Bible in 90 Days

⁷ Derfor kommer jeg imod jer som en løve, som en leopard, der ligger på lur langs stien. ⁸ Som en rasende bjørn, hvis unger er taget fra den, sønderriver jeg jer. Som et vildt dyr vil jeg flå jer og gøre det af med jer.

⁹ Israel, hvis jeg angriber jer, hvem kan da frelse jer? ¹⁰ Hvor findes den konge, som kan redde jer? Hvor er nu de konger, som I bad om at få? ¹¹ Da I forlangte at få en konge, gjorde I mig vred, men jeg gav jer alligevel en. Nu har I igen gjort mig vred, og jeg tager jeres konge fra jer. ¹² Jeg kender til alle Efraims synder, intet er glemt.

¹³ Du har nået smertens time som en kvinde, der skal føde et barn. Men du er tåbelig som et barn, der modsætter sig at blive født. ¹⁴ Jeg vil udfri dig af dødsrigets greb. Jeg vil redde dig fra døden. Død, hvor er din brod? Dødsrige, hvor er din ødelæggende kraft? Min beslutning står fast, ¹⁵ for du skal bære frugt blandt dine brødre.^[a]

Jeg vil sende en mægtig østenvind imod dig. Den skal blæse ind fra ørkenen, så dine kilder og brønde tørrer ud, og dine skatte tages fra dig.”

Syndserkendelse fører til genoprettelse

14 Samarias folk må tage deres straf, for de har gjort oprør imod Gud. De skal alle tilintetgøres af den hær, som vil invadere landet. Deres småbørn bliver knust mod jorden, og deres gravide kvinder får maven skåret op.

² Israel, vend tilbage til Herren, din Gud, for din synd gjorde, at du faldt. ³ Vend tilbage til Gud og sig: „Herre, tilgiv os vores synder! Vær barmhjertig og tag os til nåde, så vi kan bringe dig lovprisningsofre. ⁴ Assyrien kan ikke frelse os, stridsheste kan ikke redde os. Aldrig mere vil vi søge hjælp hos de afguder, vi selv har lavet. Kun hos dig møder den forældreløse barmhjertighed.”

⁵ Herren svarer: „Jeg vil helbrede dig for din tendens til frafald, og jeg vil elske dig af hele mit hjerte, for min vrede er forbi. ⁶ Jeg vil bringe Israel fornyelse som duggen, der forfrisker jorden. De skal blomstre som liljer og skyde dybe rødder som Libanons cedertræer. ⁷ Hele tiden kommer der friske skud, så de kan vokse sig store som oliventræer og dufte som Libanons cederskove. ⁸ Folket skal vende tilbage til et frodigt land og dyrke korn igen. De skal blomstre som vinstokken med en vellugt, der overgår Libanons vingårde.

⁹ Efraim, hold dig langt væk fra afguderne! Det er mig, der svarer på dine bønner og hjælper dig. Jeg er som en stedsegrøn cypres, og jeg vil sørge for alle dine fornødenheder.”

¹⁰ De vise vil forstå dette budskab. De kloge vil erkende sandheden i det. Herren gør altid det rigtige, og et godt menneske retter sig efter hans ord. Men syndere snubler og falder, fordi de nægter at tro ham.

Græshoppernes grufulde hærgen

1 Joel, Petuels søn, modtog følgende profetiske budskab fra Herren:

² Lyt til mig, alle I, som bor i dette land. Hvad mener I, som er landets ledere? Kan I huske en lignende katastrofe? Har I hørt om noget tilsvarende på jeres forfædres tid? ³ Nu har I noget at fortælle jeres børn, som de kan fortælle videre til deres børn. Ja, det vil blive fortalt gennem mange generationer.

⁴ Den ene sværm af græshopper efter den anden har ædt alt rub og stub. Hvad den ene sværm levnede, åd den næste, og nu er der intet tilbage. ⁵ Vågn op, alle drukkenbolte, og sæt jer til at græde. I, der er så glade for vin, har grund til at sørge, for alle druer og vinplanter er væk. ⁶ En umådelig hær af græshopper har lagt vores land øde. Deres tænder var skarpe som løvetænder. ⁷ Vinstokkene er ribbet, og figentræerne er hærget. Barken er flået af, så grenene står strittende og hvide tilbage.

⁸ Sørg og græd, mit folk, som en ung jomfru, der sørger over sin forlovedes død. ⁹ Nu er det slut med at ofre korn og vin i Herrens hus, og præsterne sørger. ¹⁰ Markerne er afgnavede, og hele landet er i sorg, for der er hverken korn, vinstokke eller oliventræer tilbage.

^11-12 Vinbønderne er desperate, for vinstokkene er raserede. Landmændene er fortvivlede, for hveden og byggen er væk. Figentræerne er visne. Granatæbletræer, palmer, æbletræer^[b] og alle de andre træer er tørret ud. Alle mennesker har mistet deres glæde og håb.

¹³ I præster, som plejer at bringe ofre på alteret, klæd jer i sørgedragt og græd! Klæd jer i sæk og aske, både dag og nat, for nu er det slut med både korn- og vinofre. ¹⁴ Udråb en faste! Kald lederne og hele folket sammen til bøn i Herren vores Guds hus og græd for hans ansigt.

¹⁵ Herrens dag er nær, hvor den Almægtige fælder dom over alt det onde. Det bliver en frygtelig dag.

¹⁶ Al afgrøde forsvandt for øjnene af os. De glade lovsange forstummede i Herrens hus. ¹⁷ Sædekornene visnede i den tørre jord. Laderne er tomme, for alt kornet er brugt op. ¹⁸ Dyrene stønner af sult. Køerne vandrer hvileløst omkring i en håbløs søgen efter græs. Selv gederne kan ikke finde noget at spise.

¹⁹ Herre, hjælp os, for træer og græsgange er tørret ud som efter en steppebrand. ²⁰ Selv de vilde dyr skriger til dig om hjælp, for alle vandløb er tørret ud, og græsgangene er afsvedne.

Græshoppeplagen ses som et tegn på og forvarsel om Guds dom

2 Blæs i vædderhornet fra Zion. Lad præsterne sende signal fra Herrens hellige bjerg. Alle mennesker vil skælve, for dommens dag er nær.

² Det bliver en mørk og dyster dag med kulsorte skyer på himlen. Som morgenlyset breder sig over bjergene, bevæger en mægtig fjendehær sig frem. Aldrig før har man set så vældig en hær, og aldrig siden skal man se dens lige. ³ Den stormer frem som en steppebrand. Foran den ligger landet grønt og frugtbart som Edens have, bagved den er landet øde som en ørken. Intet undslipper. ⁴ Det ligner en hær af heste, som stormer frem til angreb. ⁵ De springer hen over bjergene med en larm som stridsvogne i fuld fart. Man hører en knitren som en stubmark, der brænder. De rykker frem som en mægtig hær i kampformation. ⁶ Folkeslag gribes af frygt for dem, og alle ansigter bliver ligblege.

⁷ De stormer frem som veltrænede soldater og forcerer enhver forhindring. De styrer lige mod målet uden at komme ud af kurs. ⁸ De går ikke i vejen for hinanden, men holder retningen. De trænger frem gennem en regn af spyd, og lader sig ikke standse. ⁹ De kaster sig over byen. De løber oven på bymuren. De trænger ind i husene. De klatrer gennem vinduerne, som var de tyve. ¹⁰ Jorden skælver foran dem, og himlens kræfter rystes. Solen og månen formørkes, og stjernerne holder op med at skinne.

¹¹ Herren fører an med et højt kommandoråb, for det er hans mægtige, talløse hær. En enorm skare står parat til at udføre hans ordrer. Det bliver en frygtelig dag, når Herren fælder sin dom. Hvem kan udholde den dag?

Et kald til omvendelse

¹² Herren siger: „Vend om til mig, mens der endnu er tid! Søg mig af hele jeres hjerte med anger, gråd og faste. ¹³ Sønderriv jeres hjerter, ikke jeres tøj.”^[c]

Vend om til Herren, jeres Gud, for han er nådig og barmhjertig. Der skal meget til, før han bliver vred, og han omslutter jer med sin trofaste kærlighed. Han er parat til at eftergive straffen. ¹⁴ Hvem ved? Det kan være, han standser straffen og velsigner jer i stedet, så der igen kan bringes afgrødeofre og drikofre til Herren, jeres Gud.

¹⁵ Blæs nu I vædderhornet fra Zions bjerg! Kald folket sammen til faste og bod. ¹⁶ Alle skal samles, både gamle og børn, ja selv spædbørn. Lad brudepar afbryde deres fest for at komme herhen.

¹⁷ Guds tjenere, præsterne, skal stille sig op mellem indgangen til templet og alteret, så de grædende kan gå i forbøn for landet. „Herre, skån dit folk,” skal de bede. „Lad ikke de andre folkeslag håne os og sige: ‚Hvor er jeres Gud, som skulle hjælpe jer?’ ”

Herren griber ind

¹⁸ Da de havde gjort det, fik Herren medlidenhed med sit folk, og viste sin nidkærhed for det land, han havde givet dem. ¹⁹ Han svarede på sit folks bøn og sagde: „Jeg vil give jer korn, olivenolie og vin, så der er rigeligt til alle. I skal ikke længere hånes af de andre folkeslag. ²⁰ Jeg vil fjerne hæren af græshopper fra nord. Størsteparten drives ud i ørkenen, mens fortropperne drukner i Det Døde Hav og bagtropperne i Middelhavet. Der bliver en voldsom stank af død.”

Herren har gjort store ting! ²¹ Nu skal alle glæde og fryde sig, for Herren har gjort store ting for os. ²² Dyrene glæder sig, for græsset bliver grønt, og træerne bærer frugt. Figentræer og vinstokke giver igen en rigelig høst.

²³ Jerusalem, fryd dig over Herren, din Gud, for regnen, han sender, er et tegn på hans godhed. Han sender rigeligt med efterårsregn og forårsregn som før. ²⁴ Tærskepladsen skal fyldes med korn, persekarret flyde over med druesaft og olivenpressen med olie.

²⁵ Herren siger: „Jeg vil erstatte det, I mistede i de år, da græshopperne åd jeres afgrøder. Det var mig, der sendte den store hær imod jer. ^26-27 Men nu skal I spise og blive mætte, og I skal takke og lovprise mig for den store nåde, jeg har vist jer. Aldrig igen skal mit folk opleve en lignende katastrofe. I skal få at se, at jeg er midt iblandt mit folk, Israel, og at jeg alene er Herren, jeres Gud.

Gud lover at udgyde sin Ånd

3 Engang herefter vil jeg udgyde af min Ånd over hele menneskeheden. Alle vil komme til at profetere, både mænd og kvinder. De gamle vil få åbenbaret min vilje gennem drømme, de unge vil få det gennem syner. ² Selv mine ringeste tjenere vil blive fyldt med min Ånd, og de skal profetere. ³ Jeg vil gøre utrolige ting i himmelrummet og på jorden: Blodsudgydelser, ildebrande og røgskyer. ⁴ Solen skal formørkes, og månen skal blive mørkerød som blod, før Herrens store og frygtindgydende dag kommer. ⁵ Men enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive reddet.

På Zions bjerg og i Jerusalem skal der være frelse at få, sådan som Herren har lovet. Ja, alle som hører Herren til, vil blive reddet.

Dom over folkeslagene, men genoprettelse for Guds folk

4 Engang når jeg genopretter Juda og Jerusalem, ² vil jeg samle folkeslagene i Joshafats dal^[d] og straffe dem for det, de gjorde imod mit ejendomsfolk, Israel, da de spredte mit folk til alle sider og delte mit land imellem sig. ³ Mit folk blev ført bort og solgt som slaver. En dreng blev solgt som betaling til en luder og en pige som betaling for en flaske vin. ⁴ Tyrus og Sidon og alle filistrenes byer, hvad skylder jeg jer, siden I forgriber jer på min ejendom? Jeg vil hurtigt gøre gengæld, så I rammes på samme måde, som I har handlet mod andre. ⁵ I tog mit sølv og guld og anbragte mine skatte i jeres afgudstempler. ⁶ I solgte Judas og Jerusalems indbyggere til grækerne, som førte dem langt bort fra deres fædreland. ⁷ Men jeg fører dem tilbage fra de lande, I bortførte dem til, og jeg gengælder jer for alt det, I gjorde. ⁸ Jeg skal sørge for, at jeres sønner og døtre bliver solgt til Judas folk, og at de sælger dem videre til arabiske handelsfolk. Herren har talt!

⁹ Send bud til alle folkeslag, både nær og fjern: Gør jeres hære klar til hellig krig! Kald alle mand til våben og vær parat til angreb. ¹⁰ Smed jeres plovskær om til sværd og jeres vingårdsknive til spyd. Lad den svage sige: ‚Jeg vil også kæmpe!’ ¹¹ Skynd jer at komme, alle I fremmede folkeslag, og gør klar til kamp i Joshafats dal.”

Åh, Herre, send din himmelske hær herned!

¹² „Lad folkeslagene mobiliseres og samles i Joshafats dal,” siger Herren. „For dér vil jeg dømme nabofolkene. ¹³ Kom med seglen, for de er modne til høst. Træd op i vinpersen, for den er fyldt til randen. Nu har menneskenes ondskab nået grænsen!”

¹⁴ Store menneskemængder samles til det afgørende slag. Herrens dom bliver snart ført ud i livet i afgørelsens dal. ¹⁵ Solen og månen formørkes, og stjernernes lys forsvinder. ¹⁶ Herren brøler fra Zions bjerg og tordner fra Jerusalem, så himmel og jord skælver. Men Herren beskytter sit udvalgte folk, Israel.

Herren vil velsigne sit folk

¹⁷ Herren siger: „Da skal I få at se, at jeg er Herren, jeres Gud, og at jeg bor på Zions hellige bjerg. Jerusalem skal være et helligt sted, hvor kun mit folk skal færdes. Ingen fremmed skal mere drage derigennem. ¹⁸ Bjergskråningerne skal dækkes af vinmarker, kvæg skal græsse overalt, og alle Judas vandløb skal fyldes med vand. En kilde skal springe frem fra Herrens hus og vande Akaciedalen. ¹⁹ Egypten bliver øde, og Edom bliver til ørken, til straf for deres vold imod Judas folk, for de myrdede mange uskyldige mennesker. ^20-21 Jeg vil skaffe de myrdede oprejsning ved at straffe de skyldige. Men mit folk skal altid bo i Juda og Jerusalem, og jeg, Herren, vil bo midt iblandt dem på Zions bjerg.”

1 Denne bog indeholder de budskaber, som Herren åbenbarede for fårehyrden Amos fra landsbyen Tekoa to år før jordskælvet. Det var mens Uzzija var konge i Juda, og Jeroboam, søn af Joash, var konge i Israel.^{[e] 2} Amos begyndte:

Guds dom over Israels nabofolk

³ Herren siger:

⁶ Herren siger:

⁹ Herren siger:

¹¹ Herren siger:

¹³ Herren siger:

2 Herren siger:

Dom over Juda

⁴ Herren siger:

Dom over Israel

⁶ Herren siger:

Straffen over et udvalgt folk

3 Hør hvad Herren siger til Israels folk: „Det var jer, jeg førte ud af Egypten. ² Af alle jordens folkeslag er det jer, jeg har udvalgt! Derfor må jeg straffe jer, når I gør oprør imod mig. ³ Kan to mennesker slå følge uden først at have lavet en aftale? ⁴ Brøler en løve i buskadset, før den har nedlagt sit bytte? Knurrer ungløven i sin hule uden at have fanget noget? ⁵ Går en fugl i en fælde, hvis der ikke er lokkemad? Klapper en fælde i, hvis den ikke bliver udløst? ⁶ Mon ikke folk bliver bange, når der blæses alarm i byen? Mon ikke jeg står bag, når en by bliver straffet med krig? ⁷ Men jeg skrider ikke til handling, før jeg har åbenbaret mine planer for mine tjenere, profeterne. ⁸ Når løven brøler, bliver mennesket bange. Når Herren taler, må profeten give det videre.

⁹ Råb til filistrene i Ashdods fæstning og til egypterne i deres befæstede byer: Kom og sæt jer på bakketoppene rundt om Samaria. Se på al den vold og undertrykkelse, der foregår i Israel. ¹⁰ Mit folk har glemt at handle ret. De fylder deres huse med ting, de har røvet. ¹¹ Derfor vil en fjende belejre landet, nedbryde byens mure og plyndre deres huse.

¹² Som når en hyrde kun redder et par skinneben eller et øre af sit får fra løvens gab, sådan vil kun få af Samarias indbyggere blive reddet, som man kan være heldig at redde et hjørne af sin seng eller et stykke af en divan.”^[h]

¹³ Herren, den Almægtige, siger: „Hør efter og advar Israels folk. ¹⁴ Når jeg straffer mit folk for deres oprør, vil jeg ødelægge afgudsaltrene i Betel. Altrenes horn bliver hugget af og falder til jorden. ¹⁵ Jeg ødelægger alle de store, pragtfulde huse, både vinterpalæer, sommerboliger og elfenbenspaladser.

Dom over de fornemme kvinder

4 Hør her, Israels fornemme kvinder: I ligner det fede slagtekvæg på Samarias bjerg. I undertrykker de svage og mishandler de fattige. I forlanger hele tiden, at jeres mænd skal komme med drikkevarer.” ² Herren siger: „Så sandt jeg er den hellige Gud, skal I ikke undslippe straffen. Man skal sætte kroge i jer og trække jer ud som med en fiskestang. ³ I bliver drevet ud gennem huller i bymuren i en lang række og bliver smidt på Hermons bjerg.^[i]” Gud har talt!

Israels folk fremturer i deres oprør mod Gud

⁴ „Tag I bare til Betel og dyrk jeres afguder. Gå til Gilgal og gør oprør imod mig. Bring jeres ofre hver morgen og jeres tiende hver tredje dag. ⁵ Brænd frisk brød som takoffer. Pral af jeres frivillige offergaver. Det er jo det I elsker!” siger den almægtige Gud.

⁶ „Jeg sørgede for hungersnød i hver eneste by,” siger Herren. „Men alligevel vendte I ikke om til mig.”

⁷ „Jeg holdt regnen tilbage tre måneder før høsten. Jeg lod det regne i én by, men ikke i en anden. Én mark fik regn, mens en anden tørrede ud. ⁸ Folk fra tre byer flokkedes til én by for at få vand at drikke, men der var aldrig nok. Alligevel vendte I ikke om til mig,” siger Herren.

⁹ „Jeg sendte sygdomme over jeres korn- og vinmarker. Græshopper ødelagde jeres figen- og oliventræer. Men I vendte ikke om til mig,” siger Herren.

¹⁰ „Jeg ramte jer med plager og katastrofer som i sin tid i Egypten. Jeg lod jeres unge mænd og jeres heste blive dræbt i krig, så det stank af lig i jeres lejr. Men I vendte ikke om til mig,” siger Herren.

¹¹ „Jeg ødelagde nogle af jeres byer, som jeg ødelagde Sodoma og Gomorra. I blev som et forkullet stykke træ, reddet ud af ilden. Men I vendte ikke om til mig,” siger Herren.

¹² „Derfor kommer straffen over jer. Gør dig klar til at møde din Gud, Israel! ¹³ Husk på, at jeg er den, som dannede bjergene og skabte vinden. Jeg åbenbarer mine planer for mennesker, og jeg skabte lys ud af mørket. Jeg vandrer på jordens bjergtoppe. Mit navn er Herren, den almægtige Gud!”

Endnu et kald til omvendelse

5 Israel, lyt til den klagesang, jeg synger over dig:

³ Gud Herren siger: „Den by, som sender 1000 mænd i krig, får kun 100 tilbage, og den by, som sender 100, får kun 10 tilbage.”

⁴ Herren siger til Israels folk: „Søg mig, så skal I leve! ⁵ Søg ikke afguderne i Betel, Gilgal og Be’ersheba, for Gilgal bliver ført i eksil, og Betel bliver jævnet med jorden.”

⁶ Ja, søg Herren, så skal I leve. Ellers vil han komme imod jer som en fortærende ild, og ingen af Betels afguder kan slukke den.

⁷ I lader hånt om retfærdighed og foragter hæderlighed.

⁸ I burde søge Herren, som skabte Syvstjernen og Orion; han, som udskifter nattens mørke med morgenlys og gør dag til nat; han, som opsamler havets vand og lader det øse ned på jorden. Herren er hans navn. ⁹ Han sender ødelæggelse over stærke byer og nedbryder alle deres forsvarsværker.

¹⁰ Hvorfor hader I dem, der taler sandhed, og dem, der fælder retfærdige domme? ¹¹ I tramper på de fattige og lægger urimelige afgifter på deres kornhøst. Derfor skal I ikke opleve at nyde livet i de fornemme stenhuse, I er ved at bygge, eller fylde jer med vinen fra de vingårde, I er ved at anlægge.

¹² „Jeg ved alt om jeres oprør mod mig og jeres mange synder,” siger Herren. „I undertrykker de uskyldige og tager imod bestikkelse, så de svage forhindres i at få deres ret.”

¹³ I den slags onde tider tvinges den kloge til tavshed. ¹⁴ Søg det gode og flygt fra det onde, så I kan få lov at leve. Først da vil Herren, den Almægtige, være med jer, sådan som I påstår, han er. ¹⁵ Had det onde og elsk det gode. Lad retfærdigheden sejre i retten. Så vil Gud, den Almægtige, måske tilgive den rest af folket, som overlever.

Dommens dag bliver en sørgedag

¹⁶ Herren, den Almægtige, siger: „Når straffen kommer, vil folk græde på gaden i fortvivlelse, og på torvene vil de sørge over de døde. Landmændene kaldes ind til byen for at deltage i sorgen, og alle grædekoner kommer i arbejde. ¹⁷ I alle vingårdene vil der lyde fortvivlede råb, når jeg går igennem landet og ødelægger dem.”

^18-20 „Gid Herren dog ville gribe ind!” siger I. Men I aner ikke, hvad der vil ske, når jeg griber ind! Det bliver en sorgens dag, ikke en glædens dag. Til den tid går det jer som en mand, der nok undslipper en løve, der har jaget ham, men løber lige i favnen på en bjørn, og når han derefter søger skjul i et hus, bliver han bidt i hånden af en slange. Når jeg griber ind, bliver det en sorgens dag!

²¹ Herren siger: „Jeg hader jeres religiøse fester! Jeg er led ved jeres hykleriske højtider! ²² Selvom I bringer mig brændofre og afgrødeofre, vil jeg ikke tage imod dem. Jeg vil ikke røre ved fedtet fra jeres takofre. ²³ Spar mig for jeres larmende sange. Jeg er træt af at lytte til jeres musik. ²⁴ Lad godheden strømme som en flod, retfærdigheden risle frem som en uudtømmelig kilde. ²⁵ Bragte I slagtofre og afgrødeofre til mig de 40 år i ørkenen? ²⁶ Nu kan I tage de gudebilleder med, I selv har lavet, inklusive Sakkut og stjerneguden Kevan, ²⁷ for I bliver sendt i landflygtighed langt borte, øst for Damaskus.” Herren, den almægtige Gud, har talt!

6 Ve jer, der tager den med ro i Jerusalem og lever sorgløst i Samaria. I betragter jer selv som de bedste ledere i det bedste land, og Israels folk kommer til jer for at få råd og hjælp. ² Men tænk på, hvordan det er gået Kalno^[j] og den tidligere storby Hamat. Og hvad med filisterbyen Gat? Når de blev lagt i ruiner, hvad så med jer? Er jeres byer og lande bedre end deres? ³ I tror, at dommen er langt borte, men jeres handlinger bringer den tæt på.

⁴ I nyder livet henslængt på jeres elfenbensudsmykkede senge og divaner. I frådser i fede lamme- og kalvestege, ⁵ mens I synger viser og spiller på lyrer fra Davids tid. ⁶ I drikker vin af de hellige offerskåle og bruger de bedste aromatiske olier på jer selv i stedet for at faste og sørge over Israels forfald. ⁷ Derfor skal I blive de første, som føres i eksil. Jeres lystige fester får en brat ende.

⁸ Herren, den almægtige Gud, har svoret ved sig selv: „Jeg hader Israels hovmod og foragter deres paladser. Derfor overgiver jeg deres by med alle dens indbyggere i fjendens hånd.”

⁹ Om så ti mænd skjuler sig i et hus, skal de alle dø. ¹⁰ Hvis en slægtning kommer for at hente de døde i huset og begrave dem, råber han måske ind i huset, om der er flere tilbage. Hvis svaret er: „Nej!” vil han sige: „Pas på, nævn ikke Herrens navn, for at han ikke skal høre dig!” ¹¹ For når først Herren har afsagt sin dom, skal både små og store huse jævnes med jorden.

¹² Lader man heste galopere på klipper? Lader man okser pløje havet? Men I har stik imod al fornuft vendt retten til uret og erstattet det gode med det onde. ¹³ I praler over at have besejret de magtesløse og er stolte over, hvad I har kunnet udrette i egen kraft.

¹⁴ „Åh, Israels folk,” siger Herren, den almægtige Gud. „Jeg sender et fremmed folk imod jer. De vil hærge jeres land fra Lebo-Hamat i nord til Arabadalen mod syd.”

Tre syner om dom over Israel

7 Herren viste mig følgende syn: Efter at den tidlige afgrøde var klar til høst (den, som kongen får en del af), og de andre afgrøder var begyndt at komme op, lod Herren græshopper invadere landet, ² og de åd alle grønne planter. Da råbte jeg: „Herre, min Gud, tilgiv dit folk! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!” ³ Da forbarmede Herren sig og sagde: „Hvad du så, vil alligevel ikke ske!”

⁴ Derpå viste Herren mig et andet syn: Jeg så en regn af ild nærme sig. Den opbrændte havet og var i gang med landjorden. ⁵ Da råbte jeg: „Herre, min Gud, stands ilden! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!” ⁶ Da forbarmede Herren sig og sagde: „Hvad du så denne gang, vil heller ikke ske!”

⁷ Så viste Herren mig et tredje syn: Han stod på en lodret mur med et blylod i hånden. ⁸ Så spurgte han mig: „Amos, hvad ser du?” „Et blylod,” svarede jeg, og han fortsatte: „En mur, der ikke er lodret, skal rives ned,^[k] og når mit folk, Israel, ikke handler ret, er jeg nødt til at skride ind. ⁹ Israels offerhøje skal fjernes, deres afgudsaltre skal rives ned, og Jeroboams kongeslægt skal udryddes.”

Amos og Amatzja

¹⁰ Amatzja, som var afgudspræst i Betel, sendte nu besked til kong Jeroboam: „Amos taler ondt imod dig. Vi kan ikke længere tolerere hans profetier. ¹¹ Han siger, at du vil blive slået ihjel og Israels folk blive ført bort som slaver.”

¹² Derefter tog Amatzja hen til Amos og sagde: „Se at komme væk herfra, profet! Rejs hjem til Judas land! Der kan du sikkert leve af at profetere. ¹³ Men her i Betel må du ikke tale mere, for her ligger kongens helligdom, Israels riges tempel.”

¹⁴ Amos svarede: „Jeg er hverken profet eller står i lære som profet. Jeg er hyrde og frugtavler. ¹⁵ Men Herren sagde til mig: ‚Gå hen og profetér imod mit folk Israel!’ ¹⁶ Men nu har Herren en besked til dig. Fordi du sagde, at jeg skulle holde op med at fantasere og profetere imod Israel, ¹⁷ så hør hvad Herren siger til dig: ‚Du kommer til at dø i et fremmed land, og dine sønner og døtre bliver slået ihjel. Din jord bliver delt ud til andre, og din kone ender som prostitueret i byen. Og Israels folk bliver som sagt ført i eksil!’ ”

Dommen står fast

8 I et syn viste Gud Herren mig en kurv fuld af modne figner.

² „Hvad ser du, Amos?” spurgte han. Jeg svarede: „En kurv fuld af modne figner.”

Da sagde Herren til mig: „Mit folk Israel er modent til straf, og denne gang vil jeg ikke forbarme mig. ³ Når straffen kommer, bliver afgudstemplets^[l] festsange erstattet af sørgesange, for der ligger lig overalt.” Men ingen tør gå i rette med Gud.^[m]

⁴ Hør her, I, som tramper på de svage og udnytter de fattige. ^5-6 Når det er helligdag eller sabbat, længes I efter, at dagen skal være forbi, så I kan komme til at sælge jeres korn igen. I blander avner i kornet, bruger falske vægte og snyder, så vandet driver af jer. I tager gerne et par sko i pant og sælger de fattige som slaver, når de ikke kan betale. ⁷ Hør, hvad Herren siger til jer: „Jeg glemmer ikke jeres onde handlinger. ⁸ Derfor vil der komme et jordskælv, og alle, som bor i landet, kommer til at ryste af skræk. Jorden vil hæve sig og synke ned igen, som når Nilen går over sine bredder. ⁹ På dommens dag vil solen forsvinde ved middagstid og mørket indhylle jorden midt på dagen.

¹⁰ Jeg gør jeres festdage til sørgedage og jeres lystige viser til klagesange. I skal klæde jer i sæk og aske og klippe håret af som tegn på jeres fortvivlelse. I vil opleve en ulidelig smerte, som havde I mistet jeres førstefødte søn. ¹¹ Der kommer en dag,” erklærer den almægtige Gud, „da jeg sender hunger over landet, ikke sult efter brød eller tørst efter vand, men en længsel efter at høre fra Herren. ¹² Folk vil rejse fra øst til vest og fra nord til syd i håb om at få et ord fra Herren. Men de får intet. ¹³ Smukke unge piger og stærke unge mænd segner af udmattelse og tørst efter Herrens ord, ¹⁴ og de, som dyrker afguderne i Samaria, Dan og Be’ersheba, vil falde for aldrig at rejse sig igen.”

Israel rammes af Guds straf, men en rest bliver reddet

9 Derpå så jeg i et syn Herren stå ved siden af alteret og give følgende befaling: „Slå på søjlehovederne, så afgudstemplet styrter sammen og murbrokkerne knuser alle i nærheden. Resten vil falde i krig. Ingen slipper bort. ² Hvis de kunne flygte ned i dødsriget, kunne jeg stadig hente dem op. Hvis de kunne stige op til himlen, kunne jeg stadig hente dem ned. ³ Hvis de prøver at gemme sig i Karmelbjergets klippehuler, skal jeg nok finde dem. Hvis de kunne søge tilflugt på havets bund, ville jeg befale havuhyret at fortære dem. ⁴ Selv hvis de føres i eksil, vil jeg give befaling om, at de skal dræbes dér. Jeg holder øje med dem overalt, men det er for at straffe dem, ikke for at redde dem.”

⁵ Når Herren, den Almægtige, sender et jordskælv, vil alle, som bor i landet, fyldes af rædsel. Jorden vil hæve sig og synke ned igen som Egyptens flod. ⁶ Herrens bolig har sit fundament på jorden, men den rækker ind i Himlen. Han opsamler vandet fra havet og lader det falde ned på jorden. Herren er hans navn.

⁷ Han siger: „Israels folk, tror I, at I er bedre end kushitterne? Jeg førte jer ud af Egypten, men jeg førte også filistrene ud af Kaftor og aramæerne ud af Kir.

⁸ Jeg har fæstet blikket på denne oprørske nation og vil fjerne den fra jordens overflade. Dog vil jeg ikke fuldstændigt udrydde Jakobs efterkommere. ⁹ Jeg har besluttet at sigte Israels folk i deres eksil og fjerne alt det værdiløse. ¹⁰ Alle selvsikre syndere skal falde for sværdet.