Bible in 90 Days
Herren er stor
135 Halleluja!
Lovpris Herren, I hans tjenere,
2 I, som tjener i Guds hus,
I, som arbejder i templets forgård.
3 Pris Herren, for han er god.
Lovsyng hans herlighed og nåde,
4 for Herren har udvalgt Israel.
Jakobs efterkommere er hans ejendomsfolk.
5 Jeg ved, at Herren er stor,
større end alle de andre folks guder.
6 Han gør alt, hvad han vil,
på jorden, i himlen og i havets dyb.
7 Han kalder uvejrsskyer sammen,
sender lynene af sted,
slipper stormen løs
og lader regnen styrte ned.
8 Alle de førstefødte i Egypten slog han ihjel,
både blandt mennesker og dyr.
9 Han udførte vældige tegn og undere
for øjnene af Farao og hele hans folk.
10 Han tilintetgjorde stærke nationer,
besejrede mægtige herskere,
11 amoritterkongen Sihon, kong Og af Bashan
og alle kongerne i Kana’ans land.
12 Han gav deres lande til sit eget folk,
Israel fik det som sin arvelod.
13 Herre, dit ry vil altid bestå,
din berømmelse kender ingen grænser.
14 For Herren fører sit folks sag,
han er barmhjertig mod sine tjenere.
15 Andre folkeslag dyrker afguder,
som de selv har lavet af sølv og guld.
16 Afguderne har mund, men kan ikke tale.
De har øjne, men kan ikke se.
17 De har ører, men kan ikke høre,
for der er ingen livsånde i dem.
18 De mennesker, der formede afgudsbillederne,
er lige så tåbelige som deres guder.
19 Pris Herren, Israels folk!
Pris Herren, Arons slægt!
20 Pris Herren, alle I levitter!
Pris Herren, alle I, som kender ham!
21 Lovet være Herren, som bor på Zion,
han som har sin bolig i Jerusalem.
Halleluja!
Herrens trofasthed og magt
136 Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
2 Tak til den Gud, som er over alle guder,
hans trofasthed varer til evig tid.
3 Tak Herren, som er Herre over alle herrer,
hans trofasthed varer til evig tid.
4 Han er den eneste, som kan gøre undere,
hans trofasthed varer til evig tid.
5 Han skabte himlen i sin visdom,
hans trofasthed varer til evig tid.
6 Han anbragte jorden over vandenes dyb,
hans trofasthed varer til evig tid.
7 Han skabte lysene på himlen,
hans trofasthed varer til evig tid.
8 Han satte solen til at herske om dagen,
hans trofasthed varer til evig tid.
9 Han lod månen og stjernerne lyse om natten,
hans trofasthed varer til evig tid.
10 Han slog Egyptens førstefødte sønner ihjel,
hans trofasthed varer til evig tid.
11 Han førte Israels folk ud af Egypten,
hans trofasthed varer til evig tid.
12 Han greb ind og viste sin stærke magt,
hans trofasthed varer til evig tid.
13 Han banede vej gennem Det Røde Hav,
hans trofasthed varer til evig tid.
14 Han førte sit folk gennem havet,
hans trofasthed varer til evig tid.
15 Han lod Farao drukne med hele hans hær,
hans trofasthed varer til evig tid.
16 Han førte sit folk gennem ørkenen,
hans trofasthed varer til evig tid.
17 Han besejrede mægtige fyrster,
hans trofasthed varer til evig tid.
18 Han gjorde det af med mægtige konger,
hans trofasthed varer til evig tid.
19 Han dræbte amoritterkongen Sihon,
hans trofasthed varer til evig tid.
20 Han udslettede Bashans kong Og,
hans trofasthed varer til evig tid.
21 Han gav os deres land som en arv,
hans trofasthed varer til evig tid.
22 Han gav det i eje til Israel, sin tjener,
hans trofasthed varer til evig tid.
23 Han glemte os ikke, når vi var i nød,
hans trofasthed varer til evig tid.
24 Han frelste os fra alle vore fjender,
hans trofasthed varer til evig tid.
25 Han sørger for føde til al sin skabning,
hans trofasthed varer til evig tid.
26 Bryd ud i tak til Himlens Gud,
for hans trofasthed varer til evig tid.
Sørgesang i Babylonien
137 Ved Babyloniens floder sad vi og græd,
når vi tænkte tilbage på Zion.
2 Harperne havde vi ikke lyst til at bruge,
så vi hængte dem op i piletræerne.
3 Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge,
vore plageånder pålagde os at være glade:
„Syng en sang om Zion for os!”
4 Hvordan skulle vi kunne synge for Herren,
når vi sygner hen i et fremmed land?
5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
må min højre hånd da blive lammet!
6 Gid min tunge må klæbe til ganen,[a]
hvis jeg ikke husker på dig
og sætter dig højere end alt andet.
7 Herre, husk, hvad edomitterne sagde,
da Jerusalem blev indtaget af babylonierne:
„Riv byen ned, jævn den med jorden!”
8 Babylon, du går din undergang i møde.
Velsignet være dem, der gengælder dig,
hvad du har gjort mod os.
9 Lad dem tage dine spædbørn
og knuse dem mod klippen.
Herrens trofasthed og hjælp
138 En sang af David.
Jeg takker dig, Herre, af hele mit hjerte,
lovsynger dig i alles påhør.[b]
2 Jeg bøjer mig i tilbedelse mod din helligdom,
jeg priser dig, for du er trofast og sand.
Du er ophøjet over alt andet,
og dit ord står urokkeligt fast.
3 Du svarer mig, når jeg råber om hjælp,
giver mig livsmod og styrke igen.
4 Alle jordens konger skal takke dig, Herre,
når de hører de ord, du taler.
5 Ja, de skal synge om dine undere,
og give dig den ære, som tilkommer dig.
6 Selv om du er så umådelig stor,
tager du dig af de svage og ydmyge,
men de stolte skubber du fra dig.
7 Når jeg står i problemer til halsen,
er du med mig og redder mit liv.
Du holder fjendernes vrede i skak,
frelser mig ved din vældige kraft.
8 Du fører mig igennem til sejr.
Din trofaste kærlighed varer ved.
Opgiv mig ikke,
men fuldend dit værk.
Guds storhed og omsorg
139 Til korlederen: En sang af David.
Herre, du ved alt om mig,
du kender mit hjerte til bunds.
2 Du er klar over alt, hvad jeg gør,
du kender mine inderste tanker.
3 Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten,
du lægger mærke til al min færden.
4 Du ved, hvad jeg vil sige,
før jeg kan nå at åbne munden.
5 Du omgiver mig på alle sider,
lægger din skærmende hånd på mig.
6 Det er næsten for godt til at være sandt.
Jeg fatter ikke din uendelige godhed.
7 Jeg når aldrig uden for din rækkevidde,
hvor jeg end er, er du nær hos mig.
8 Farer jeg op til himlen, da møder du mig der.
Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der.
9 Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger,
rejser jeg mod vest over det store hav,
10 så vil din hånd også lede mig der,
din højre hånd holde mig fast.
11 Bad jeg mørket om at skjule mig,
befalede jeg dagen at blive til nat,
12 så ville mørket ikke være mørkt for dig,
for nat eller dag gør ingen forskel.
13 Du har skabt mig som den, jeg er,
du formede mig i min mors mave.
14 Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt,
dit skaberværk er fantastisk.[c]
15 Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte,
da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke.
16 Mens jeg endnu var et foster, så du mig.
Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog,
længe før jeg så dagens lys.
17 Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud,
de overgår langt, hvad jeg kan fatte.
18 Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet.
Jeg ville aldrig nå til ende med dem.[d]
19 Jeg ville ønske, du ville udrydde de gudløse,
få de morderiske mænd til at lade mig være i fred.
20 De vanærer dit navn og håner dig,
de er blasfemiske og taler ondt om dig.
21 Herre, jeg hader enhver, der hader dig,
jeg føler lede ved dem, der er imod dig.
22 Dine fjender er også mine fjender,
jeg hader dem af hele mit hjerte.
23 Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud!
Gransk mine motiver og afslør mine tanker!
24 Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje,
så led mig tilbage til det evige livs vej.
Bøn om beskyttelse
140 Til korlederen: En sang af David.
2 Herre, red mig fra onde mennesker,
beskyt mig mod voldelige mænd.
3 Altid har de ondt i sinde,
hele tiden skaber de konflikter.
4 De spiller med tungen som en slange,
deres ord er som dræbende gift.
5 Herre, beskyt mig mod de ondes angreb,
vær mit værn mod de voldsmænd,
som ønsker at få mig ned med nakken.
6 Selvsikre mennesker sætter fælder for mig,
de lægger et net ud og sætter snarer på min vej.
De ligger i baghold for at fange mig.
7 Herre, du er min Gud.
Lyt til min bøn om hjælp.
8 Ja, Herre, du er min redningsmand,
du beskytter mig på kampens dag.
9 Lad ikke de gudløse få deres vilje,
lad ikke deres onde planer lykkes.
10 Lad dem ikke få held til at omringe mig,
men lad deres ondskab ramme dem selv.
11 Lad gloende kul vælte ned over dem,
styrt dem i afgrunden, så de aldrig kommer op igen.
12 Lad ikke løgnere få fremgang i landet,
lad voldsmænd få deres velfortjente straf.
13 Herre, jeg ved, du vil føre de hjælpeløses sag
og forsvare de undertryktes rettigheder.
14 De gudfrygtige har grund til at takke dig,
de retskafne skal bo i din nærhed.
Endnu en bøn om beskyttelse
141 En sang af David.
Herre, jeg har brug for din hjælp her og nu.
Hør mig, når jeg beder til dig.
2 Lad min bøn være som røgelse, der stiger op,
mine løftede hænder som et aftenoffer.
3 Herre, hjælp mig til at holde min mund
og være varsom med, hvad jeg siger.
4 Hjælp mig til at tage afstand fra det onde,
så jeg ikke roder mig ind i noget forkert
sammen med ugudelige mennesker,
selv om det nok kan være fristende.
5 En kærlig irettesættelse vil jeg tage imod
som forfriskende olie til mit hoved.
Jeg bekæmper det onde med min bøn,
6 og når de gudløse ledere styrtes ned fra klippen,
vil man indse, at jeg havde ret.
7 Deres knogler vil ligge spredt ved gravens rand
som sten, der er pløjet op af marken.[e]
8 Mit blik er rettet mod dig, min Herre og Gud.
Du er min hjælp og min tilflugt,
overgiv mig ikke i onde menneskers hænder.
9 Bevar mig fra deres baghold,
fra forbrydernes fælder.
10 Lad dem selv gå i fælden,
og lad mig gå fri.
Råb om hjælp
142 En visdomssang og bøn af David, fra dengang han gemte sig i en hule.
2 Jeg råber højt til Herren,
trygler ham om nåde.
3 Jeg udøser min nød for ham,
betror ham mine problemer.
4 Når jeg er modløs og opgivende,
viser du mig den vej, jeg skal gå,
for de har sat fælder op alle vegne.
5 Jeg ser mig omkring til højre og venstre,
men alle virker så ligeglade,
ingen vil føre mig i sikkerhed,
ingen er villige til at hjælpe.
6 Herre, derfor råber jeg til dig,
du er min tilflugt, mit eneste håb.
7 Lyt til min bøn, for jeg er i stor nød.
Red mig, for mine forfølgere er stærke.
8 Hjælp mig ud af det her fængsel,
så jeg atter kan takke og tilbede dig.
Når du griber ind og redder mig,
vil de gudfrygtige samles og takke dig for det.
Bøn om befrielse
143 En sang af David.
Herre, hør min bøn!
Lyt til mit indtrængende råb!
Svar mig, for du er trofast og god.
2 Fordøm mig ikke, Herre,
for ingen er fejlfri i dine øjne.
3 Mine fjender forfølger mig,
de har spoleret mit liv.
De tvinger mig til at leve i mørket,
som om jeg allerede var død.
4 Modet svigter mig,
jeg er lammet af frygt.
5 Jeg tænker på gamle dage,
jeg mindes dine mægtige undere,
jeg husker det, du gjorde engang.
6 Jeg rækker ud efter dig med længsel,
min sjæl tørster som den tørre jord.
7 Skynd dig at hjælpe mig, Herre,
for jeg kan snart ikke mere.
Vend mig ikke ryggen,
for så er det ude med mig.
8 Lad mig smage din godhed hver morgen,
for det er dig, jeg sætter min lid til.
Vis mig din vilje med mit liv,
for det er dig, jeg ønsker at følge.
9 Frels mig fra mine fjender, Herre,
for det er hos dig, jeg har søgt tilflugt.
10 Lær mig at gøre din vilje,
for det er dig, der er min Gud.
Led mig ved din gode Ånd
til et sted, hvor jeg kan leve i fred.
11 Frels mig, Herre, for din æres skyld,
hjælp mig for din godheds skyld.
12 Uskadeliggør alle mine fjender,
for jeg er din tjener.
Guds folks sejr og fremgang
144 Af David.
Lovet være du, Herre,
du er min urokkelige Klippe.
Du træner mine hænder til kamp,
du styrker mine fingre til krig.
2 Du er min trofaste beskytter,
mit skjold, min tilflugt og befrier.
Jeg søger ly og hjælp hos dig,
for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.
3 Hvad er et menneske, at du tænker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det.
4 Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust,
som en skygge passerer livet forbi.
5 Skub himlens forhæng til side og stig ned,
sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.
6 Send dine lyn, Herre, spred fjenderne,
jag dem på flugt med dine pile.
7 Ræk hånden ned til mig fra himlen,
træk mig op af det frådende dyb.
Red mig fra dette hav af fjender,
befri mig fra de fremmedes magt.
8 De er fulde af løgn,
og de sværger gerne falsk.
9 Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud,
spille for dig på en ti-strenget harpe.
10 For du gav dine konger sejr,
du hjalp din tjener David.
11 Red mig fra det dødbringende sværd,
fra fremmede folkeslags herredømme.
De er jo fulde af løgn
og sværger gerne falsk.
12 Gid vore sønner må vokse sig stærke
og stå ranke som store træer.
Gid vore døtre må vokse sig smukke
som de kunstfærdige søjler i paladset.
13 Gid vore lader må blive fulde af al slags afgrøde
og vore får formere sig i tusindvis,
så de står tæt på alle vore marker.
14 Gid vore køer må få masser af kalve.
Jeg beder om, at byens porte ikke bliver brudt ned,
at ingen af os bliver taget til fange,
og at vi bliver skånet for jamren på torvene.
15 Velsignet er det folk, som oplever dette.
Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud.
Lovprisning af Herrens godhed
145 En lovsang af David.
Altid vil jeg prise dig, Herre,[f]
du er min Konge og Gud for evigt.
2 Bestandig vil jeg synge til din ære,
takke dig hver eneste dag.
3 Der er ingen så mægtig som dig, Herre,
ingen kan fatte din storhed.
4 En generation skal fortælle det videre til den næste,
at dine underfulde gerninger er uden sidestykke.
5 Folk skal fortælle om din herlighed og magt,
og jeg vil altid mindes dine undere.
6 Gang på gang bliver dine gerninger berømmet,
jeg vil fortælle om din storhed igen og igen.
7 Hvor er din godhed dog stor,
din retfærdighed bliver husket med glæde.
8 Ingen er nådig og barmhjertig som dig,
du er tålmodig og utrolig trofast.
9 Jeg ved, at du er god mod alle,
barmhjertig mod alle dine skabninger.
10 Kan mennesker gøre andet end takke dig, Herre?
Dine tjenere vil altid lovprise dig.
11 Lad os altid tale om dit riges herlighed,
fortælle om din vældige magt.
12 Mennesker i hele verden skal høre om din magt,
om dit riges strålende herlighed.
13 Når alt andet forgår, vil dit rige bestå.
Du skal regere i evighed.
Ord fra dig kan man stole på,
dine handlinger viser din nåde imod os.[g]
14 På livets vej kan vi synke i knæ,
men du rejser os op, når vi falder.
15 Retter vi vores blik mod dig i tro,
vil du altid give os det, vi har brug for.
16 Så snart et menneske erkender sit behov,
er du straks parat til at opfylde det.
17 Trofasthed og retfærdighed kendes du på,
dine handlinger er baseret på kærlighed.
18 Uden undtagelse hjælper du alle,
som beder til dig af et oprigtigt hjerte.
19 Vælger mennesker at følge dig,
vil du redde dem, når de råber om hjælp.
20 Ærligt troende oplever din beskyttelse,
men de onde går deres undergang i møde.
21 År efter år vil jeg prise dig, Herre,
måtte alt levende lovsynge dig for evigt.
Om at sætte sin lid til Herren
146 Halleluja!
Min sjæl, pris Herren!
2 Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever,
synge til hans ære, så længe jeg trækker vejret.
3 Stol ikke på stormænd,
for mennesker kan ikke frelse jer.
4 De dør og bliver lagt i deres grav,
da er det slut med alle deres planer.
5 Velsignede er de, der stoler på Israels Gud,
de, der sætter deres lid til Herren.
6 Han skabte himlen og jorden,
havet og alt, hvad der lever deri.
Han er trofast til evig tid.
7 Han står på de undertryktes side
og sørger for mad til de sultne.
Han sætter fanger i frihed
8 og åbner de blindes øjne.
Han løfter de nedbrudte op,
han elsker dem, der gør hans vilje.
9 Han tager sig af de fremmede,
viser omsorg for enker og forældreløse,
men de ondes planer forpurrer han.
10 Herren skal regere for evigt!
Jerusalem, din Gud er konge fra slægt til slægt!
Halleluja!
Den almægtige Gud
147 Halleluja!
Det er godt at synge lovsange til Gud,
ja, det er herligt at prise hans magt.
2 Herren genopbygger Jerusalem
og bringer de landflygtige hjem til Israel.
3 Han heler de sønderbrudte hjerter,
læger de sår, de har fået.
4 Herren satte stjernerne på himlen,
han har givet dem alle et navn.
5 Han er stor og mægtig,
hans visdom er uden grænser.
6 Herren rejser den ydmyge op
og kaster den onde i støvet.
7 Syng takkesange for Herren,
spil på jeres harper for Gud.
8 Han samler skyerne på himlen,
sender byger af regn ned på jorden,
så græs spirer frem på bakkerne.
9 Han giver dyrene deres føde,
mætter den skrigende ravneunge.
10 Han er ikke interesseret i stærke heste,
ikke imponeret af krigerens styrke.
11 Han glæder sig over dem, der adlyder ham
og har tillid til hans trofaste omsorg.
12 Jerusalems befolkning, pris Herren.
Zions indbyggere, lovsyng jeres Gud.
13 Han beskytter byen mod fjenders angreb
og velsigner dens indbyggere.
14 Han skaber fred i landet
og sørger for en rigelig høst.
15 Han sender sit ord ud over jorden,
hans vilje bliver udført i hast.
16 Han breder sneen ud som et tæppe,
spreder rimfrost på jorden som mel.
17 Han kaster hagl som byger af småsten,
hvem kan holde stand mod den isnende kulde?
18 På hans ord begynder isen at smelte,
når han ånder på den, pibler vandet frem.
19 Han sendte sit ord til Israels folk,
gav dem sine forskrifter og lovbud.
20 Han sendte det ikke til de andre folk,
de kender ikke hans love.
Halleluja!
Hele skabningen skal lovsynge Herren
148 Halleluja!
Lad Herrens pris lyde fra himlen.
Lovsyng ham, I, der hører hjemme i det høje.
2 Pris ham, I engle,
lad den himmelske hærskare lovsynge ham.
3 Pris ham, sol og måne,
lovsyng ham, alle I blinkende stjerner.
4 Pris ham, I højeste himle,
lovsyng ham, I vande højt over skyerne.
5 I skal alle prise Herren,
for I er skabt på hans befaling.
6 Han gav jer hver jeres faste plads
ved en befaling, som ikke kan trækkes tilbage.
7 Lad Herrens pris lyde fra jorden,
lovsyng ham, alle I havets skabninger.
8 Pris ham, lyn og hagl, sne og tåge,
lovsyng ham, I vinde, der udfører hans befalinger.
9 Pris ham, I bjerge og bakker,
lovsyng ham, I frugttræer og cederskove.
10 Pris ham, både rovdyr og husdyr,
lovsyng ham, I krybdyr og fugle.
11 Pris ham, I jordens konger,
lovsyng ham, alle I fyrster og ledere.
12 Pris ham, I unge mænd og unge piger,
lovsyng ham, både I børn og I ældre.
13 I skal alle prise Herren, for han er større end alt andet.
Han har al magten i himlen og på jorden.
14 Han har ført sit folk frem til sejr,
han har givet sine tjenere grund til glæde,
det er Israel, som står hans hjerte nær.
Halleluja!
Guds folks triumf
149 Halleluja!
Syng en ny sang for Herren,
pris ham i de gudfrygtiges forsamling.
2 Israel, glæd dig over din Skaber,
Jerusalem, bryd ud i takkesang for din konge.
3 Pris ham ved at danse af glæde,
lovsyng ham med tamburiner og lyrer.
4 Herren fryder sig over sit folk,
han kommer de ydmyge til undsætning.
5 Lad de gudfrygtige fryde sig over sejren,
juble af glæde natten igennem.
6 Med lovsang til Gud i hjerte og mund,
og et tveægget sværd i hånden,
7 fuldbyrder de Guds dom over nationerne
og udfører straffen over de fremmede folkeslag.
8 De lægger fjendernes konger i lænker
og stormændene i fodjern.
9 De udfører den dom, der er afsagt,
men Guds trofaste tjenere vil blive æret.
Halleluja!
Afsluttende lovsang
150 Halleluja!
Pris Gud i hans helligdom,
pris ham i hans himmelske bolig.
2 Pris ham for hans underfulde handlinger,
pris ham for hans overvældende magt.
3 Pris ham med det kraftige vædderhorn,
pris ham med harpe og lyre.
4 Pris ham med tamburiner og dans,
pris ham med strengeinstrumenter og fløjte.
5 Pris ham med kraftige cymbler,
som får det hele til at runge.
6 Alt, hvad der er liv i, skal prise Herren.
Halleluja!
Værdien af ordsprog
1 Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. 2 Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. 3 De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. 4 De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. 5 Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. 6 De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. 7 Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.
En fars formaninger
8 Hør efter din fars formaning, min søn,
og husk på din mors belæring.
9 Værdsæt deres velmente vejledning
som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.
10 Giv ikke efter, min søn, men sig nej,
når dårlige venner vil lokke dig på afveje.
11 Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,
lægge os på lur og dræbe de uskyldige.
12 Før de aner uråd, er de allerede døde,
selv de stærke klarer sig ikke imod os.
13 Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,
tænk på alle de ting, vi kan købe!
14 Kom nu! Du skal nok få din andel.
Vi deler naturligvis byttet imellem os!”
15 Gå ikke med dem, min søn!
Hold dig langt væk fra den slags venner.
16 De er kun ude på at røve og plyndre
og viger ikke tilbage for mord.
17 Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,
holder den sig væk og går ikke i den.
18 Men sådanne venner er ikke så kloge.
De sætter en fælde, men falder selv i den.
19 De, der røver fra andre,
berøver sig selv et godt liv.
Visdommen kalder
20 Visdommen råber til folk på gaden,
står på torvet og taler til dem,
21 kalder på skaren, som haster forbi,
opsøger byens øverste ledere.
22 „I mennesker uden forstand!” råber den,
„Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?
Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?
Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?
23 Gid I ville lytte til min vejledning.
Så ville jeg dele mine tanker med jer
og øse ud af min visdom til jer.
24 Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,
I afviste min udrakte, hjælpende hånd.
25 I forkastede alle mine gode råd,
lyttede ikke til mine formaninger.
26 Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,
håne jer, når I gribes af rædsel,
27 når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,
når jeres mareridt bliver til virkelighed,
når angst og nød truer med at knuse jer.
28 Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.
I vil søge efter mig, men ikke finde mig.
29 I forkastede jo kundskaben
og nægtede at vise Herren respekt.
30 I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,
I valgte at ignorere min vejledning.
31 Derfor må I nu bide i det sure æble,
til I får kvalme af jeres egen dumhed.
32 Stædig egenrådighed bliver jeres død,
naiv sorgløshed fører jer i ulykke.
33 Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,
de skal bo i fred og uden frygt.”
Fordelene ved at søge visdom
2 Hvis du tror på, hvad jeg siger, min søn,
og tager imod min vejledning,
2 hvis du adlyder visdommens ord
og ærligt søger at få indsigt,
3 hvis du tørster efter kundskab
og længes efter viden,
4 søger efter visdom som efter sølv,
graver efter den, som var den guld,
5 så vil du få ærefrygt for Gud
og bedre kunne forstå, hvem han er.
6 For den sande visdom kommer fra Herren,
hos ham får man kundskab og indsigt.
7 Han giver gode råd til de oprigtige
og beskytter dem, der lever ret.
8 Han våger over de retsindiges vej
og tager de trofaste under sine vinger.
9 Hvis du lytter til ham, vil du forstå,
hvad der er godt og rigtigt.
10 Den visdom og kundskab, du får,
vil tilfredsstille dit hjertes længsel.
11 Dømmekraft vil hjælpe og beskytte dig,
omtanke vil bevare dig fra at fare vild
12 og værne dig mod onde mennesker,
folk, der altid lyver og bedrager,
13 dem, der nægter at følge Guds vej
og sniger sig frem i mørket.
14 De glæder sig over ondskaben,
fryder sig over forfærdelige ting.
15 De er uærlige i alt, hvad de gør,
løgnagtige i alt, hvad de foretager sig.
16 Visdom redder dig fra en andens utro hustru,
fra en løsagtig kvindes forførende ord,
17 en kvinde, som svigter sit troskabsløfte
og forlader sin ungdoms elskede.
18 At gå ind i hendes hus er at gå døden i møde,
vejen fører direkte ned i dødsrigets mørke.
19 Ingen, som besøger hende, vender tilbage,
de har fjernet sig fra vejen til livet.
20 Derfor bør du følge de rette stier
og holde dig til Guds vej.
21 De, der gør det rette, bliver boende i landet,
de retsindige bliver ikke jaget bort.
22 Men de gudløse bliver fjernet fra landet,
de troløse rykkes op med rode.
Resultatet af lydighed og troskab
3 Glem ikke, hvad jeg fortæller dig, min søn.
Tag imod min vejledning og følg den.
2 Så vil du få et langt og rigt liv
og opleve mange gode år.
3 Hold fast ved sandhed og troskab,
bær dem som et smykke om din hals,
skriv dem på dit hjertes tavle.
4 Gør du det, vil du møde velvilje
både fra Gud og mennesker.
5 Stol på Herren af hele dit hjerte,
følg ikke kun dine egne tanker.
6 Søg Guds vilje i alt, hvad du gør,
så vil han lade livet lykkes for dig.
7 Vær ikke selvklog og egenrådig,
adlyd Herren og tag afstand fra det onde,
8 det giver sundhed til sjæl og krop,
styrke til hele dit legeme.
9 Brug din rigdom til ære for Herren,
giv ham det første af hele din indtægt.
10 Så vil han fylde din lade med korn
og dine vinbeholdere med vin.
11 Mit barn, strit ikke imod, når Herren opdrager på dig,
bliv ikke bitter, når han sætter dig i rette.
12 Det er jo dem, han elsker, han opdrager på,
som når en far irettesætter sin elskede søn.
Visdommens værdi
13 Velsignede er de, der vinder sig visdom,
lykkelige de, som opnår indsigt.
14 Hvad de vinder, er vigtigere end sølv,
det, de opnår, er bedre end guld.
15 Visdom er mere værd end juveler,
ingen skatte kan måle sig med den.
16 Den giver dig et langt og lykkeligt liv
og desuden både rigdom og ære.
17 Den leder dig ad herlige stier
og fører dig fremad i fred.
18 Visdom er et livets træ for dem, der tager imod den.
Velsignede er de, der klynger sig til den.
19 Herren skabte jorden ved hjælp af sin visdom,
han brugte sin indsigt til at danne himlen.
20 På hans kundskabs ord brød jordens kilder frem,
og skyerne begyndte at sende væde.
21 Bevar din dømmekraft og omtanke,
tab dem aldrig af syne, min søn.
22 De får dit liv til at lykkes
og giver dig ære og respekt.
23 Så kan du færdes med sikre skridt,
dine fødder vil ikke snuble.
24 Så kan du gå til ro uden at være bange,
lægge dig ned og nyde din søvn.
25 Du frygter ikke en pludselig fare,
ængstes ikke, når gudløse straffes,
26 for du regner med Herrens hjælp,
han bevarer dine fødder fra fælden.
Vejledning til at leve ret
27 Afslå ikke at hjælpe nogen,
hvis du er i stand til det.
28 Sig ikke: „Kom igen i morgen, så skal jeg hjælpe dig,”
hvis du har, hvad der er brug for.
29 Du må ikke pønse på ondt imod dem, som har tillid til dig.
30 Lad være at starte et skænderi med nogen, som intet ondt har gjort dig.
31 Vær aldrig misundelig på en voldsmands magt,
tag ikke ved lære af ham.
32 For Herren hader uretfærdighed,
men han holder sig nær til de retskafne.
33 Herren forbander de gudløses huse,
men de retskafnes hjem velsigner han.
34 Herren modarbejder de hovmodige,
men de ydmyge viser han nåde.
35 Herren lønner de vise med ære,
men tåberne får kun skam som belønning.
En fars formaninger
4 Min søn, lyt til din fars formaninger,
hør godt efter, så du kan blive klogere,
2 for jeg giver dig mange gode råd.
Vig ikke fra mine retningslinier.
3 Jeg har jo selv været ung engang,
min mors øjesten og min fars stolthed.
4 Min far indprentede mig dengang:
„Hvis du følger de råd, jeg giver dig,
vil du få et langt og lykkeligt liv.
5 Stræb efter visdom og søg efter indsigt,
husk på mine ord og gør, som jeg siger.
6 Vig ikke fra visdommen, for den vil beskytte dig.
Elsker du visdom, vil den værne om dig.
7 Visdom er det vigtigste, du kan vinde.
Du skal tilegne dig dømmekraft for enhver pris.
8 Ærer du visdom, vil du selv blive æret.
Agter du visdom, vil du selv blive agtet.
9 Den vil sætte en krone på dit hoved,
belønne dig med en sejrskrans.”
Visdommens vej
10 Min søn, hør på mig og gør, hvad jeg siger,
så får du et langt og lykkeligt liv.
11 Jeg viser dig visdommens vej
og leder dig ad de rette stier.
12 På visdommens vej snubler du ikke,
på retfærdighedens vej vil du ikke falde.
13 Hold fast ved mit råd og slip det ikke,
for mine ord vil føre dig sikkert gennem livet.
14 Slå ikke følge med onde mennesker,
drej ikke ind på synderes vej.
15 Hold dig langt væk fra ondskabens vej.
Vend dig bort og gå forbi.
16 De onde får ingen ro, før de har forbrudt sig,
sover ikke, før de har bragt nogen til fald.
17 De lever af ondskab, som var det brød,
og nyder vold, som var det vin.
18 De, der følger Guds vej, ser hans lys,
og det vokser og vokser, som tiden går.
19 Men den vej, de onde følger, ligger i mørke,
de ved ikke, hvad de falder over.
20 Min søn, lyt til mine ord,
hør godt efter, hvad jeg siger.
21 Hold godt fast ved dem,
og lad dem slå rod i dit hjerte,
22 for de giver liv til alle, som følger dem,
de giver sundhed til krop og sjæl.
23 Pas på dine tanker og motiver,
for det er dem, der former dit liv.
24 Hold din tunge fra falsk tale,
lad ingen løgn komme over dine læber.
25 Hav målet for øje, hvor du end går,
lad være med at se til siden.
26 Vælg den rette vej,
og du vil opleve, at alt går godt.
27 Bøj ikke af til højre eller venstre,
hold dig fra alt, hvad der er ondt.
Advarsel imod utroskab
5 Hør på mine visdomsord, min søn,
lyt til den indsigt, jeg har,
2 så du kan leve dit liv i visdom
og vælge dine ord med omtanke.
3 En utro kvindes ord er søde som honning,
hendes smiger glider ned som smør,
4 men bagefter bliver den bitter som malurt,
skarp som et tveægget sværd.
5 Hun haster mod døden,
hendes skridt fører lige til dødsriget.
6 Hun er ligeglad med livets vej,
hun er på afveje, men ved det ikke.
7 Hør godt efter, min søn,
læg mærke til, hvad jeg siger:
8 Hold dig fra en anden mands kone,
kom ikke i nærheden af hendes hus.
9 Ellers spilder du din rigdom på en fremmed kvinde,
bruger dine bedste år på at føje et grusomt menneske.
10 Fremmede mennesker vil feste på din bekostning
og nyde frugten af dit slid og slæb.
11 Når det hele er forbi, vil du græmme dig,
når du ser, hvordan du ødelagde dit liv.
12 „Gid jeg havde lyttet til min fars formaning!”
vil du sige til dig selv.
„Havde jeg dog bare hørt efter!
13 Jeg adlød ikke mine vejledere,
rettede mig ikke efter deres råd.
14 Nu er mit liv ødelagt,
og min synd er offentligt kendt.”
15 Drik vand fra din egen beholdning,
det rene vand fra din egen brønd.
16 Brug ikke din livskraft på fremmede kvinder,
men lad kærligheden blomstre i dit eget hjem.
17 Sats på at elske din egen kone
i stedet for fremmede kvinder.
18 Lad Gud velsigne din egen livskilde,
glæd dig over din ungdoms hustru,
19 din turteldue, dine øjnes fryd.
Glæd dig ved hendes bryster
og berus dig i hendes kærlighed!
20 Hvorfor vil du lade dig forføre
af en fremmed, en anden mands kone?
21 Husk på, at Herren ser alle dine handlinger,
han lægger mærke til alt, hvad du gør.
22 Den ondes synder bliver hans skæbne,
han fanges i sine handlingers fælde.
23 Han dør af mangel på selvdisciplin,
hans tåbelighed styrter ham i graven.
Flere gode råd
6 Min søn, har du kautioneret for en nabo
eller stillet garanti for en fremmed,
2 så er du bundet af det ord, du har givet,
sidder fast i en dumdristig aftale.
3 Prøv at komme ud af det, min søn,
for du er jo i den anden mands magt.
Anmod ham straks om at annullere aftalen.
4 Udsæt det ikke til dagen efter!
Giv dig ingen ro, før det er gjort!
5 Fri dig fra snaren, før løkken strammes,
flygt fra fælden, før den klapper i.
6 Er du doven, så tag ved lære af myren,
få forstand af at studere dens færden.
7 Den arbejder uden at have pisken over nakken,
den har hverken chef eller arbejdsgiver.
8 Den indsamler proviant om sommeren,
opbygger sit vinterforråd i høsttiden.
9 Hvor længe bliver du liggende, dit dovendyr?
Hvornår har du tænkt dig at stå op?
10 „Årh, bare et lille hvil endnu!” siger du
og slapper af med foldede hænder.
11 Men pludselig overfalder fattigdommen dig,
som en væbnet røver angriber sulten dig.
12 En ond og samvittighedsløs slyngel
er den, som taler bedrageriske ord,
13 som blinker med det ene øje,
skraber med foden og giver tegn med hænderne.
14 Han pønser hele tiden på ondt
og er årsag til skænderier overalt, hvor han kommer.
15 Men pludselig indhenter ulykken ham,
på et øjeblik bliver han slået ned uden håb om redning.
16 Der er mange ting, Herren hader,
især er der syv forfærdelige synder:
17 Hovmodige øjne, løgnagtige tunger,
hænder, der dræber uskyldige folk,
18 et hoved fyldt med onde planer,
fødder, der iler med at øve vold,
19 et vidne, som lyver i retten,
og den, der skaber splid mellem venner.
Gentaget advarsel mod utroskab
20 Husk at følge din fars råd, min søn,
glem ikke, hvad din mor har lært dig.
21 Gem ordene i dit hjerte og hav dem altid for øje,
22 lad dem vise dig vejen, du bør gå.
De giver dig ro, når du skal sove,
de vejleder dig, når du tager hul på en ny dag.
23 De giver dig lys på vejen frem
og leder dig til et langt og godt liv.
24 De beskytter dig mod utro kvinder,
mod gifte koners lokkende kalden.
25 Lad være med hemmeligt at beundre deres skønhed,
bliv ikke fanget af forførende blikke.
26 Det koster ikke meget at få fat i en prostitueret,
men at ligge hos en anden mands kone kan koste dit liv.
27 Kan man bære gløder i hænderne
uden at brænde fingrene?
28 Kan man gå på gloende kul
uden at få sår på fødderne?
29 Kan en mand begå ægteskabsbrud
uden at lide under konsekvenserne?
30 Man kan forstå en mand, som stjæler,
hvis han er ved at dø af sult.
31 Men bliver han pågrebet,
må han betale syv gange så meget tilbage.
Kan han ikke betale,
må han sælge ud af sine ejendele.
32 Men begår du ægteskabsbrud, er du uden undskyldning.
Så er du dum nok til at lægge løkken om din egen hals.
33 Du bliver straffet og vanæret,
din forbrydelse vil altid blive husket.
34 En jaloux ægtemand er rasende,
og hans hævn er ubarmhjertig.
35 Han tager ikke imod godtgørelse,
ingen erstatning kan dæmpe hans vrede.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.