„Hør her, I lyshudede piger fra Jerusalem, lad være med at stirre sådan på mig, bare fordi jeg er mørkere end jer. Jeg er mørk og smuk, mørk som teltene i Kedars ørken, smuk som Salomons telte. Min hud blev brændt i den bagende sol, fordi mine brødre var skrappe imod mig. De sendte mig ud for at passe vinmarkerne i stedet for at passe min egen ‚vingård’.”

Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.