Bible in 90 Days
12 og holde sig borte indtil aften. Først ved solnedgang, og efter at han har badet, kan han vende tilbage. 13 Når du skal forrette din nødtørft, må du gå uden for lejren på et afsides sted. 14 Gå altid med en teltpløk som en del af dit udstyr, og brug den til at grave et hul, hvor du kan forrette din nødtørft. Derefter skal du dække hullet til igen. 15 Lejren skal være et helligt sted, for Herren er iblandt jer for at beskytte jer og give jer sejr over jeres fjender, og I må ikke krænke ham ved anstødelig opførsel, hvis I vil gøre jer håb om, at han vil være med jer.
16 Hvis en slave flygter fra sin herre og søger tilflugt i jeres land, må I ikke tvinge ham til at vende tilbage. 17 Lad ham bo i den by, han selv vælger. I må heller ikke udnytte ham.
18-19 Religiøs prostitution er forbudt i Israel. Ingen, hverken mænd eller kvinder, må leve som prostitueret, og indtægter erhvervet ved prostitution må ikke bringes som løfteoffer til Herrens helligdom. Herren afskyr den slags.
20 I må ikke kræve renter af lån, I yder til jeres landsmænd, hvad enten lånet består i penge, mad eller andet. 21 Af en udlænding må I kræve rente, men ikke af en israelit. Hvis I kræver rente af en landsmand, vil Herren ikke velsigne jer i det land, I skal over og tage i besiddelse.
22 Når I aflægger et løfte til Herren, jeres Gud, skal I hurtigst muligt indfri løftet. Gør I ikke det, vil Herren kræve jer til regnskab for jeres synd. 23 Vær forsigtige med at aflægge et løfte, så I ikke risikerer at pådrage jer skyld, hvis I ikke kan overholde det. 24 Men når I først af egen fri vilje har aflagt et løfte til Herren, må I sørge for at indfri det.
25 Når jeres vej fører jer gennem en andens vingård, må I spise jer mæt i druerne, men I må ikke tage nogen med jer. 26 Det samme gælder, når I på jeres vej kommer gennem en andens kornmark: I må spise de aks, I plukker, men I må ikke bruge segl og heller ikke tage noget med jer.
24 Hvis en mand gifter sig, og hvis hans kone senere falder i unåde hos ham, fordi han opdager, at hun har gjort noget usømmeligt, kan han give hende et skilsmissebrev og derefter sende hende bort. 2 Hvis hun gifter sig igen, 3 og den anden mand også sender hende væk, eller han dør, 4 kan den første mand ikke gifte sig med hende igen, for hun er blevet uren, ja, det ville være afskyeligt i Herrens øjne og bringe skyld over det land, han vil give jer i eje.
5 En nygift mand må ikke indkaldes til krigstjeneste eller pålægges andre offentlige forpligtelser. Det første år skal han have lov til at blive hjemme og glæde sig sammen med sin kone.
6 Det er ulovligt at tage et redskab[a] i pant, som ejeren har brug for til den daglige madlavning.
7 Hvis nogen kidnapper en landsmand og sælger ham eller på anden måde udnytter ham, skal kidnapperen dø, for at det onde kan udryddes fra jeres midte.
8 I tilfælde af smitsomme hudsygdomme skal I nøje følge de instrukser, præsterne giver. Jeg har jo givet dem reglerne, for at de skal følges. 9 Glem ikke, hvad Herren gjorde imod Mirjam på vej fra Egypten.
10 Hvis I har udlånt noget til en anden, må I ikke gå ind i hans hus for at hente et pant. 11 Vent udenfor, til han kommer ud med det, han vil give i pant. 12-13 Hvis manden er fattig og kun har sit overtøj at give i pant, må I ikke beholde det natten over, men I skal returnere det senest ved solnedgang, så han kan holde varmen om natten og velsigne jer for jeres godhed. På den måde gør I det, som er rigtigt i Herrens øjne.
14-15 I må ikke udnytte en fattig daglejer, hvad enten han er en landsmand eller en fremmed, der bor iblandt jer. Betal ham hans dagløn hver dag ved solnedgang, for han er fattig og har brug for pengene straks. Gør I ikke det, vil Herren høre hans beklagelser og kræve jer til regnskab for jeres synd.
16 Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse.
17 I skal behandle fremmede og forældreløse retfærdigt, og I må ikke tage en enkes tøj i pant for, hvad hun skylder jer. 18 Husk på, at I selv var fremmede og hjælpeløse i Egypten, dengang Herren, jeres Gud, befriede jer. Det er baggrunden for denne befaling. 19 Hvis I under høstarbejdet overser et neg på marken, skal I lade det ligge, så den fremmede, enken eller den forældreløse kan samle det op. Så vil Herren velsigne jer i jeres arbejde. 20 Og når I har høstet jeres oliven ved at slå på træets grene, må I ikke gå grenene efter, men skal efterlade resten til den fremmede, enken og den forældreløse. 21 Det samme gælder under vinhøsten: Gå ikke rankerne efter, men efterlad de sidste druer til dem, der ikke selv har marker. 22 Husk på, at I selv engang var slaver i Egypten og intet ejede.
25 1-2 Hvis en mand kendes skyldig for retten og idømmes pryglestraf, skal dommeren befale manden at lægge sig ned på maven og modtage sin tilmålte straf, mens alle ser på det, 3 dog højst 40 slag, for at manden ikke skal blive totalt ydmyget.
4 I må ikke binde munden til på en okse, mens den tærsker korn.[b]
5 Hvis to brødre bor i nærheden af hinanden, og den ene dør, uden at hans kone har født ham en søn, må hans enke ikke gifte sig uden for slægten. Broderen skal tage hende til kone. 6 Hvis kvinden da bliver gravid og føder en søn, skal denne søn regnes for søn af den afdøde bror, for at dennes slægt kan fortsætte. 7 Men hvis den afdødes bror nægter at gifte sig med enken, skal hun gå til byens ledere og sige: ‚Min svoger vil ikke gifte sig med mig. Derved nægter han at føre sin afdøde brors slægt videre.’ 8 Da skal byens ledere sende bud efter manden og drøfte sagen med ham, og hvis han stadig nægter at gifte sig med hende, 9 skal hans svigerinde for øjnene af byrådet gå hen til ham, trække hans sandal af og spytte ham i ansigtet med ordene: ‚Sådan går det den, der nægter at skaffe sin bror efterkommere!’ 10 Fra da af skal mandens slægt kaldes ‚dem med de bare fødder’.
11 Hvis to mænd er i slagsmål, og den enes kone kommer sin mand til hjælp ved at gribe fat i den anden mands kønsdele, 12 må I ikke vise barmhjertighed, men hugge hendes hånd af.
13-15 Når I køber og sælger, skal I bruge korrekt mål og vægt, hvis I vil gøre jer håb om et langt og godt liv i det land, Herren vil give jer, 16 for Herren afskyr enhver, der snyder.
Amalekitterne
17 Glem ikke, hvad amalekitterne gjorde imod jer, da I kom fra Egypten. 18 Husk på, hvordan de overfaldt jer undervejs og brutalt og uden gudsfrygt huggede alle dem ned, der var kommet bagud af udmattelse. 19 Når I har bosat jer i det land, Herren har givet jer til arvelod, og når de omliggende lande ikke længere udgør en trussel, skal I huske at udrydde amalekitterne fuldstændigt.
Høstofre og tiende
26 Når I har taget det land i besiddelse, som Herren har lovet jer, og er begyndt at dyrke jorden, 2-3 skal I hver især bringe den første del af hvert års høst i en kurv til præsten, der gør tjeneste i Herrens helligdom, og sige til ham: ‚Denne gave er min påskønnelse af, at Herren har ført os til det land, han lovede vores forfædre.’ 4 Præsten skal modtage din kurv og sætte den ned foran Herrens alter. 5 Du skal give udtryk for din taknemmelighed til Herren ved at sige: ‚Jeg nedstammer fra en omvandrende aramæer, der med sin familie søgte tilflugt i Egypten. De var kun få dengang, men mens de boede som fremmede i landet, blev de til et stort og mægtigt folk. 6 Egypterne gjorde os til slaver og mishandlede os, 7 men vi råbte til dig, vores fædres Gud, og du hørte os og så vores lidelse og elendighed. 8 Da greb du ind og sendte frygtelige plager over Egypten, og du førte os ud med magt og vælde 9 og førte os til dette land, som „flyder med mælk og honning”. 10 Derfor kommer jeg nu til dig, Herre, med noget af den første høst fra den jord, du har givet mig.’ Efter denne bøn skal kurven stilles ned for Herrens ansigt, og du skal tilbede ham. 11 Du og din familie skal glæde jer sammen med levitterne og de fremmede, der bor i landet, mens I nyder frugten af den velsignelse, Herren har givet jer.
12 Hvert tredje år skal I tage en tiendedel af jeres afgrøder og give den til levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse, så de kan spise sig mætte. 13 Når det er gjort, skal I bede følgende bøn til Herren, jeres Gud: ‚Nu har jeg givet den del, som er helliget dig, til de trængende, sådan som du har befalet. Jeg har ikke glemt eller overtrådt nogen af dine befalinger. 14 Jeg har ikke rørt ved tienden, mens jeg var i sorg eller var uren. Jeg har heller ikke ofret noget til de døde, men jeg har adlydt Herren, min Gud, og gjort, hvad han har befalet mig. 15 Se derfor i nåde til os fra din hellige bolig i Himlen. Velsign dit folk og det land, du har givet os, et land, der „flyder med mælk og honning”, sådan som du lovede vores forfædre.’
Påmindelse om pagten mellem Herren og hans folk
16 Herren, jeres Gud, pålægger jer i dag at adlyde hans love og bestemmelser af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl. 17 I har i dag bekræftet jeres pagt med Herren. Det betyder, at han vil være jeres Gud, og at I vil holde jer til hans veje, lytte til hans røst og følge hans love og forskrifter. 18 Det betyder, at I vil være hans ejendomsfolk, som han har udvalgt, og at I derfor vil overholde alle hans befalinger. 19 Gør I det, vil han gøre jer til en mægtig nation, større end nogen anden nation, han har skabt, så I kan bringe ham ære og lovsang og være et helligt folk, indviet til Herren, sådan som han har sagt.”
Alteret og stenene med pagtens bud på Ebals bjerg
27 Moses stod sammen med Israels ledere og sagde til folket:
„Husk at adlyde alle de befalinger, jeg pålægger jer i dag. 2-4 Når I går over Jordanfloden og kommer ind i det land, Herren, jeres Gud, har lovet jer, et land, der ‚flyder med mælk og honning’, skal I tage nogle store sten fra floden og senere stille dem op på Ebals bjerg. Stenene skal I stryge over med kalk, og I skal skrive Herrens love i kalken. 5-7 Samtidig skal I bygge et alter af utilhugne kampesten og ofre brændofre og takofre til Herren, og I skal feste og glæde jer for hans ansigt. 8 Glem ikke at skrive de her love på de kalkede sten med tydelig skrift.”
9 Derefter sagde Moses på præsternes vegne til hele folket: „Hør efter, Israels folk! I dag er pagten mellem jer og Herren, jeres Gud, blevet bekræftet. 10 Adlyd nu alle hans befalinger, som jeg har givet jer.”
Dramaet på Ebals og Garizims bjergsider
11 Samme dag sagde Moses til folket: 12 „Når I er kommet over på den anden side af Jordanfloden, skal Simeons, Levis, Judas, Issakars, Josefs og Benjamins stammer stille sig op på Garizims bjergside som tegn på, at Herren vil velsigne dem, der holder sig pagten for øje, 13 mens Rubens, Gads, Ashers, Zebulons, Dans og Naftalis stammer skal stille sig op på Ebals bjergside som tegn på, at Herren vil dømme dem, der vender ryggen til pagten.[c] 14 Levitterne[d] skal så med høj røst erklære over for hele Israels folk:
15 ‚Herren afskyr afgudsdyrkelse, og han vil dømme enhver, der laver støbte eller udskårne afgudsbilleder og i al hemmelighed stiller dette menneskeværk op!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
16 ‚Guds dom over enhver, der ringeagter sin far eller mor!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
17 ‚Guds dom over enhver, der flytter markskellet mellem sin og sin nabos jord!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
18 ‚Guds dom over enhver, der leder den blinde vild!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
19 ‚Guds dom over enhver, der behandler de fremmede, enkerne eller de forældreløse uretfærdigt!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
20 ‚Guds dom over enhver, der står i forhold til sin fars kone!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
21 ‚Guds dom over enhver, der har seksuel omgang med dyr!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
22 ‚Guds dom over enhver, der står i forhold til sin søster eller halvsøster!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
23 ‚Guds dom over enhver, der står i forhold til sin svigermor!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
24 ‚Guds dom over enhver, der med overlæg slår et andet menneske ihjel!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
25 ‚Guds dom over enhver, der tager imod betaling for at slå et andet menneske ihjel!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
26 ‚Guds dom over enhver, der ikke holder fast ved og handler efter ordene i denne lovbog!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’ ”
Velsignelsen ved lydighed
28 1-2 Moses fortsatte: „Men hvis I omhyggeligt adlyder de befalinger fra Herren, som jeg pålægger jer i dag, vil han gøre jer større og mægtigere end noget andet folk på jorden, og følgende velsignelser vil følge jer:
3 Herren vil velsigne jeres byer og marker.
4 Herren vil velsigne jer med mange børn, en stor høst og med meget afkom fra både hornkvæg og småkvæg.
5 Herren vil velsigne jer med korn i overflod og fyldte dejtrug.
6 Herren vil velsigne jer ude og inde, overalt hvor I går.
7 Når fjenderne angriber, vil Herren slå dem på flugt. De angriber i samlet flok, men flygter i alle retninger.
8 Herren vil velsigne jer i jeres arbejde og fylde jeres lader med korn. Han vil velsigne jer i det land, han giver jer.
9 Hvis I adlyder Herren, jeres Gud, og gør, hvad han har befalet, vil han gøre jer til sit hellige folk, sådan som han har lovet. 10 Da skal alle jordens folk få at se, at I er Herrens udvalgte folk, og de vil betragte jer med ærefrygt.
11 Herren vil velsigne jer på alle måder i landet, som han lovede jeres forfædre, med mange børn, med rekordhøst og meget kvæg. 12 Han vil åbne for himlens sluser, så landet får regn i rette tid. Han vil velsigne jer i alt, hvad I tager jer for, så I kan låne ud til andre og ikke selv har brug for at låne af nogen. 13 Hvis I blot vil høre og adlyde de befalinger fra Herren, som jeg pålægger jer i dag, vil Herren give jer fremgang og gøre jer til hoved i stedet for hale. 14 Men betingelsen er, at I aldrig vender jer fra de love, jeg pålægger jer i dag, og dyrker andre guder.
Forbandelsen ved ulydighed
15 Men hvis I ikke vil lytte til Herren, jeres Gud, og adlyde de befalinger, jeg pålægger jer i dag, vil følgende forbandelser ramme jer:
16 Herren vil forbande jeres byer og marker.
17 Herren vil forbande jeres kornmarker og jeres dejtrug.
18 Herren vil forbande jer med barnløshed, med dårlig høst og mangel på afkom fra jeres hornkvæg og småkvæg.
19 Herren vil forbande jer ude og inde, overalt hvor I går.
20 Hvis I handler ondt og forkaster Herren, vil han sende sin dom over jer i form af ulykke og forvirring, så I oplever problemer i alt, hvad I tager jer for. Det vil gå ned ad bakke for jer, indtil undergangen kommer over jer. 21 Herren vil sende sygdomsepidemier iblandt jer, indtil I bukker under i det land, I skal over og tage i besiddelse. 22 Herren vil ramme jer med smitsomme sygdomme, med feber og betændelse, med brændende hede og svidende tørke, med skimmel og meldug. De her forbandelser vil følge jer livet igennem. 23 Solen vil brænde fra en skyfri himmel, så jorden under jer bliver hård som jern. 24 I stedet for regn sender Herren sandstorme fra himlen, indtil landet ligger øde, og I er tilintetgjort.
25 Herren vil give jeres fjender sejr over jer. I går i kamp i samlet flok, men må flygte i alle retninger. Nationerne omkring jer vil ynkes, når de hører om jeres sørgelige skæbne. 26 Jeres lig vil blive føde for grådige gribbe og vilde dyr, og ingen vil jage dem bort.
27 Herren vil ramme jer med de plager, han sendte over egypterne, med bylder og sår, med udslæt og kløe, som ikke kan helbredes af nogen kur. 28 Han rammer jer med sindssyge, blindhed og febervildelse, 29 så I ved højlys dag må famle jer frem. Intet vil lykkes for jer. I vil blive overfaldet og undertrykt dagen lang uden håb om hjælp.
30 En forlovet mand må se sin kæreste blive voldtaget. Én bygger sig et hus, men kommer aldrig til at bo i det. Én planter sig en vingård, men får aldrig plukket dens druer. 31 Jeres køer vil blive slagtet for øjnene af jer, uden at I får del i kødet. Jeres æsler vil blive drevet bort for aldrig at vende tilbage igen. Jeres får og geder vil blive fjernet af jeres fjender, mens I ser hjælpeløst til. 32 Jeres sønner og døtre vil blive pågrebet for øjnene af jer og ført bort som slaver. Jeres hjerte vil blive knust af sorg og længsel efter dem, men I kan intet stille op. 33 Et fremmed folk, I ikke kender, vil spise de afgrøder, I har arbejdet så hårdt for at få. Dagen lang bliver I offer for vold og undertrykkelse, 34 jeres lidelser øges, indtil I går amok. 35 Herren vil ramme jeres ben med smertende, uhelbredelige sår, bylder vil dække jer fra top til tå.
36 Herren vil tage jer og den konge, I har indsat over jer, og føre jer i landflygtighed blandt et folk, hverken I eller jeres forfædre før har kendt. Dér vil I komme til at dyrke fremmede guder af træ og sten. 37 De folk, I kommer til at bo iblandt, vil chokeres og ynkes over jeres grusomme skæbne. I bliver et spottende mundheld for de folkeslag, Herren spreder jer iblandt.
38 I vil så meget korn, men kun høste en smule, for græshopper vil æde det meste. 39 I vil plante vingårde og passe vinrankerne, men druerne vil blive ædt af orm, så der intet bliver at lave vin af. 40 I vil plante olivenlunde, men frugterne falder af før tiden, så der intet bliver at lave olie af. 41 I vil få sønner og døtre, men de vil blive bortført som slaver. 42 Insekter vil hærge landet, så jeres træer og afgrøder går til grunde. 43 De fremmede iblandt jer vil sidde højt på strå, mens I selv synker ned i skidtet. 44 De vil låne ud til jer, uden at I kan give noget tilbage. De vil blive hoved, og I vil blive hale.
45-46 Alle de her plager vil ramme jer og forfølge jer, indtil I er udryddet. Det skal være en stadig advarsel for jer og jeres efterkommere, hvis I ikke vil adlyde Herren, jeres Gud, og gøre, som han har befalet. 47 Det sker, hvis et liv i overflod får jer til at holde op med at tjene Herren, jeres Gud, med glæde og lovsang i hjertet. 48 Herren vil da udlevere jer til jeres fjender, så I kommer til at tjene dem som slaver. I vil miste alt og bære åg på nakken. I vil opleve mangel på mad og drikke og tøj, ja, alle de daglige fornødenheder.
49-50 Herren vil kalde på et folk i det fjerne, et brutalt og hensynsløst folk, hvis sprog I ikke forstår. De vil angribe jer som ørnen, der slår ned på sit bytte, 51 og ødelægge jeres ungkvæg og afgrøder, så der hverken er korn, vin, olivenolie, kalve, gedekid eller lam tilbage. 52 De vil belejre jeres byer og vælte de høje mure, I har sat jeres lid til. 53 Under den frygtelige belejring vil I være tvunget til at spise kødet af jeres egne sønner og døtre. 54-55 Selv den ædleste mand iblandt jer vil blive så desperat, at han spiser nogle af sine egne børn af mangel på mad, ja, han nægter endog at dele med sin bror, sin kone og sine øvrige børn. 56-57 Selv den mest velhavende kvinde, så fornem, at hun aldrig behøver at gå på sine ben, vil gøre det samme: Under den frygtelige belejring vil hun blive så desperat, at hun i al hemmelighed spiser sit nyfødte barn og efterbyrden uden at dele med sin mand og sine børn.
58 Hvis I nægter at adlyde de love, som er optegnet i denne bog, og derved undlader at vise ærefrygt for Herrens herlige og frygtindgydende navn, 59-60 vil han sende uhelbredelige sygdomme over jer og jeres børn, ja, han vil ramme jer med de samme plager, han sendte over Egypten, og som I frygtede så stærkt. 61 Ikke nok med det. Herren vil ramme jer med alskens plager og ulykker, med katastrofer, der ikke engang er nævnt i denne bog, indtil I er udryddet. 62 Kun en rest vil blive tilbage, skønt I før var talrige som himlens stjerner. Det bliver konsekvensen, hvis I ikke vil adlyde Herren, jeres Gud, 63 for i så fald er Herren lige så opsat på at straffe jer, som han var opsat på at velsigne jer med fremgang og tilvækst. Han viger ikke tilbage for at rykke jer op med rode fra det land, I nu skal over og tage i besiddelse. 64 Han vil sprede jer blandt alle jordens folk. Dér vil I komme til at dyrke andre folkeslags guder af træ og sten, guder, som hverken I eller jeres forfædre før har kendt. 65 I vil blive et rodløst og hvileløst folk. Herren vil slå jer med frygt, håbløshed og fortvivlelse. 66 Både dag og nat vil I frygte for at blive slået ihjel. Jeres liv vil hænge i en tynd tråd. 67 Om morgenen vil I ønske, det var aften, og om aftenen vil I ønske, det var morgen. Så frygtelig er den terror, der truer jer. 68 Da vil Herren sende jer tilbage til Egypten på skibe, en rejse jeg lovede, I aldrig mere skulle gøre, og dér vil I prøve at sælge jer selv som slaver til jeres fjender, men ingen vil være interesseret i at købe jer.”
69 Alle de her ord hører til den pagt, som Herren bad Moses slutte med israelitterne på Moabs sletter. Det er en tilføjelse til og fornyelse af pagten ved Horebs bjerg.
Opfordring til lydighed mod pagten
29 1-2 Moses fortsatte med at tale til folket: „I har hørt om de vældige undere og frygtelige plager, som Herren sendte over egypterkongen, hans tjenere og hele hans folk. 3 Men Herren har endnu ikke givet jer forstand til at fatte det, øjne til at se det eller ører til at høre det. 4 I 40 år har han ført jer gennem ørkenen, uden at jeres tøj og sko blev slidt op. 5 I fik hverken almindeligt brød eller vin og øl, men Herren sørgede for jeres behov for at lære jer at sætte jeres lid til ham som Herren, jeres Gud.
6 Da vi kom hertil, rykkede kong Sihon af Heshbon og kong Og af Bashan ud imod os, men vi tilintetgjorde dem 7 og overdrog deres land til Rubens og Gads stammer samt Manasses halve stamme. 8 Overhold derfor omhyggeligt pagtens betingelser, så I må få velsignelse og fremgang i alt, hvad I tager jer for. 9 I dag står I for Herrens ansigt sammen med jeres stammeoverhoveder og ledere på alle niveauer, 10 jeres koner og børn og de fremmede, som hugger brænde og henter vand for jer. 11 I står her for under ed at skulle tilslutte jer den pagt, som Herren i dag vil indgå med jer. 12 Gør I det, skal I være hans folk, og han vil være jeres Gud, sådan som han også lovede jeres forfædre Abraham, Isak og Jakob. 13-14 Denne pagt gælder ikke kun jer, som står her i dag, men også de kommende generationer i Israel.
Advarsel imod ulydighed mod pagten
15 I husker, hvordan det var at bo i Egypten, og I husker, hvordan vi passerede gennem andre folkeslags territorier, 16 og med jeres egne øjne så I deres afskyelige afgudsbilleder af træ, sten, sølv og guld. 17 Der må ikke være nogen iblandt jer, mand eller kvinde, slægt eller stamme, der vender sig fra Herren for at dyrke den slags fremmede guder. Der må ikke være nogen bitter rod, som vokser op og spreder gift omkring sig. 18 Skulle der findes nogen, som har hørt denne pagts ord og alligevel tror, at der ikke sker dem noget, hvis de gør oprør imod deres Gud, så vil Guds straf ramme både dem og andre omkring dem. 19-20 Herren vil ikke tilgive sådanne mennesker, men straffe dem hårdt, for han vil ikke dele jeres hengivenhed med andre guder. Hans vrede vil blusse op imod dem, og han vil ramme dem med alle de forbandelser, som er nævnt i denne bog, indtil de er udryddet og deres slægtsnavn glemt.
21 Hvis I bryder pagten med Herren, vil jeres efterkommere og de fremmede, der kommer langvejsfra, se følgerne af den katastrofe og de sygdomme, som Herren vil ramme landet med. 22 De vil se øde, svovlholdige saltsletter, en gold og uopdyrket brandtomt uden vegetation overhovedet, når Herren i sin voldsomme vrede har gjort landet så øde som Sodoma, Gomorra, Adma og Sebojim.
23 ‚Hvad skyldes Herrens voldsomme vrede imod det land?’ vil man spørge. 24 Svaret lyder: ‚Landets indbyggere brød deres pagt med Herren, deres fædres Gud, efter at han havde ført dem ud af Egypten. 25 De dyrkede fremmede guder, som de aldrig før havde kendt, og som Herren havde forbudt dem at dyrke. 26 Derfor blussede Herrens vrede op imod dem, så han ramte dem med alle de plager, der er nævnt i denne bog. 27 I sin store vrede rykkede Herren dem op med rode og smed dem bort, bort til det land, hvor de nu bor.’
28 Der findes hemmeligheder, som Herren ikke har åbenbaret for os. Men hvad han har åbenbaret, de ord, som er nedskrevet i denne lov, har vi pligt til at adlyde, både vi og vores børn.
Herren velsigner dem, der vender tilbage til ham
30 I har nu hørt velsignelsens og forbandelsens ord. Når I engang i fremtiden befinder jer blandt de nationer, som Herren til den tid har fordrevet jer til, vil I tænke på de her ord og grunde over dem. 2 Hvis I da vender jer til Herren, så I og jeres børn af hele jeres hjerte begynder at følge de befalinger, jeg i dag har pålagt jer, 3 vil Herren, jeres Gud, i sin barmhjertighed befri jer fra de fremmede nationers åg. 4 Om I så befinder jer i jordens fjerneste afkroge, vil han samle jer og føre jer 5 tilbage til det land, han gav jeres fædre. Han vil overdrage jer landet på ny, han vil velsigne jer og gøre jer endnu mægtigere end før. 6 Herren vil omskære hjerterne på jer og jeres efterkommere, så I kan elske ham af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl og få et godt liv.
7-8 Hvis I vender jer til Herren og adlyder de befalinger, jeg har pålagt jer i dag, vil han tage sin forbandelse fra jer og lade den ramme jeres fjender, der hader og forfølger jer. 9 Herren, jeres Gud, vil give jer lykke og fremgang i alt, hvad I tager jer for. Han vil give jer masser af kvæg, rekordhøst og mange børn, og han vil glæde sig over jer, som han glædede sig over jeres fædre. 10 Men kun hvis I af hele jeres hjerte vender jer til ham og adlyder alle de love, som er nedskrevet i denne bog.
Valget mellem livet og døden
11 De befalinger, jeg i dag pålægger jer, er ikke ufattelige for jer, og de er ikke uden for jeres rækkevidde. 12 De er ikke oppe i himlen, således at nogen ville spørge: ‚Hvem kan stige op til himlen for at få fat i dem og fortælle os om dem, så vi kan handle efter dem?’ 13 De befinder sig heller ikke på den anden side af det store hav, således at nogen ville spørge: ‚Hvem kan rejse til den anden side af havet for at få fat i dem og fortælle os om dem, så vi kan handle efter dem?’ 14 Nej, du kender allerede budskabet. Det er i dit hjerte og på dine læber, så du kan handle efter det.
15 I dag skal I vælge, om I foretrækker livet og lykken, eller I foretrækker døden og ulykken. 16 Jeg har befalet jer at elske Herren, jeres Gud, så I går på hans veje og overholder hans love. Gør I det, vil I få et godt liv og blive et mægtigt folk. Så vil Herren velsigne jer i det land, I skal over og tage i besiddelse. 17 Men hvis I vender jer fra ham og ikke vil adlyde ham, hvis I lader jer lokke til at dyrke andre guder, 18 kan jeg i dag garantere jer for, at I vil gå til grunde. Så bliver I ikke boende ret længe i det land, I skal over og tage i besiddelse på den anden side af Jordanfloden.
19 I dag kalder jeg himlen og jorden til vidne på, at jeg har givet jer valget mellem livet og døden, mellem velsignelsen og forbandelsen. Vælg nu livet, så I og jeres børn får et godt liv. 20 Elsk Herren, jeres Gud, adlyd ham og hold jer til ham, så I kan få lov at leve og blive boende i det land, Herren lovede jeres forfædre Abraham, Isak og Jakob!”
Moses indsætter Josva som sin efterfølger
31 Efter denne tale til Israels folk 2 fortsatte Moses:
„Jeg er nu 120 år gammel, og min tid er forbi. Jeg kan ikke være jeres leder længere, for Herren har sagt til mig, at jeg ikke må komme med over Jordanfloden. 3-4 Men Herren selv vil lede jer videre. Han har lovet at gå foran jer og udrydde indbyggerne i landet på samme måde, som han udryddede amoritterkongerne Sihon og Og og deres folk, så I kan tage landet i besiddelse. Josva vil gå i spidsen for jer, sådan som Herren har befalet. 5 Når Herren har udleveret landets indbyggere til jer, skal I udrydde dem, sådan som jeg har sagt. 6 Vær modige og uden frygt. I skal ikke være bange for dem, for Herren, jeres Gud, vil gå med jer, han vil ikke svigte jer eller forlade jer.”
7 Derefter kaldte Moses på Josva, og i hele Israels påhør sagde han til ham: „Vær modig og uden frygt, så du kan føre folket til sejr i det land, Herren lovede vores forfædre. 8 Vær ikke bange, for Herren vil bane vejen for dig. Han vil ikke svigte dig eller forlade dig.”
Påbud om offentlig oplæsning af loven hvert sabbatår
9 Derefter nedskrev Moses alle lovene og overdrog ansvaret for dem til de præster, der bar pagtens ark, og til de israelitiske ledere. 10-11 Derpå sagde han til dem: „Denne lov skal læses op for hele Israels folk, hver gang de kommer til helligdommen under løvhyttefesten i frigivelsesåret, altså hvert syvende år. 12 Så skal I kalde folket sammen, både mændene, kvinderne, børnene og de fremmede, der bor iblandt jer, og lade dem høre loven, så de kan lære Herrens vilje at kende og frygte ham og adlyde ham. 13 Gør det igen og igen, så længe I bor i det land, I skal over og tage i besiddelse, så jeres efterkommere kan høre lovens ord og lære at kende og frygte Herren.”
Israelitterne vil bryde pagten
14 Herren sagde nu til Moses: „Det er snart tiden, hvor du skal dø. Tag Josva med dig og gå hen til åbenbaringsteltet, så jeg kan indsætte ham som din efterfølger.”
Så gik Moses og Josva hen til åbenbaringsteltet, 15 og Herren åbenbarede sig inde i teltet som en skysøjle, der stillede sig foran indgangen. 16 „Du skal snart dø og begraves som dine forfædre,” sagde Herren til Moses. „Når du er borte, og folket er gået ind i landet, varer det ikke længe, før de glemmer min pagt og begynder at dyrke de fremmede guder, man tilbeder i det land. 17 Da blusser min vrede op imod dem, og jeg forlader dem og skjuler mig for dem, så de går til grunde. De vil sygne hen og rammes af mange ulykker og trængsler, så de tvinges til at indse, at Gud ikke længere er med dem, 18 ja, jeg vender ryggen til dem på grund af deres ondskab og afgudsdyrkelse.
19 Skriv nu ordene til den sang, jeg vil give dig, og lær Israels folk at synge den. Den skal være et vidnesbyrd om, at jeg har advaret dem. 20 Jeg vil føre dem ind i det land, jeg lovede deres forfædre, et land der ‚flyder med mælk og honning’. De vil opleve fremgang og velstand, men derefter vil de bryde min pagt ved at dyrke fremmede guder. 21 Når de så rammes af alskens ulykker, skal denne sang, som skal gå i arv fra slægt til slægt, minde dem om grunden til deres problemer. Jeg kender deres tilbøjeligheder og tanker, endnu inden jeg fører dem ind i det land, jeg har lovet dem.” 22 Moses skrev ordene ned med det samme, og han lærte israelitterne sangen allerede samme dag.
Ansvaret overdrages til Josva, præsterne og folkets ledere
23 Derefter talte Herren direkte til Josva og sagde: „Vær modig og uden frygt. Det bliver din opgave at føre Israels folk ind i det land, jeg har lovet dem. Husk, at jeg vil gå med dig og hjælpe dig.”
24 Da Moses havde nedskrevet alle de love, som findes i denne bog, 25 gav han de præster, der havde ansvaret for pagtens ark, ordre til 26 at lægge lovbogen ved siden af arken som et vidnesbyrd over for Israels folk. 27 „Jeg ved godt, hvor oprørske og stædige Israels folk er,” sagde han til dem. „Det var slemt nok, mens jeg var deres leder. Hvor meget værre bliver det så ikke, når jeg er død og borte? 28 Kald nu alle folkets ledere sammen, så jeg kan tale til dem og kalde himlen og jorden til vidne imod dem. 29 Jeg er klar over, at folket efter min død vil blive ulydige og forlade den vej, jeg har anvist dem. Ondskaben vil brede sig, så de synder imod Herren. Derved fremkalder de hans vrede, og da kommer ulykken over dem.”
Moses’ sang
30 Derpå fremsagde Moses for hele Israels folk den sang, han havde fået af Herren:
32 1-3 Lyt efter, himmel og jord,
livgivende er mine ord,
forfriskende er min tale
som dug i grønne dale.
Om Herren jeg vil jer lære,
så I lever ham til ære!
4 Som en klippe er Herren urokkelig,
en trofast Gud, helt uden svig.
5 Men hans eget folk, åh, hvilken skam,
vendte ryggen til og svigtede ham.
6 Hvilken tåbelighed at begå,
hvilken måde at lønne hans trofasthed på.
Er han ikke jeres skaber og far,
som har givet jer alt, hvad I har?
7 Lad nu tankerne gå tilbage
og husk på fortidens dage.
Lad de, som er grånet af ælde,
om tegn og undere fortælle.
8 Da Herren fordelte jorden
mellem folk fra syden til norden,
satte han landenes skel
med tanke på menneskers[e] vel.
9 Men Israel beholdt han selv.
Det folk blev hans ejendom.
10 Han fandt dem i ødemarken tom
under ørkenhimlens brændende hvælv.
Han vogted’ dem fra det høje,
som man værner sit sårbare øje.[f]
11 Som en ørn, der skubber ungen ud af reden[g]
og spreder vingerne ud forneden,
han løfted’ sit folk på sit vingefang
og bar dem fremad dagen lang.
12 Herren ville selv dem føre,
ingen fremmed gud fik lov dem at røre.
13 De bosatte sig i landet med bakker og slugter
og blev næret af markens og træernes frugter.
Fra klippens spalter fik de honning på bord,
de fik olivenolie trods den stenede jord.
14 Mælk fra geder og køer kunne tørsten slukke,
kød fra Bashans tyre, væddere og bukke.
De høstede en hvede så fin,
og dertil den blodrøde druevin.
15 Israel[h] blev forkælet og fed,
opblæst og egenrådig derved.
De forkastede deres Skaber og Gud,
foragtede deres Frelsers bud.
16 At de vakte Guds vrede rørte dem ikke,
de forlod ham til fordel for nye skikke.
17 De ofred’ til dæmoner, som kun er tomhed,
frugten af menneskers frygtsomhed.
Til væmmelige afguder de sig vendte,
nye guder, som fædrene ikke kendte.
18 De glemte den Gud, som livet dem gav,
skubbede ham ud i glemslens hav.
19 Derfor må han støde sine egne børn bort—
tænk at han skulle lide en så frygtelig tort!
20 Herren siger:
„Jeg vender dem ryggen og ser, hvad der sker.
De børn kan jeg ikke regne med mer.
De lovede mig troskab og lydighed,
men var falske og utro til stadighed.
21 De har provokeret mig med tomheds guder,
de har opført sig som en anden luder.
Så provokerer jeg dem ved at elske en anden,
jeg vil gøre dem jaloux på et ‚uvidende’ folk.
22 Min vrede er blusset op på ny,
den rammer alt fra havets dyb til himlens sky.
Jorden lægges øde, der er intet at høste,
alverden skal i sin grundvold ryste.
23 De mange ulykker giver dem ingen hvile,
jeg skyder på dem med alle mine pile.
24 De bliver ramt af hungersnød og tørke,
hærget af pest og dødens mørke.
Rovdyrtænder vil flænse dem op,
giftige slanger vil hugge i deres krop.
25 På gaden slår fjenden børnene ned,
i hjemmene er der hverken ro eller fred.
Både børn og unge vil miste livet.
De gamle har hvert et håb opgivet.
26 At udrydde dem helt jeg havde i sinde,
jeg ville for evigt udslette deres minde.
27 Men så ville det lyde i fjendens lejr:
‚Det var vores magt, der gav os sejr!’
28 Mit folk er uden forstand,
fatter de da ingenting?
29 Havde de bare haft visdom til at se,
havde de været klar over, hvad der ville ske.
30 Kunne en enkelt fjende jage tusind af dem på flugt,
eller to fjender med ti tusind krigere få bugt,
hvis ikke jeg havde vendt dem ryggen,
hvis ikke deres beskytter[i] havde trukket sig bort?
31 Deres fjender har ikke en sådan beskytter,
og det ved de godt.[j]
32 De er fordærvede som Sodoma,
lige så rådne som Gomorra,
de er som bitre vindruer
fra giftige drueklaser,
33 deres ord er som bid fra en slange,
som spyt fra en kobra.
34 Alt dette ligger gemt hos mig,
forseglet i mine arkiver.
35 Det er mit ansvar at straffe dem,
en dag skal deres fødder vakle.
Undergangen nærmer sig,
den vil komme over dem med hast.”
36 Men når der kun er en rest tilbage,
når Herren ser, at deres kraft er opbrugt,
da vil han genrejse sit folk,
forbarme sig over sine tjenere.
37 Da vil han spørge: „Hvor er nu jeres guder,
dem I troede, der ville hjælpe jer?
38 De åd jo fedtet fra jeres ofre
og drak den vin, I gav dem.
Lad dem komme jer til hjælp,
lad dem beskytte jer!
39 Forstår I nu, at jeg er Gud?
Der findes ingen anden som mig.
Jeg slår ihjel, men jeg giver også liv,
jeg sårer, men jeg læger også.
Den, jeg dømmer, kan ingen redde.
40 Jeg løfter min hånd og sværger:
Så sandt jeg lever evindelig,
41 vil jeg hvæsse mit lynende sværd
og udføre min knusende dom.
Jeg vil hævne mig på mine fjender,
og hugge dem ned, som hader mig.
42 Mine pile vil svømme i blod,
mit sværd vil svælge i kød.
Det udgyder faldnes og fangnes blod,
hugger de tapreste hoveder af.”
43 Glæd jer, I folkeslag, sammen med hans folk,
for Herren vil hævne sine tjeneres blod.
Han vil straffe fjenden
og skaffe soning for sit folks land.[k]
44-45 Moses stod med Josva ved sin side og fremsagde alle de her ord for hele Israels folk. 46 Derefter sagde han:
„De love, jeg har pålagt jer i dag, skal I lægge jer grundigt på sinde, så I kan lære jeres børn at overholde dem. 47 De er ikke tomme ord uden betydning. Jeres liv afhænger af dem! Hvis I adlyder dem, vil I få et langt og godt liv i det land, I skal over og tage i besiddelse på den anden side af Jordanfloden.”
Moses velsigner folket umiddelbart før sin død
48 Samme dag sagde Herren til Moses: 49 „Om kort tid skal du gå op på Nebos bjergtop i Abarimbjergene i Moabs land over for Jeriko og se ud over Kana’ans land, det land jeg nu vil give Israels folk. 50 Når du har taget landet i øjesyn, skal du dø, ligesom din bror Aron måtte dø på Hors bjerg, 51 for I var begge ulydige over for mig for øjnene af Israels folk, da I ved Meribas kilder uden for Kadesh i Zins ørken ikke gav mig ære. 52 Du får lov at se ind i det land, jeg giver Israels folk, men du får ikke lov selv at komme ind i det.”
33 Før sin død velsignede profeten Moses israelitterne med følgende ord:
2 Fra Sinai førte Herren os fremad,
i Seir så vi hans herlighed,
på Parans bjerge hans stråleglans.
Hans hellige titusinder fulgte ham,
da han kom sydfra til Moabs skråninger.[l]
3 Herren elsker sit folk,
han holder hånden over sine hellige,
de, som følger i hans fodspor
og adlyder alle hans bud,
4 alle de love, som jeg pålagde folket,
og som Jakobs slægt fik i eje.
5 Herren blev Israels hersker,
dengang folkets ledere samledes,
og alle stammer gav deres ja.
6 Herre, lad Ruben leve og ikke uddø,
selvom hans stammetal er lille.[m]
7 Herre, hjælp Juda imod hans fjender.
Vær du den, som forsvarer ham.
Bring ham hjem fra krigen i god behold.
Hør, han råber til dig om hjælp.
8 Herre, åbenbar ved Urim og Tummim
din vilje for Levi, din trofaste tjener,
som du satte på prøve ved Massa,
og irettesatte ved Meribas vande.
9 Han var mere loyal over for dig
end over for sin egen familie.
Han adlød dine befalinger,
var trofast imod din pagt.
10 Han skal lære Israels folk dine bud,
Jakobs børn dine love.
Han skal ofre dig duftende røgelse,
bringe brændofre op på dit alter.
11 Herre, velsign ham med styrke,
må hans tjeneste være til glæde for dig.
Knus hans fjender, som hader ham,
så de aldrig rejser sig imod ham igen.
12 Benjamin er Herrens yndling,
han kan trygt hvile sig.
Han beskyttes dagen lang,
han omsluttes af Herrens arme.
13 Herren velsigne Josefs land,
med himlens regn og jordens kilder.
14 med solmoden frugt og rigelig afgrøde,
15 med det bedste fra de ældgamle bjerge,
med en herlig høst fra de evige høje,
16 med alt det bedste, som jorden rummer,
med nåde fra ham, som talte til mig ved tornebusken.
Velsignet er Josef som leder blandt sit folk,
som fyrste over sine brødre.
17 Han er stærk som tyren,
har horn som vildoksen.
Han gennemborer fjenderne,
jager dem på flugt til jordens ender.
Efraims mægtige hær er hans styrke,
Manasses talstærke folk kæmper tappert.
18 Zebulon bliver velsignet på sine handelsrejser.
Issakars telte vil bugne af gods og guld.
19 De vil samle folkene på bjerget
og i fællesskab bringe ofre til Herren.
De bringer havets rigdomme i hus
og graver skatte op af sandet.
20 Tak, Herre, at du giver god plads til Gads stamme.
Som løven ligger Gad på lur,
parat til at rive fjendens hoved eller arm af.
21 Han valgte den bedste del af landet,
et område, der passer sig for en leder.
Når Israels ledere er samlet,
er Gad parat til at handle på Herrens bud.
22 Dan er som en løveunge,
der springer frem fra Bashan.
23 Naftali er mæt af velsignelse
og fyldt med Herrens nåde.
Han får søen og solsiden[n] i eje.
24 Asher er en særlig velsignet søn,
en yndling blandt sine brødre,
hans land vil blive fyldt med oliven.
25 Hans byer har porte af jern og bronze,
hans styrke vil vare, så længe han lever.
26 Der er ingen som Israels Gud.
Han farer frem over himlen for at hjælpe,
han rider på skyerne som en konge.
27 Den evige Gud er din tilflugt,
hans evige arme holder dig oppe.
Han jager fjenden på flugt foran dig
og befaler dig at udslette ham.
28 Israel skal bo i tryghed,
Jakobs børn får egen bolig
i et land fyldt med korn og vin,
hvor himlen drypper af væde.
29 Israel, hvor er du velsignet,
et folk, der befries af Herren selv.
Han er dit skjold og din redning,
han er dit sejrende sværd.
Dine fjender bøjer sig i støvet for dig,
men du udsletter dem.[o]
Moses dør i Moab
34 Derefter steg Moses op fra Moabs sletter til Pisgatinden på Nebos bjerg over for Jeriko, hvorfra Herren viste ham landet: Gileads land helt op til Dan i nord; 2 Naftalis land; Efraims og Manasses land; Judas land helt over til Middelhavet mod vest, 3 Negev mod syd, og Jordandalen mellem palmebyen Jeriko og Zoar.
4 „Det er landet, som jeg lovede Abraham, Isak og Jakob at give deres efterkommere,” sagde Herren til Moses. „Nu har du set det med egne øjne, men du får ikke lov til at komme ind i det.”
5 Så døde Moses, Herrens tjener, i Moabs land, sådan som Herren havde bestemt det, 6 og han blev begravet i Moab, i dalen over for byen Bet-Peor. Den dag i dag er der ingen, der kender det nøjagtige sted.
7 Moses var 120 år gammel, da han døde, men han havde bevaret sin livskraft og sit gode syn.
8 Der på Moabs sletter sørgede folket i 30 dage over hans død.
9 Josva, Nuns søn, var fyldt med visdoms ånd, for Moses havde lagt sine hænder på ham og velsignet ham, og israelitterne fulgte ham og adlød de befalinger, Herren havde givet Moses.
10 Aldrig før eller siden har der været en profet som Moses, med hvem Herren talte ansigt til ansigt. 11-12 Ingen mirakler kan sammenlignes med dem, han udførte for øjnene af Israel og egypterkongen og alle hans tjenere.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.