Bible in 90 Days

Det gamle er forbi

36 Du menneske, giv Israels bjergland følgende budskab fra mig:

² Jeres fjender siger: ‚De ældgamle helligsteder tilhører nu os.’ ³ Fra alle sider har jeres fjender angrebet jer og raseret jeres land. De har hånet jer og ført jer bort som slaver. ⁴ Men hør, hvad Herren siger til jer, Israels bjergland, til højene og bakkerne, til floderne og dalene, til de øde ruiner og forladte byer, der blev plyndret og forhånet af alle folkeslagene rundt omkring jer: ⁵ Min vrede er blusset op imod de andre folkeslag, især imod Edom, fordi de med skadefryd og foragt besatte mit land og plyndrede det.

⁶ Profetér derfor til Israels høje og bakker, dets floder og dale: Jeg er vred, fordi Israel har lidt under andre folkeslags hån og spot. ⁷ Derfor lover jeg højtideligt, at de skal få igen med samme mønt. ⁸ Men træerne i Israels bjergland skal skyde nye grene og bugne af frugt, for mit folk skal snart vende hjem. ⁹ Jeg er med jer og velsigner jer. Jorden skal igen opdyrkes og tilsås. ¹⁰ Israels befolkning skal vokse, og de ødelagte byer skal genopbygges og bebos. ¹¹ Både mennesker og husdyr skal vokse i antal. Israels land skal igen befolkes og blive frodigere end nogen sinde før. Da skal I indse, at jeg er Herren. ¹² Mit folk skal igen tage landet i besiddelse, og der skal være mad nok til, at ingen dør af sult. ¹³ Gud Herren siger: Nabolandene hånede jer ved at sige, at jeres land var så goldt, at det førte til død. ¹⁴ Men nu skal det være slut med sult og død, siger Herren. ¹⁵ De skal ikke længere få grund til at håne jer, for Israels land skal brødføde mit folk.”

En ny ånd kommer til

¹⁶ Herren sagde til mig: ¹⁷ „Du menneske, dengang Israels folk endnu boede i deres eget land, gjorde de det urent ved deres onde handlinger. Rituelt set var deres opførsel lige så uren som menstruationsblod. ¹⁸ De forurenede landet med mord og modbydeligt afguderi i en sådan grad, at jeg måtte straffe dem hårdt. ¹⁹ Jeg sendte dem i eksil i fjerne lande som straf for deres ondskab og afgudsdyrkelse. ²⁰ Efter at jeg havde sendt dem i landflygtighed, vanærede andre folkeslag mit hellige navn ved at sige: ‚Israel kalder sig Guds folk, men deres Gud kunne ikke redde dem fra at blive sendt i eksil.’ ²¹ Men jeg vil ikke have mit gode navn og rygte spoleret rundt omkring i verden.

²² Sig derfor til Israels folk: Hør, hvad Herren siger: Jeg vil føre jer hjem igen, ikke fordi I fortjener det, men for mit eget hellige navns skyld, som har fået et dårligt ry over hele verden på grund af jer. ²³ Jeg vil genoprette mit gode navn og rygte, og når folkeslagene ser min magt udfolde sig, vil de erkende, at jeg er Herren. ²⁴ Jeg vil samle jer sammen fra alle de forskellige lande og føre jer tilbage til Israels land, ²⁵ og jeg vil rense jer for jeres afgudsdyrkelse og rituelle urenhed ved at stænke vand på jer. ²⁶ Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte. ²⁷ Jeg vil give jer min Ånd, så I adlyder mine love og gør, hvad jeg befaler jer.

²⁸ Da skal I bo i det land, jeg gav jeres forfædre. I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. ²⁹ Jeg vil rense jer for jeres synd og sørge for, at høsten ikke slår fejl, og at der ikke mere kommer hungersnød i landet. ³⁰ Jeres frugtplantager og kornmarker skal give en rigelig høst, og aldrig mere skal nabofolkene se ned på jer på grund af hungersnød. ³¹ Da vil I skamme jer, når I tænker tilbage på jeres dårlige opførsel og onde handlinger. ³² Husk, at det ikke er for jeres skyld, at jeg griber ind, det er for mit eget omdømmes skyld. Åh Israel, mit folk, hvor burde I dog skamme jer over al den ondskab, I har begået, siger Herren.

³³ Når jeg har renset jer for jeres synd, vil jeg føre jer hjem til Israel og genopbygge landets ruinbyer. ³⁴ Jorden skal igen opdyrkes, efter at den i mange år har ligget brak. ³⁵ Når jeg fører jer hjem, vil folkeslagene udbryde: ‚Se! Dette gudsforladte land er blevet frugtbart som Edens have. De ødelagte byer, der længe lå som forladte ruiner, er nu genopbygget, befæstet og beboet.’ ³⁶ Så vil de nationer, som endnu er tilbage, erkende, at det er mig, Herren, som står bag genopbygningen af ruinerne og tilplantningen af det hærgede land. Det er et løfte fra mig, Herren, og det vil ske, som jeg har sagt.

^37-38 Herren siger: Jeg vil høre Israels folks bønner og gøre dem så talrige som fåreflokkene, der strømmer gennem Jerusalems gader ved højtiderne. Så talrige vil jeg lade dem blive i byerne, som før lå i ruiner. Når det sker, skal alle indse, at jeg er Herren.”

De tørre knogler i dalen

37 Herrens kraft kom over mig, og hans Ånd førte mig ud i en dal fyldt med menneskeknogler. ² De var helt indtørrede, og Herren førte mig i en bue rundt om dem. ³ Så spurgte han mig: „Kan de knogler blive til levende mennesker igen?” „Herre, det ved kun du,” svarede jeg.

⁴ Da gav han mig ordre til at profetere direkte til knoglerne: „I tørre knogler, hør Herrens ord. ⁵ Herren siger: Jeg vil ånde på jer og gøre jer levende igen. ⁶ Jeg vil sætte kød og sener på jer og dække jer med hud, og jeg vil blæse min livsånde ind i jer. Da vil I indse, at jeg er Herren.”

⁷ Jeg profeterede, som Herren havde befalet mig. Mens jeg profeterede, hørte jeg en raslende lyd, og jeg så, at knoglerne nærmede sig hinanden og blev til skeletter. ⁸ Der voksede kød og sener frem på dem, og derefter blev de dækket af hud. Kroppene var dog stadig døde, der var ikke spor af liv i dem. ⁹ Da befalede Herren mig at profetere og kalde på livsånden: „Herren siger: Du livsånd, kom fra de fire verdenshjørner og blæs på de her døde kroppe, så de bliver levende.” ¹⁰ Så profeterede jeg, som han havde befalet mig. Straks kom der livsånde i kroppene, og de blev levende og rejste sig op. De udgjorde en meget stor hær.

¹¹ Derefter sagde Herren til mig: „Du menneske, de tørre knogler er et billede på Israels folk. De siger: ‚Alt er håbløst. Vi ligger allerede i graven og er ikke andet end en bunke udtørrede knogler.’ ¹² Profetér derfor til dem og sig: Mit folk, jeg vil lukke op for jeres grave og føre jer ud af dem og bringe jer hjem til Israels land. ¹³ Når jeg gør det, vil I indse, at jeg er Herren. ¹⁴ Jeg sender min Ånd ind i jer, så I får nyt liv og kan vende hjem til jeres eget land. Til den tid vil I erkende, at jeg er Herren, og at jeg har opfyldt mit løfte til jer.”

Genforeningen af Judas og Israels folk

¹⁵ Herren sagde til mig: ¹⁶ „Du menneske, tag et stykke træ og skriv på det: ‚Judas folk og de stammer, der hører med til Sydriget.’ Tag et andet stykke træ og skriv på det: ‚Efraim og de andre stammer, der hører med til Nordriget.’ ¹⁷ Hold så træstykkerne i den ene hånd, så det ser ud, som om de udgør ét stykke. ¹⁸ Når folk spørger dig, hvad det skal betyde, ¹⁹ skal du sige: ‚Herren siger: Jeg vil tage Nordrigets stammer og forene dem med Sydrigets stammer, så de bliver til ét folk i min hånd.’ ²⁰ Hold dem sådan, at alle kan se dem, ²¹ og sig til folket: Jeg vil samle Israels folk fra de lande, hvor de er i landflygtighed, og føre dem hjem til deres eget land, ²² så de bliver til én nation i Israels højland med en og samme konge. De skal ikke længere være splittet i to nationer. ²³ Og de skal ikke længere gøre sig urene med deres modbydelige afguder og alle deres synder. Jeg frelser dem fra deres frafald og renser dem for deres synd imod mig. Da skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud.

²⁴ En, der er som min tjener David, skal være deres fælles konge og hyrde. Da skal de adlyde mine bud og gøre, hvad jeg befaler dem. ²⁵ De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, og hvor deres forfædre boede. Både de selv og alle kommende generationer efter dem skal bo i landet. Og en som min tjener David skal altid være deres fyrste. ²⁶ Jeg vil slutte en evig fredspagt med dem og gøre dem talrige. Min helligdom skal altid have plads midt iblandt dem. ²⁷ Ja, jeg vil bo midt iblandt dem. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. ²⁸ Og fordi jeg altid er til stede iblandt mit folk, skal nationerne komme til erkendelse af, at jeg er Herren, og at jeg er den, som gør Israel til et helligt folk.”

En profeti imod Gog

38 Herren sagde til mig: ² „Du menneske, ret blikket mod landet Magog i nord og profetér imod Gog, fyrsten over Meshek og Tubal. ³ Sig til ham: Herren siger: Hør, jeg har noget at sige dig, Gog! ⁴ Jeg vender dig om, sætter kroge i dine kæber og trækker dig af sted tillige med hele din væbnede hær inklusive alle dine heste og ryttere. ⁵ Der er tropper fra Persien, Kush og Libyen, ⁶ fra Gomer og Armenien højt mod nord og folk fra mange andre lande, alle fuldt bevæbnede.

⁷ Gør dig klar og mobiliser dine hære, for du er deres leder, Gog. ⁸ Langt ude i fremtiden vil jeg sende bud efter dig. Ved verdenshistoriens afslutning vil du pludselig skylle ind over Israels folk, der lever i fred, efter at de er vendt hjem fra fjerne lande og har genopbygget deres land. ⁹ Din frygtede hær og alle dine allierede vil feje ind over Israels land som en voldsom storm og dække hele landet som en sky. ¹⁰ Til den tid vil du lægge ondskabsfulde planer. ¹¹ Du vil se, at Israel er et land uden befæstede byer med et folk, der lever i fred og ro, ¹² og du vil angribe de byer, som engang var forladte, men som nu er befolket med alle de mennesker, der er vendt hjem fra deres eksil. Du vil tage krigsbytte og mange slaver, for folket er i mellemtiden blevet rigt og velstående og bor i verdens navle.

¹³ Men folkene fra Saba og Dedan og storkøbmænd fra Tarshish, som alle har samhandel med landet, vil protestere og sige: ‚Hvorfor kommer du med en stor hær for at plyndre dette folk? Hvorfor vil du røve deres guld og sølv, husdyr og ejendele?’

¹⁴ Derfor siger Gud Herren til Gog: Midt i fredstid hvor Israel bor fredeligt i deres land, vil du gøre dig klar. ^15-16 Du rykker ud fra nord med alle dine ryttere og lægger dig over landet som en vældig sky. Det vil ske i en fjern fremtid, i verdenshistoriens afsluttende kapitel. Jeg vil føre dig mod mit land, og når jeg så griber ind og besejrer dig, vil hele verden se min magt og herlighed.

¹⁷ Herren siger til dig, Gog: Du er den, jeg havde i tanke for længe siden, da jeg gennem Israels profeter forkyndte at engang ude i fremtiden skulle en stormagt angribe Israel. ¹⁸ Men når du kommer for at ødelægge landet, bliver jeg fyldt af en voldsom vrede. ¹⁹ I min lidenskabelige og voldsomme harme sender jeg et mægtigt jordskælv i Israels land, ²⁰ så alt levende skælver af frygt for mig, både fisk, fugle, vilde dyr og mennesker. Bjerge og klipper styrter sammen, og murene synker i grus. ²¹ Ja, siger Gud Herren, jeg sender en frygtelig katastrofe over dig, så dine soldater i panik begynder at bekæmpe hinanden. ²² Jeg rammer dig og dine allierede med sygdom, oversvømmelse og død. Store hagl blandet med ild og svovl kommer til at piske ned over jer. ²³ Det bliver et stærkt udtryk for min storhed og hellighed. Hele verden skal se det og erkende, at jeg er Herren.”

Gogs fald og Israels frelse

39 Herren fortsatte: „Du menneske, profetér videre imod Gog og sig til ham: ‚Du fyrste over Meshek og Tubal, jeg kæmper imod dig. ² Jeg vender dig om og trækker dig fra det høje nord ned til Israels højland. ³ Der slår jeg buen ud af din venstre hånd og pilene ud af din højre. ⁴ Derpå skal I alle dø, både du selv, dine hære og dine allierede, og I skal blive til føde for rovfugle og vilde dyr. ⁵ Aldrig skal du nå frem til Israels byer, for du skal falde på åben mark. Jeg har talt, siger Gud Herren. ⁶ Jeg vil lade ild regne ned over Magog og dem, som lever i tryghed langs kysterne, så de indser, at jeg er Herren.’

⁷ På den måde skal min hellighed blive kendt i hele Israel. Jeg vil ikke længere acceptere, at mit navn bliver vanæret. Alle nationer skal erkende at jeg, Herren, er Israels hellige Gud. ⁸ Det vil ske, som jeg har sagt.

⁹ Da skal indbyggerne i Israels byer gå ud og indsamle alle deres fjenders våben: skjolde, buer og pile, kastespyd og lanser, og bruge dem til brændsel. Der bliver brændsel nok til syv års forbrug. ¹⁰ I den periode behøver de ikke bekymre sig om at samle brænde på markerne eller fælde træer i skoven, for der er rigeligt med brændsel fra våbnene. Sådan skal Israels folk plyndre de folk, der kom for at plyndre dem, siger Herren.

¹¹ Til den tid vil jeg berede en gravplads for Gog i Israel, i den dal der bruges til gennemrejse, øst for havet.^[a] Der skal Gog og alle hans hære begraves, så dalen bliver spærret for gennemrejse. Dalen vil derefter blive kaldt ‚Gogs Massegrav’. ^12-13 Det vil tage Israels folk syv måneder at begrave alle ligene, selv om alle hjælper til. Først da kan landet blive renset. Det bliver en herlig dag for Israel, når jeg viser min herlighed og magt. ¹⁴ Når de syv måneder er gået, skal man udpege folk til systematisk at gennemsøge landet for eventuelle døde, som endnu ikke er blevet begravet. ^15-16 Hvis de så finder nogle skeletrester, skal de afmærke stedet, så graverne kan få dem begravet i ‚Gogs Massegrav’. Selv en af byerne i dalen vil få navn efter massegraven. Sådan skal landet omsider blive renset fra al den urenhed, som ligene var årsag til.

¹⁷ Du menneske, kald alle rovfuglene og de vilde dyr sammen til en mægtig offerfest. Lad dem komme fra nær og fjern til Israels bjergland og tage del i festen, hvor de skal æde menneskekød og drikke menneskeblod. ^18-19 Sig til fuglene og dyrene: ‚Kom til den offerfest, jeg holder for jer i Israels bjergland. Spis kød fra helte og drik blod fra fyrster, som var det fede væddere, lam, geder eller okser fra Bashan. Æd, til I revner, og drik jer berusede i blod. ²⁰ Kom til festen og spis jer mætte i heste og ryttere, helte og krigere.’ ”

²¹ Herren fortsatte: „Jeg vil demonstrere min magt og herlighed over for nationerne. De bliver alle vidne til, hvordan jeg straffer Gog og hele hans hær.

²² Fra den dag og i al fremtid vil Israels folk erkende, at jeg er Herren, deres Gud, ²³ og nationerne vil forstå, hvorfor Israels folk blev sendt i landflygtighed. Jeg måtte straffe dem for deres oprør og utroskab imod mig. Derfor vendte jeg ryggen til dem og lod deres fjender ødelægge dem. ²⁴ De fik den straf, de havde fortjent på grund af alle deres synder.

²⁵ Men nu vil jeg genoprette mit folk, siger Gud Herren. Jeg forbarmer mig over Israels folk for mit navns æres skyld. ²⁶ Da skal de få lov til at bo trygt og fredeligt i deres eget land uden at frygte for at blive jaget bort, og de skal med skam mindes deres tidligere oprør og utroskab overfor mig. ²⁷ Når jeg fører dem hjem fra fjendeland og på den måde demonstrerer min hellighed over for verden, ²⁸ vil de indse, at jeg er Herren, deres Gud, som sendte dem i landflygtighed, og som førte dem hjem igen til deres land uden at glemme en eneste af dem. ²⁹ Jeg vil aldrig igen vende ryggen til mit folk, når jeg først har udgydt min Ånd over dem, siger Gud Herren.”

Ezekiels syn af et nyt tempel

40 På den tiende dag i den første måned i det 25. år af vores eksil, 14 år efter Jerusalems fald, kom Herrens kraft over mig, og han førte mig i ånden helt til Jerusalem. ² I mit syn ankom jeg til Israel og blev anbragt på et højt bjerg, hvorfra jeg foran mig^[b] så noget, der lignede en by. ³ Jeg fik øje på en mand, der lyste som skinnende bronze. Han stod ved den østlige port i muren omkring tempelpladsen, og i hånden holdt han en målesnor og en målestok. ⁴ „Du menneske,” sagde han til mig. „Hold øjne og ører åbne og læg nøje mærke til alt, hvad jeg viser dig. Du er blevet ført hertil, for at jeg kan vise dig mange ting. Bagefter skal du fortælle det hele til Israels folk.”

⁵ Jeg kunne se muren hele vejen rundt om tempelområdet, og manden målte murens højde og bredde, der svarede præcis til længden af hans målestok, som var 3 m.

⁶ Manden kaldte mig nu hen til østporten i muren. Vi gik op ad trappen, hvorefter han målte tærsklen i portåbningen. Den havde målestokkens længde og var altså 3 meter bred. ⁷ Inden for porten kom vi forbi nogle vagtrum, som alle var 3 gange 3 m, og imellem rummene var der 2,5 m. Dernæst kom vi til tærsklen til den modsatte port, den som førte ind mod templets ydre forgård. Den var også 3 m bred. ⁸ Så målte han forhallen før porten, og den var 4 m. ⁹ Dens søjler var en meter brede og den vendte ind mod templet. ¹⁰ Af vagtrum var der tre på hver side af passagen mellem den ydre og indre port, og de havde samme mål. Og søjlerne på hver side havde også alle samme mål. ¹¹ Indgangspartiet i portåbningen mod øst var 5 m bredt, og passagen imellem portene var 6,5 m bred. ¹² Foran hvert af vagtrummene ud mod passagen var der stenbænke, som var en halv meter bred og en halv meter høj. ¹³ Derefter målte manden bredden af hele portkomplekset fra ydermuren af vagtrummet på den ene side til ydermuren af vagtrummet, der lå lige overfor på den anden side. Den var 12,5 m. ¹⁴ Søjlerne ved forhallen blev anslået til at være 30 m høje,^[c] og forhallen vendte som sagt ud mod templets ydre forgård. ¹⁵ Der var i alt 25 m fra den ene ende af portkomplekset til den anden. ¹⁶ Der var gittervinduer i vagtrummene og i murene imellem rummene. Alle søjler var dekoreret med palmemotiver.

^17-18 Manden førte mig nu videre ind i den ydre forgård, hvor der var 30 rum bygget op ad muren mod nord, øst og syd. Forgården var belagt med fliser i to niveauer. Det nederste niveau gik fra ydermuren og indad i en bredde, der svarede til portkompleksernes længde. Det øverste niveau dækkede resten af forgården ind til indermuren. ¹⁹ Så målte han afstanden fra porten til den ydre forgård til porten til den indre forgård. Afstanden mellem de to portkomplekser var 50 m, og det gjaldt både mod øst og nord.

²⁰ Han førte mig derefter hen til portkomplekset mod nord og målte både dets længde og bredde. ²¹ Det havde også tre vagtrum på hver side, og målene var de samme som for portkomplekset mod øst, 25 m i længden og 12,5 m i bredden. ²² Også vinduer, forhal, søjler og palmemotiver var som i østporten. En trappe med syv trin førte op til den ydre portindgang, og forhallen vendte ind mod den ydre forgård. ²³ Overfor det ydre portkompleks lå der både mod nord og øst et indre portkompleks, som førte ind til den indre forgård. Afstanden mellem de ydre og indre portkomplekser var 50 m.

²⁴ Derefter førte han mig videre til portkomplekset mod syd. Der var også en forhal og søjler, som han målte, og det var de samme mål som før. ²⁵ Hele portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt som de andre, og der var vinduer i væggene og i forhallen som i de andre. ²⁶ Der var syv trappetrin op til den ydre indgang, forhallen vendte ind mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne. ²⁷ Overfor det ydre sydlige portkompleks lå det indre sydportkompleks, som førte ind til den indre forgård. Afstanden mellem de to portkomplekser var 50 m.

²⁸ Så førte han mig gennem det indre sydportkompleks ind i den indre forgård. Undervejs målte han portkomplekset, og det havde samme mål som de andre. ²⁹ Vagtrummene, søjlerne og forhallen havde nøjagtig samme mål som i de ydre porte, og der var vinduer i væggene og i forhallen. Portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt. ³⁰ Hver forhal i de tre portkomplekser omkring den indre gård var 12,5 m i bredden og 2,5 m dyb. ³¹ Otte trappetrin førte op til portens indgang, forhallen vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne.

³² Derpå førte han mig hen til det indre østlige portkompleks. Dets mål svarede til de øvrige portes: ³³ Vagtrummene, søjlerne og forhallen var de samme, og der var vinduer i væggene og i forhallen. Portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt. ³⁴ Forhallen vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne. Også her var der otte trappetrin.

³⁵ Så førte han mig til det indre nordlige portkompleks, hvis mål svarede til de øvrige portes. ³⁶ Vagtrummene, søjlerne og forhallen var nøjagtig som de andre, og portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt. ³⁷ Forhallen vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne. Også her førte otte trappetrin op til porten.

³⁸ Der ved det indre nordportkompleks^[d] så jeg tæt ved søjlerne til forhallen et rum med en dør. Rummet var beregnet til at vaske offerkødet, før det blev lagt på alteret. ³⁹ I forhallen stod der på hver side af midtergangen to borde, der blev brugt til at lægge kødet fra de slagtede offerdyr på, hvad enten det var brændofre, syndofre eller skyldofre. ⁴⁰ Uden for forhallen var der tilsvarende to borde på hver side af indgangen. ⁴¹ I alt var der altså otte borde, som blev brugt til at lægge de slagtede offerdyr på,^[e] fire borde inde i forhallen og fire borde udenfor. ⁴² Ved siden af trappetrinene op til porten stod der fire borde af tilhugne sten, hvorpå man opbevarede knivene og de øvrige redskaber, der blev brugt ved slagtningen. Stenbordene var 75 gange 75 cm med en højde på 50 cm. ⁴³ På ydermuren af portkomplekset var der fastgjort en lang række kroge af en håndsbreds længde til brug ved parteringen af offerdyrene. Efter parteringen og afvaskningen blev de udskårne stykker anbragt på bordene.

⁴⁴ Derpå førte han mig ind i den indre forgård, og jeg så, at der var bygget to rum til præsterne. Det ene lå tæt ved nordporten og havde indgang mod syd, og den anden lå tæt ved sydporten og havde indgang mod nord.

⁴⁵ Manden forklarede mig, at rummet ved nordporten skulle bruges af de præster, der havde ansvar for den daglige tjeneste i templet, ⁴⁶ mens rummet ved sydporten var for de præster, der skulle forrette altertjenesten, altså Zadoks efterkommere, de eneste levitter, der måtte nærme sig Herren og udføre denne tjeneste.

⁴⁷ Derefter målte han den indre forgård: Den var 50 m på hver led. Alteret stod foran tempelbygningen. ⁴⁸ Så førte han mig hen til selve tempelbygningens forhal. Den havde to enorme søjler hver på 2,5 gange 2,5 m. Indgangen var 7 m bred og de to sidemure var hver 1,5 m brede. ⁴⁹ Forhallen målte 10 m gange 5,5 m. En trappe førte op til forhallen, og der var søjler på begge sider af trappen.

Det hellige og det allerhelligste

41 Derefter førte han mig videre hen til selve tempelhallen, og han målte de to dørstolper, som døren sad fast i. De var hver 3 m brede. ² Døren var 5 m bred og væggene på begge sider af døren var 2,5 m brede. Tempelhallen var indvendig 20 m lang og 10 m bred.

³ Så gik han hen til indgangen til det inderste rum. Dørstolperne ved den indgang var hver en meter brede. Døren var 3 m bred og væggene på begge sider af døren var hver 3,5 m brede. ⁴ Det inderste rum var 10 m på hver led. „Rummet her er det allerhelligste,” forklarede han.

⁵ Så gik han udenfor igen og målte tempelhallens mur: Den var 3 m tyk. Der var en tilbygning med rum hele vejen rundt om templets yderside mod syd, vest og nord. Hvert rum var 2 m bredt. ^6-7 Tilbygningen havde tre etager, og der var 30 rum på hver etage. Tempelhallens mur var bredest forneden og gik en tak indad to gange, så tilbygningens støttebjælker havde en hylde at hvile på. Bjælkerne var altså ikke bygget ind i tempelmuren, men lå på en afsats. Derfor var tilbygningens midterste etage bredere end den nederste, og den øverste var lige så meget bredere igen i forhold til den midterste. Der var trapper fra nederste etage gennem den midterste til den øverste etage.

⁸ Rundt om hele templet var der bygget et fundament, som var 3 m højt, og tilbygningen med de mange rum var bygget oven på det fundament. ⁹ Tilbygningens ydermur var 2,5 m tyk, og uden for muren var der et åbent stykke som en terrasse. ¹⁰ Hele vejen rundt var der et åbent stykke på 10 m, indtil man kom til de andre værelser.^{[f] 11} Der var to døre i tilbygningen, hvoraf en vendte mod nord og en mod syd. Dørene åbnede ud mod den åbne terrasse, som var 2,5 m bred.

¹² Vest for tempelhallen var der en baggård, hvori der lå en bygning, som var 35 m bred og 45 m lang, og dens mure var på alle sider 2,5 m tykke. ¹³ Derpå målte manden længden fra øst til vest af tempelhallen plus tilbygningen. Den var 50 m. Og han målte længden af baggården med dens bygning og mur. Den var også 50 m. ¹⁴ Derpå målte han bredden fra syd til nord af tempelhallen plus den indre forgård. Den var også 50 m. ¹⁵ Han havde nu målt baggården og dens bygning med dens balkoner.

Både det ydre og indre rum i tempelhallen samt forhallen var indvendig beklædt med træpaneler. ¹⁶ Træpanelerne gik fra gulvet op til vinduerne, som der var gitter for.^{[g] 17} Væggen over døren ind til det allerhelligste var også beklædt med paneler. ^18-20 Alle væggene var udsmykket med udskårne billeder af keruber og palmer fra gulvet til op over dørene. Der var skiftevis en kerub og en palme hele vejen rundt på templets indervæg. Keruberne havde to ansigter. Deres menneskeansigt så i retning af palmen på den ene side, mens deres løveansigt så i retning af palmen på den anden side.

²¹ Dørstolperne ved indgangen til det ydre rum i tempelhallen var firkantede, og det samme gjaldt dørstolperne ind til det indre rum. ²² Foran indgangen til det indre rum stod røgelsesalteret. Det var 1,5 m højt, 1 m bredt og 1 m langt. Dets hjørner, fodstykke og sider var helt igennem af træ. „Dette alter viser, at Herren er nær,” forklarede manden.

^23-24 Både indgangen til det ydre og indre rum i templet havde dobbelte fløjdøre, ²⁵ der ligesom væggene var udsmykket med keruber og palmemotiver. Over indgangen til forhallen var der desuden et udhæng af træ. ²⁶ Der var også palmemotiver på forhallens vægge rundt omkring vinduerne.

Præsternes værelser i den ydre forgård

42 Derpå førte han mig ud i den nordlige del af den ydre forgård, hvor der lå en stor bygning ikke langt fra bygningen i baggården. ² Bygningen var 50 m lang og 25 m bred og havde tre etager. ³ Syd for bygningen var der den 10 m brede åbne plads i den indre forgård,^[h] og nord for bygningen var der en flisebelagt åben plads, og der var en svalegang i tredje sals højde. ⁴ Den flisebelagte strækning nord for bygningen var 5 m bred og 50 m lang, og der var døre ind til bygningen fra nordsiden. ^5-6 Værelserne på den øverste etage var ikke så brede som på de nederste, fordi der skulle være plads til svalegangen. Bygningen var nemlig ikke konstrueret med søjler, som svalegangen kunne hvile på. ⁷ De nederste værelser i den del af bygningen, der vendte mod øst, var afskærmet af en mur på 25 meters længde, ⁸ for den side, der vendte mod øst, var 25 m, mens den side, der vendte ind mod templet, var 50 m. ⁹ Da muren afskærmede den nederste del af bygningen, kunne præsterne gå ind i den fra øst uden at blive set fra den ydre forgård.^[i]

¹⁰ På den sydlige side af templet var der en tilsvarende bygning ikke langt fra bygningen i baggården. ¹¹ Der var en passage foran den sydlige bygning svarende til passagen foran den nordlige bygning, og de to bygninger var lige lange og brede og havde ens udgange og døre. Det hele var bare spejlvendt. ¹² Præsterne gik ind i bygningen fra den østlige side via en passage, som kom fra templet, og som var afskærmet af muren ud mod den ydre forgård.

¹³ „Værelserne i både den nordlige og sydlige bygning er særligt indviede værelser,” forklarede han. „De præster, som forretter altertjeneste for Herren, opbevarer og spiser deres del af de hellige offergaver her, både afgrødeofrene, syndofrene og skyldofrene, for disse værelser er hellige. ¹⁴ Når præsterne har været inde i templet, må de ikke komme ud i den ydre forgård, før de har taget deres særlige tjenestedragt af. Den er jo indviet til tjenesten i helligdommen. De må skifte til noget andet tøj, før de bevæger sig ud blandt folket.”

¹⁵ Da han var færdig med opmålingen inde på tempelområdet, førte han mig ud gennem den ydre østport og gav sig til at måle udenfor. ^16-20 Muren omkring tempelområdet var 250 m på alle fire sider, mod vest, mod nord, mod øst og mod syd. Den gik hele vejen rundt om tempelområdet og adskilte således det hellige område fra det alment tilgængelige.

Guds herlighed vender tilbage til templet

43 Derefter førte manden mig tilbage til den ydre østport. ² Pludselig så jeg Israels Guds herlighed komme fra øst med en lyd som et mægtigt vandfald, og hele landskabet lyste op i skæret fra hans herlighed. ³ Det mindede om det syn af Herren, jeg modtog ved Kebarfloden, og senere ved synet af Jerusalems ødelæggelse. Jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden foran ham. ⁴ Imens bevægede Herrens herlighed sig ind gennem østporten og videre ind i templet.

⁵ Så løftede Ånden mig op og førte mig ind i den indre forgård. Herrens herlighed fyldte hele templet. ⁶ Manden, som havde foretaget opmålingerne, stod stadig ved siden af mig, og nu hørte jeg Herren tale til mig inde fra templet: ⁷ „Du menneske, her er min trone, hvor jeg kan sidde midt iblandt mit folk Israel for altid. De og deres konger skal ikke længere vanære mit hellige navn ved åndelig utroskab og ved at tilbede deres livløse afguder på højene.^{[j] 8} De byggede deres afgudstempler side om side med mit tempel, så der kun var en mur imellem, og de tilsmudsede mit hellige navn ved de afskyelige ting, de foretog sig der. Derfor tilintetgjorde jeg dem i min vrede. ⁹ Men nu skal de tage afstand fra deres åndelige utroskab og de livløse afguder, som de bøjede knæ for. Derefter vil jeg bo midt iblandt dem for altid.

¹⁰ Du menneske, giv Israels folk en beskrivelse af templet, dets udseende og grundplan, så de må skamme sig over alle deres synder. ¹¹ Når de så af hjertet angrer det onde, de har gjort, skal du forklare dem templets indretning i detaljer, også de forskellige døre og indgange, så de kan danne sig et billede af det. Forklar dem også alle forskrifterne og reglerne. Skriv det op for dem, så de kan få overblik over det alt sammen, og så de kan overholde mine forskrifter. ¹² Templets vigtigste lov er hellighed. Hele toppen af tempelbjerget skal holdes helligt.”

Det nye brændofferalter

¹³ Det følgende er alterets mål:^[k] Rundt om alteret var der en slags rendesten nede i jorden, som var en halv m dyb og en halv m bred med en kant på 25 cm. ^14-17 Selve alteret var bygget op i tre sektioner. Den nederste sektion var 1 m høj med et grundareal på 8 gange 8 m og en afsats på en halv meter hele vejen rundt ind til mellemsektionen. Mellemsektionen var 2 m høj med et grundareal på 7 gange 7 m og en afsats på en halv meter hele vejen rundt ind til øverste sektion. Den havde også en bort rundt om på 25 cm. Den øverste sektion var selve ildstedet, der var 6 m i kvadrat og 2 m høj. I dens hjørner var der horn, der ragede op over ildstedet. På alterets østside var der en trappe.

¹⁸ Herren sagde: „Du menneske, når alteret er bygget, skal det indvies med brændofre, og der skal stænkes offerblod på det. ¹⁹ Til den tid skal Zadoks efterkommere af Levis stamme, som er mine offerpræster, ofre en ungtyr som syndoffer. ²⁰ De skal tage noget af blodet og smøre det på alterets horn samt på de fire hjørner af midtersektionen og borten udenom. På den måde bliver alteret renset og gjort helligt. ²¹ Derefter skal de tage syndoffertyren og brænde den på det dertil bestemte sted i den ydre forgård.

²² Næste dag skal de ofre en ung gedebuk uden fysiske defekter af nogen art. Den skal også ofres som et syndoffer, og dens blod vil ligesom ungtyrens blod være med til at rense alteret og gøre det helligt. ²³ Når de har fuldført denne renselsesceremoni, skal de ofre endnu en ungtyr og en vædder, begge uden fysiske defekter. ²⁴ De skal bringes hen foran templet, så præsterne kan gnide salt på dem og ofre dem som brændofre til Herren.

^25-26 I syv dage skal der dagligt som syndoffer ofres en gedebuk, en ungtyr og en vædder uden defekter, så alteret kan blive renset og gjort helligt. ²⁷ På den ottende dag, og hver dag fremover, skal præsterne ofre de normale brændofre og takofre på alteret. Så vil jeg acceptere jer og anerkende jer som mit folk, siger Gud Herren.”

Den lukkede østport

44 Derefter førte manden mig tilbage til den ydre østport, men den var nu lukket. ² „Denne port skal forblive lukket,” sagde Herren. „Intet menneske må gå igennem den, for Herren, Israels Gud, kom ind gennem denne port, og derfor skal den fra nu af være lukket. ³ Kun folkets leder^[l] må sidde inden for denne port og spise brød for Herrens ansigt. Han må dog ikke gå igennem døren i porten, men skal gå ind og ud gennem forhallen i portkomplekset.”

Templets og præsternes hellighed

⁴ Så førte manden mig gennem nordporten ind i den indre forgård og hen foran templet. Jeg så, at Herrens herlighed fyldte templet, og jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden i tilbedelse. ⁵ „Du menneske,” sagde Herren. „Hold øjne og ører åbne og læg nøje mærke til alt, hvad jeg siger om alle lovene og forskrifterne for templet. Jeg vil fortælle dig, hvem der må få adgang til templet. ⁶ Sig så til mit oprørske folk: Hør, hvad Herren siger, Israel! Nu er det nok med jeres afskyelige handlinger. ⁷ I lod uomskårne og vantro fremmede komme ind og vanhellige min helligdom, alt imens I tilberedte min mad, mit fedt og mit blod. I har brudt min pagt ved alle jeres afskyelige handlinger. ⁸ I har ikke overholdt de love, jeg gav jer angående de hellige offergaver, for I har ansat fremmede folk til at udføre tempeltjenesten.

⁹ Men jeg, Herren, siger jer: Intet uomskåret og vantro menneske må gå ind i min helligdom. Det gælder alle de fremmede, som bor iblandt jer. ¹⁰ Levitterne, der vendte sig fra mig, da Israels folk begyndte at dyrke afguder, skal straffes for deres utroskab. ¹¹ De kan få lov at være tempelvagter og portnere, og de kan få lov at hjælpe folk med at slagte offerdyrene. ¹² Men fordi de hjalp med at slagte offerdyr til afguderne og var med til at føre mit folk på afveje, så sværger jeg på, at de skal få deres straf. ¹³ De får ikke lov at fungere som præster, og de får heller ikke lov til at røre ved nogen af de hellige ting. De må bære skammen for den synd, de har begået. ¹⁴ De må nøjes med at udføre de praktiske opgaver i templet. ¹⁵ Men de levitter af Zadoks slægt, som trofast fortsatte deres tjeneste i mit tempel, selv om resten af folket vendte sig til afguderne, de skal være mine præster. De skal stå for mit ansigt og ofre fedtet og blodet fra offerdyrene, siger Gud Herren. ¹⁶ De skal have fri adgang til min helligdom og træde hen til alteret for at tjene mig. Ja, de skal sørge for, at alle forskrifterne nøje overholdes.

¹⁷ De må ikke gå i tøj af uld, men skal være iført linnedklæder, når de opholder sig i templet eller den indre forgård. ¹⁸ Også deres turbaner og deres undertøj skal være af linned, for de må ikke have noget tøj på, som får dem til at svede. ¹⁹ Før de vender tilbage til den ydre forgård og blander sig med den menige befolkning, skal de skifte til deres eget tøj og efterlade de indviede klæder i de hellige værelser, for ingen almindelige mennesker har lov til at røre de hellige klæder.

²⁰ De må hverken lade deres hår vokse langt eller rage det af, men de skal sørge for jævnligt at blive klippet. ²¹ Ingen præst må drikke vin, lige før han skal gøre tjeneste i helligdommen, ²² og han må kun gifte sig med en israelitisk jomfru eller en præsteenke. Han må ikke gifte sig med en fraskilt eller en almindelig enke.

²³ Præsterne skal lære mit folk, hvad der er helligt, og hvad der ikke er helligt, hvad der er rent, og hvad der er urent.

²⁴ Præsterne skal varetage opgaven som dommere i retssager blandt mit folk, og de skal træffe afgørelser baseret på min lov. De skal adlyde mine love og forskrifter for de religiøse højtider og sørge for, at sabbatsdagen holdes hellig.

²⁵ En præst må ikke gøre sig uren ved at komme i nærheden af et lig, medmindre det drejer sig om hans far eller mor, en søn eller datter, en bror eller en ugift søster. ²⁶ Er han blevet uren, skal han gennemgå renselsesceremonien, og derefter skal der gå yderlige syv dage, før han kan betragtes som ren igen. ²⁷ Den dag, han vender tilbage til tempeltjenesten i den indre forgård og i helligdommen, skal han bringe et syndoffer, siger Gud Herren.

²⁸ Præsterne får ikke tildelt nogen jord eller ejendom i Israel, for jeg vil selv sørge for deres behov. De skal være helt afhængige af mig. ²⁹ Præsterne skal leve af de offergaver, som folket bringer til templet: afgrødeofrene, syndofrene og skyldofrene. ³⁰ Den første del af afgrøden og alle de ofre og afgifter, som tilhører mig, skal gå til præsterne. Også det første groftmalede mel af kornhøsten skal I give til præsterne, så jeg kan velsigne jeres hjem. ³¹ Præsterne må ikke spise kød af selvdøde dyr eller af fugle eller dyr, der er blevet dræbt af andre dyr.”

Udstykning af landet

45 Herren fortsatte: „Når I deler landet mellem Israels stammer, skal I først give mig et område, som skal være min hellige del af landet. Området skal være 12,5 km langt og 10 km bredt. Det skal betragtes som hellig jord.

² Af den jord skal et kvadratisk stykke, der er 250 m på hver led, bruges til tempelområdet, og der skal være et åbent areal på 25 m hele vejen rundt om. ³ Mit hellige land skal deles i to halvdele på langs, så hver del er 5 km bredt. I den øverste halvdel skal templet bygges ⁴ og præsterne, som forretter tjeneste i helligdommen, skal også have deres hjem der.

⁵ Den anden halvdel skal tilhøre levitterne, som arbejder i templet, og de kan bygge deres landsbyer der. ⁶ Syd for den hellige jord skal der afsættes et stykke land 2,5 km bredt og 12,5 km langt til en by, som er folkets fælles ejendom.

⁷ Desuden skal der afsættes et landområde til landets regent uden for den hellige jord og byen, således at regentens landområde strækker sig helt ud til havet mod vest og til landegrænsen mod øst. ⁸ Når landets regenter får deres eget landområde, skal de ikke længere undertrykke og udbytte mit folk. Resten af landet tilhører de forskellige stammer i Israel. ⁹ For Gud Herren siger til Israels regenter: Nu kan det være nok! Hold op med at undertrykke mit folk! Vær retfærdige og ærlige og lad være med at drive mit folk fra hus og hjem!

Regler for ofringerne

¹⁰ I skal være et folk, der lægger vægt på retfærdigheden. I skal have vægte, som vejer korrekt, og rummål, som måler præcist. ¹¹ En homer skal være jeres standardenhed for rummål. En efa bruges til at måle korn og en bat til at måle væsker, og de skal hver være en tiendedel af en homer.^{[m] 12} Jeres standardenhed for vægt skal være en sølvshekel. En shekel skal være lig med 20 gera, og 50 shekel skal være lig med en mina.^{[n] 13-17} Landets regent er forpligtet til at skaffe de syndofre, brændofre, afgrødeofre, drikofre og takofre, der skal bruges i forbindelse med højtiderne, både nymånefesterne, sabbatsdagene og de øvrige religiøse fester, så der kan skaffes soning for hele Israels folk. Men hele folket skal være med til af skaffe det, der skal bruges til ofringerne, så de alle kan få soning for deres synd. Derfor skal I bringe følgende afgifter til regenten: En sjettedel efa af hver homer hvede og byg I høster; en tiendedel bat af hver kor olivenolie (en kor er lig med 10 bat) og et lam for hver 200 får eller geder.”

¹⁸ Gud Herren siger: „På den første dag i den første måned skal der slagtes en ungtyr uden fysiske skavanker, så templet kan blive renset for synd. ¹⁹ Præsten skal tage noget af blodet fra syndofferet og smøre det på templets dørstolper, på altersoklens fire hjørner og på dørkarmene af de porte, der fører ind til den indre forgård. ²⁰ Det samme skal gøres på den syvende dag i samme måned for at skaffe soning for dem, der har syndet af vanvare eller af uvidenhed. På den måde skal I skaffe soning for templet.

²¹ På den 14. dag i den første måned skal I fejre påsken som en højtid, man valfarter til. Og i de følgende syv dage må I kun spise usyrnet brød. ²² På selve påskedagen skal regenten ofre en ung tyr for at skabe forsoning for sin egen og hele folkets synd. ²³ De følgende syv dage skal han hver dag ofre et brændoffer til Herren, som skal bestå af syv unge tyre og syv væddere uden fysiske defekter. Derudover skal der hver dag ofres en gedebuk som syndoffer. ²⁴ Endvidere skal regenten ofre 20 liter^[o] korn for hver tyr og for hver vædder og 4 liter^[p] olivenolie for hver mængde korn.

²⁵ På den 15. dag i den syvende måned begynder løvhyttefesten, og regenten skal, i den uge festen varer, sørge for alt, hvad der skal bruges i form af syndofre, brændofre, afgrødeofre og olie, akkurat som under påskefesten.”

46 Gud Herren siger: „Østporten i den indre forgård skal holdes lukket på ugens seks arbejdsdage, men på sabbatsdagen og under nymånefesterne skal den være åben. ² Regenten skal gå hen til portkompleksets forhal og stille sig i portåbningen. Mens præsten ofrer hans brændoffer og takoffer, skal han bøje sig ned og tilbede Herren i indgangspartiet. Derefter skal han vende om og gå samme vej tilbage. Porten skal holdes åben indtil aften. ³ På sabbatsdagen og under nymånefesterne skal de, der er kommet for at tilbede Herren, stille sig op ved østporten.

⁴ Det brændoffer, som regenten skal ofre til Herren på sabbatsdagen, skal bestå af seks lam og en vædder, alle uden fysiske defekter. ⁵ Sammen med vædderen skal han bringe et afgrødeoffer på 20 liter mel. Sammen med lammene kan han ofre så meget mel, han ønsker. For hver 20 liter mel skal der være 4 liter olivenolie. ⁶ På nymånedagen skal han ofre en ung tyr, seks lam og en vædder, alle uden fysiske skavanker. ⁷ Sammen med tyren skal han bringe 20 liter mel som afgrødeoffer. Det samme gælder for vædderen, men sammen med lammene kan han ofre så meget mel, han vil. For hver 20 liter mel skal der være 4 liter olivenolie. ⁸ Når regenten kommer til templet, skal han gå hen til den indre forgårds østport og opholde sig i forhallen, og han skal gå ud samme vej. ⁹ Men når folket kommer i stort tal for at tilbede Herren under de store årlige fester, skal de, der går ind gennem nordporten til den ydre forgård, gå ud gennem sydporten, og de, der kommer ind gennem sydporten, skal gå ud gennem nordporten. De må ikke gå ud den samme vej, de kom ind, men de skal bruge den modsatte port. ¹⁰ Regenten skal gå ind og gå ud sammen med folket.

¹¹ Ved de store, årlige fester skal regenten ofre 20 liter mel sammen med hver tyr og hver vædder. For lammenes vedkommende kan han ofre så meget, han ønsker. For hver 20 liter mel skal der være 4 liter olivenolie. ¹² Når regenten bringer særlige, frivillige brændofre og takofre til Herren, skal østporten ind til den indre forgård åbnes, og dyrene skal ofres på samme måde som på sabbatsdagen. Derpå skal han vende om og gå tilbage ad samme vej, han kom ind, og porten skal lukkes, lige så snart hans ofring er forbi.

¹³ Hver morgen skal der ofres et etårs lam uden defekter som brændoffer til Herren. ^14-15 Der skal også bringes et afgrødeoffer på 4 liter fint mel og en liter^[q] olivenolie til at blande i melet. Denne ordning skal gælde i al fremtid: Hver morgen skal der ofres et lam og et afgrødeoffer med olivenolie.”

¹⁶ Gud Herren siger: „Hvis regenten forærer et stykke af sin jord til en af sine sønner, skal jordstykket for altid tilhøre sønnen og hans efterkommere. ¹⁷ Men hvis han forærer et stykke jord til en af sine tjenere, må tjeneren kun råde over jorden indtil frigivelsesåret. Derefter skal jorden atter tilhøre regenten. Kun de gaver, som regenten giver sine egne sønner, skal forblive i sønnernes eje. ¹⁸ En regent må aldrig tiltvinge sig andres ejendom. Hvis han vil forære sine sønner noget jord, skal det tages af hans egen jord. Ingen i mit folk må tvinges bort fra deres ejendom.”

¹⁹ Derefter førte manden mig hen til indgangen til præsternes værelser i den nordlige del af den ydre forgård. Indgangen lå vest for den nordlige port ind til den indre forgård. Han viste mig det område, som lå mellem vestmuren og bygningen med værelserne ²⁰ og sagde til mig: „Her kan præsterne koge kødet fra skyldofrene og syndofrene og bage brød af melet fra afgrødeofrene, så de ikke skal bære de hellige offergaver tværs over den ydre forgård og risikere, at folket kommer i nærheden af det hellige.”

^21-22 Derpå førte han mig rundt i den ydre forgård. I hvert af forgårdens fire hjørner var der et indhegnet rum, som var 20 m langt og 15 m bredt. De var alle lige store. ²³ Hele vejen rundt langs muren var der ligesom en hylde af sten med ildsteder foran på jorden. ²⁴ Han forklarede mig, at disse køkkenrum skulle tempeltjenerne bruge, når de kogte kødet fra folkets slagtofre.

Den livgivende kilde fra templet

47 Så førte manden mig tilbage til indgangen til tempelhallen. Og se, der sivede vand ud under den sydlige mur af templets indgangsparti, der jo vendte mod øst. Det løb videre i østlig retning syd om alteret. ² Han førte mig så ud gennem den indre og ydre nordport og rundt til den ydre østport, hvor jeg så en tynd strøm af vand komme ud på sydsiden af østporten. ³ Han fulgte derefter strømmen mod øst med sin målestok i hånden, og jeg gik med ham. Da han havde målt 500 m, bad han mig gå ud midt i strømmen. På det sted gik vandet mig til anklerne. ⁴ Så gik vi videre. Efter 500 m mere bad han mig igen gå ud midt i strømmen. Denne gang nåede vandet mig til knæene. 500 m længere fremme bad han mig igen gå ud i strømmen, og vandet nåede mig til hofterne. ⁵ Efter endnu 500 m var strømmen blevet til en rivende flod så dyb, at jeg ikke kunne vade igennem den. Man var nødt til at svømme.

⁶ „Du menneske, hvordan tror du, det skal forstås?” spurgte han. Derpå bad han mig komme op på bredden igen. ⁷ Da jeg var kommet tilbage til bredden, så jeg, at der voksede en mængde træer på begge sider af floden. ⁸ „Floden flyder østpå gennem ødemarken og Jordandalen til Det Døde Hav,” forklarede han. „Når den kommer derned, kommer der liv i Det Døde Hav. ⁹ Overalt, hvor floden kommer hen, kan levende væsener trives. Det skal vrimle med fisk i Det Døde Hav, for når floden strømmer ud i det, bliver vandet forandret. Hvor som helst floden vælder frem, bliver der liv. ¹⁰ Langs bredden af Det Døde Hav vil der stå fiskere, lige fra En-Gedi til En-Eglajim, og dér vil de lægge deres net til tørre. Det skal vrimle med alle slags fisk i Det Døde Hav ligesom fiskene i Middelhavet. ¹¹ Men sumpene og vandhullerne bliver ikke forandret, de er stadig fulde af salt. ¹² Langs flodbredden skal der vokse alle slags frugttræer. Deres blade falder ikke af, og de holder ikke op med at bære frugt. Hver måned bærer de nye frugter, for floden får sit vand direkte fra templet. Frugterne skal tjene til føde, og bladene til lægedom.”