The Daily Audio Bible

24 Arons Sønner, delte i Skifter, var: Arons Sønner Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar; ² Nadab og Abihu døde før deres Fader uden at efterlade sig Sønoer, men Eleazar og Itamar fik Præsteværdigheden. ³ David tillige med Zadok af Eleazars Sønner og Ahimelek af Itamars Sønner inddelte dem efter deres Embedsskifter ved deres Tjeneste. ⁴ Og da det viste sig, at Eleazars Sønner havde flere Overhoveder end Itamars, delte de dem således, at Eleazars Sønner fik seksten Overhoveder over deres Fædrenebuse. Itamars Sønner otte. ⁵ Og de delte, begge Hold ved Lodkastning, thi der fandtes hellige Øverster og Guds Øverster både iblandt Eleazars og Itamars Sønner. ⁶ Skriveren Sjemaja, Netan'els Søn af Levis Slægt, optegnede dem i Påsyn af Kongen, Øversterne, Præsten Zadok, Ahimelek, Ebjatars Søn, og Overhovederne for Præsternes og Leviternes Fædrenebuse. Der udtoges eet Fædrenehus af Itamar for hvert to af Eleazar.

⁷ Det første Lod traf Jojarib, det andet Jedaja, ⁸ det tredje Harim, det fjerde Seorim, ⁹ det femte Malkija, det sjette Mijjamin, ¹⁰ det syvende Hakkoz, det ottende Abija, ¹¹ det niende Jesua, det tiende Sjekanja, ¹² det ellevte Eljasjib, det tolvte Jakim, ¹³ det trettende Huppa, det fjortende Jisjba'al, ¹⁴ det femtende Bilga, det sekstende Immer, ¹⁵ det syttende Hezir, det attende Happizzez, ¹⁶ det nittende Petaja, det tyvende Jehezkel, ¹⁷ det een og tyvende Jakin, det to og tyvende Gamul, ¹⁸ det tre og tyvende Delaja og det fire og tyvende Ma'azja. ¹⁹ Det var deres Embedsskifter ved deres Tjeneste, når de gik ind i Herrens Hus, efter den Forpligtelse deres Fader Aron pålagde dem, efter hvad Herren, Israels Gud, havde pålagt ham.

²⁰ De andre Leviter var: Af Amrams Sønner Sjubael; af Sjubaels Sønner Jedeja. ²¹ Af Rehabjas Sønner Jissjija, som var Overhoved. ²² Af Jizhariterne Sjelomot; af Sjelomots Sønner Jahat. ²³ Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden, Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde. ²⁴ Uzziels Sønner: Mika; af Mikas Sønner Sjamir. ²⁵ Mikas Broder Jissjija; af Jissjijas' Sønner Zekarja. ²⁶ Meraris Sønner: Mali og Musji og hans Søn Uzzijas Sønner. ²⁷ Meraris Søn Uzzijas Sønner: Sjoham, Zakkur og Ibri. ²⁸ Af Mali El'azar, der ingen Sønner havde, og Kisj; ²⁹ af Kisj Kisj's Sønner: Jerame'el.

³⁰ Musjis Sønner: Mali, Eder og Jerimot. Det var Leviternes Efterkommere efter deres Fædrenehuse. ³¹ Også de kastede Lod ligesom deres Brødre, Arons Sønner, i Påsyn af Kong David, Zadok og Ahimelek og Overhovederne for Præsternes og Leviternes Fædrenehuse - Fædrenehusenes Overhoveder ligesom deres yngste Brødre.

25 Derpå udskilte David og Hærførerne til Tjenesten Asafs, Hemans og Jedutuns Sønner, som i profetisk Henrykkelse spillede på Citre, Harper og Cymbler; og Tallet på de Mænd, der havde med denne Tjeneste at gøre, var: ² Af Asafs Sønner: Zakkur, Josef, Netanja og Asar'ela, Asafs Sønner under Ledelse af Asaf, der spillede i profetisk Henrykkelse under Kongens Ledelse. ³ Af Jedutun: Jedutuns Sønner Gedalja, Jizri, Jesja'ja, Sjim'i, Hasjabja og Mattitja, seks, under Ledelse af deres Fader Jedutun, der i profetisk Henrykkelse spillede på Citer, når Herren blev lovet og priset. ⁴ Af Heman: Hemans Sønner Bukkija, Mattanja, Uzziel, Sjubael, Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata, Giddalti, Romamti-Ezer, Josjbekasja, Malloti, Hotir og Mahaziot. ⁵ Alle disse var Sønner af Heman, Kongens Seer i Guds Ord; for at løfte hans Horn gav Gud Heman fjorten Sønner og tre Døtre. ⁶ Alle disse spillede under deres Faders Ledelse ved Sangen i Herrens Hus på Cymbler, Harper og Citre for således at gøre Tjeneste i Guds Hus under Ledelse af Kongen, Asaf, Jedutun og Heman. ⁷ Deres Tal, sammenregnet med deres Brødre, der var oplært til at synge Herrens Sange, var 288, kyndige Folk til Hobe.

⁸ De kastede Lod om Ordningen af Tjenesten med lige Kår både for små og for store, Mestre og Lærlinge. ⁹ Det første Lod traf Josef, ham selv med hans Brødre og Sønner, tolv; det andet Gedalja, ham selv med hans Brødre og Sønner, tolv; ¹⁰ det tredje Zakkur, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹¹ det fjerde Jizri, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹² det femte Netanja, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹³ det sjette Bukkija, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹⁴ det syvende Jesar'ela, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹⁵ det ottende Jesjaja, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹⁶ det niende Mattanja, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹⁷ det tiende Sjim'i, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹⁸ det ellevte Uzziel, hans Sønner og Brødre, tolv; ¹⁹ det tolvte Hasjabja, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁰ det trettende Sjubael, hans Sønner og Brødre, tolv; ²¹ det fjortende Mattitja, hans Sønner og Brødre, tolv; ²² det femtende Jeremot, hans Sønner og Brødre, tolv; ²³ det sekstende Hananja, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁴ det syttende Josjbekasja, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁵ det attende Hanani, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁶ det nittende Malloti, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁷ det tyvende Eliata, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁸ det een og tyvende Hotir, hans Sønner og Brødre, tolv; ²⁹ det to og tyvende Giddalti, hans Sønner og Brødre, tolv; ³⁰ det tre og tyvende Mahaziot, hans Sønner og Brødre, tolv; ³¹ det fire og tyvende Romamti-Ezer, hans Sønner og Brødre, tolv.

26 Dørvogternes Skifeter var følgende: af Koraiterne Mesjelemja, en Søn af Kore af Abi'asafs Sønner. ² Mesjelemja havde Sønner: Zekarja den førstefødte, Jediael den anden, Zebadja den tredje, Jatniel den fjerde, ³ Elam den femte, Johanan den sjette og Eljoenaj den syvende. ⁴ Obed-Edom havde Sønner: Sjemaja den førstefødte, Jozabad den anden, Joa den tredje, Sakar den fjerde, Netan'el den femte, ⁵ Ammiel den sjette, Issakar den syvende og Pe'ulletaj den ottende; thi Gud havde velsignet ham. ⁶ Hans Søn Sjemaja fødtes Sønner, som var Herskere i deres Fædrenehus, da de var dygtige Folk. ⁷ Sjemajas Sønner var: Otni, Retael, Obed, Elzabad og hans Brødre, dygtige Folk, Elihu og Semakja; ⁸ alle disse hørte tillige med deres Sønner og Brødre til Obed-Edoms Sønner, dygtige Folk med Evner til Tjenesten, i alt to og tresindstyve Efterkommere af Obed-Edom. ⁹ Mesjelemja havde Sønner og Brødre, dygtige Folk, atten. ¹⁰ Hosa at Meraris Sønner havde Sønner: Sjimri, som var Overhoved - thi skønt han ikke var den førstefødte, gjorde hans Fader ham til Overhoved ¹¹ Hilkija den anden, Tebalja den tredje og Zekarja den fjerde. Hosas Sønner og Brødre var i alt tretten.

4 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet? ² Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud. ³ Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed." ⁴ Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed; ⁵ den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed; ⁶ ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger: ⁷ "Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte; ⁸ salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."

⁹ Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed. ¹⁰ Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud. ¹¹ Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet, ¹² og Fader til omskårne,til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.

13 Til Sangmesteren. En Salme af David.

² Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit Åsyn for mig? ³ Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

⁴ Se til og svar mig, Herre min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden ⁵ og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler! ⁶ Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse! Jeg vil synge for Herren, thi han var mig god!

¹⁵ Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte. ¹⁶ Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.