ Han blev pint og mishandlet, men var tavs som et lam, der føres til slagtning, som et får, der lader sig klippe uden at klynke. ⁸ Han blev ydmyget, dømt og ført bort. Efterkommere har han ingen af, for hans liv på jorden endte brat. Han tog straffen for folkets skyld. ⁹ Man ville begrave ham sammen med forbrydere, men han fik en gravplads blandt de rige, for han havde ikke gjort noget forkert og aldrig bedraget nogen.

¹⁰ Det var Herrens plan, at han skulle lide. Men når han har bragt det offer, som soner andres synd og skyld, vil han få talrige efterkommere og et langt liv, og Herrens plan skal lykkes gennem ham. ¹¹ Når han ser, hvad der kommer ud af hans lidelse, glæder han sig og føler, at det var det hele værd. Herren siger: „Min retfærdige tjener vil få frikendt mange, fordi han har sonet deres synd. ¹² Jeg vil belønne ham med ære og magt fordi han frivilligt gav sit liv. Han blev regnet som en synder, men han tog straffen for mange menneskers synd og gik i forbøn for de oprørske.”

Gud indvarsler en ny tid

54 Glæd dig, du kvinde, som ikke kan få børn. Bryd ud i jubel, du, som ikke kender til veer. Den tilsidesatte hustru får masser af børn, langt flere end hende, der har manden.

² Gør dine telte større, spar ikke på pladsen. Udspænd flere teltduge, gør bardunerne længere, og slå pløkkerne godt fast. ³ For dine efterkommere skal brede sig til højre og venstre. De skal bosætte sig i de forladte byer og herske over fremmede folkeslag.

⁴ Vær ved godt mod, for du vil ikke blive skuffet. Din ungdoms skam skal du glemme, dine sørgeår som bortvist hustru er forbi. ⁵ Din Skaber vil hjemføre dig som sin brud. Herren, den Almægtige, er hans navn. Han er din Befrier, Israels Hellige, hele jordens Gud. ⁶ Israels folk, du er som en gift kvinde, der sidder forladt og sørgende tilbage, som en ungdomshustru, der blev forkastet af sin mand.

Men din Gud siger: „Jeg kalder dig hjem nu. ⁷ Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i min store kærlighed tager jeg dig nu til nåde. ⁸ I vrede vendte jeg mit ansigt bort fra dig en tid, men nu vil jeg for altid vise dig kærlighed og troskab. Det er et løfte fra Herren, din Befrier.

⁹ På Noas tid svor jeg, at jeg ikke igen ville lade en flodbølge oversvømme jorden og udrydde alt liv. Nu sværger jeg, at jeg ikke igen vil blive vred og true med at sende dig væk. ¹⁰ Bjerge kan brydes ned og høje kan vakle, men min kærlighed til dig brydes ikke ned, og min fredspagt kan ikke vakle, siger Herren, som viser dig barmhjertighed.

¹¹ Mit stakkels hærgede og trøstesløse folk, jeg genopbygger jeres by med smaragder på et fundament af safirer. ¹² Jeg bygger dens tårne af rubiner, giver den porte af juveler og laver dens ringmur af ædelsten. ¹³ Alle dens indbyggere vil blive undervist af Gud, og det vil gå dem godt. ¹⁴ I skal få retfærdige ledere, og I skal ikke frygte for nye rædsler, for jeres fjender vil holde sig langt borte. ¹⁵ Hvis nogen angriber jer, er det imod min vilje, og de vil ikke kunne stå sig i kampen mod jer. ¹⁶ Det er mig, som har skabt smeden, der puster til gløderne på essen og laver stærke våben. Det er også mig, der har skabt de hære, som bringer ødelæggelse. ¹⁷ Men de våben, som anvendes imod jer, vil ikke fungere, og de, der anklager jer, bliver selv dømt. Jeg vil selv forsvare mine tjenere og give dem oprejsning.

55 Kom til mig, alle I, som tørster, her er vand. Kom og få mad og drikke, selvom I ingen penge har. Kom og tag for jer af retterne. I kan købe vin og mælk uden at betale. ² Hvorfor bruger I jeres penge på noget, der hverken mætter eller nærer? Lyt til mig, så får I, hvad der er godt, udsøgte retter, som mætter jeres sjæle.

³ Ja, kom til mig og læg mærke til, hvad jeg siger—lyt til mig, så skal I leve! Jeg vil slutte en evig pagt med jer og opfylde de troværdige løfter, jeg i min nåde gav til David. ⁴ Jeg gjorde ham til en stor leder og hærfører for at vise min magt over for folkeslagene. ⁵ Engang vil I blive opsøgt af folkeslag, I ikke kender. Folk, som ikke kender jer, vil søge hjælp hos jer, fordi Herren jeres Gud, Israels Hellige, vil vise sin herlighed iblandt jer.”

⁶ Søg Herren, mens han er til at finde. Kald på ham, mens han er nær. ⁷ De gudløse skal holde op med deres oprørske handlinger og ændre deres onde tanker. De skal vende sig til Herren, så han kan vise dem barmhjertighed. Ja, vend tilbage til jeres Gud—for han er mere end villig til at tilgive.

⁸ Herren siger: „Jeg tænker ikke, som I gør, og jeg handler ikke, som I gør. ⁹ Der er himmelvid forskel på mine tanker og jeres, og på min handlemåde og jeres. ¹⁰ Ligesom regnen og sneen, der falder fra himlen, har til opgave at trænge ned i jorden og gøre den frugtbar, så kornet spirer og frembringer såsæd og brød til at spise, ¹¹ sådan er det også med det ord, jeg taler. Det vil udføre den opgave, jeg har givet det.

¹² I skal tage af sted med glæde og føres frem med fred. Bjerge og bakker vil råbe af fryd foran jer, og alle markens træer vil klappe i hænderne. ¹³ Hvor der før var tjørnekrat, vil enebær skyde op, og tidsler vil vige pladsen for myrtebuske. Det skal være et eviggyldigt tegn på Herrens nåde, et varigt tegn, som bringer Herren ære.”

Frelse for alle, som gør Guds vilje

56 „Gør det rette og udfør min vilje,” siger Herren, „for jeg kommer snart for at redde og befri jer. ² Velsignede er de, som holder fast ved min vilje, holder sabbatten hellig og afstår fra at handle ondt.

³ Den fremmede, som ønsker at tjene mig, må ikke sige: ‚Herren regner mig ikke med til sit folk.’ Den kastrerede må ikke sige: ‚Jeg er som et udtørret træ.’ ⁴ For jeg, Herren, siger til den kastrerede, som holder sabbatten, gør min vilje og ikke bryder min pagt: ⁵ Jeg vil give dig en anerkendelse og ære inden for murene af mit tempel, som overgår det at have sønner og døtre. Det bliver en anerkendelse, som skal vare evigt. ⁶ Og til de fremmede, som ønsker at tjene og elske mig, og som holder sabbatsdagen hellig og ikke bryder min pagt, siger jeg: ⁷ Jeg vil føre jer til mit hellige bjerg, så I oplever glæden ved at tilbede mig i mit tempel. Jeg vil tage imod jeres brændofre og slagtofre, for mit tempel skal være et bønnens hus for alle folkeslag. ⁸ Når jeg samler Israels fordrevne folk, vil jeg lægge flere til dem, som allerede er samlet.”

Israels korrupte ledere

⁹ Kom her, I vilde dyr fra skoven, kom og æd, tag for jer af retterne. ¹⁰ Folkets ledere er som blinde vagtposter, der intet sanser. De er som vagthunde, der ikke kan gø, men ligger og daser og drømmer. ¹¹ Men samtidig er de grådige, altid på udkig efter rov. Som hyrder er de uduelige. De aner ikke, hvad der foregår. De gør, som de vil, og tænker kun på at mele deres egen kage.

¹² „Kom venner,” siger de, „lad os feste. Jeg henter vin og øl, så vi kan drikke os fulde. Sådan vil vi have det hver dag. Hvor er det skønt!”

Israels umoral og afgudsdyrkelse

57 Gode mennesker går til grunde, uden at nogen griber ind. Retskafne rives bort før tiden, og ingen lægger mærke til det. Det er på grund af ondskaben, at de lider den skæbne. ² Men de hviler i fred i deres grave, for de levede i lydighed mod Gud.

³ Herren siger: „Hør engang, I horeunger og hekseyngel! ⁴ Hvor tør I gøre nar af mig? I rækker tunge og laver grimasser. I er fulde af løgn og synd. ⁵ I kommer i ekstase ved jeres orgier i offerlundene. I slagter jeres egne børn, ofrer mennesker i dalene og i kløfter mellem klipperne. ⁶ I har valgt at dyrke guder af sten i stedet for mig, og I bringer dem drikofre og afgrødeofre. Skal jeg finde mig i det? ^7-8 I udstiller åbenlyst jeres utroskab imod mig ved at ofre til afguderne på højene. Men også bag hjemmets vægge har I opstillet jeres afguder. I har vendt mig ryggen og overgivet jer til dem med hud og hår. I har prostitueret jer selv. I betaler til afguderne for at tilfredsstille jeres lyst med dem. ⁹ I ofrer parfume og vellugtende olier til Molok, mens I søger med lys og lygte efter nye afguder overalt—ja, selv blandt de døde. ¹⁰ I er udmattede af at søge, men I giver alligevel ikke op. Tanken om nye afguder giver jer styrke til at fortsætte. ¹¹ Hvorfor er I mere bange for dem end for mig? Hvorfor er I utro mod mig og lever på en løgn? Hvorfor har I glemt mig? Er det, fordi jeg stiltiende har båret over med jer så længe?

¹² Lad mig sige jer en ting: Jeres afgudsdyrkelse vil ikke gavne jer. ¹³ Når I råber om hjælp, så lad jeres guder redde jer! De er selv så hjælpeløse, at et vindstød kan vælte dem omkuld. Men den, der søger hjælp hos mig, skal få landet og mit hellige bjerg i eje.

Gud vil genoprette sit folk

¹⁴ Jeg, Herren, siger: Ban vej! Ban vej for mit folk! Ryd sten og forhindringer af vejen, hvor mit folk skal gå.”

¹⁵ Den evige og højhellige Gud siger: „Jeg er hellig, jeg bor i det høje. Men jeg bor også hos mennesker med ydmyge og sønderknuste hjerter. Jeg trøster dem og heler deres brudte hjerter. ¹⁶ Jeg vil ikke blive ved at være vred på mit folk og anklage dem, for så ville de miste livsmodet og give op. ¹⁷ Jeg blev vred over deres grådighed og skjulte mig for dem, men de fremturede bare i deres synd og fortsatte med at gøre, som de ville. ¹⁸ Jeg har set deres elendighed og frafald, men nu vil jeg genoprette dem. Jeg vil trøste dem, der sørger over deres synd. ¹⁹ Jeg tilbyder fred til alle, både fjern og nær, for jeg vil føre mit folk hjem. ²⁰ Men de gudløse, som forkaster mig, er som et oprørt hav, der ikke kan falde til ro, men skyller mudder og snavs op på stranden.”

²¹ De gudløse har ingen fred, siger min Gud.

Sand og falsk tilbedelse af Gud

58 Herren siger: „Råb højt, skån ikke din stemme! Giv signal som med en trompet! Sig til mit folk: I har syndet og gjort oprør imod mig. ² Dag efter dag kommer I til mig og siger, at I ønsker at kende min vilje. Som om I virkelig var et folk, der ønskede at leve ret og adlyde mine bud, spørger I mig til råds om lov og ret og siger, at I ønsker at være Gud nær.

³ ‚Har du ikke set, at vi faster for at ære dig?’ spørger I mig. ‚Kan du ikke se, at vi ydmyger os selv for din skyld?’ Jo, tak! I faster nok, men I tænker kun på, hvad der gavner jer selv, og I tvinger jeres folk til at arbejde for jer. ⁴ Hvad hjælper faste, hvis I skændes og går løs på hinanden med knytnæver? Når det er på den måde, I faster, vil jeg slet ikke høre på jeres bønner. ⁵ Tror I virkelig, det er den form for faste, jeg er ude efter: at I sulter jer selv, hænger med hovedet, klæder jer i sæk og dækker jer med aske? Er det, hvad I forstår ved faste? Tror I, jeg kan acceptere den slags?

⁶ Nej, den slags faste jeg ønsker, er, at I sætter de uretfærdigt anklagede fri, at I fjerner slavernes tunge byrder, at I løser de undertrykte fra deres lænker, ⁷ at I deler jeres mad med de sultne, at I giver husly til de hjemløse, at I sørger for tøj til dem, som intet har, og i det hele taget gør, hvad I kan for at afhjælpe de behov, der findes lige omkring jer.

⁸ Hvis I gør det, vil det lysne for jer, som når morgenrøden bryder igennem, og jeres redning vil komme i hast. Jeres godhed vil gå foran jer og min herlighed slutte op om jer bagfra. ⁹ Så vil jeg høre jer, når I kalder på mig. Så snart I råber om hjælp, griber jeg ind.

Hvis I holder op med at undertrykke de svage, standser jeres falske anklager og lader være med at sprede onde rygter, ¹⁰ hvis I giver de sultne mad og hjælper dem, der er i vanskeligheder, så skal jeres lys skinne i mørket, og mørket omkring jer skal vige som ved højlys dag. ¹¹ Og jeg vil altid lede jer og mætte jer med gode gaver. Jeg vil styrke jeres helbred, så I bliver som en frugtbar have, som en kilde, der aldrig tørrer ud. ¹² Så vil jeres efterkommere genopbygge de byer, som nu ligger i ruiner, og I vil blive kendt som dem, der genrejser nedrevne bymure og gør ruiner til beboelige huse.

¹³ Hvis I holder sabbatsdagen hellig og undgår at bruge den til selviske formål, men glæder jer over min hellige dag og gør den til en festdag, hvor I ikke plejer jeres egne interesser, ¹⁴ så vil I opleve den glæde, jeg giver, få del i velsignelsen og nyde det skønne land, jeg lovede jeres forfar Jakob.” Herren har talt!

Dom over folkets synd

59 Hør her! Det er ikke sådan, at Herrens kraft er for svag til at redde jer, eller at han ikke kan høre jeres råb om hjælp. ² Nej, det er jeres synder, der afskærer jer fra Guds indgriben. Det er derfor, han har vendt jer ryggen og lukket ørerne for jeres bøn. ³ Jeres hænder er jo tilsølet af blod, og jeres fingre er begravet i synd. I går rundt med løgn på læben, og jeres ondskabsfulde ord skaber ødelæggelse. ⁴ Ingen dømmer retfærdigt. Jeres retssager er et spind af løgne. I bruger tiden på at lægge onde planer og fører dem selv ud i livet. ⁵ I ligger og ruger på slangeæg og væver edderkoppespind. Hvis nogen spiser ægget, dør de. Hvis nogen træder på ægget, kommer der straks en slange frem. ⁶ Jeres edderkoppespind er ubrugeligt. Man kan ikke sy tøj af det. I øver ondskab og vold. ⁷ I er hurtige til at udtænke intriger og mord, jeres tanker er forpestet af synd, der er ødelæggelse og elendighed i jeres kølvand. ⁸ I kender ikke fredens vej, men går ad krogede bagveje. De, som følger i jeres fodspor, finder ingen fred.

Folket erkender deres synd

⁹ Ja, det er på grund af vores ondskab, at vi ikke oplever Guds redning. Det er derfor, han ikke straffer det folk, som undertrykker os. Vi håber på lysere tider, men det ser mere og mere sort ud. ¹⁰ Vi famler os frem som blinde langs en mur, raver rundt, som havde vi ingen øjne, snubler ved højlys dag, som om det var kulsort nat. I vores bedste alder ligner vi omvandrende lig. ¹¹ Vi brummer som sultne bjørne, kurrer sørgmodigt som duer. Vi venter på, at Gud skal befri os, men han gør det ikke, for han har vendt sig bort. ¹² Vores synder hober sig op og anklager os over for den retfærdige Gud. Vi indrømmer, at vi er syndere, vi erkender vores skyld. ¹³ Vi har været ulydige imod Herren og vendt vores Gud ryggen. Vi har undertrykt andre og gjort oprør. Vi har levet med løgn og bedrag.

Gud griber ind mod uretfærdigheden

¹⁴ Retten er tilsidesat, retfærdigheden er gemt væk. Sandheden snubler på gaden, ærligheden kan ikke komme igennem. ¹⁵ Ja, sandheden undertrykkes, og de, der gerne vil handle ret, overfaldes. Herren så, at der ingen retfærdighed var, og det bedrøvede ham. ¹⁶ Han så, at ingen greb ind for at standse undertrykkelsen, og det undrede ham. Derfor vil han selv frelse sit folk med sine egne retfærdige handlinger. ¹⁷ Han tager retfærdigheden på som brynje og sætter frelsens hjelm på hovedet. Han iklæder sig hævnens kjortel og hyller sig i vredens kappe. ¹⁸ Han gengælder sine fjender for deres ondskab. De får løn som forskyldt. Hans straf når også de fjerne lande, ¹⁹ så de lærer at frygte og ære ham—fra øst til vest. Den kommer som en rivende flod, drevet frem af Herrens åndepust.

²⁰ Herren vil komme til Zion som Befrieren for alle i Israels folk, som holder op med at være genstridige. ²¹ „Det her er min pagt med jer,” siger Herren. „Jeg vil give jer af min Ånd, og den skal ikke forlade jer. Og de ord, som jeg har givet jer, skal bestå for evigt. I og jeres børn og alle jeres efterkommere skal holde fast ved alle ordene.”

Guds lys over Jerusalem og frelse for hans folk

60 Herren siger: „Jerusalem, nu kan du snart stråle af lys igen, for der er nyt lys på vej til dig. Min herlighed vil igen skinne på dig. ² Hele jorden er dækket af mørke, og folkeslagene går rundt i blinde. Men du skal få min herlighed at se. Jeg vil lade mit lys skinne på dig. ³ Folkeslag og konger vil søge hen imod det lys, der udstråler fra dig.

⁴ Løft dit blik og se dig omkring. Alle dine sønner og døtre vender hjem til dig fra fjerne lande. ⁵ Da stråler dine øjne af lykke, dit hjerte jubler af spænding og glæde. Man kommer sejlende til dig med kostbarheder fra hele verden. ⁶ Lange karavaner af kameler og dromedarer fra Midjan, Efa og Saba styrer imod dig læsset med røgelse og guld, og de lovpriser min storhed. ⁷ Kedars fåreflokke bringes til dig som gave, Nebajots væddere føres til mit alter og anerkendes som offerdyr. Mit herlige tempel udsmykkes med folkenes gaver.

⁸ Hvad er det, der kommer flyvende som skyer, som duer, der vender hjem til dueslaget? ⁹ Det er store skibe, der bringer dine sønner og døtre hjem fra fjerne lande. De er lastet med kostbarheder, medbringer sølv og guld for at ære Herrens navn, Israels hellige Gud, hvis herlighed stråler over dig.

¹⁰ Fremmede folk skal genopbygge dine byer, og fjerne konger give tilsagn om hjælp. Skønt jeg knuste dig i min vrede, viser jeg dig nu barmhjertighed og nåde. ¹¹ Dine porte står åbne døgnet rundt, så konger kan bringe dig gaver fra deres folk. ¹² De nationer, som nægter at hjælpe dig, går til grunde, og deres indbyggere bliver udslettet. ¹³ Libanons vældige træer bliver bragt til dig, cypresser, enebær- og fyrretræer, til udsmykning af mit hellige tempel, som er min fodskammel.

¹⁴ De, der før undertrykte dig, kommer nu og bøjer sig ærbødigt for dig. De, som forfulgte dig, kysser dine fødder og kalder Jerusalem for ‚Herrens by’ og Zion for ‚Israels Guds bjerg’.

¹⁵ Engang var du foragtet og hadet og svigtet af alle, men i fremtiden skal du blive æret og ophøjet og opleve glæde slægt efter slægt. ¹⁶ Mægtige konger og nationer skal forsyne dig med det bedste, de har, og sørge for alle dine behov. Da vil du endelig for alvor forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud. ¹⁷ Jeg udskifter dit kobber med guld, dit jern med sølv, dit træ med bronze og dine sten med jern. Jeg lader fred og retfærdighed omslutte dig. ¹⁸ Man skal ikke mere høre om vold og ødelæggelse i landet. Bag dine mure er der tryghed, og på torvene er der lovsang.

¹⁹ Da har du ikke længere brug for lyset fra solen om dagen og månen om natten, for jeg, Herren, din Gud, skal være dit evighedslys og din herlighed. ²⁰ Din nye sol går aldrig ned, og din nye måne aftager ikke, for jeg vil for altid være dit lys. Din sørgetid er til ende. ²¹ Hele dit folk bliver et retskaffent folk, og de skal bo i landet for evigt som en plante, jeg selv har plantet. Det er mit værk, og det bringer mig ære. ²² Den mindste familie bliver til en mægtig slægt, den ubetydeligste til et stort folk. Det vil jeg gøre, siger Herren. Når tiden er inde, vil jeg lade det ske i hast.”

Herrens løfte om frelse

61 Herrens Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige og genoprette dem, hvis hjerte er knust. Jeg skal forkynde frihed for de fangne og løse de bundnes bånd.^{[a] 2} Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham, men han vil også straffe de ulydige. Han vil trøste dem, der sørger. ³ Ja alle, som sørger i Zion, vil han give festdragt i stedet for sæk og aske, glæde i stedet for sorg, lovsang i stedet for tungsind. De skal kaldes de retfærdige egetræer, og de skal stå som vidnesbyrd om Herrens herlighed.

Byen og landet skal genopbygges

⁴ De hjemvendte skal bygge på ældgamle ruiner og genopbygge de ødelagte fortidsbyer, der har ligget forladt i mange generationer. ⁵ Fremmede skal vogte jeres får, pløje jeres marker og passe jeres vinmarker. ⁶ I skal kaldes Herrens præster og Guds tjenere, og I skal nyde nationernes rige ressourcer. ⁷ I stedet for den store vanære, I før var genstand for, skal I nu opleve stor fremgang og evig glæde.

Den kommende frelse og herlighed

⁸ Herren siger: „Jeg elsker retfærdighed, og jeg hader røveri og forurettelse. Jeg vil give mit folk fuld erstatning og slutte en evig pagt med dem. ⁹ Deres efterkommere skal blive kendt blandt folkeslagene, og alle, som ser dem, skal blive klar over, at Herren velsigner sit folk.”

¹⁰ Jeg vil glæde mig over Herren, juble over min Gud, for han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe. Jeg er som en brudgom i bryllupstøj, som en brud, der er smykket til bryllup. ¹¹ Som frøene spirer frem af jorden, vil Gud Herren lade retfærdighed og lovsang vokse frem for alles øjne.

62 For Zions skyld vil jeg ikke tie. For Jerusalems skyld får jeg ikke ro, før retfærdigheden bryder igennem som morgenrøden, og frelsen som en flammende fakkel. ² Folkeslagene skal få øjnene op for, at du er god, og konger skal se din herlighed. Herren giver dig et nyt navn, som han selv vælger. ³ Da bliver du som en prægtig kongekrone i Herren, din Guds, hånd. ⁴ Du skal ikke længere kaldes „Den forkastede”, og dit land skal ikke længere hedde „Det gudsforladte land”. Nej, du skal kaldes „Min elskede” og „Min brud”, for Herren glæder sig over dig og hjemfører dig som sin brud. ⁵ Som en ung mand hjemfører en jomfru, vil din Skaber hjemføre dig. Som en brudgom, der fryder sig over sin brud, vil Gud fryde sig over dig.

Bøn og forventning om Jerusalems genrejsning

⁶ På dine mure, Jerusalem, har jeg sat vægtere ud, som dag og nat skal råbe til Gud, indtil hans løfter bliver opfyldt. Lad ikke hænderne synke, I, som beder. ⁷ Lad ikke Herren få fred, før han genrejser Jerusalem og lader byen komme til ære og værdighed på jorden. ⁸ Herren har aflagt et højtideligt løfte til sit folk, som han vil bakke op med al sin magt: „Jeres fjender skal ikke længere leve af jeres korn. De fremmede skal ikke drikke den vin, I har arbejdet så hårdt på at fremstille. ⁹ Nej, I skal få lov at spise af det korn, I har høstet, og I skal prise Herren for det. Og I skal få lov til i templets forgård at drikke vinen fra de druer, I har plukket.”

¹⁰ Gå ud af byen, Jerusalems indbyggere, og ban vej for det hjemvendende folk. Fjern de store sten og hejs et banner som tegn for hele verden. ¹¹ Herren siger til alle folkeslag på jorden: „Sig til Jerusalems indbyggere: Se, din Frelser er på vej, og han går foran sit frigivne folk.”

¹² De skal kaldes „Guds hellige folk” og „Herrens løskøbte folk”, og Jerusalem skal kaldes „Den foretrukne by” og „Byen, som ikke bliver forladt”.

Guds dom over Israels undertrykkere

63 Hvem er den mægtige fyrste i blodrøde klæder, som kommer fra Botzra i Edoms land?

„Det er mig, Herren, som har magt til at frelse, og som afsiger retfærdige domme.”

² Hvorfor er dit tøj så rødt, som om du havde trampet druerne i vinpersen?

³ „Jeg trådte vinpersen alene. Der var ingen, som hjalp mig. I min vrede nedtrådte jeg dem, som var de druer. Jeg trampede på dem, så jeg blev oversprøjtet med blod. ⁴ Hævnens time var kommet, tiden til at befri mit folk fra deres undertrykkere. ⁵ Jeg ventede på, om nogen ville hjælpe mig, jeg undrede mig over, at ingen støttede mig. Så fuldførte jeg dommen alene i min stærke vrede. ⁶ Jeg nedtrådte folkene i vrede, fyldte dem med min harmes vin og lod deres blod løbe ud på jorden.”

Profeten mindes befrielsen fra slaveriet i Egypten og folkets utroskab

⁷ Jeg vil mindes Herrens trofasthed. Jeg vil takke ham for alt, hvad han gjorde for os, glæde mig over hans godhed imod Israels folk, over hans barmhjertighed og urokkelige troskab. ⁸ Han sagde: „Det er jo mit folk, og de vil ikke svigte mig.” Da befriede han dem fra slaveriet. ⁹ Han sendte ikke en engel eller et sendebud for at redde dem, men han greb selv ind. På grund af sin kærlighed ynkedes han over dem og befriede dem. Han har jo båret dem og beskyttet dem helt fra begyndelsen.

¹⁰ Men de gjorde alligevel oprør imod ham og bedrøvede hans hellige Ånd. Derfor blev han deres fjende og kæmpede imod dem.

Folket mindes Guds indgreb i fortiden og beder om hjælp

¹¹ Men så kom de i tanke om de gamle dage, hvor Moses førte folket ud af Egypten, og de råbte: „Hvor er den Gud, som førte Israels folk med dets ledere sikkert gennem havet? Hvor er den Gud, som gav sin hellige Ånd til sin tjener Moses? ^12-13 Hvor er den Gud, som viste sin vældige magt og gav Moses autoritet til at kløve havet foran hele folket? Hvor er den Gud, som udførte de store mirakler, som vi aldrig glemmer? De vandrede gennem havet så let som heste gennem ørkenen. ¹⁴ Som kvæget, der føres ned til græsset i dalen, førte Herrens Ånd folket til et hvilested. Sådan førte Herren sit folk for at vise sin herlighed.

¹⁵ Herre, se nu til os fra din hellige bolig i din herligheds Himmel. Hvad er der blevet af din nidkærhed for dit folk? Hvor er din vældige magt? Hvor er din barmhjertighed og kærlighed? Hvorfor oplever vi det ikke? ¹⁶ Du er jo vores Far. Abraham og Jakob kan ikke hjælpe os. Det er dig, Herre, som har hjulpet og reddet os fra ældgammel tid. ¹⁷ Herre, hvorfor tillader du os at fare vild fra dine veje? Hvorfor gør du os sløve, så vi glemmer at have ærefrygt for dig? Kom tilbage og grib ind, for vi ønsker at tjene dig, og vi tilhører dig. ¹⁸ Dit hellige folk boede i landet en kort tid, men nu er det vores fjender, der nedtramper dit hellige sted. ¹⁹ Vi har altid været dit folk. De andre folkeslag tilbeder dig ikke, og det er ikke dem, der har dig som deres Herre. Gid du ville flænge himlen og stige ned til os. Så ville bjergene bæve.

64 Det ville få folkeslagene til at skælve af angst og fjenderne til at frygte dit herlige navn, som når ild sætter kvas i brand og bringer vand i kog. ² For du gjorde engang undere, vi ikke ventede, og bjergene skælvede, da du viste dig. ³ Intet øre har hørt, og intet øje har set en gud som dig, for du griber ind og hjælper dem, som sætter deres lid til dig. ⁴ Du hjælper dem, som med glæde gør din vilje og følger dine veje.

Men vi syndede imod dig, og du blev vred. Evig og altid har vi været onde og ulydige.^{[b] 5} Vi blev alle urene af synd. Selv det bedste, vi gjorde, var kun beskidte handlinger. Vi blev som visne blade, der blev fejet bort af vores synd som af vinden. ⁶ Ingen bad dig om hjælp eller holdt sig nær til dig. Derfor vendte du dig bort og overlod os til den straf, vi fortjente.

⁷ Men Herre, du er stadig vores Far! Vi er leret, og dine hænder har formet os. Vi er dit værk. ⁸ Vær ikke alt for vred på os, Herre. Husk ikke for evigt på vores synd. Vi er jo dit udvalgte folk.

⁹ Se, dine hellige byer er blevet jævnet med jorden, Zion ligner en øde ørken, Jerusalem ligger i ruiner. ¹⁰ Vores hellige og prægtige tempel, hvor vores forfædre lovpriste dig, er brændt ned til grunden. Det sted, vi elskede over alt andet, er nu kun en ruinhob. ¹¹ Vil du stadig ikke gribe ind, Herre? Vil du stiltiende se på, at vi bliver straffet så hårdt?”

Guds svar

65 Herren siger til sit folk: „Jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig. Jeg blev fundet af dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde til et folk, som egentlig ikke var mit folk: ‚Se, her er jeg!’

² Dagen lang rakte jeg hænderne ud mod et ulydigt og oprørsk folk, som handlede ondt og fulgte deres egne tanker, ³ et folk, som blev ved med at håne mig op i mit åbne ansigt ved at dyrke deres afguder i haverne og brænde offerild på hustagene for fremmede guder. ⁴ Om natten gik de ud til gravhulerne for i al hemmelighed at søge kontakt med de afdøde, og de spiste svinekød og anden uren mad. ⁵ Alligevel sagde de til andre mennesker: ‚Rør ikke ved mig, for du gør mig uren med din synd. Jeg er nemlig hellig og ren.’ De er som en stadig stank i min næse.

⁶ Deres synderegister er langt, og jeg giver ikke op, før de har fået, hvad de fortjener. ⁷ Jeg straffer jer ikke kun for jeres egne synder, men også for jeres forfædres synder. Også de brændte røgelse på bjergene og hånede mig ved at dyrke deres afguder på offerhøjene. I skal få den fulde straf for jeres synd.”

⁸ „Men jeg vil ikke udslette jer alle,” siger Herren. „På en rådden drueklase kan man altid finde enkelte gode druer, der ikke fortjener at blive kasseret. Jeg har da også fundet sande Guds tjenere i Israel, og dem vil jeg ikke lade gå til grunde sammen med de andre. ⁹ Jeg vil frelse en rest af Israels folk og Judas efterkommere. Mine udvalgte, som tjener mig, skal arve landet og bo der. ¹⁰ Saronsletten bliver græsmarker for deres får, og i Akors dal vil deres kvæg ligge og tygge drøv. Det lover jeg dem af mit folk, som søger mig.

¹¹ Men I, som har svigtet mig og mit tempel og i stedet tilbeder lykkeguden og skæbneguden, ¹² jeres skæbne bliver sværdhug, og jeres lykke bliver at knæle til nedslagtning. For da jeg kaldte, svarede I ikke, og da jeg talte, hørte I ikke efter. I syndede bevidst for øjnene af mig og valgte at handle stik imod min vilje.”

¹³ Derfor siger Gud Herren: „I skal sulte, men de, der tjener mig, skal spise. I skal tørste, men de skal drikke. I skal hænge med hovedet i skam, men de skal glæde sig. ¹⁴ I skal græde af sorg og jamre i fortvivlelse, men de skal juble af fryd. ¹⁵ Mine udvalgte vil huske jer som dem, der blev forbandet og dræbt af Herren. Mine tjenere får en bedre fremtid.

¹⁶ Til den tid vil I igen begynde at bruge mit navn, når I aflægger en ed eller udtaler en velsignelse, for jeg er en trofast Gud. Da vil de gamle problemer være glemt og ikke længere huskes.

¹⁷ Hør her! Jeg vil skabe en ny himmel og en ny jord, og man vil ikke huske det gamle mere. ¹⁸ Glæd jer! Fryd jer for evigt over mit nye skaberværk!

Jeg gør Jerusalem til et vidunderligt sted, hvor folk vil juble af glæde. ¹⁹ Og jeg vil fryde mig over mit folk i Jerusalem. Ingen skal længere græde og jamre af sorg. ²⁰ Ingen børn vil dø som spæde, og de gamle vil ikke gå bort før tiden. Hundrede år skal betragtes som en ung alder, og en, der ikke når de hundrede, vil man regne for at være under forbandelse. ²¹ De bygger sig huse og bor der selv, de planter vinmarker og nyder selv dens frugt. ²² De bliver ikke jaget fra hus og hjem, og andre røver ikke deres høst. Mit folk vil opnå en høj alder og nyde frugten af deres arbejde. ²³ De skal ikke arbejde forgæves eller føde børn for bare at miste dem igen. De er Herrens velsignede folk, og velsignelsen skal gå i arv til deres børn. ²⁴ Jeg vil gribe ind og hjælpe dem, før de kalder på mig. Ja, før de ved, hvad de skal bede om, vil jeg give dem det, de har brug for. ²⁵ Ulven og lammet skal græsse sammen, løven skal æde hø som oksen, men slangen skal spise støv. Til den tid vil der hverken findes ondskab eller ødelæggelse i hele mit hellige bjergland,” siger Herren.

66 „Himlen er min trone, og jorden er min fodskammel. Hvordan vil I bygge et hus til mig? Hvordan vil I skaffe mig et sted at bo? ² Jeg har jo selv skabt det hele, og det tilhører mig,” siger Herren.

„Jeg hjælper dem, som har et ydmygt og sønderknust hjerte, og som handler på mine ord. ³ Men mange håner mig med deres ondskab. De ofrer en okse til mig, men slår samtidig mennesker ihjel. De ofrer et lam til mig, men ofrer samtidig en hund til afguderne. De bringer et afgrødeoffer til mig, men et offer af svineblod til afguderne. De brænder røgelse for mig, men hylder også en afgud.^[c] De har valgt at følge deres egne lyster og tager med glæde del i afskyelige handlinger. ⁴ Men nu vil jeg også straffe dem og bringe al den ulykke over dem, som de håbede at undgå. For da jeg kaldte på dem, nægtede de at svare. Da jeg talte til dem, ville de ikke høre efter. I stedet syndede de lige op i mit åbne ansigt og handlede stik imod min vilje.

⁵ Men hør, hvad jeg, Herren, har at sige til jer, som adlyder mig: De fra jeres eget folk, som hader jer og støder jer bort på grund af jeres loyalitet imod mig, håner jer og siger: ‚Få Herren til at vise sin herlighed, så vi kan se, hvad det er, I er så glade for.’ Men de vil blive ydmyget eftertrykkeligt.

⁶ Hør et råb i byen, en høj lyd fra templet. Det er mig, Herren, der taler. Jeg vil gøre op med mine fjender.

⁷ Jerusalem er som en kvinde, der pludselig føder et barn, så snart veerne begynder. ⁸ Hvem har nogen sinde oplevet, hvad I nu ser med egne øjne? Fødes en nation på en enkelt dag? Fødes et folk på et øjeblik? Men sådan føder Jerusalem. Pludselig får hun veer og føder straks sine børn. ⁹ Skulle jeg tillade svangerskab og så hindre fødslen? Skulle jeg afbryde en fødsel, jeg selv har sat i gang?” siger Herren.

¹⁰ Glæd jer med Jerusalem. Vær glade på hendes vegne, alle I, som elsker hende, og som før har sørget over hende. ¹¹ Så skal I mættes ved hendes overflod og finde hvile som spædbarnet, der mættes og hviler trygt ved sin mors bryst. ¹² „Ja,” siger Herren, „jeg sender en flod af fred over hende tillige med en strøm af rigdom fra fremmede nationer. Hendes børn bæres på hoften, sidder på skødet og får kærtegn. ¹³ Som en mor trøster sit barn, sådan trøster jeg jer. I vil finde trøst i Jerusalem.”

¹⁴ Når I ser Jerusalems genrejsning, vil I juble af glæde, og I vil vokse jer sunde og raske. Da vil Guds tjenere erfare Herrens magt, og hans fjender vil smage hans vrede. ¹⁵ For se, Herren kommer med lyn og tordenskrald, hans vrede er en fortærende ild, hans dom er et brølende flammehav. ¹⁶ Herren vil straffe sine modstandere med ild og sværd i et vældigt blodbad.

¹⁷ Herren siger: „De, som dyrker afguder i offerlundene, og som spiser svinekød og mus og andre urene dyr, vil blive udryddet. ¹⁸ Jeg kender menneskets tanker og gerninger, og alle folkeslagene vil opleve min kraft og magt til at straffe dem.