Bible in 90 Days
Præsternes opdeling i skiftehold
24 1-2 Arons slægt, præsterne, blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter Arons sønner Eleazar og Itamar. Aron havde to sønner mere, Nadab og Abihu, men de døde før deres far og efterlod sig ingen børn. Derfor blev det Eleazar og Itamar, der blev præster og førte slægten videre.
3-4 I samråd med Zadok, der var overhoved for Eleazar-slægten, og Ahimelek, der var overhoved for Itamar-slægten, inddelte David nu Arons efterkommere i 24 skiftehold. Eleazars slægt blev inddelt i 16 hold og Itamars i 8, for Eleazars slægt var den største.
5 I hvilken rækkefølge holdene skulle gøre tjeneste blev afgjort ved lodtrækning, så den ene slægt ikke blev foretrukket frem for den anden. Der var nemlig kvalificerede ledere i begge slægter. 6 Eleazars og Itamars efterkommere skiftedes til at trække lod, sådan at hver gang Itamar trak én gang, trak Eleazar to gange,[a] mens Shemaja, der var søn af levitten Netanel, skrev holdledernes navne ned i overværelse af kongen og hans officerer, præsten Zadok, Ebjatars søn Ahimelek, og præsternes og levitternes slægtsoverhoveder.
7-18 Lodtrækningen gav følgende resultat: Jojarib blev nr. 1, Jedaja nr. 2, Harim nr. 3, Seorim nr. 4, Malkija nr. 5, Mijjamin nr. 6, Hakkotz nr. 7, Abija nr. 8, Jeshua nr. 9, Shekanja nr. 10, Eljashib nr. 11, Jakim nr. 12, Huppa nr. 13, Jeshebab nr. 14, Bilga nr. 15, Immer nr. 16, Hezir nr. 17, Happizetz nr. 18, Petahja nr. 19, Ezekiel nr. 20, Jakin nr. 21, Gamul nr. 22, Delaja nr. 23 og Ma’azja nr. 24. 19 Hvert af disse skiftehold udførte deres opgaver i Herrens, Israels Guds, Hus efter de forordninger, Herren havde givet gennem deres forfar Aron.
Slægtsoverhoveder blandt levitterne og lodtrækningen
20-21 Følgende efterkommere af Levi var slægtsoverhoveder:[b]
Jehdeja fra Shubael-slægten og Jisshija fra Rehabja-slægten, der begge var en del af Amram-slægten; 22 Jahat fra Shelomot-slægten, der var en del af Jitzhar-slægten; 23 Jerija, Amarja, Jahaziel og Jekamam, der alle var fra Hebron-slægten; 24 Shamir fra Mika-slægten, der var en del af Uzziel-slægten; 25 Zekarja fra den slægt, der stammede fra Mikas bror Jisshija.
26-27 Beno, Shoham, Zakkur og Ibri var efterkommere af Ja’azija, der nedstammede fra Mushi, en søn af Merari; 28-29 Jerahme’el var efterkommer af Kish, der var søn af Mahli, Meraris anden søn. (Eleazar, som var bror til Kish, havde ingen sønner). 30 Desuden var der slægtsoverhoveder, der nedstammede fra Mushis tre sønner: Mahli, Eder og Jerimot. Det var Levis slægt, optalt efter deres slægtsoverhoveder.
31 I lighed med præsterne blev det afgjort ved lodtrækning i hvilken rækkefølge de forskellige hold[c] skulle udføre deres arbejde i templet uden hensyntagen til, hvilke overhoveder der blev anset for de fornemste. Kong David, Zadok, Ahimelek og slægtsoverhovederne for både præsterne og levitterne var vidner til lodtrækningen.
De profetiske sangere og musikere
25 David udnævnte derefter i samråd med sine officerer Asaf, Heman og Jedutun samt deres sønner til at lede tjenesten med profetisk sang og musik på lyrer, harper og bækkener.
2 Asafs fire sønner hed Zakkur, Josef, Netanja og Asarela. De var under ledelse af deres far, som var profet i kongens tjeneste.
3 Jedutuns seks sønner hed Gedalja, Zeri, Jeshaja, Shimi,[d] Hashabja og Mattitja. De var under ledelse af deres far, som spillede på harpe og takkede og lovpriste Herren under profetisk inspiration.
4-5 Hemans sønner hed Bukkija, Mattanja, Uzziel, Shubael, Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata, Giddalti, Romamti-Ezer, Joshbekasha, Malloti, Hotir og Mahaziot. Også Heman var profet i kongens tjeneste, og Herren havde velsignet ham med 14 sønner og tre døtre.
6 Alle disse sangere og musikere stod under deres fædres ledelse og spillede på lyrer, harper og bækkener i Herrens hus, mens Asaf, Jedutun og Heman stod direkte under kongen.
7 Både de selv og deres slægtninge, i alt 288 mænd, var uddannet i at synge og spille til Herrens ære. 8 Hvornår, de skulle gøre tjeneste i templet, blev afgjort ved lodtrækning, uden hensyntagen til alder og erfaring.
9-31 Hvert hold bestod af en leder samt 11 af hans sønner og slægtninge, og lodtrækningen resulterede i følgende rækkefølge: Josef nr. 1, Gedalja nr. 2, Zakkur nr. 3, Jitzri nr. 4, Netanja nr. 5, Bukkija nr. 6, Jesarela nr. 7, Jeshaja nr. 8, Mattanja nr. 9, Shimi nr. 10, Azarel nr. 11, Hashabja nr. 12, Shubael nr. 13, Mattitja nr. 14, Jeremot nr. 15, Hananja nr. 16, Joshbekasha nr. 17, Hanani nr. 18, Malloti nr. 19, Elijata nr. 20, Hotir nr. 21, Giddalti nr. 22, Mahaziot nr. 23 og Romamti-Ezer nr. 24.
Tempelvagterne
26 Blandt tempelvagterne var der følgende ledere: Fra Koras[e] slægt var der Meshelemja, en søn af Kore, som var efterkommer af Asaf. 2-3 Meshelemja havde syv sønner: Zekarja, Jediael, Zebadja, Jatniel, Elam, Johanan og Eljoenaj.
4-5 Desuden var der Obed-Edom og hans otte sønner: Shemaja, Jozabad, Joa, Sakar, Netanel, Ammiel, Issakar og Peulletaj.
6-7 Shemaja, Obed-Edoms ældste søn, havde fire sønner: Otni, Refael, Obed og Elzabad, som var dygtige og højt ansete i deres slægt. Deres slægtninge Elihu og Semakja var også meget dygtige.
8 Af Obed-Edoms familie blev 62 udvalgt, alle yderst kvalificerede til tjenesten.
9 Af Meshelemjas familie blev der i alt udpeget 18 dygtige mænd.
10-11 Fra Meraris slægt var der Hosa og hans sønner Shimri, Hilkija, Tebalja og Zekarja. Shimri blev af sin far udvalgt som overhoved, skønt han ikke var den ældste. Af Hosas familie blev i alt 13 mænd udpeget til tempelvagter.
12 Tempelvagterne blev inddelt i skiftehold, som fik navn efter deres slægtsoverhoved, og ligesom de øvrige levitter havde de deres særlige opgaver i templet. 13 Det blev afgjort ved lodtrækning, hvilken af templets forskellige porte de hver især fik ansvar for at holde vagt ved, og der blev ikke taget hensyn til mændenes alder. 14-15 Ansvaret for østporten tilfaldt Meshelemja og hans hold. Hans ældste søn, Zekarja, der besad usædvanlig visdom, fik ansvar for nordporten. Obed-Edom og hans hold fik tildelt sydporten, mens hans sønner fik ansvaret for forrådskamrene. 16 Shuppim og Hosa fik tildelt portkomplekset mod vest og Shalleketporten ved vejen, der gik stejlt opad. Den ene vagt afløste den anden på faste tidspunkter.[f]
17 Hver dag var der seks vagter ved østporten, fire ved nordporten, fire ved sydporten og to ved forrådskamrene. 18 Desuden var der hver dag seks vagter ved portkomplekset mod vest, fire ved porten ud til vejen og to i portrummet. 19 Opgaven med at holde vagt ved templets porte tilfaldt altså medlemmer af Koras og Meraris slægter.
De ansvarlige for templets skatte
20 En anden gruppe levitter fik overdraget ansvaret for de skatte, der blev opbevaret i templet, både gaver, der blev bragt som ofre, og krigsbytte, som blev overdraget til templet.
21-22 Familieoverhovederne Zetam og Joel fik ansvaret for de gaver, der blev givet til templet. De var sønner af Jehieli, som gennem Ladan nedstammede fra Gershon.[g]
23 Fra de fire slægter, der nedstammede fra Kehats sønner, Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel, blev der udtaget følgende ledere:
24 Først var der Shubael, som nedstammede fra Gershom, en søn af Moses fra Amrams slægt. Han fik det øverste ansvar for samtlige tempelskatte.
25-26 Dernæst Shelomot, som nedstammede fra Amram gennem Moses’ anden søn, Eliezer, og gennem dennes efterkommere Rehabja, Jeshaja, Joram og Zikri. Shelomot og hans familie fik ansvaret for alt det krigsbytte, som kong David og hærens officerer bragte til Herrens hus som gaver. 27 En del af krigsbyttet blev gemt til at reparere templet med.[h] 28 De fik også overdraget det krigsbytte, som tidligere var blevet bragt som gaver til Herrens hus af Samuel, Saul, Abner og Joab.
Administrative ledere indsættes
29 Kenanja og hans slægt blev udpeget til administrative ledere og dommere i Israel. De nedstammede fra Kehats søns Jitzhar.
30 Hashabja, som var efterkommer af Kehats søn Hebron, og 1700 af hans slægt, alle dygtige mænd, fik ansvar for at forvalte alle religiøse og offentlige sager i den del af Israel, der lå vest for Jordanfloden.
31-32 I den anden del af Israel—i området øst for Jordanfloden, hvor Rubens, Gads og Manasses halve stamme boede—fik 2700 dygtige mænd af Hebrons slægt ansvaret for religiøse og offentlige sager. De stod under ledelse af Jerija, som ifølge slægtsregistrene var overhoved for alle familier fra Hebrons slægt. I kong Davids 40. regeringsår søgte man i slægtsregistrene og fandt frem til alle disse dygtige mænd fra Hebrons slægt, som boede omkring Jazer i Gilead.
Hærens øverste officerer
27 Den israelitiske hær var inddelt i 12 divisioner med 24.000 soldater i hver. Hver division havde en øverstkommanderende, en næstkommanderende og en række officerer af forskellig rang. Hver division blev indkaldt til aktiv tjeneste en måned om året.
2-3 Det følgende er en liste over cheferne for de 12 divisioner, samt deres tjenestemåned: I årets første måned: Jashobeam, Zabdiels søn, der tilhørte Peretz’ slægt. 4 Anden måned: Dodaj, en efterkommer af Ahoa. Hans næstkommanderende var Miklot. 5-6 Tredje måned: Benaja, ypperstepræsten Jojadas søn, der var den mest ansete blandt „De Tredive”. Hans søn Ammizabad var næstkommanderende. 7 Fjerde måned: Asael, Joabs bror. Hans søn Zebadja overtog ledelsen efter sin fars død. 8 Femte måned: Shamhut fra Jizrachs[i] slægt. 9 Sjette måned: Ira, Ikkesh’ søn fra Tekoa. 10 Syvende måned: Heletz fra Pelon, af Efraims slægt. 11 Ottende måned: Sibbekaj fra Husha, af Zerachs slægt. 12 Niende måned: Abiezer fra Anatot i Benjamins stammeområde. 13 Tiende måned: Maharaj fra Netofa, også af Zerachs slægt. 14 Ellevte måned: Benaja fra Piraton, af Efraims stamme. 15 Tolvte måned: Heldaj fra Netofa, af Otniels slægt.
Stammelederne
16-22 De øverste ledere i de forskellige stammer i Israel var følgende: For Rubens stamme: Eliezer, søn af Zikri; for Simeons stamme: Shefatja, søn af Ma’aka; for Levis stamme: Hashabja, søn af Kemuel; for Arons slægt: Zadok; for Judas stamme: Elihu, en bror til kong David; for Issakars stamme: Omri, søn af Mikael; for Zebulons stamme: Jishmaja, søn af Obadja; for Naftalis stamme: Jerimot, søn af Azriel; for Efraims stamme: Hosea, søn af Azazja; for Manasses halve stamme mod vest: Joel, søn af Pedaja; for Manasses halve stamme i Gilead: Jiddo, søn af Zekarja; for Benjamins stamme: Ja’asiel, søn af Abner; for Dans stamme: Azarel, søn af Jeroham.
Den famøse mønstring af hæren
23 Da David i sin tid mønstrede hæren, medregnede han ikke mændene fra 20 år og nedefter. Herren havde jo lovet at gøre sit folk talrigt som himlens stjerner. 24 Joab begyndte mønstringen, men fuldførte den ikke, fordi Herrens vrede kom over Israel på grund af mønstringen. Resultatet blev derfor aldrig indført i beretningen om kong Davids bedrifter.
Administratorerne af kongens ejendom
25-31 Det følgende er en liste over de mænd, der administrerede kongens ejendom:
Azmavet, søn af Adiel, havde ansvaret for de kongelige skatkamre; Jonatan, søn af Uzzija, administrerede forrådskamrene på landet, i alle byer, landsbyer og fæstninger; Ezri, søn af Kelub, havde opsyn med hoveriarbejderne, som dyrkede de kongelige marker; Shimi fra Rama havde opsyn med vingårdene, mens Zabdi fra Shefam havde ansvar for vinlagrene i vingårdene. Ba’al-Hanan fra Geder havde opsyn med oliven- og morbærfigenlundene på de vestlige bakkeskråninger, mens Joash havde ansvar for olivenolielagrene; Shitraj fra Saron havde ansvaret for kvæget, der græssede på Saronsletten; Shafat, søn af Adlaj, havde ansvaret for kvæget, der græssede i dalene; ishmaelitten Obil havde opsyn med kamelerne, Jehdeja fra Meronot med æslerne, og hagritten Jaziz med fårene og gederne.
Kongens nærmeste rådgivere
32 En farbror til kong David ved navn Jonatan var en vis og skriftlærd rådgiver. Jehiel, søn af Hakmoni, var ansvarlig for kongesønnernes opdragelse.
33 Kongens officielle rådgiver hed Ahitofel, og hans personlige vejleder var arkitten Hushaj. 34 Efter Ahitofel blev Jojada, søn af Benaja, og Ebjatar kongelige rådgivere. Joab var øverstbefalende for den israelitiske hær.
David forbereder Salomon på tempelbyggeriet
28 David sammenkaldte alle landets ledere til et møde i Jerusalem: Stammelederne, de 12 divisionschefer og mange andre officerer, alle der havde opsyn med kongens og hans sønners ejendom og besætning, hofmændene og en række heltemodige krigere. 2 Da de var samlet, rejste kongen sig og sagde:
„Mine ledere og mit folk! Jeg havde på hjerte at bygge et tempel, hvor Herrens Ark kunne stå, og hvor Herren kunne bo. Jeg har tilvejebragt alt, hvad der er brug for til byggeriet, 3 men Gud har sagt ligeud: ‚Fordi du har udgydt så meget blod i dine krige, bliver det ikke dig, der kommer til at bygge mit tempel.’
4 Ikke desto mindre har Herren, Israels Gud, udvalgt mig til at begynde et dynasti, der skal regere over Israel til evig tid. Først udvalgte han Judas stamme til at være den, kongerne skulle komme fra. Dernæst udvalgte han af Judas stamme min familie, og endelig behagede det ham at udvælge mig blandt min fars sønner til at være konge over Israel. 5 Og blandt de mange børn, Herren har givet mig, har han udvalgt Salomon til at efterfølge mig som konge over sit folk, Israel. 6 Herren sagde nemlig til mig: ‚Din søn Salomon skal bygge mit tempel, for jeg har udvalgt ham som min søn, og jeg vil være hans far. 7 Hvis han fortsætter med at følge mine befalinger og forskrifter, som han gør i dag, vil jeg grundfæste hans kongedømme for evigt.’
8 Med Gud som vidne opfordrer jeg derfor jer alle, hele Israels folk, Herrens menighed, til at overholde alle Guds bud, så I kan beholde dette gode land og lade det gå i arv til jeres efterkommere til evig tid. 9 Og du, min søn Salomon, hold fast ved din fars Gud! Tjen ham helhjertet og med et villigt sind, for Herren ser til hjertet, og han kender hver en tanke! Hvis du søger ham, vil han lade sig finde. Men hvis du vender dig fra ham, vil han forkaste dig for evigt. 10 Du må forstå, at Herren har udvalgt dig til at bygge ham et hus, som skal være hans helligdom. Så vær blot frimodig og gå i gang med arbejdet.”
11 Derpå overrakte David Salomon planerne over templet med forhallen og de øvrige bygninger, forrådskamrene, tagrummene, det hellige rum og det allerhelligste rum med forsoningsstedet, hvor Gud tilgiver folkets synder. 12 Han gav ham også planerne for tempelforgården, de ydre kamre og rummene, hvor tempelredskaberne og alle gaverne til templet skulle opbevares. 13 Kongen gav endvidere Salomon instrukser vedrørende præsternes og levitternes skiftehold, og forklarede ham brugen af samtlige redskaber, der hørte til tjenesten i Herrens Hus.
14 David forklarede, hvor meget guld og sølv der skulle bruges til de forskellige tempelredskaber, 15 hvor meget der skulle bruges til guld- og sølvlysestagerne og de tilhørende lamper af guld eller sølv, afhængig af deres funktion. 16 Han forklarede, hvor meget guld der skulle bruges til bordet, hvor de hellige brød skulle lægges frem, og hvor meget sølv der skulle bruges til sølvbordene i templet. 17 Derefter forklarede han, hvor meget guld der skulle bruges til kødgafler, stænkeskåle og kander, og hvor meget guld og sølv der skulle bruges til guld- og sølvbægrene. 18 Endelig forklarede han, hvor meget rent guld der skulle bruges til røgelsesalteret og til keruberne, hvis vinger dækker over pagtens ark.
19 „Hver eneste detalje i denne plan blev givet mig af Herren,” understregede David. 20 „Gå derfor blot frimodigt i gang med arbejdet. Lad dig ikke overvælde af det store projekt, for Herren, min Gud, vil være med dig. Han vil ikke svigte dig. Han vil hjælpe dig til at fuldføre det hele, indtil alt arbejdet med Herrens Hus er færdigt. 21 Alle præsterne og levitterne er parat til at udføre deres opgaver i templet. Du har mange folk til rådighed, som både er villige og kvalificerede til al slags arbejde. Alle lederne og hele folket vil gøre, hvad du befaler dem.”
David og forsamlingen bringer gaver til Herren
29 Henvendt til hele forsamlingen sagde David: „Min søn Salomon, som Gud har udvalgt til at efterfølge mig på Israels trone, er endnu ung og uerfaren. Den opgave, der er ham betroet, er stor, for det er ikke et palads til et menneske, han skal bygge, men Herrens eget hus! 2 Jeg har derfor gjort, hvad der stod i min magt for at forberede arbejdet. Jeg har samlet alt det guld, sølv, bronze, jern og træ, der skal bruges, foruden alle slags farvede smykkesten og mængder af marmor. 3 For at bevise mit stærke ønske om at se Herrens hus blive bygget giver jeg derudover, hvad jeg personligt ejer af guld og sølv: 4-5 100 tons rent guld og 240 tons rent sølv til at overtrække bygningens vægge med og til anden udsmykning i templet. Hvem iblandt jer vil følge mit eksempel og bringe gaver til Herren?”
6-7 Straks kom stamme- og slægtsoverhovederne, officererne og de ledende embedsmænd frivilligt og gav følgende til opførelsen af Herrens hus: 170 tons guld og 10.000 guldmønter, 340 tons sølv, 610 tons bronze og 3400 tons jern. 8 De, som ejede smykkesten, gav dem til Herrens hus, og de blev opbevaret i templets skatkammer under Jehiels varetægt. 9 Alle glædede sig over at få lov at give, for de gav af hele deres hjerte til Herren, og David var rørt af glæde.
Davids takkesang til Herren
10 David brød ud i lovsang til Herren i hele folkets påhør:
„Priset være du, Israels Gud,
vores fædres Gud fra evighed til evighed.
11 Storhed og magt, ære og herlighed tilhører dig, Herre,
for alt i himlen og på jorden er dit.
Du er den almægtige hersker,
højt ophøjet over alt og alle.
12 Rigdom og ære kommer fra dig,
du regerer over alle mennesker.
Du giver storhed og styrke til hvem, du vil.
13 Du er vores Gud, og vi priser dig.
Vi lovsynger dit herlige navn.”
14 David fortsatte: „I virkeligheden kan hverken jeg eller mit folk give dig noget som helst, for alt, hvad vi ejer, har vi fået af dig, så vi giver dig kun, hvad der allerede er dit. 15 Vi er kun gæster på besøg i denne verden, ligesom vores forfædre var det. Vores liv på jorden er som en skygge, der passerer forbi. 16 Al den rigdom, som vi nu har skaffet til veje for at bygge dit hus, kom fra dig. Det hele tilhører dig. 17 Min Gud, jeg ved, at du kender menneskers motiver og glæder dig over et oprigtigt hjerte. Jeg gav med glæde og uden bagtanke, og nu har jeg set, at hele dit folk har givet frivilligt og med glæde.
18 Herre, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, jeg beder om, at dit folk altid må bevare den samme indstilling, og at du vil drage deres hjerter til dig. 19 Giv også min søn Salomon et helhjertet ønske om at adlyde alle dine befalinger, love og forordninger, så han kan bygge det tempel, som jeg har gjort forberedelser til.”
20 Derefter sagde David til hele forsamlingen: „Lovsyng Herren, jeres Gud!” Alle lovpriste nu deres fædres Gud og bøjede sig til jorden for Gud og for kongen.
Salomon anerkendes som konge
21 Dagen efter bragte forsamlingen 1000 unge tyre, 1000 væddere og 1000 lam som slagtofre og brændofre til Herren. Der var også drikofre og takofre i massevis, så der var nok at spise til hele forsamlingen. 22 Hele dagen spiste og drak de med stor glæde for Herrens ansigt. Derpå indsatte de endnu en gang kong Davids søn Salomon til konge. Ind for Herrens ansigt salvede de ham som regent, og de salvede samtidig Zadok som ypperstepræst. 23 Efter sin fars død overtog Salomon tronen. Han fik stor fremgang, og hele Israels folk adlød ham. 24 Alle landets ledere, hærens officerer og kong Davids andre sønner aflagde troskabsløfte over for ham. 25 Herren gjorde ham til en populær konge i Israel, som fik større ære og fremgang end nogen anden konge i Israel før ham.
Davids død
26-27 David var konge over Israel i 40 år. I syv år regerede han fra Hebron og i 33 år fra Jerusalem. 28 Han døde i en høj alder som en velhavende og respekteret mand, og hans søn Salomon blev konge i hans sted. 29 Beskrivelser af kong Davids liv og bedrifter findes i profeterne Samuel, Natan og Gads bøger. 30 De fortæller i detaljer om hans regeringstid, og hvad der ellers skete med ham og Israels folk og nabolandene.
Salomon beder Gud om visdom(A)
1 Salomon, kong Davids søn, styrkede sit greb om magten i Israel, for Herren, hans Gud, hjalp ham og gjorde ham til en mægtig konge. 2 Han sammenkaldte alle officererne i hæren, dommerne, stammelederne og slægtsoverhovederne, 3 og gik i spidsen for dem til offerhøjen i Gibeon, for dér stod åbenbaringsteltet, som Herrens tjener Moses havde ladet fremstille i ørkenen. 4 Pagtens ark stod dog i Jerusalem i det telt, som kong David havde rejst, dengang han hentede arken fra Kirjat-Jearim. 5 Men det bronzealter, som Betzalel, søn af Uri, som var søn af Hur, havde lavet, stod stadig foran det gamle åbenbaringstelt. Derfor tog Salomon og Israels ledere derhen for at søge Herren og bringe ofre til ham. 6 Salomon ofrede tusind brændofre på alteret.
7 Samme nat viste Gud sig for Salomon i en drøm og sagde: „Bed om, hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”
8 Salomon svarede: „Du har været umådelig god imod min far, David, og nu har du gjort mig til hans efterfølger. 9 Jeg beder om din hjælp, så dit løfte til min far kan gå i opfyldelse, for du har gjort mig til konge over et folk så talrigt som jordens støv. 10 Giv mig da den visdom og indsigt, der skal til for at regere dem på den rette måde, for hvem kan i egen kraft regere over dit mægtige folk?”
11 Gud svarede: „Fordi dit største ønske er at hjælpe dit folk, og fordi du ikke bad om personlig rigdom og ære eller død over dine fjender eller et langt liv, men du bad om visdom og indsigt til at regere mit folk, som jeg gjorde dig til konge over, 12 så vil jeg give dig den visdom og indsigt du bad om. Men jeg giver dig mere end det! Jeg giver dig også større rigdom og ære, end nogen konge har haft før dig, eller nogen konge siden skal få.”
13 Den næste dag vendte Salomon tilbage til Jerusalem, og han regerede med visdom over Israel i mange år.
Salomons rigdom(B)
14 Salomon anskaffede sig masser af stridsvogne og heste. Han havde 1400 stridsvogne og 12.000 heste, som han stationerede i de dertil indrettede vognbyer og i selve Jerusalem. 15 Salomons rigdom betød, at guld og sølv blev lige så almindeligt et syn i Jerusalem som stenene i byens gader, og det kostbare cedertræ blev lige så almindeligt som morbærfigentræ fra de vestlige bakkeskråninger. 16 Salomons heste blev importeret fra Egypten og Kilikien, hvor hans opkøbere konstant var på udkig. 17 En egyptisk stridsvogn leveret i Jerusalem kostede syv kilo sølv, og en hest kostede godt halvandet kilo sølv. En del af disse heste og vogne blev solgt videre til de hittitiske og aramæiske konger.
Tempelbyggeriet forberedes(C)
18 Salomon gav nu ordre til at igangsætte byggeriet af Herrens hus og sit eget palads.
2 Til arbejdet udskrev han 80.000 mænd til at hugge stenblokke i bjergene, 70.000 mænd til at transportere stenene og 3600 arbejdsformænd.
2 Salomon sendte følgende brev til kong Hiram[j] af Tyrus: „Send mig noget cedertræ, som det du sendte til min far, da han byggede sit palads. 3 Jeg skal nemlig til at bygge et tempel til ære for Herren, min Gud. Der vil jeg brænde røgelse for ham, fremlægge de hellige brød og ofre brændofre hver morgen og aften, samt på sabbatten, ved nymånefesten og de andre årlige fester som Herren, vores Gud, har fastlagt. Han har sagt, at vi altid skal holde disse fester. 4 Det skal være et prægtigt tempel, som passer til en mægtig Gud, der er større end alle andre guder. 5 Og dog, hvordan skulle jeg kunne bygge en bolig, som er Gud værdig, når ikke engang Himlen kan rumme hans storhed? Det eneste, jeg kan bygge for Gud, er et sted, hvor vi kan bringe ofre og tilbede ham.
6 Send mig derfor en dygtig kunsthåndværker, som kan arbejde i guld, sølv, bronze og jern, som kan fremstille blåt, rødt og purpurfarvet klæde, og som er god til gravering. Han skal arbejde side om side med de kunsthåndværkere i Jerusalem og Judas land, som min far David udpegede. 7 Send mig ceder-, cypres- og sandeltræ fra Libanons skove. Jeg vil sende nogle af mine folk, som kan hjælpe dine fortræffelige skovhuggere med arbejdet. 8 Der er brug for en stor mængde tømmer, for jeg har i sinde at bygge et stort og prægtigt tempel. 9 Til at bespise skovhuggerne vil jeg så give dig 20.000 sække hvede, 20.000 sække byg, 20.000 ankre[k] med vin og 20.000 ankre med olivenolie.”
10 Kong Hiram svarede med følgende brev: „Når Herren har gjort dig til konge, må det være, fordi han elsker sit folk! 11 Lovet være Herren, Israels Gud, som skabte himlen og jorden, og som har givet David en intelligent og dygtig søn til at bygge et tempel til Herren og et palads til sig selv.
12-13 Jeg sender dig en dygtig kunsthåndværker ved navn Huram-Abi. Denne fremragende mand er søn af en jødisk kvinde fra Dan i Israel, men hans far er her fra Tyrus. Han er uddannet til at arbejde med guld, sølv, bronze, jern, sten, træ og linned, samt blåt, rødt og purpurfarvet klæde. Han har erfaring inden for al slags gravering og kan udføre enhver opgave, han præsenteres for. Han kan hjælpe dine kunsthåndværkere og dem, min herre David udpegede. 14 Du må gerne sende den hvede, byg, olivenolie og vin, du tilbød, 15 så skal vi straks i Libanons bjerge hugge alt det tømmer, du har brug for, og sende det ned langs kysten som tømmerflåder til Jafo, hvorfra du kan fragte det videre til Jerusalem.”
16 Salomon foretog derefter en optælling af alle udlændinge, som boede i landet, sådan som hans far tidligere havde gjort. Det samlede antal udlændinge var 153.600, 17 og Salomon gav dem som før nævnt følgende opgaver: 80.000 skulle hugge stenblokke i bjergene, 70.000 skulle transportere stenene og 3600 skulle være arbejdsformænd.
Salomon bygger templet(D)
3 1-2 I kong Salomons fjerde regeringsår i årets anden måned begyndte byggeriet af Herrens tempel. Det blev bygget på toppen af Morijabjerget[l] i Jerusalem. Det var dér, Herren havde vist sig for David, hvorefter David havde købt bjergtoppen af jebusitten Ornan, der brugte den som tærskeplads.
3 Fundamentet var 27 m langt og 9 m bredt efter gammelt mål. 4 Foran indgangen til templet blev der bygget en forhal, 9 m på den lange led svarende til templets bredde og 9 m i højden.
Templet blev indvendigt belagt med rent guld. 5 I det største rum i templet blev der først lagt et lag af cyprestræ. Væggene blev dekoreret med udskårne palmetræer og kædemønstre og belagt med rent guld. 6 Templet blev desuden smykket med kostbare ædelsten, og det guld, der blev brugt, var importeret fra Parvajim. 7 Alle templets vægge, loftsbjælker, døre og karme blev belagt med guld, og væggene blev dekoreret med udskårne keruber.[m]
8 Det inderste og allerhelligste rum i templet målte 9 gange 9 m. Til beklædningen af dette rum gik der over 20 tons guld, 9 og de guldsøm, der blev brugt, vejede over et halvt kilo hver. De øvre rum blev også beklædt med rent guld.
10 I det allerhelligste rum anbragte Salomon to udskårne keruber, som også var belagt med guld. 11-13 De to keruber stod oprejst med ansigtet mod indgangen og med vingerne udspændt på tværs af rummet, så vingespidserne rørte hinanden. Keruberne havde et vingefang på 4,5 m, så de tilsammen kunne nå fra den ene væg til den anden. 14 Foran indgangen til det allerhelligste rum hængte han et blåt, rødt og purpurfarvet klæde dekoreret med billeder af keruber.
15 Foran templet blev der rejst to søjler med en højde på 8,1[n] m og et søjlehoved på 2,25 m. 16 Øverst på søjlerne blev der hængt et fletværk af kæder, hvorpå der blev anbragt 100 granatæbler. 17 Efter at søjlerne var blevet opstillet foran indgangen til templet, gav han den mod syd navnet Jakin og den mod nord navnet Boaz.
Huram-Abi laver de øvrige ting til templet(E)
4 Huram lavede et stort bronzealter, 9 m langt, 9 m bredt og 4,5 m højt. 2 Han støbte også en stor, rund vandbeholder, bronzehavet, 2,25 m dyb, 4,5 m i diameter og 13,5 m i omkreds. 3 På ydersiden lige under kanten hele vejen rundt blev der lavet to rækker okselignende[o] udsmykninger med ca. 5 cm mellem hver, formet i ét med resten af bronzehavet. 4 Den stod på 12 bronzeokser, der vendte halerne mod hinanden, således at okserne tre og tre så i retning af de fire verdenshjørner. 5 Beholderens tykkelse var en håndsbred, og kanten var bølgeformet som toppen af en liljeblomst. Den rummede 3000 bat.[p]
6 Derefter lavede han ti store vandfade til brug under rengøringen af offerdyrene. De blev anbragt tæt ved det store bronzehav, fem på hver side. Præsterne brugte bronzehavet, når de skulle vaske sig i forbindelse med den ceremonielle renselse.
7 Så støbte han ti guldlysestager efter de anvisninger, han havde fået. De blev anbragt inde i tempelrummet—fem langs hver væg. 8 Han lavede desuden ti borde og placerede dem langs templets væg, fem på sydsiden og fem på nordsiden. Han støbte også 100 stænkeskåle i guld.
9 Dernæst blev præsternes indre forgård og den ydre forgård gjort færdige. Dørene til begge forgårde blev belagt med bronze. 10 Bronzehavet blev placeret ved templets sydøstlige hjørne.
11 Det var også Huram, der lavede alle de forskellige redskaber til brug ved offerhandlingerne: askebakker, skovle og stænkeskåle. Således fuldførte han den opgave, kong Salomon havde pålagt ham: 12 De to søjler; de to liljeformede søjlehoveder med tilhørende fletværk 13 og de 400 granatæbler; 14 rullebordene med tilhørende vandfade; 15 bronzehavet og dets fundament bestående af 12 okser; 16 askebakkerne, skovlene, kødgaflerne og de øvrige redskaber. Alle disse genstande var lavet af blankpoleret bronze[q] 17-18 og støbt i lerforme i Jordandalen mellem Sukkot og Zereda. Totalvægten af den bronze, der blev brugt, vides ikke; der gik simpelt hen så meget bronze til, at man opgav at veje det.
19 Salomon fik al inventaret til brug inde i selve templet belagt med rent guld—både redskaberne, røgelsesalteret, bordet til de hellige brød, 20 lysestagerne til lamperne, som skulle brænde i rummet foran det allerhelligste ifølge forskrifterne, 21 blomsterdekorationerne, lamperne, tængerne, 22 vægesaksene, stænkeskålene, fadene og bakkerne til gløder. Både dørene ind til det allerhelligste rum og dørene ved templets hovedindgang blev belagt med guld.
5 Da Herrens hus stod færdigt, tog Salomon de gaver af sølv og guld og andre kostbarheder, som hans far havde givet til Herren, og placerede det hele i skatkammeret i Guds hus.
Pagtens ark placeres i templet, og Herrens herlighed kommer(F)
2 Nu kaldte Salomon alle Israels stammeoverhoveder, slægtsoverhoveder og øvrige ledere sammen i Jerusalem, så de kunne være med til at føre pagtens ark fra teltet på Zionhøjen, det vil sige Davidsbyen, til den nye tempelbygning. 3 Denne begivenhed faldt sammen med løvhyttefesten i den syvende måned. 4-5 Da alle lederne var ankommet, bar præsterne så arken hen til templet, og levitterne bar teltet og de indviede ting, der hidtil havde haft plads i teltet. 6 Dér foran pagtens ark ofrede Salomon sammen med hele Israels forsamling så meget småkvæg og hornkvæg, at man opgav at tælle, hvor mange der var.
7 Derpå bar præsterne Herrens Pagts Ark ind i det allerhelligste rum og satte den under kerubernes udbredte vinger. 8 De to statuer var jo lavet sådan, at deres vinger mødtes midt i rummet, hvor arken skulle stå. Deres vinger overskyggede derved arken og dens bærestænger. 9 Stængerne ragede så langt ud, at de var synlige fra templets ydre rum; og sådan er det også den dag i dag. 10 I arken lå kun de to tavler, som Moses havde anbragt i den dengang ved Horebs bjerg, da Israels folk havde forladt Egypten, og Herren oprettede sin pagt med dem.
11 Derefter gik præsterne ud af templet igen. De havde alle gennemgået renselsesritualet, uanset hvilket skiftehold de tilhørte. 12 Alle de levitter, som var musikere, det vil sige Asaf, Heman, Jedutun og deres slægtninge, havde taget opstilling øst for alteret og var klædt i fintvævede linnedkjortler. De spillede på deres harper, lyrer og bækkener. De blev akkompagneret af 120 præster, der blæste på trompeter. 13 Sangerne og musikerne forenedes i en mægtig lovsang i taknemmelighed til Herren. Omkvædet på deres sang lød: „Herren er god. Hans trofasthed varer til evig tid.”
Da fyldte en tæt sky templet, 14 så præsterne måtte opgive at udføre deres tjeneste. Det var Herrens herlighed, der nu fyldte Guds hus.
6 Da udbrød Salomon: 2 „Herren har sagt, at han bor i den tætte sky. Herre, nu har jeg bygget dig en prægtig bolig på jorden, et sted, hvor du kan slå dig ned og bo for evigt.”
Salomons tale til folket(G)
3 Derpå vendte kongen sig om og så ud over hele Israels forsamling, og han velsignede dem. Derefter sagde han: 4 „Lovet være Herren, Israels Gud, som i dag har opfyldt det løfte, han gav min far, da han sagde: 5 ‚Fra dengang jeg førte mit folk ud af Egypten, har jeg ikke udvalgt nogen by i Israel, hvor man kunne bygge et hus til mig. Jeg har heller ikke udvalgt nogen til at være konge over mit folk. 6 Men i dag udpeger jeg Jerusalem som det sted, hvor min bolig skal være, og jeg har udvalgt dig, David, til at lede mit folk.’ ”
7 Salomon fortsatte: „Min far ville så gerne bygge et hus til Herren, Israels Gud, 8 men han fik ikke lov til det. ‚Det er godt, at du ønsker at bygge mig et hus,’ sagde Herren til ham, 9 ‚men det bliver din søn, som kommer til at bygge det.’ 10 Herren har nu opfyldt sit løfte, for jeg har efterfulgt min far på Israels trone, og nu står Herrens hus færdigt. 11 Dér har jeg anbragt arken, som indeholder den pagt, Herren oprettede med Israels folk.”
Salomons bøn til Herren(H)
12 Salomon stod foran brændofferalteret med hænderne løftet ud mod forsamlingen. 13 Han havde fået konstrueret en platform af bronze midt i forgården. Den var 2,25 m lang, 2,25 m bred og 1,35 m høj. Salomon knælede nu ned på platformen med hænderne løftet mod himlen 14 og bad følgende bøn: „Herre, Israels Gud, der findes ingen Gud som dig i hele verden! Du er en trofast Gud, der holder fast ved dine pagtsløfter, når blot dine tjenere adlyder dig af hele deres hjerte. 15 Du har nu opfyldt løftet til min far, som var din tjener. 16 Og nu, Herre, beder jeg dig opfylde resten af dit løfte til ham: At hvis hans efterkommere gør som ham og handler efter din vilje, skal der altid sidde en fra hans slægt på Israels trone. 17 Ja Herre, Israels Gud, opfyld også det løfte!
18 Er det muligt, at Gud kan tage bolig på jorden? Hvis Himlen er for lille til at rumme dig, Herre, hvordan kan du da bo i det hus, jeg har bygget? 19 Min Herre og Gud, lyt til den inderlige bøn, jeg nu beder for dit ansigt: 20 Våg over dette hus både dag og nat—det sted, hvor du har lovet at tage bolig—og når jeg vender mig mod din bolig for at bede, lyt da til min bøn og svar mig. 21 Ja, hør hver eneste bøn, som dit folk beder til dig, vendt mod dette sted. Hør os i din bolig i Himlen og tilgiv os.
22 Når nogen bliver anklaget for at have forbrudt sig mod en anden person, og de foran dit alter her sværger på, at de er uskyldige, 23 så hør dem i Himlen. Frikend den uskyldige og døm den skyldige.
24 Når dit folk synder og som straf bliver besejret af deres fjender, og de så vender om til dig og beder om din hjælp, vendt mod dette hus, 25 så hør dit folks bøn fra din bolig i Himlen, tilgiv dem og lad dem få lov at vende tilbage til deres land, som du har givet dem og deres forfædre.
26 Når dit folk synder, og regnen derfor udebliver, og de så vender om fra deres synd, fordi du har straffet dem, og de beder til dig om hjælp, vendt mod dette hus, 27 så hør dem fra din bolig i Himlen og tilgiv dit folk, Israel. Lær dem at følge dine veje, og lad igen regnen falde på den jord, du gav dem.
28 Når der kommer hungersnød i landet, pest eller plantesygdomme, angreb af græshopper eller andre skadedyr, eller når fjenderne omringer vores byer, ja hvilken som helst epidemi eller katastrofe det nu drejer sig om, 29 og dit folk erkender deres synd, rækker hænderne ud mod dette sted og bønfalder dig om hjælp, 30 så hør dem i din himmelske bolig og tilgiv dem. Du alene kender menneskets skjulte tanker, og du har ret til at straffe dem for deres handlinger. 31 Da vil de lære at vise dig ærefrygt og vandre på dine veje i al den tid, de lever i dette land, som du lovede deres forfædre.
32 Og når fremmede folk hører om din storhed og dine mægtige undere, og de kommer langvejsfra for at bede dig om hjælp, vendt mod dette hus, 33 så hør dem i Himlen, hvor du bor, og svar på deres bøn. Da skal alle jordens folkeslag høre om dig og have ærefrygt for dig ligesom dit folk, Israel, og hele verden vil forstå, at det hus, som jeg her har bygget, er indviet til dig.
34 Når du sender dit folk i krig mod deres fjender, og de beder til dig, vendt mod den by, du har udvalgt til bolig, og det hus, jeg har bygget til dig, 35 hør da i din Himmel deres bøn og skaf dem deres ret.
36 Hvis de synder imod dig—og hvem kan sige sig fri for den mulighed—og du i din vrede tillader fjenden at føre dem som fanger til et fremmed land, det være sig nært eller fjernt, 37 og hvis de så kommer til fornuft i det land, hvor de er i fangenskab, og råber til dig: ‚Vi har handlet ondt og været ulydige mod Gud! Vi har syndet!’ 38-39 da hør deres bøn i din bolig i Himlen og hjælp dem, når de ærligt vender sig til dig og beder om hjælp, vendt mod det land, du gav deres forfædre, mod den by, du har udvalgt, og det hus, jeg har bygget til din ære. Tilgiv dit folk deres ulydighed mod dig.
40 Min Gud, våg over dette sted og lyt opmærksomt til alle de bønner, der bedes her.
41 Herre, rejs dig, træd ind i din bolig,
for at være ved din almagts Ark.
Må dine præster blive klædt i frelsens dragt,
og dine hengivne tjenere fryde sig over din godhed!
42 Forkast ikke din udvalgte konge!
Glem ikke din trofasthed mod din tjener David!”
Templet indvies(I)
7 1-2 Da Salomon var færdig med at bede, faldt der ild ned fra himlen og fortærede offerdyrene på alteret, og Herrens herlighed fyldte templet, så præsterne ikke kunne gå derind. 3 Da Israels folk så ilden og Herrens herlighed, knælede de med ansigtet mod jorden og tilbad og takkede Herren med ordene:
„Herren er god.
Hans trofasthed varer til evig tid!”
4 Kongen og folket bragte en utrolig mængde ofre til Herren. 5 Kong Salomons offer alene bestod af 22.000 stykker hornkvæg og 120.000 stykker småkvæg. På den måde indviede de Guds tempel. 6 Under offerhandlingen stod præsterne på deres poster, og levitterne spillede og sang: „Herrens trofasthed varer til evig tid”. De spillede på de instrumenter, som kong David havde ladet fremstille til brug ved lovprisning af Herren. Over for levitterne stod præsterne og blæste i deres trompeter, mens hele folket stod op.
7 Salomon indviede den midterste del af forgården, så der også kunne brændes ofre der. Bronzealteret, som han have fået lavet, var slet ikke stort nok til at klare alle brændofrene, afgrødeofrene og fedtet fra takofrene, som skulle brændes.
8 Salomon og hele Israels folk fejrede indvielsen af templet i syv dage. En vældig menneskemængde fra hele Israel tog del i festen. De var kommet helt fra landets yderste grænser, Lebo-Hamat i nord og Egyptens Bæk i syd. 9 Efter indvielsesfesten fejrede de Løvhyttefesten i endnu syv dage, og dagen efter afsluttedes det hele med en særlig højtidelighed. 10 Den 23. dag i den syvende måned brød folket op og vendte hjem, glade og lykkelige over al den godhed, Herren havde vist David, Salomon og sit folk, Israel.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.