Bible in 90 Days

¹⁹ Dengang Faraos heste, vogne og ryttere stormede ud i havet, lod Herren vandet styrte hen over dem. Men israelitterne gik tørskoede over. ²⁰ Da greb Arons søster, profeten Mirjam, en tamburin, og alle kvinderne fulgte hende i dansen, mens de spillede på deres tamburiner. ²¹ Mirjam sang:

Det bitre vand i Mara og Elims friske kilder

²² Derpå førte Moses Israels folk videre fra Det Røde Hav ind i Shurs Ørken, og de gik i tre dage uden at finde vand. ²³ Da de kom til Mara,^[a] fandt de en lille sø, men vandet var bittert og ikke til at drikke. ²⁴ Så beklagede folket sig til Moses. „Hvad har du tænkt, vi skal drikke?” jamrede de.

²⁵ Da bad Moses Herren om hjælp, og Herren viste ham en bestemt slags træ, og da han kastede et stykke af træet i søen, blev det muligt at drikke vandet.

Det var her i ørkenen, at Herren gav Israels folk sine forordninger og retningslinier, og det var her, han satte dem på prøve, idet han sagde: ²⁶ „Hvis I vil lytte til Jahve, jeres Gud, følge mine forordninger og gøre det, som er rigtigt i mine øjne, så skal I ikke lide under de plager, jeg sendte over egypterne. Jeg er Herren, og jeg kan helbrede jer.”

²⁷ Da de gik videre fra Mara, kom de til Elim, hvor der var 12 vandkilder og 70 palmetræer, og de slog lejr ved kilderne.

Manna og vagtler

16 Fra Elim rejste israelitterne ind i Sins ørken, området mellem Elim og Sinai. De kom dertil en måned efter, at de havde forladt Egypten. ² Igen beklagede hele folket sig bittert til Moses og Aron.

³ „Gid vi dog var blevet i Egypten!” jamrede de. „Der havde vi både kød og brød og kunne spise os mætte. Det var bedre, om Herren havde ladet os dø der. Men nu har I bragt os ud i den her ørken, hvor vi er ved at dø af sult.”

⁹ Da^[b] sagde Moses til Aron: „Sig til folket, at de skal komme frem for Herren, for han har hørt deres beklagelser.”

¹⁰ Mens Aron talte til israelitterne, skete der noget ude i ørkenen. Alle vendte sig og kiggede derhen, og nu så de Herrens herlighed vise sig i skysøjlen, som plejede at lede dem. ¹¹ Da talte Herren til Moses: ¹² „Jeg har hørt israelitternes klager. Sig til dem: ‚I aften skal I få kød at spise, og i morgen tidlig skal I spise jer mætte i brød. Da skal I indse, at jeg er Herren, jeres Gud.’ ”

⁴ Endvidere sagde Herren: „Jeg vil lade mad falde ned fra himlen som regn. Folket kan så hver dag gå ud og samle så meget, de har behov for til den dag. Jeg vil sætte dem på prøve for at se, om de vil følge mine befalinger. ⁵ Sig til dem, at de skal samle en dobbelt portion på ugens sjette dag.”

⁶ Moses fortalte det til Aron, som derefter sagde til folket: „I aften skal I få at se, at det var Herren, som førte jer ud af Egypten. ⁷ Og i morgen skal I få mere af hans herlighed at se, for han har hørt jeres klage. Det er jo ham, I beklager jer over for, ikke os!” ⁸ Moses fortsatte: „I aften vil Herren give jer kød at spise, og i morgen vil han give jer brød. Og husk på, at når I beklager jer, er det ikke mod os, men mod Herren selv. Vi er jo kun hans talerør.”

¹³ Samme aften kom en stor flok vagtler flyvende, og de faldt i et tykt lag over hele lejren. Og næste morgen lå duggen tæt rundt om lejren. ¹⁴ Da duggen forsvandt, var ørkenen dækket af tynde flager, noget, der lignede rimfrost. ¹⁵ Da israelitterne så det, sagde de til hinanden: „Hvad er det?”^[c] De vidste jo ikke, hvad det var.

„Det er det brød, som Herren har givet jer at spise,” svarede Moses. ¹⁶ „Herren har befalet, at enhver af jer skal samle så meget, der er brug for i jeres familie—omkring to liter^[d] til hver person.”

¹⁷ Israelitterne gjorde nu, som Moses havde sagt, og nogle samlede meget, andre mindre. ¹⁸ Da de bagefter målte, hvad de havde samlet, viste det sig, at de, der havde samlet meget, ikke havde for meget, og de, der havde samlet mindre, havde ikke for lidt. Alle fik, hvad de havde brug for.

¹⁹ „I må ikke gemme noget af det fra den ene dag til den anden,” sagde Moses til dem.

²⁰ Der var dog nogle, som ikke rettede sig efter Moses, og de gemte noget af det til næste morgen. Men om morgenen var det fuldt af orme og lugtede grimt. Da blev Moses vred på dem.

²¹ De følgende morgener samlede hver familie så meget, de havde behov for. Når solen begyndte at brænde, smeltede det, som endnu lå på jorden. ²² Den sjette dags morgen var der dobbelt så meget som de andre morgener—fire liter til hver i stedet for to. Da kom folkets ledere til Moses og spurgte ham, hvordan det kunne være.

²³ Moses svarede: „Fordi Herren har befalet, at i morgen skal være en hviledag, en hellig sabbatsdag, indviet til Gud. Bag og kog derfor så meget I vil i dag, og gem resten til i morgen.” ²⁴ Og næste morgen viste det sig, at maden ikke fejlede noget. Den lugtede ikke, og der var ikke gået orm i. ²⁵ Da sagde Moses: „Det er den mad, I skal spise i dag, for i dag er det sabbat for Herren. Der bliver ikke noget at samle ind i dag. ²⁶ I seks dage kan I samle mad, men den syvende dag er sabbat, og derfor er der intet at finde.”

²⁷ Nogle af dem gik alligevel ud for at samle, selv om det var sabbat. Men de fandt ikke noget.

²⁸ „Hvor længe vil mit folk nægte at adlyde mine befalinger og instruktioner?” spurgte Herren Moses. ²⁹ „Forstår de ikke, at jeg har givet dem den syvende dag som en hviledag? Det er jo derfor, jeg giver jer dobbelt så meget mad på den sjette dag, så der er nok til to dage. Om sabbatten skal I blive hjemme i lejren og ikke gå ud for at samle mad.” ³⁰ Så hvilede folket på den syvende dag.

³¹ Israelitterne kaldte flagerne for „manna”.^[e] De var hvide, på størrelse med korianderfrø og smagte som honningkager.

³² Derpå sagde Moses: „Herren har påbudt, at vi skal tage to liter af denne manna og gemme det som et dyrebart minde om, hvordan han sørgede for os. På den måde vil kommende generationer kunne se, hvad det var for noget brød, Herren gav os at spise i ørkenen, efter at han havde ført os ud af Egypten.” ³³ Derpå sagde Moses til Aron: „Få fat i en krukke, hæld to liter manna i den og opbevar den for Herrens ansigt som et minde for kommende generationer.” ³⁴ Aron gjorde, hvad Herren havde pålagt Moses, og krukken blev senere anbragt i pagtens ark foran stentavlerne.

^35-36 I 40 år spiste Israels folk manna—lige indtil de bosatte sig i Kana’ans land, hvor der var afgrøder at spise.^[f]

Vand fra klippen

17 På Herrens befaling forlod Israels folk nu Sins ørken og flyttede fra sted til sted. På et tidspunkt kom de til Refidim, men der var intet vand der.

² Igen klagede folket til Moses. „Giv os vand!” forlangte de.

„Hvorfor anklager I mig!” spurgte Moses. „Hvorfor udfordrer I Guds tålmodighed?”

³ Men folket led af tørst, så de blev ved at klage: „Hvorfor førte du os ud af Egypten? Var det, for at vi skulle dø af tørst sammen med vores familier og husdyr?”

⁴ Da bad Moses til Herren: „Hvad skal jeg stille op med dette folk? De er jo lige ved at stene mig!”

⁵ Herren svarede: „Tag nogle af Israels ledere med dig og tag den stav, du slog Nilen med, i din hånd og kom så. ⁶ Jeg vil stå foran dig på klippen ved Horebs bjerg. Og når du slår på klippen, vil der strømme vand ud af den, så alle kan få noget at drikke.” Det gjorde Moses så for øjnene af Israels ledere, og vandet strømmede frem. ⁷ Moses gav derfor det pågældende sted navnet Massa,^[g] men det blev også kaldt Meriba, for det var her, Israels folk skændtes med Herren og provokerede ham ved at sige: „Vil Herren sørge for os—eller vil han ikke?”

Slaget mod amalekitterne

⁸ Mens israelitterne opholdt sig ved Refidim, gjorde nogle amalekitiske krigere sig klar til at angribe dem. ⁹ Moses sagde da til Josva: „Udvælg dig nogle mænd og gå i morgen imod amalekitterne. Jeg stiller mig oppe på toppen af højen med Guds stav i hånden.”

¹⁰ Så rykkede Josva ud for at kæmpe imod amalekitterne. Og Moses, Aron og Hur gik op på toppen af højen. ¹¹ Så længe Moses løftede hænderne med staven op i luften, fik israelitterne overtaget, men så snart han sænkede hænderne for at hvile, fik amalekitterne overtaget. ¹² Da Moses blev træt af at holde armene i vejret, fandt Aron og Hur en sten, som han kunne sidde på, og så stillede de sig på hver sin side af Moses og holdt hans arme i vejret. På den måde var hans arme løftet lige til solnedgang. ¹³ Sådan besejrede Josva og hans mænd amalekitternes hær.

¹⁴ Derefter sagde Herren til Moses: „Nedskriv beretningen om denne begivenhed i en bog, så den altid vil huskes, og lad aldrig Josva glemme, at jeg fuldstændig vil udslette amalekitterne.” ¹⁵ Moses byggede et alter her, som han kaldte „Herren kæmper for mig.”^[h]

¹⁶ „Amalekitterne satte sig op mod Herren,” sagde Moses. „Derfor vil Herren kæmpe mod dem fra slægt til slægt.”

Jetro besøger Moses

18 Det varede ikke længe, før Jetro, Moses’ svigerfar, der var præst i Midjan, hørte om de fantastiske mirakler, Gud havde gjort, da han førte sit folk, israelitterne, ud af Egypten.

² Moses havde på et tidligere tidspunkt sendt sin kone Zippora og sine to sønner tilbage til Jetro. ³ Moses’ ældste søn fik navnet Gershom,^[i] for han sagde: „Jeg har levet som fremmed i udlandet.” ⁴ Hans anden søn fik navnet Eliezer,^[j] for han sagde: „Mine forfædres Gud er blevet min hjælper ved at redde mig ud af Faraos kløer.” ⁵ Jetro var nu på vej sammen med Zippora og de to sønner til Moses i ørkenen, hvor han havde slået lejr ved Guds bjerg.^[k]

⁶ Han sendte en besked i forvejen til Moses: „Jeg, din svigerfar Jetro, er på vej med din kone og dine to sønner.” ⁷ Moses gik straks sin svigerfar i møde, bøjede sig ærbødigt og kyssede ham på kinden til velkomst. Efter at have spurgt til hinandens helbred gik de ind i Moses’ telt for at tale sammen. ⁸ Moses fortalte sin svigerfar om alle de undere, Herren havde gjort for at redde israelitterne fra Farao og egypterne. Han fortalte også om de problemer, der havde været undervejs, og om, hvordan Herren havde hjulpet folket igennem det alt sammen. ⁹ Jetro var begejstret over at høre, hvad Herren havde gjort for Israels folk, og hvordan han havde ført dem ud af Egypten.

¹⁰ „Lovet være Jahve,” sagde Jetro, „for han har reddet jer fra egypterne og Farao—ja, han har virkelig befriet jer fra slaveriet i Egypten. ¹¹ Nu ser jeg, at Jahve er større end nogen anden gud, for han har befriet sit folk fra de stolte og brutale egyptere.”

¹² Så ofrede Jetro brændofre og andre ofre til Gud, og Aron og Israels øvrige ledere kom for at spise offermåltid sammen med ham.

¹³ Næste dag satte Moses sig som sædvanlig for at høre på folks klager og løse deres indbyrdes konflikter. De stod i kø omkring ham fra morgen til aften. ¹⁴ Da hans svigerfar så, hvor tidkrævende et arbejde det var, sagde han: „Sikke meget arbejde du har med folket. Hvorfor er du alene om at klare den store opgave? Folk står jo i kø hele dagen for at få hjælp.”

¹⁵ „Folket kommer til mig i håb om at få Guds svar på deres problemer,” forklarede Moses, ¹⁶ „og når de har en retssag, er jeg deres dommer. Det er jo min opgave at undervise dem om Guds forordninger og instruktioner.”

¹⁷ „Det er ikke en god måde at gøre det på,” svarede Jetro. ¹⁸ „Både du selv og folket bliver jo ganske udmattede. Moses, den opgave er for tung en byrde, hvis du forsøger at gøre alting selv. ¹⁹ Lyt til mit råd—så vil Gud være med dig. Du skal fortsat selv træde frem for Gud på folkets vegne og spørge ham til råds i de vanskelige sager. ²⁰ Og du skal også undervise folket om hans forordninger og instruktioner og lære dem principperne for gudsfrygt, og hvordan de bør leve. ²¹ Men du bliver nødt til at finde nogle kvalificerede, ærlige og gudfrygtige mænd, der ikke vil tage imod bestikkelse.

Dem skal du indsætte som dommere og rådgivere, nogle med ansvar for 1000 mennesker, nogle med ansvar for 100 mennesker, og andre med ansvar for 50 eller ti personer. ²² Overlad så ansvaret for lov og orden til dem. Hvis en sag er kompliceret eller særlig betydningsfuld, kan de henvende sig til dig. Men alle mindre sager kan de selv tage sig af. Det vil betyde en stor aflastning for dig, hvis du på den måde uddelegerer nogle af dine ansvarsfulde opgaver til andre. ²³ Hvis du følger mit råd, og hvis det er i overensstemmelse med Guds vilje, vil du undgå stress, og folket kan hurtigere få deres sager behandlet og derfor gå tilfredse hjem.”

²⁴ Moses fulgte sin svigerfars råd. ²⁵ Han udvalgte kvalificerede mænd fra alle de 12 stammer og udnævnte dem til dommere og ledere for henholdsvis 1000, 100, 50 og 10 personer. ²⁶ Disse mænd stod altid til rådighed, så retfærdigheden kunne ske fyldest. Alle mindre sager tog de sig af, og kun de mere komplicerede blev overladt til Moses.

²⁷ Kort efter tog Moses afsked med sin svigerfar, som vendte tilbage til sit land.

Folket ankommer til Guds bjerg

19 Nøjagtigt to måneder efter at israelitterne havde forladt Egypten, ankom de til Sinaiørkenen. ² De havde flyttet lejren fra Refidim og var nu kommet til Sinaiørkenen, hvor de slog lejr ved foden af bjerget.^{[l] 3} Moses gik op ad bjerget for at mødes med Gud, og Herren råbte til Moses fra bjergets top:

„Sig til israelitterne, Jakobs efterkommere: ⁴ ‚I har set, hvad jeg gjorde mod egypterne, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer hertil. ⁵ Hvis I vil adlyde mig og overholde jeres del af pagten, vil jeg udvælge jer blandt alle folkeslagene til at være mit eget folk, for hele jorden tilhører mig. ⁶ I skal være et indviet folk, et folk, der adlyder mig som jeres konge og tilbeder mig som jeres Gud.’ Sådan skal du sige til israelitterne.”

⁷ Da Moses kom ned fra bjerget, kaldte han folkets ledere sammen og fortalte dem, hvad Herren havde sagt. ⁸ Alle som én svarede de: „Vi vil nøje følge Herrens befalinger og gøre alt, hvad han siger.” Moses gik så tilbage til Herren med deres svar. ⁹ Da sagde Herren: „Jeg vil komme til dig i en tæt sky, så folket kan høre mig tale til dig, og så de for fremtiden vil have fuld tillid til dig.” Da Moses fortalte Herren, hvad folket havde sagt, sagde Herren: ¹⁰ „Gå ned til folket og lad dem hellige sig i dag og i morgen og vaske deres tøj. ¹¹ De skal holde sig parat til i overmorgen, for da vil jeg stige ned på Sinaibjerget for øjnene af dem. ¹² Du skal også lave afspærringer omkring bjerget og advare dem om, at de ikke må gå op ad bjerget. De må ikke engang røre ved foden af bjerget. Enhver, der rører bjerget, er dødsens. ¹³ Hvad enten det drejer sig om mennesker eller dyr, så skal de straks stenes eller skydes med pile, for ingen må røre ved dem. Folket må holde sig på afstand af bjerget, indtil de hører en langtrukken lyd som fra et vædderhorn. Derefter skal de samles ved foden af bjerget.”

¹⁴ Så gik Moses tilbage til folket og fortalte dem, at de skulle vaske både sig selv og deres tøj. ¹⁵ „Gør jer parat!” sagde han, „for om to dage vil Herren åbenbare sin herlighed. Indtil da må I også give afkald på seksuelt samvær.”

¹⁶ Om morgenen på den tredje dag^[m] kom et voldsomt uvejr med lyn og torden. En tæt sky sænkede sig over bjerget, og der hørtes en høj og langtrukken lyd som fra et vædderhorn, så alle i lejren skælvede. ¹⁷ Da førte Moses folket ud af lejren for at møde Gud, og de stillede sig op ved bjergets fod. ¹⁸ Sinaibjerget var indhyllet i røg, fordi Herren var ved at stige ned på bjerget som en flammende ild, og røgen steg til vejrs som røgen fra en smelteovn. Hele bjerget rystedes af voldsomme jordskælv, ¹⁹ mens lyden fra vædderhornet voksede i styrke. Så talte Moses, og Gud tordnede sit svar tilbage, så alle kunne høre det. ²⁰ Da Herren var nået ned til toppen af Sinaibjerget, kaldte han Moses op til sig. Og Moses gik op til Gud.

²¹ Herren sagde til Moses: „Gå ned og advar folket, så de ikke bryder igennem afspærringen. De må ikke komme herop for at se mig, og hvis nogen gør det, vil de dø. ²² Selv præsterne, som er vant til at komme i min nærhed, skal jo gennemgå renselsesritualerne og hellige sig, for at jeg ikke skal tilintetgøre dem.”

²³ „Jamen, folket vil ikke komme op på bjerget,” indvendte Moses. „Du har jo sagt, de ikke må! Du befalede mig at afspærre bjerget som forbudt område.”

²⁴ Men Herren sagde: „Gå nu ned og tag Aron med herop. Advar dem om, at hverken præsterne eller folket må overskride grænsen og forsøge at komme herop, for så vil jeg tilintetgøre dem.”

²⁵ Så gik Moses ned til folket og fortalte, hvad Gud havde sagt.

De ti bud

20 Derefter gav Gud sit folk følgende budskab:

² „Jeg er Herren, jeres Gud, som reddede jer fra slaveriet i Egypten.

³ Du må ikke tilbede andre end mig.

⁴ Du må ikke lave afgudsbilleder af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, på jorden eller i vandet under jorden. ⁵ Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled. ⁶ Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger.

⁷ Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der misbruger mit navn.

⁸ Du skal holde hviledagen hellig. ⁹ Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål, ¹⁰ men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine husdyr og eventuelle fremmede, som bor hos dig. ¹¹ Jeg brugte seks dage til at skabe jorden, himlen, havet og alt hvad der findes i dem, men jeg hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede jeg hviledagen og gjorde den hellig.

¹² Du skal ære din far og din mor, så du kan få et godt og langt liv i det land, Herren, din Gud, vil give dig.

¹³ Du må ikke begå drab.

¹⁴ Du må ikke bryde ægteskabet.

¹⁵ Du må ikke stjæle.

¹⁶ Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag.

¹⁷ Du må ikke begære andre menneskers hus, ægtefælle, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.”

¹⁸ Da folket hørte larmen af tordenen og den frygtindgydende lyd af vædderhornet og så lynglimtene og røgen, der bølgede til vejrs fra bjerget, rystede de af skræk og holdt sig på afstand. ¹⁹ Da sagde de til Moses: „Det er bedre, at du fortæller os, hvad Gud siger. Vi skal nok handle derefter! Men lad ikke Gud tale direkte til os mere, for så dør vi!”

²⁰ „I skal ikke være bange,” svarede Moses. „Når Gud kom til jer på denne frygtindgydende måde, var det, for at I skulle se hans vældige magt og lære at have ærefrygt for ham. Det skal hjælpe jer til ikke at synde imod ham.”

²¹ Mens folket stod på afstand og så til, gik Moses ind i den tykke mørke sky, hvor Gud var.

Afguder og altre

²² Herren sagde nu til Moses: „Du skal sige til folket: Nu har I selv hørt, at jeg har talt til jer fra himlen. ²³ Husk, at I ikke må lave eller tilbede afguder af sølv eller guld.

²⁴ De altre, I bygger for mig, må gerne være lavet af jord. På dem skal I ofre jeres får og geder og kvæg som brændofre og takofre. Hvor som helst I tilbeder og ærer mig, vil jeg selv komme til jer og velsigne jer. ²⁵ Hvis I bygger altre af sten, må I ikke bruge tilhuggede sten. For når I svinger værktøjet over dem, vanhelliger I dem. ²⁶ Og endnu en ting: Lav ikke trappetrin op til alteret, for at jeres nøgenhed under kjortlen ikke skal blottes, når I går op ad dem.

Hebræiske slaver

21 Giv Israels folk følgende forordninger:

² Hvis du køber dig en hebræisk slave, må du kun beholde ham i seks år. I det syvende år skal han frigives uden betaling. ³ Hvis han kom til dig som ugift, men i mellemtiden har giftet sig, er det kun ham selv, der skal frigives. Men hvis han i forvejen var gift, skal hans kone frigives sammen med ham. ⁴ Hvis du har givet ham en kone i hans slavetid, og han og konen har fået børn, tilhører konen og børnene dig, men han selv skal frigives. ⁵ Men hvis slaven erklærer: ‚Jeg elsker min herre, min kone og mine børn, så jeg ønsker ikke at blive frigivet,’ ⁶ så skal du overgive ham til Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen og gennembore hans øre med en syl, hvorefter han skal være din slave på livstid.

⁷ Hvis en mand derimod sælger sin datter som slave, skal hun ikke frigives efter de seks år sådan som en mandlig slave. ⁸ Men hvis hendes herre gifter sig med hende og senere ikke er tilfreds med hende, skal han give hende mulighed for at blive købt fri af sin far. Han har ikke lov til at sælge hende videre til andre. ⁹ Hvis han lader sin søn gifte sig med hende, skal han respektere hende som sin egen datter. ¹⁰ Hvis han selv senere tager sig en kone nummer to, må han ikke nægte sin slavekone mad, tøj og ægteskabelige rettigheder. ¹¹ Opfylder han ikke disse krav, skal hun frigives uden betaling.

Personlig overlast

¹² Enhver, der begår drab, skal selv lide døden. ¹³ Men er det uagtsomt manddrab, vil jeg anvise steder, hvor en sådan person kan søge beskyttelse imod at blive dræbt som hævn. ¹⁴ Er det derimod overlagt mord, skal han lide døden, også selv om han søger beskyttelse ved Herrens alter.

¹⁵ Enhver, der angriber sin far eller mor, skal lide døden.

¹⁶ Enhver, der kidnapper en anden, skal dø, uanset om han har solgt sit offer eller beholdt ham.

¹⁷ Enhver, der forbander sin far eller mor, skal lide døden.

¹⁸ Hvis to mænd kommer op at slås, og den ene rammer den anden med en sten eller med en knytnæve og kvæster ham, så han må holde sengen, ¹⁹ og hvis det ikke er værre, end at han kan gå omkring, om nødvendigt støttet til sin stok, så skal gerningsmanden ikke straffes ud over at betale for offerets tabte arbejdsfortjeneste og i øvrigt afholde udgifterne til medicin og lægehjælp.

²⁰ Hvis en mand slår sin mandlige eller kvindelige slave så hårdt med en kæp, at vedkommende dør, skal han straffes. ²¹ Men hvis slaven kommer sig efter en dag eller to, skal slavens herre ikke straffes, for den tabte arbejdsfortjeneste er straf i sig selv.

²² Hvis to mænd under et slagsmål kommer til at støde til en gravid kvinde, så barnet bliver født, men der ellers ikke sker noget, skal den skyldige betale erstatning, efter hvad kvindens mand forlanger, og domstolene kan godkende.

²³ Hvis en person gør en anden fortræd, skal han straffes i forhold til den skade, han har forvoldt: liv for liv, ²⁴ øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, ²⁵ brandsår for brandsår, læsion for læsion, skramme for skramme.

²⁶ Hvis en mand slår sin mandlige eller kvindelige slave i øjet, så øjet bliver ødelagt, skal han frigive slaven som erstatning for øjet. ²⁷ Hvis en mand slår en tand ud på sin mandlige eller kvindelige slave, skal han frigive slaven som erstatning for tanden.

²⁸ Hvis en tyr stanger en mand eller kvinde ihjel, skal den stenes, og dens kød må ikke spises, men tyrens ejer skal ikke straffes for ulykken. ²⁹ Men hvis den samme tyr tidligere har stanget nogen, og ejeren er blevet advaret, men ikke har taget nogen forholdsregler, og den så stanger nogen ihjel, skal den stenes og ejeren skal lide døden. ³⁰ Dog kan han beholde livet, hvis den dødes slægtninge vil gå med til at acceptere en løsesum som erstatning.

³¹ Samme lov gælder, hvis tyren stanger en dreng eller en pige, ³² men hvis den stanger en mandlig eller kvindelig slave, skal slavens herre have en erstatning på 30 sølvstykker, og tyren skal stenes.

³³ Hvis en mand tager dækslet af en cisterne eller graver en brønd og ikke dækker hullet til, og en ko eller et æsel falder i brønden, ³⁴ skal han betale fuld erstatning for det døde dyr, men så tilhører det også ham.

³⁵ Hvis en mands tyr stanger en anden mands tyr ihjel, skal de to ejere sælge den levende tyr og dele pengene imellem sig, og de skal også deles om den døde tyr. ³⁶ Men hvis det er kendt, at tyren før har villet stange, og ejeren ikke har taget nogen forholdsregler, skal han betale fuld erstatning for den døde tyr, som så bliver hans ejendom.

Tyveri, ansvar og skadeserstatninger

22 ^1-3 Hvis en mand stjæler et får eller en ko og så slagter dyret og sælger kødet, skal han betale fem køer i erstatning for den stjålne ko, og fire får i erstatning for et stjålet får.^[n] Men hvis det stjålne dyr findes levende i hans besiddelse, kan han nøjes med at erstatte det med to dyr for ét, hvad enten det drejer sig om en ko, et æsel, eller et får. Tyven skal betale fuld erstatning for det stjålne, og kan han ikke det, skal han sælges som slave for at kunne betale sin gæld. Hvis en tyv bliver taget på fersk gerning, mens han bryder ind i et hus om natten og bliver slået ihjel, skal den, der slog ham ihjel, ikke dømmes skyldig for drabet. Sker det derimod ved højlys dag, skal drabet regnes for mord og den skyldige dømmes. ⁴ Hvis en mand lader sine husdyr græsse uden at passe på dem, så de går ind i en anden mands vingård eller på hans kornmark, skal han med det bedste af sin egen avl betale en erstatning, der svarer til den skade, dyrene har forvoldt.

⁵ Hvis en mand brænder stubbe og halm af på sin høstede mark uden at passe på, så ilden breder sig via tjørnekrattet i hegnet og brænder naboens korn eller neg, eller hele hans mark svides af, så skal den, der antændte ilden, betale erstatning for den ødelagte afgrøde.

⁶ Hvis en mand overlader penge eller anden ejendom i en vens varetægt, og det stjæles fra vennens hus, skal tyven betale dobbelt erstatning, hvis man får fat i ham. ⁷ Kan man ikke finde ham, skal den mand, som fik værdierne overdraget, træde frem for Gud^[o] og aflægge ed, så det kan afgøres, om det er ham, der har forgrebet sig på sin vens ejendom.

⁸ I tilfælde af at en mand mister sine husdyr, sit tøj eller anden ejendom og påstår at have fundet det tabte hos en anden, der imidlertid nægter at have stjålet det, skal begge parter træde frem for Gud^[p] og aflægge ed, for at det kan afgøres, hvem der er skyldig, og den skyldige skal så betale dobbelt så meget tilbage, som han tog.

⁹ Hvis en mand beder en ven om at passe et af sine husdyr, og dyret dør, forsvinder eller kommer til skade, uden at der er vidner på det, ¹⁰ skal vennen ind for Herren sværge på, at han er uskyldig. Så skal dyrets ejer acceptere sin vens ord, og vennen er fritaget for at skulle betale erstatning. ¹¹ Men hvis det viser sig, at han har stjålet det fra sin ven, skal han betale ejeren fuld erstatning. ¹² Hvis dyret derimod er blevet dræbt af vilde dyr, skal han bringe resterne af dyret som bevis herpå, og da skal han ikke afkræves erstatning.

¹³ Hvis en mand låner et dyr af en ven, og dyret dør eller kommer alvorligt til skade, uden at ejeren er til stede, da skal den, der lånte dyret, betale fuld erstatning. ¹⁴ Men hvis ejeren er til stede, skal der ikke betales erstatning. I tilfælde af at dyret er lejet, skal der heller ikke betales erstatning, for låneren er beskyttet under lejeaftalen og har allerede betalt sin leje.

Socialt ansvar

¹⁵ Hvis en mand forfører en pige, der er jomfru, men ikke forlovet med nogen, og han går i seng med hende, skal han betale brudeprisen og gifte sig med hende. ¹⁶ Hvis pigens far nægter at give sit samtykke til ægteskabet, skal manden alligevel betale et beløb, der svarer til brudeprisen for en jomfru.

¹⁷ En kvinde, der øver trolddom, skal lide døden.

¹⁸ Enhver, der har sex med et dyr, skal dø.

¹⁹ Døm til døden enhver, der ofrer til andre guder end Herren.

²⁰ I må ikke undertrykke eller forulempe en udlænding. Husk på, at I selv boede som udlændinge i Egypten.

²¹ Udnyt heller ikke enker eller forældreløse børn. ²² Gør I det, og de råber til mig om hjælp, vil jeg høre dem og straks gribe ind. ²³ Min vrede vil blusse op, og I skal blive tilintetgjort af fjendehære, så jeres koner bliver enker, og jeres børn bliver faderløse.

²⁴ Hvis I låner penge til en fattig nabo, må I ikke kræve renter, som andre pengeudlånere gør. ²⁵ Tager I hans kappe i pant, skal I aflevere den til ham igen inden aften, ²⁶ for den kappe er sandsynligvis det eneste, han har at tage over sig om natten. Det er den, han bruger som tæppe. Hvad skal han ellers varme sig med? Leverer I den ikke tilbage, og han råber til mig for at få hjælp, vil jeg høre ham og gribe ind, for jeg er en barmhjertig Gud.

²⁷ Du må ikke forbande din Gud eller dit folks ledere.

²⁸ Giv mig villigt offergaver af dit korn og din vin.

Hold ikke løsesummen for din førstefødte søn tilbage. ²⁹ Giv mig også de førstefødte af dine får og dit kvæg. Lad dem blive hos moderen i syv dage, men giv dem til mig på ugedagen efter fødslen.

³⁰ I skal være et helligt folk. Derfor må I ikke spise kød fra husdyr, som er blevet dræbt af rovdyr. Giv det i stedet til hundene.

Retfærdighed og upartisk vidneudsagn

23 Udspred ikke falske rygter. Giv ikke den skyldige medhold ved at give falske vidneudsagn. ² Lad dig ikke presse af mængden til at gøre uret. Når du er vidne i retten, så hold dig til sandheden, selv når det er upopulært. ³ Du må heller ikke tage den fattiges parti, blot fordi han er fattig.

⁴ Hvis din fjendes ko eller æsel er sluppet løs, og du opdager det, skal du aflevere dyret til dets ejermand. ⁵ Hvis du ser, at din fjendes æsel er faldet under sin byrde, må du ikke lade ham i stikken, men hjælpe ham med at læsse byrden af.

⁶ At en mand er fattig, giver dig ingen ret til at behandle ham uretfærdigt. ⁷ Hold dig fra falske anklager, og døm aldrig en uskyldig eller ærlig person til døden. Jeg vil ikke frikende den skyldige.

⁸ Tag ikke imod bestikkelse, for bestikkelse får folk til at lukke øjnene for sandheden og modvirker, at retfærdigheden kan ske fyldest.

⁹ Undertryk ikke de udlændinge, som bor iblandt jer. I ved, hvordan det føles at være fremmed i et land, for I var selv fremmede i Egypten.

Sabbatår og sabbatsdag

¹⁰ Du kan tilså dine marker og høste din afgrøde seks år i træk, ¹¹ men lad din jord ligge brak det syvende år, så de fattige i landet kan høste, hvad der kommer op af sig selv, og så de vilde dyr kan æde, hvad der bliver tilovers. Det samme gælder for dine vingårde og olivenlunde.

¹² Du kan arbejde i seks dage, men på den syvende dag skal du hvile, så dine okser og æsler kan komme til kræfter, og dine slaver og de fremmede kan få hvilet ud.

¹³ Vær omhyggelig med at gøre nøjagtig, som jeg har sagt. Tilbed aldrig andre guder, nævn end ikke deres navne.

De tre store højtider

¹⁴ Tre gange om året skal I fejre højtid for mig.

¹⁵ I skal fejre de usyrnede brøds højtid til den fastsatte tid i aviv måned, den måned, da I forlod Egypten. I syv dage skal I spise brød bagt uden surdej, sådan som jeg tidligere har befalet jer. Alle skal være med til at bringe mig et påskeoffer.

¹⁶ Dernæst er der festen for kornhøsten, hvor I skal bringe mig et takoffer fra markens første afgrøde.

Til sidst kommer festen for frugthøsten, efter at I har fået den sidste høst fra jeres marker og frugthaver i hus.

¹⁷ Disse tre gange om året skal alle mænd i Israel træde frem for mit ansigt, for jeg er jeres herre og jeres Gud.

¹⁸ I må ikke ofre blodet fra et slagtoffer sammen med syrnet brød, og fedtet fra et festoffer må ikke gemmes til næste morgen.

¹⁹ Bring det bedste af den første høstafgrøde som et takoffer til Herrens, jeres Guds, hus.

I må ikke koge et gedekid i dets mors mælk.

Løfter og yderligere instrukser

²⁰ Jeg vil sende min engel med jer, og han skal føre jer til det land, jeg har beredt for jer. Han vil gå foran jer og beskytte jer. ²¹ Hør godt efter, hvad han siger, og vær ikke ulydige imod ham, for han repræsenterer mig, og han vil ikke tolerere ulydighed. ²² Men hvis I omhyggeligt adlyder ham, så I følger mine instrukser, vil jeg altid være med jer i kampen mod jeres fjender. ²³ Han skal gå foran jer og føre jer til amoritternes, hittitternes, perizzitternes, kana’anæernes, hivvitternes og jebusitternes land. Og jeg vil udrydde disse folk, så I kan tage landet i besiddelse.

²⁴ I må under ingen omstændigheder tilbede disse folks guder eller ofre til dem eller overtage nogen af deres religiøse og kulturelle skikke, men I skal besejre dem og ødelægge deres afgudsstøtter. ²⁵ I skal udelukkende tilbede Herren, jeres Gud, så vil jeg give jer rigeligt med føde og vand og beskytte jer imod sygdom. ²⁶ Jeres kvinder vil alle kunne få børn, ingen vil abortere, og I vil alle få et godt og langt liv.

²⁷ Frygt og rædsel vil ramme de folk, hvis land I invaderer, så de flygter under jeres fremmarch. ²⁸ Jeg vil skabe panik iblandt dem og drive hivvitterne, kana’anæerne og hittitterne bort foran jer. ²⁹ Men jeg vil ikke udrydde dem alle af landet det første år, for så ville markerne komme til at ligge brak, og de vilde dyr ville tage overhånd. ³⁰ Jeg vil derimod drive dem ud lidt ad gangen, indtil jeres befolkningstal er stort nok til, at I kan overtage landet. ³¹ Jeg vil lade landets grænser strække sig fra Det Røde Hav til Middelhavet og fra ørkenen mod syd til Eufratfloden^[q] mod nord. Jeg vil overgive folkene, der bor i landet, i jeres hænder, og I skal drive dem på flugt foran jer. ³² I må ikke lave fredsaftaler med dem eller have noget som helst med deres guder at gøre. ³³ De må ikke blive boende iblandt jer, for så vil de friste jer til at synde imod mig ved at tilbede deres guder.”

Pagten med Israels folk besegles

24 Herren sagde til Moses: „Kom op til mig sammen med Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere. De skal tilbede mig på afstand, ² og ingen må komme mig nær undtagen dig, Moses. Ingen af folket må komme op på bjerget overhovedet.”

³ Da Moses havde oplyst hele Israels folk om alle de befalinger og forordninger, som Herren havde givet ham, svarede de enstemmigt: „Vi vil adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”

⁴ Moses havde skrevet alle instruktionerne ned, og tidligt næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste 12 sten rundt om det, én for hver af Israels 12 stammer. ⁵ Så satte han nogle af de unge mænd til at samle brænde og slagte unge tyre som brændofre og takofre til Herren. ⁶ Og han tog halvdelen af blodet fra dyrene og hældte det i offerskålene. Den anden halvdel stænkede han på alteret. ⁷ Så tog han pagtsbogen og læste den op for folket. Og folket gentog: „Vi lover at adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”

⁸ Moses tog da blodet fra offerskålene og stænkede det ud over folket. „Det her er pagtsblodet,” sagde han. „Det blod besegler den pagt, som Herren har oprettet med jer ved at give jer alle disse instruktioner.”

Moses og Herrens herlighed på bjergets top

⁹ Derefter gik Moses, Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere op på bjerget. ¹⁰ Der så de Israels Gud, og under hans fødder var der noget, der lignede en belægning af safirer, så klar som himlen. ¹¹ Men selv om folkets ledere så Gud, udryddede han dem ikke. De spiste og drak i Herrens nærvær.

¹² Herren sagde til Moses: „Kom højere op på bjerget, kom op til mig og vent. Så vil jeg give dig de befalinger, jeg har nedskrevet på stentavler, og som du skal lære folket at adlyde.” ¹³ Så gik Moses sammen med sin medhjælper Josva højere op ad Guds bjerg. ¹⁴ Forinden havde han sagt til Israels ledere: „Bliv her og vent på os, til vi kommer tilbage. Hvis der opstår problemer, mens jeg er væk, kan I rådføre jer med Aron og Hur, som er her sammen med jer.”

¹⁵ Da Moses og Josva var på vej op ad bjerget, sænkede en sky sig over bjergets top. ¹⁶ Herrens herlighed hvilede over Sinaibjerget, og skyen dækkede det i seks dage. På den syvende dag kaldte Herren på Moses fra skyen. ¹⁷ Og israelitterne ved bjergets fod så et fantastisk syn: Herrens herlighed lignede et flammehav på bjergets top. ¹⁸ Moses gik nu alene endnu højere op og forsvandt ind i skyen. Og han var på bjerget i 40 dage.^[r]

Offergaver til Guds bolig

25 Herren sagde til Moses: ² „Sig til israelitterne, at de skal bringe mig en offergave, alt efter hvad enhver får på hjerte at give. ³ Du skal tage imod gaverne, som kan bestå af guld, sølv eller bronze, ⁴ blåt, violet eller purpurrødt garn, fintvævet linned, gedehår, ⁵ rødfarvede vædderskind, kraftigt læder,^[s] akacietræ, ⁶ olivenolie til lamperne, aromatiske stoffer til salveolien og til røgelsen, ⁷ onykssten eller andre ædelsten til at sætte på den hellige efod^[t] og på brystklædet. ^8-9 Jeg ønsker, at I skal bygge et helligt sted til mig, og det skal være min bolig iblandt jer. I skal bygge og indrette min bolig nøjagtigt efter den plan, jeg vil vise dig.

Pagtens ark

¹⁰ Lav en ark, en kasse af akacietræ, 112 cm^[u] lang, 67 cm bred og 67 cm høj. ¹¹ Belæg den med rent guld både indvendig og udvendig og lav en pynteliste af guld hele vejen rundt. ¹² Støb fire bæreringe af guld og fastgør dem ved kassens fire fødder, to på hver side. ¹³ Lav derefter to bærestænger af akacietræ belagt med guld, ¹⁴ og stik stængerne gennem ringene på siden af arken, så den kan bæres. ¹⁵ Bærestængerne må aldrig tages ud af ringene. ¹⁶ Når arken er færdig, skal I lægge de stentavler i den, som jeg vil give dig, og på hvilke de ti bud er skrevet.

¹⁷ Lav så et låg til arken, forsoningsstedet, af rent guld. Det skal være 112 cm langt og 67 cm bredt. ^18-19 Lav to keruber af udhamret guld og placer dem på hver sin ende af låget, så de går ud i ét med det. ²⁰ De to keruber skal vende ansigtet mod hinanden og se ned på forsoningsstedet, og deres vinger skal være udbredt over det. ²¹ Læg stentavlerne, som jeg vil give dig, i arken og placer låget ovenpå arken. ²² Det er der, over forsoningsstedet mellem keruberne, jeg vil mødes med dig og tale til dig og give dig alle de befalinger, som angår mit folk Israel.

Bordet til de hellige brød

²³ Lav derefter et bord af akacietræ, som skal være 90 cm langt, 45 cm bredt og 67 cm højt. ²⁴ Belæg det med rent guld og lav en pynteliste af guld hele vejen rundt. ²⁵ Sæt en kant så bred som en hånd hele vejen rundt om bordpladen, og sæt en liste af guld udenpå. ^26-27 Støb fire guldringe og fastgør ringene på benenes yderside oppe ved pladen. De er beregnet til bærestængerne. ²⁸ Lav to stænger af akacietræ belagt med guld. ²⁹ Lav derefter tallerkener og fade samt kander og skåle, der skal bruges til drikofferet. Lav det hele af guld. ³⁰ Og sørg for, at de hellige brød altid er lagt frem på bordet foran mig.

Guldlysestagen med de syv lamper

³¹ Lav dernæst en lysestage af rent, udhamret guld. Hele stagen og dekorationerne på den skal være lavet i ét stykke. Den skal have en fod, en stamme, lampeholdere og diverse blomsterudsmykninger. ^32-33 Fra stammen skal der udgå tre grene til hver side, og hver gren skal være dekoreret med tre mandelblomster. ^34-35 Stammen selv skal være dekoreret med fire mandelblomster med knopper og kronblade, en blomst i toppen og en blomst under hver af de tre sæt grene. ³⁶ Hele lysestagen med dekorationer, stamme og grene skal være lavet i ét stykke udhamret guld. ³⁷ Lav derefter syv lamper til lysestagen og placer dem, så de lyser fremefter. ³⁸ Lav ligeledes vægetænger og vægebakker^[v]af rent guld. ³⁹ Til lysestagen og dens nødvendige tilbehør skal du beregne 30 kilo^[w] rent guld. ⁴⁰ Vær omhyggelig med at lave det hele i overensstemmelse med den plan, jeg viser dig her på bjerget.

Den hellige bolig

26 Den hellige bolig^[x] skal have en teltdug lavet af ti stykker fintvævet linned med blå, violette og purpurrøde broderier på. Du skal få en dygtig tekstilkunstner til at lave billeder af keruber på dem. ² Alle de ti stykker skal have samme mål: 12,6 m i længden og 1,8 m i bredden. ³ Sy stykkerne sammen fem og fem langs siden, så der bliver to store stykker. ⁴ Lav derefter nogle løkker af blåt garn i kanten af den sidste bane på hvert af de to sammensyede stykker, så de kan hægtes sammen. ⁵ Der skal være 50 løkker på hvert stykke lige over for hinanden. ⁶ Lav dernæst 50 guldkroge, som skal sættes i de 50 par løkker. På den måde kan den hellige bolig dækkes af én inderteltdug.

^7-8 Yderteltdugen skal laves af gedehårstæpper. Der skal være 11 tæppebaner i alt, hver af dem 13,5 m i længden og 1,8 m i bredden. ⁹ Sy de fem tæppebaner sammen til ét stykke, og de seks til et andet stykke. Den sjette tæppebane skal ligge dobbelt over indgangen til boligen. ^10-11 Sæt derefter 50 løkker i hver af de yderste baner på de to store tæpper, så de kan hægtes sammen med 50 bronzehægter. På den måde bliver de to stykker sat sammen til ét. ¹² Yderteltdugen vil rage ud over inderteltet med en halv tæppebane ved bagsiden. ¹³ På de to langsider vil det yderste dække rage 45 cm ud over det inderste.

¹⁴ Dernæst skal du lave endnu to lag som yderligere tagbeklædning, det nederste af rødfarvede vædderskind og det øverste af kraftigt læder.

¹⁵ Boligens vægge skal bestå af akacietræsmoduler. ¹⁶ Hvert modul skal være 4,5 m højt og 67 cm bredt ¹⁷ og have en tap ved hver side forneden til at samle modulerne med. Sådan skal alle panelerne laves. ¹⁸ Lav 20 moduler til boligens sydside ¹⁹ og 40 sokler af sølv, to sokler under hvert modul. ²⁰ Nordsiden skal også bestå af 20 moduler ²¹ med tilsvarende 40 sokler af sølv, to sokler under hvert modul. ²² Vestsiden skal have seks almindelige moduler ²³ og to smallere moduler i hvert hjørne. ²⁴ Hjørnemodulerne skal kunne samles ved hjælp af beslag forneden og en ring foroven. ²⁵ Det vil sige, at der i vestsiden af boligen er otte moduler og 16 sokler af sølv, to sokler under hvert modul.

^26-27 Lav derefter 15 tværstænger af akacietræ til at sikre rækken af moduler, fem tværstænger til hver af boligens tre trævægge, både de to lange sidevægge og den kortere endevæg. ²⁸ De tværstænger som ligger i midten, halvvejs oppe ad væggen, skal gå i hele væggens længde. ²⁹ Belæg modulerne med guld og støb guldringe, som stængerne kan sidde fast i. Belæg ligeledes tværstængerne med guld. ³⁰ Rejs boligen på den måde, jeg har vist dig her på bjerget.

³¹ Til boligens indre skal du lave et forhæng af fintvævet linned, og du skal få en dygtig tekstilkunstner til at brodere keruber på forhænget med blåt, violet og purpurrødt garn. ³² Lav så fire akaciestolper belagt med guld og med kroge øverst oppe af guld. Stolperne skal stå inde i boligen på fire sokler af sølv. ³³ Forhænget skal så hænge i guldkrogene på stolperne. Bag forhænget skal du stille arken med stentavlerne, hvorpå Guds bud er skrevet. Forhænget skal således adskille det hellige, yderste rum i boligen, og det allerhelligste, inderste rum.

³⁴ Læg derefter forsoningslåget på plads oven på arken i det allerhelligste rum. ³⁵ Placer bordet og lysestagen på den anden side af forhænget i det hellige rum, bordet langs den nordlige væg og lysestagen ved den sydlige væg.

³⁶ Til at lave forhænget ved boligens indgang skal du bruge fintvævet linned og give en dygtig tekstilkunstner frie hænder til at udsmykke forhænget med blåt, violet og purpurrødt garn. ³⁷ Ved hjælp af guldkroge skal du hænge forhænget op på fem akaciestolper belagt med guld, og støb fem sokler af bronze til stolperne.

Brændofferalteret

27 Du skal bygge et alter af akacietræ med kvadratisk grundflade, 2,25 m langt, 2,25 m bredt og 1,35 m højt. ² Lav et horn i hvert af alterets fire hjørner, så de går ud i et med alteret og belæg det hele med bronze. ³ De nødvendige redskaber til brug ved alteret skal ligeledes laves af bronze: bakkerne til at fjerne asken i, diverse skovle, stænkeskåle, kødgafler og bakker til gløder. ⁴ Lav et bronzegitter med en ring i hvert hjørne ⁵ og placer gitteret under listen, så det når til midt på alteret. ^6-7 Lav derefter stænger af akacietræ belagt med bronze og stik stængerne gennem ringene på hver side af alteret, så alteret kan bæres. ⁸ Alteret skal laves som en hul trækasse, nøjagtig som jeg har vist dig på bjerget.

Forgården og indhegningen omkring den

^9-10 Rundt om boligen skal du lave en forgård, omgivet af en indhegning. Indhegningen skal laves af stolper og fintvævet linned. På sydsiden skal indhegningen bestå af et stykke stof på 45 meters længde. Det skal ved hjælp af sølvkroge hænges op på sølvstænger, der sidder fast på 20 bronzestolper, der hver står på en sokkel af bronze. ¹¹ Indhegningen på forgårdens nordside skal laves på samme måde og bestå af et stykke stof på 45 m, der ved hjælp af sølvkroge og sølvstænger er hængt op på 20 stolper med sokler af bronze. ¹² Indhegningen på forgårdens vestside skal være 22,5 m lang med ti stolper og ti sokler. ¹³ Forgårdens østside, hvor indgangen til boligen er, skal ligeledes være 22,5 m. ^14-15 På begge sider af indgangen skal der være et stykke indhegning på 6,75 m, hver med tre stolper og tre sokler.

¹⁶ Foran indgangen til forgården skal der hænges et 9 m langt stykke stof af fintvævet linned med broderier i blåt, violet og purpurrødt garn. Det skal hænges op på fire stolper med dertil hørende sokler. ¹⁷ Alle stolperne hele vejen rundt om forgården skal stå på bronzesokler og forbindes med sølvstænger, og stoffet til indhegningen skal hænges op på sølvstængerne med sølvkroge. ¹⁸ Forgårdens mål er altså 45 m i længden og 22,5 m i bredden. Stofindhegningen skal være 2,25 m i højden.

¹⁹ Samtlige redskaber, der bruges i arbejdet ved boligen, inklusive teltpløkkerne til boligen og indhegningen, skal være lavet af bronze.

Olie til lamperne

²⁰ Befal Israels folk at bringe ren olivenolie til lamperne på den syvarmede lysestage, så de kan blive ved at brænde. ²¹ Lysestagen skal stå udenfor forhænget til det allerhelligste rum, og Aron og hans sønner skal hver aften og morgen sørge for at gøre lamperne i stand, så de altid er tændt.^[y] Det skal være en vedvarende forordning blandt Israels folk fra slægt til slægt.

Præstedragten

28 Din bror Aron og hans sønner, Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar, skal have en anderledes opgave end de andre israelitter. De skal være præster og gøre tjeneste for mig. ² Lav en særlig dragt til Aron, som viser, at han er indviet til denne tjeneste, smukke klæder, som understreger den værdighed, som er forbundet med præstetjenesten. ³ Du skal forklare de folk, som jeg har givet særlige evner inden for design, at de skal skabe klæder, som vil fremhæve Arons særstilling som præst for mig. ⁴ De skal skabe følgende klædningsstykker: et brystklæde, en efod, en yderkjortel, en broderet inderkjortel, en turban og et livbånd. De skal ligeledes skabe specielle dragter til Arons sønner, som også skal tjene mig som præster. ⁵ Til fremstillingen af dragterne skal bruges fintvævet linned, broderet med guldtråd og blåt, violet og purpurrødt garn.

Efoden

⁶ Efoden skal laves af fintvævet linned, smukt broderet med guldtråd og blåt, violet og purpurrødt garn. ⁷ Den skal bestå af to stykker, et forstykke og et bagstykke, som skal forbindes med to remme, der går over skuldrene. ⁸ Der skal laves et livbånd af samme materialer; blåt, violet og purpurrødt garn på fintvævet linned med indlagt guldtråd, og det skal sys i et med efoden og gå rundt om livet. ⁹ Tag to onykssten og indgraver navnene på Israels 12 sønner på dem. ¹⁰ Der skal indgraveres seks navne i fødselsrækkefølge på hver sten. ¹¹ Når du indgraverer navnene, skal du bruge samme teknik, som når man indgraverer en signatur på et segl. Sæt derefter stenene i guldindfatninger ¹² og placer dem øverst på efodens remme, for at de kan repræsentere Israels 12 stammer, hvis navne Aron derved frembærer på sine skuldre som en påmindelse overfor Herren. ¹³ Lav så to guldspænder, der skal sidde foran på remmene, ¹⁴ og to kæder af rent, snoet guld, som skal fastgøres i de to guldspænder.

Brystklædet

¹⁵ Lav derefter et brystklæde til brug for præsten, når han skal afgøre Guds vilje i en sag. Det skal laves af en dygtig tekstilkunstner, og der skal bruges samme materialer, som blev brugt til efoden, blåt, violet og purpurrødt garn på fintvævet linned med indlagt guldtråd. ¹⁶ Brystklædet skal foldes dobbelt og være kvadratisk—et fingerspand^[z] på hver led. ¹⁷ Fastgør 12 ædelsten på det i fire rækker. Den øverste række skal bestå af en rubin, en topas og en smaragd, ¹⁸ den anden række af en granat, en safir og en månesten, ¹⁹ den tredje række af en opal, en agat og en ametyst, ²⁰ og den fjerde række af en krysolit, en onyks og en jaspis. De skal alle indfattes i guld. ²¹ Hver sten skal repræsentere en af Israels stammer, og hver stammes navn skal indgraveres på den respektive sten efter samme teknik, som når man laver segl.

²² Som før nævnt skal du lave to snoede kæder af rent guld. ²³ Lav nu to ringe af guld og fastgør ringene til de to øverste hjørner af brystklædet. ²⁴ Sæt den ene ende af de to guldkæder fast i de to guldringe på brystklædet, ²⁵ mens den anden ende af kæderne skal fastgøres til de to guldspænder foran på efodens to remme. ²⁶ Lav derpå to guldringe mere og fastgør dem på indersiden af brystklædets to nederste hjørner, der vender mod efoden. ²⁷ Lav to tilsvarende guldringe og sæt dem fast nederst på efodens to remme ved sømmen lige over livbåndet. ²⁸ Bind nu brystklædets nederste to ringe sammen med de to ringe på remmene over livbåndet ved hjælp af en violet snor, så brystklædet er bundet godt fast til efoden. ²⁹ Sådan skal Aron bære navnene på Israels 12 stammer på brystklædet over sit hjerte, når han går ind i boligens hellige rum for at minde Herren om hans folks ve og vel. ³⁰ I brystklædet, der er foldet dobbelt, skal du lægge Urim og Tummim, så de ligger på Arons hjerte, når han træder frem for Herren. Han skal altid bære brystklædet, når han forretter tjeneste, så han er parat til at afgøre, hvad Herrens vilje er for Israels folk.

Andre klædningsstykker vedrørende præstedragten

³¹ Yderkjortlen under efoden skal laves af blåt klæde, ³² med en åbning i midten til hovedet. Åbningen skal forstærkes med et vævet kantebånd, så den ikke bliver slidt i stykker. ^33-34 Til kjortlens nederste kant skal fastgøres granatæbler af blåt, violet og purpurrødt garn samt guldbjælder, så der sidder skiftevis et granatæble og en guldbjælde hele vejen rundt. ³⁵ Aron skal altid bære kjortlen, når han forretter tjeneste, så man kan høre, når han går rundt inde i helligdommen for at tjene Herren. Hvis ikke han gør det, skal han dø.

³⁶ Derefter skal du lave en plade af det fineste guld og lade den indgravere, som når man indgraverer segl. På guldpladen skal der stå: INDVIET TIL HERREN, ³⁷ og den skal fastgøres med et blåt bånd foran på Arons turban. ³⁸ Aron skal gå med den over sin pande, fordi han påtager sig ansvaret for enhver synd, som Israels folk måtte have begået i forbindelse med de ofre, de kommer med. Han skal altid bære pladen, når han forretter tjeneste, for at Herren kan acceptere deres ofre.

³⁹ Lav Arons inderkjortel af fintvævet linned, og lav hans turban af samme stof. Bæltet skal være broderet af en dygtig tekstilkunstner.

⁴⁰ Lav på samme måde dragter, bælter og hovedbeklædning til Arons sønner, så deres dragter indgyder ære og respekt. ⁴¹ Giv Aron og hans sønner dragterne på og indvi dem til tjeneste ved at salve deres hoveder med olivenolie. Derved ordinerer du dem til at være mine præster. ⁴² Lav også underbenklæder af linned, som de skal have på inderst under præstedragten. Underbenklæderne skal gå fra taljen og et stykke ned på låret. ⁴³ Aron og hans sønner skal have benklæderne på under inderkjortlen, når som helst de færdes i åbenbaringsteltet^[aa] eller nærmer sig alteret^[ab] under tjenesten i det hellige rum, for at de ikke skal pådrage sig skyld og dø. Denne forordning skal altid gælde for Aron og hans efterkommere, der skal tjene som præster.