Bible in 90 Days

10 Filisterne angreb Israel; og Israeals Mænd flygtede for Filisterne, og de faldne lå rundt om på Gilboas Bjerg. ² Og Filisterne forfulgte Saul og hans Sønner og dræbte Sauls Sønner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua. ³ Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytterne og grebes af stor Angst for dem. ⁴ Da sagde Saul til sin Våbendrager: "Drag dit Sværd og gennembor mig, for at ikke disse uomskårne skal komme og mishandle mig!" Men Våbendrageren vilde ikke, thi han gøs tilbage derfor. Da tog Saul Sværdet og styrtede sig i det, ⁵ og da Våbendrageren så, at Saul var død, styrtede også han sig i sit Sværd og døde. ⁶ Således fulgtes Saul, hans tre Sønner og hele hans Slægt i Døden. ⁷ Men da alle Israeliteme i Dalen så, at Israels Mænd var flygtet, og at Saul og hans Sønner var faldet, forlod de deres Byer og flygtede, hvorpå Filisterne kom og besatte dem.

⁸ Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt de Saul og hans Sønner liggende på Gilboas Bjerg. ⁹ De plyndrede ham da og tog hans hoved og Våben med sig og sendte Bud rundt iilisternes Land for at bringe deres Afguder og Folket Glædesbudet. ¹⁰ Våbnene lagde dei deres Guds Hus, men Hovedskallen hængte de op i Dagons Hus. ¹¹ Men da alle de, som boede i Gilead, hørte alt, hvad Filisterne havde gjort ved Saul, ¹² brød alle våbenføre Mænd op, og de tog Sauls og hans Sønners Lig ned, bragte dem med til Jabesj og jordede deres Ben under Terebinten i Jabesj og fastede syv Dage.

¹³ Således døde Saul for den Utroskabs Skyld, han havde vist Herren, fordi han ikke havde givet Agt på Herrens Ord, også fordi han havde adspurgt en Ånd for at få et Råd ¹⁴ og ikke søgt; Råd hos Herren. Derfor lod han ham dø, og Kongemagten lod han gå over til David, Isajs Søn.

11 Derpå samlede hele Israel sig hos David i Hebron og sagde: "Vi er jo dit Kød og Blod!" ² Allerede før i Tiden, medens Saul var Konge, var det dig, som førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og Herren din Gud sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over mit Folk Israel!" ³ Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David sluttede i Hebron Pagt med dem for HerrRNs Åsyn, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuel.

⁴ Derpå drog David med hele Israel til Jerusalem, det er Jebus; der boede Jebusiterne, Landets oprindelige Indbyggere; ⁵ og Indbyggerne i Jebus sagde til David: "Her kan du ikke trænge ind!" Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen. ⁶ Og David sagde: "Den, der først slår en Jebusit, skal være Øverste og Hærfører!" Og da Joab, Zentjas Søn, var den første, der steg derop, blev han Øverste. ⁷ Så tog David Bolig i Klippeborgen, hvorfor man kaldte den Davidsbyen; ⁸ og han befæstede Byen hele Vejen rundt fra Millo af; Resten af Byen genopførte Joab. ⁹ Og David blev mægtigere og mægtigere; Hærskarers Herre var med ham.

¹⁰ Følgende var de ypperste at Davids Helte, som sammen med hele Israel kraftig stod ham bi med at nå Kongedømmet, så de fik ham valgt til Konge efter Herrens Ord til Israel. ¹¹ Navnene på Davids Helte var følgende: Isjba'al, Hakmonis Søn, Anføreren for de tre; det var ham, som engang svang sit Spyd over 300 faldne på een Gang. ¹² Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodos Søn; ¹³ han var med David ved PasDammim, dengang Filisterne samlede sig der til Kamp. Marken var fuld af Byg, og Folkene flygtedefor Filisterne; ¹⁴ men han stillede sig op midt på Marken og holdt den og huggede Filisterne ned; og Herren gav dem en stor Sejr.

¹⁵ Engang drog tre af de tredive ned til David på Klippen, til Adullams Hule, medens Filisternes Hær var lejret i Refaimdalen. ¹⁶ David var dengang i Hlippeborgen, medens Filisternes Foged var i Betlehem. ¹⁷ Så vågnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig en Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?" ¹⁸ Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, øste Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han vilde dog ikke drikke det, men udgød det for Herren ¹⁹ med de Ord: "Gud vogte mig for at gøre det! Skulde jeg drikke de Mænds blod, som har vovet deres Liv? Thi med Fare for deres Liv har de hentet det!" Og han vilde ikke drikke det. Den Dåd udførte de tre Helte.

²⁰ Abisjaj, Joabs Broder, var Anfører for de tredive. Han svang sit Spyd over de faldne, og han var navnkundig blandt de tredive; ²¹ iblandt de tredive var han højt æret, og han var deres Anfører; men de tre nåede han ikke.

²² Benaja, Jojadas Søn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde udført store Heltegeminger; han fældede de to Arielsønner fra Moab; og han steg ned og fældede en Løve i en Cisterne, en Dag den var faldet Sne. ²³ Ligeledes fældede han Ægypteren, en kæmpestor Mand, fem Alen høj. Ægypteren havde et Spyd som en Væverbom i Hånden, men han gik ned imod ham med en Stok, vristede Spydet ud af Hånden på ham og dræbte ham med hans eget Spyd. ²⁴ Disse Heltegerninger udførte Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tredive Helte; ²⁵ iblandt de tredive var han højt æret, men de tre nåede han ikke. David satte ham over sin Livvagt.

²⁶ De tapre Helte var: Asa'el, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn, fra Betlehem; ²⁷ Haroriten Sjammot; Peloniten Helez; ²⁸ Ira, Ikkesj's Søn, fra Tekoa; Abiezer fra Anatot; ²⁹ Husjatiten Sibbekaj; Ahohiten Ilaj; ³⁰ Maharaj fra Netofa; Heled, Ba'anas Søn, fra Netofa; ³¹ Itaj, Ribajs Søn, fra det benjaminitiske Gibea; Benaja fra Pir'aton; ³² Huraj fra Nahale-Ga'asj; Abiel fra Araba; ³³ Azmavet fra Bahurim.; Sja'alboniten Eljaba; ³⁴ Guniten Jasjen; Harariten Jonatan, Sjammas, Søn; ³⁵ Harariten Ahi'am, Sakars Søn; Elifal, Urs Søn; ³⁶ Mekeratiten Hefer; Peloniten Ahija; ³⁷ Hezro fra Karmel; Na'araj, Ezbajs Søn; ³⁸ Joel, Natans Broder; Mibhar, Hagritens Søn; ³⁹ Ammoniten Zelek; Naharaj fra Berot, der var Joabs, Zerujas Søns, Våbendrager; ⁴⁰ Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir; ⁴¹ Hetiten Urias; Zabad, Alajs Søn; ⁴² Rubeniten Adina, Sjizas Søn, et af Rubeniternes Overhoveder over tredive; ⁴³ Hanan, Ma'akas Søn; Mitniten Josjafat; ⁴⁴ Uzzija fra Asjtarot; Sjama og Je'uel, Aroeriten Hotams Sønner; ⁴⁵ Jediael, Sjimris Søn, og hans Broder Tiziten Joha; ⁴⁶ Mahaviten Eliel; Jeribaj og Josjavja, Elna'ams Sønner; Moabiten Jitma; ⁴⁷ Eliel, Obed og Ja'asiel fra Zoba.

12 Følgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han måtte holde sig skjult for Saul, Kisj's Søn. De hørte til Heltene, som hjalp til i Kampen; ² de var væbnet med Bue og øvet i Stenkast og Pileskydning både med højre og venstre Hånd; de hørte til Sauls Brødre, Benjaminiterne. ³ Deres Overhoved var Ahiezer; dernæst Joasj, Sjema'as Søn, fra Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Sønner, Beraka, Jehu fra Anatot, ⁴ Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Høvedsmand over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra Gedera, ⁵ El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif, ⁶ Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiterne, ⁷ Joela og Zebadja, Sønner af Jeroham fra Gedor.

⁸ Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, øvede Krigsmænd, væbnet med Skjold og Spyd; de var som Løver at se på og rappe som Gazellerne på Bjergene. ⁹ Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje, ¹⁰ Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte, ¹¹ Attaj den sjette, Eliel den syvende, ¹² Johanan den ottende, Elzabad den niende, ¹³ Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte. ¹⁴ De var Anførere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det op med hundrede, den største med tusind. ¹⁵ Det var dem, der gik over Jordan i den første Måned, engang den overalt var gået over sine Bredder, og slog alle Dalboerne på Flugt både mod Øst og Vest.

¹⁶ Engang kom nogle Benjaminiter og Judæere til David i Klippeborgen; ¹⁷ David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer til mig i fredelig Hensigt, for at hjælpe mig, er jeg af Hjertet rede til at gøre fælles Sag med eder; men er det for at forråde mig til mine Fjender, skønt der ikke er Uret i mine Hænder, da se vore Fædres Gud til og straffe det!" ¹⁸ Så iførte Ånden sig Amasaj, de tredives Anfører, og han sagde: "For dig, David, og med dig, Isajs Søn! Fred, Fred være med dig, og Fred med dine Hjælpere, thi dig hjælper din Gud!" Da tog David imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.

¹⁹ Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammen med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem til Hjælp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt Rådslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore Hoveder, hvis han går over til sin Herre Saul!" ²⁰ Da han så drog til Ziklag, gik følgende Manassiter over til ham: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der var Overhoveder for Slægter i Manasse; ²¹ de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alle dygtige Krigere og blev Førere i Hæren. ²² Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjælpe ham, så det til sidst blev en stor Hær, stor som Guds Hær.

²³ Følgende er Tallene på Førerne for de væbnede Krigere, der kom til David i Hebron for at gøre ham til Konge i Sauls Sted efter Herrens Bud: ²⁴ Af Judæere, der har Skjold og Spyd, 6800 væbnede Krigere; ²⁵ af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte; ²⁶ af Leviterne 4600, ²⁷ dertil Øverstenover Arons Slægt, Jojada, fulgt af 3700, ²⁸ og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fædrenehus, 22 Førere; ²⁹ af Benjaminiterne, Sauls Brødre, 3000, men de fleste af dem holdt endnu fast ved Sauls Hus; ³⁰ af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mænd i deres Fædrenehuse; ³¹ af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mænd, der skulde gå hen og gøre David til Konge; ³² af Issakariterne, der forstod sig på Tiderne, så de skønnede, hvad Israel havde at gøre, 200 Førere og alle deres Brødre, der stod under dem; ³³ af Zebulon 50.000, øvede Krigere, udrustet med alle Hånde Våben, med een Vilje rede til Kamp; ³⁴ af Naftali 1.000 Førere, fulgt af 37.000 Mænd med Skjold og Spyd; ³⁵ af Daniterne 28.600, udrustede Mænd; ³⁶ af Aser 40.000, øvede Krigere, rustet til Kamp; ³⁷ fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, 120.000 Mænd med alle Hånde Krigsvåben.

³⁸ Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til Hebron for at gøre David til Konge over hele Israel; men også det øvrige Israel var endrægtigt med til at gøre David til Konge. ³⁹ De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres Brødre havde forsynet dem; ⁴⁰ også de, der boede i deres Nærhed lige til Issakar, Zebulon og Naftali, bragte dem Levnedsmidler på Æsler, Kameler, Muldyr og Okser, Fødevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie, Hornkvæg og Småkvæg i Mængde; thi der var Glæde i Israel.

13 Efter at have rådført sig med Tusindførerne og Hundredeførerne, alle Øversterne, ² sagde David til hele Israels Forsamling: "Hvis det tykkes eder godt, og det er Herren vor Guds Vilje, lad os så sende Bud til vore Brødre, der er tilbage i alle Israels Landsdele, og ligeledes til Præsterne og Leviterne i Byerne, hvor de har deres Græsmarker, at de skal samles hos os, ³ for at vi kan bringe vor Guds Ark tilbage til os, thi i Sauls Dage spurgte vi ikke om den." ⁴ Og hele Forsamlingen svarede, at det skulde man gøre, thi alt Folket fandt Forslaget rigtigt. ⁵ Så samlede David bele Israel lige fra Sjihor i Ægypten til Egnen ved Hamat for at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim.

⁶ Derpå drog David og hele tsrael op til Ba'ala, til Kirjat-Jearim i Juda for der at hente Gud Herrens Ark, over hvilken hans Navn er nævnet, han, som troner over Keruberne. ⁷ De førte da Guds Ark bort fra Abinadabs Hus på en ny Vogn, og Uzza og Ajo kørte Vognen. ⁸ David og hele Israel legede af alle Kræfter for Guds Åsyn til Sang og til Citre, Harper, Pauker, Cymbler og Trompeter.

⁹ Men da de kom til Kidons Tærskeplads, rakte Uzza Hånden ud for at gribe fat i Arken, fordi Okserne snublede. ¹⁰ Da blussede Herrens Vrede op mod Uzza, og han slog ham, fordi han rakte Hånden ud mod Arken, og han døde på Stedet for Guds Åsyn. ¹¹ Men David græmmede sig over, at Herren havde tilføjet Uzza et Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den Dag i Dag. ¹² Og David grebes den Dag af Frygt for Gud og sagde: "Hvor kan jeg da lade Guds Ark komme hen hos mig!" ¹³ Og David flyttede ikke Arken hen hos sig i Davidsbyen, men lod den sætte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus. ¹⁴ Guds Ark blev så i Obed-Edoms Hus tre Måneder, og Herren velsignede Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var.

14 Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus. ² Da skønnede David, at Herren havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.

³ David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere Sønner og Døtre. ⁴ Navnene på de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo, ⁵ Jibhar, Elisjua, Elpelet, ⁶ Noga, Nefeg, Jaf1a, ⁷ Elisjama, Be'eljada og Elifelet.

⁸ Men da Fiilisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ud for at møde dem, ⁹ medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen. ¹⁰ David rådspurgte da Gud: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Hånd?" Og Herren svarede ham: "Drag op, thi jeg vil give dem i din Hånd!" ¹¹ Så drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde David: "Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hånd, som Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim. ¹² Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skulde opbrændes.

¹³ Men Filisterne bredte sig på ny i Dalen. ¹⁴ Da David atter rådspurgte Gud, svarede han: "Drag ikke efter dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene. ¹⁵ Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du drage i Kamp, thi så er Gud draget ud foran dig for at slå Filisternes Hær." ¹⁶ David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeon til hen imod Gezer. ¹⁷ Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet Herren Iod Frygt for ham komme over alle Hedningefolkene.

15 Siden byggede han sig Huse i Davidsbyen og beredte Guds Ark et Sted, idet han rejste den et Telt ² Ved den Lejlighed sagde David: "Ingen andre end Leviterne må bære Guds Ark, thi dem har Herren udvalgt til at bære Guds Ark og til at gøre Tjeneste for ham til evig Tid." ³ Og David samlede hele Israel i Jerusalem for at føre Herrens Ark op til det Sted, han havde beredt den. ⁴ Og David samlede Arons Sønner og Leviterne: ⁵ Af Kehatiterne Øversten Uriel og hans Brødre, 120; ⁶ af Merariterne Øversten Asaja og hans Brødre, 220; ⁷ af Gersoniterne Øversten Joel og hans Brødre, 130; ⁸ af Elizafans Sønner Øversten Sjemaja og hans Brødre, 200; ⁹ af Hebrons Sønner Øversten Eliel og hans Brødre, 80; ¹⁰ af Uzziels Sønner Øversten Amminadab og hans Brødre, 112.

¹¹ Så lod David Præsterne Zadok og Ebjatar og Leviterne Uriel, Asaja, Joel, Sjemaja, Eliel og Amminadab kalde ¹² og sagde til dem: "I er Overhoveder for Leviternes Fædrenehuse; helliger eder tillige med eders Brødre og før Herrens, Israels Guds, Ark op til det Sted, jeg har beredt den; ¹³ det var jo, fordi I ikke var med første Gang, at Herren vor Gud tilføjede os et Brud; thi vi søgte ham ikke på rette Måde." ¹⁴ Så helligede Præsferne og Leviterne sig for at føre Herrens, Israels Guds, Ark op; ¹⁵ og Levis Sønner løftede med Bærestængerne Guds Ark op på Skuldrene, som Moses havde påbudt efter HerrenS Ord.

¹⁶ Fremdeles bød David Leviternes Øverster at lade deres Brødre Sangerne stille sig op med Musikinstrumenter, Harper, Citre og Cymbler og lade høje Jubeltoner klinge. ¹⁷ Så lod Leviterne Heman, Joels Søn, og af hans Brødre Asaf, Berekjas Søn, og af deres Brødre Merariterne Etan, Husjajas Søn, stille sig op ¹⁸ og ved Siden af dem deres Brødre af anden Rang Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma'aseja, Mattitja, Elipelehu og Miknejahu og Dørvogterne Obed-Edom og Je'iel; ¹⁹ Sangerne Heman, Asaf og Etan skulde spille på Kobbercymbler, ²⁰ Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma'aseja og Benaja på Harper al-alamot; ²¹ Mattitja, Elipelehu, Miknejahu, Obed-Edom og Je'iel skulde lede Sangen med Citre al-hassjeminit; ²² Konanja, Leviternes Øverste over dem, der bar, skulde lede disse, da han forstod sig derpå; ²³ Berekja og Elkana skulde være Dørvogtere ved Arken; ²⁴ Præsterne Sjebanja, Josjafat, Netan'el, Amasaj, Zekarja, Benaja og Eliezer skulde blæse i Trompeterne foran Guds Ark; og Obed-Edom og Jehija skulde være Dørvogtere ved Arken.

²⁵ Derpå drog David, Israels Ældste og Tusindførerne hen for under Festglæde at lade Herrens Pagts Ark bringe op fra Obed-Edoms Hus, ²⁶ og da Gud hjalp Leviterne, der har Herrens Pagts Ark, ofrede man syv Tyre og syv Vædre. ²⁷ David har en fin linned Kappe, ligeledes alle Leviterne, der har Arken, og Sangerne og Konanja, som ledede dem, der bar. Og David var iført en linned Efod. ²⁸ Og hele Israel bragte Herrens Pagts Ark op under Festjubel og til Hornets, Trompeternes og Cymblernes Klang, under Harpe- og Citerspil. ²⁹ Men da Herrens Pagts Ark kom til Davidsbyen, så Sauls Datter Mikal ud af Vinduet, og da hun så Kong David springe og danse, ringeagtede hun ham i sit Hjerte.

16 De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Åsyn. ² Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i Herrens Navn ³ og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.

⁴ Foran Herrens Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise Herren, Israels Gud; ⁵ Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge, ⁶ og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark. ⁷ Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge Herren. ⁸ Pris Herren, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag! ⁹ Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere, ¹⁰ ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger Herren, ¹¹ spørg efter Herren og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn; ¹² kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme, ¹³ I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner! ¹⁴ Han, Herren, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden; ¹⁵ han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn, ¹⁶ Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak: ¹⁷ han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel, ¹⁸ idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod." ¹⁹ Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der, ²⁰ og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet, ²¹ tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger: ²² "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!" ²³ Syng for Herren, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag; ²⁴ kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag! ²⁵ Thi stor og højlovet er Herren, forfærdelig over alle Guder; ²⁶ thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, Herren er Himlens Skaber. ²⁷ For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom. ²⁸ Giv Herren, I Folkeslags Slægter, giv Herren Ære og Pris, ²⁹ giv Herren hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn, tilbed Herren i helligt Skrud, ³⁰ bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke. ³¹ Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "Herren har vist, han er Konge!" ³² Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer. ³³ Da fryder sig Skovens Træer for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden. ³⁴ Lov Herren, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig! ³⁵ Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!" ³⁶ Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov Herren!"

³⁷ Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran Herrens Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov; ³⁸ og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere. ³⁹ Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran Herrens Bolig på Oerhøjen i Gibeon ⁴⁰ for daglig, både Aften og Morgen, at ofre Herren Brændofre på Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, Herren havde pålagt Israel; ⁴¹ og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love Herren med Ordene "thi hans Miskundhed varer evindelig!" ⁴² Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.

⁴³ Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.

17 Engang David sad i sit Hus, sagde han til Profeten Natan: "Se, jeg har et Cedertræshus at bo i, men Herrens Pagts Ark har Plads i et Telt!" ² Natan svarede David: "Gør alt, hvad din Hu står til, thi Gud er med dig!" ³ Men samme Nat kom Guds Ord til Natan således: ⁴ "Gå hen og sig til min Tjener David: Så siger Herren: Ikke du skal bygge mig det Hus, jeg skal bo i! ⁵ Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg førte Israeliterne op, men vandrede med, boende i et Telt. ⁶ Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne, sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte mit Folk: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertræshus? ⁷ Sig derfor til min Tjener David: Så siger Hærskarers Herre: Jeg tog dig fra Græsgangen, fra din Plads bag Småkvæget til at være Fyrste over mit Folk Israel, ⁸ og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de størstes på Jorden ⁹ og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, så det kan blive boende på sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin Ro, og uden at Voldsmænd mere skal ødelægge det som tidligere, ¹⁰ dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil underkue alle dine Fjender. Så kundgør jeg dig nu: Et Hus vil Herren bygge dig! ¹¹ Når dine Dage er omme og du vandrer til dine Fædre, vil jeg efter dig oprejse din Sæd, en af dine Sønner, og grundfæste hans Kongedømme. ¹² Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil grundfæste hans Trone evindelig. ¹³ Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn; og min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham, som jeg tog den fra din Forgænger; ¹⁴ jeg vil indsætte ham i mit Hus og mit Kongedømme til evig Tid, og hans Trone skal stå fast til evig Tid!" ¹⁵ Alle disse Ord og hele denne Åbenbaring meddelte Natan David.

¹⁶ Da gik Kong David ind og dvælede for Herrens Åsyn og sagde: "Hvem er jeg, Gud Herre, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig så vidt? ¹⁷ Men det var dig ikke nok o Gud, du gav også din Tjeners Hus Forjættelser for fjerne Tider og lod mig skue kommende Slægter, Gud Herre! ¹⁸ Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo dog din Tjener, ¹⁹ Herre! For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil, gjorde du alt dette store og kundgjorde alle disse store Ting, ²⁰ Herre! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig, efter alt hvad vi har hørt med vore Ører. ²¹ Og hvor på Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk, som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig et Navn og udføre store og frygtelige Gerninger ved at drive andre Folkeslag bort foran sit Folk, det, du udfriede fra Ægypten? ²² Du har grundfæstet dit Folk Israel som dit, Folk til evig Tid, og du, Herre, er blevet deres Gud. ²³ Så lad da, Herre, den Forjættelse, du udtalte om din Tjener og hans Hus, gælde til evig Tid og gør, som du sagde! ²⁴ Da skal dit Navn stå fast og blive stort til evig Tid, så man siger: Hærskarers Herre, Israels Gud, Gud over Israel! Og din Tjener Davids Hus skal stå fast for dit Åsyn. ²⁵ Thi du, min Gud, har åbenbaret for din Tjener: Jeg vil bygge dig et Hus! Derfor har din Tjener dristet sig til at bede for dit Åsyn. ²⁶ Derfor, Herre, du er Gud, du har givet din Tjener denne Forjættelse, ²⁷ så lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til evig Tid må stå fast for dit Åsyn. Thi du, Herre, har velsignet det, og det bliver velsignet evindelig!"

18 Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og han fratog Filisterne Gat med Småbyer. ² Fremdeles slog han Moabiterne; og Moabiterne blev Davids skatskyldige Undersåtter. ³ Ligeledes slog David Kong Hadar'ezer af Zoba i Nærheden af Hamat, da han var draget ud for at underlægge sig Egnene ved Eufratfloden. ⁴ David fratog ham 1.000 Vogne, 7.008 Ryttere og 20.000 Mand Fodfolk og lod alle Hestene lamme på hundrede nær, som han skånede. ⁵ Og da Aramæerne fra Darmaskus kom Kong Hadar'ezer af Zoba til Hjælp, slog David 22.000 Mand af Aramæerne. ⁶ Derpå indsatte David Fogeder i det darmaskenske Aram, og Aramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således gav Herren David Sejr, overalt hvor han drog frem. ⁷ Og David tog de Guldskjolde, Hadar'ezers Folk havde båret, og bragte dem til Jerusalem; ⁸ og fra Hadar'ezers Byer, Tibhat og Kun, bortførte David Kobber i store Mængder; deraf lod Salomo Kobberhavet, Søjlerne og Kobbersagerne lave.

⁹ Men da Kong To'u af Hamat hørte, at David havde slået hele Kong Hadar'ezer af Zobas Stridsmagt, ¹⁰ sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse på ham og lykønske ham til, at han havde kæmpet med Hadar'ezer og slået ham - Hadar'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'u - og han medbragte alle Hånde Sølv-, Guld og Kobbersager. ¹¹ Også dem helligede Kong David Herren tillige med det Sølv og Guld, han havde taget fra alle Folkeslagene, Edom, Moab, Ammoniterne, Filisterne og Amalek. ¹² Og Absjaj, Zerujas Søn, slog Edom i Saltdalen, 18000 Mand; ¹³ derpå indsatte han Fogeder i Edom, og alle Edomiterne blev Davids Undersåtter. Således gav Herren David Sejr, overalt hvor han drog frem. ¹⁴ Og David var Konge over hele Israel, og han øvede Ret og Retfærdighed mod hele sit Folk.

¹⁵ Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren; Josjafat, Ahiluds Søn, var Kansler; ¹⁶ Zadok, Ahitubs Søn, og Abimelek, Ebjatars Søn, var Præster; Sjavsja var Statsskriver; ¹⁷ Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne og Pleterne, og Davids Sønner var de ypperste ved Kongens Side.

19 Nogen Tid efter døde Ammoniternes Konge Nahasj, og hans Søn Hanun blev Konge i hans Sted. ² Da tænkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's Søn, Venlighed, thi hans Fader viste mig Venlighed." Og David sendte Folk for at vise ham Deltagelse i Anledning at hans Faders Død. Men da Davids Mænd kom til Ammoniteroes Land til Hanun for at vise ham Deltagelse, ³ sagde Ammoniternes Høvdinger til Hanun: "Tror du virkelig, det er for at hædre din Fader, at David sender Bud og viser dig Deltagelse? Mon ikke det er for at udforske og ødelægge Landet og udspejde det, at hans Folk kommer til dig?" ⁴ Da tog Hanun Davids Folk og lod dem rage og Halvdelen af deres Klæder skære af til Skridtet, og derpå lod han dem gå. ⁵ Da David fik Efterretning om Mændenes Behandling, sendte han dem et Bud i Møde; thi Mændene var blevet grovelig forhånet; og Kongen lod sige: "Bliv i Jeriko, til eders Skæg er vokset ud!"

⁶ Men da Ammoniterne så, at de havde lagt sig for Had hos David, sendte Hanun og Ammoniterne 1000 Talenter Sølv for at leje Vogne og Ryttere i Aram-Naharajim, Aram Ma'aka og Zoba; ⁷ og de lejede 32000 Vogne og Kongen af Ma'aka med hans Folk, og de kom og slog Lejr uden for Medeba; imidlertid havde Ammoniterne samlet sig fra deres Byer og rykkede ud til Kamp. ⁸ Da David hørte det, sendte han Joab af Sted med hele Hæren og Kærnetropperne. ⁹ Ammoniterne rykkede så ud og stillede sig op til Kamp ved Byens Port, medens Kongerne, der var kommet til, stod for sig selv på åben Mark. ¹⁰ Da Joab så, at Angreb truede ham både forfra og bagfra, gjorde han et Udvalg blandt alt Israels udsøgte Mandskab og tog Stilling over for Aramæerne, ¹¹ medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder Absjaj, og de tog Stilling over for Ammoniterne. ¹² Og han sagde: "Hvis Aramæerne bliver mig for stærke, skal du ile mig til Hjælp; men bliver Ammoniterne dig for stærke, skal jeg hjælpe dig. ¹³ Tag Mod til dig og lad os tappert værge vort Folk og vor Guds Byer - så får Herren gøre, hvad ham tykkes godt!" ¹⁴ Derpå rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aramæerne, og de flygtede for ham. ¹⁵ Og da Ammoniterne så, at Aramæerne tog Flugten, flygtede også de forhans Broder Absjaj og trak sig ind i Byen. Derpå kom Joab til Jerusalem.

¹⁶ Men da Aramæerne så, at de var slået af Israel, sendte de Bud og fik Aramæerne hinsides Floden til at rykke ud med Sjofak, Hadar'ezers Hærfører, i Spidsen. ¹⁷ Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel, satte over Jordan og kom til Helam, hvor David stillede sig op til Kamp mod Aramæerne, og de angreb ham. ¹⁸ Men Aramæerne flygtede for Israel, og David nedhuggede 7.000 Stridsheste og 40.000 Mand Fodfolk af Aram; også Hærføreren Sjofak huggede han ned. ¹⁹ Da alle Hadar'ezers Lydkonger så, at de var slået af Israel, sluttede de Fred med David og underkastede sig, og Aramæerne vilde ikke hjælpe Ammoniterne mere.

20 Næste År, ved den Tid Kongerne drager i Krig, førte Joab Krigshæren ud og hærgede Ammoniternes Land; derpå drog han hen og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. Og Joab indtog Rabba og ødelagde det. ² Da tog David Kronen af Milkoms Hoved, og han fandt, at den var af Guld og vejede en Talent; der var en Ædelsten på den, og den blev sat på Davids Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte han med sig, ³ og Indbyggerne slæbte han bort og satte dem til Savene, Jernhakkerne og Økserne. Således gjorde han ved alle Ammonifemes Byer. Derpå vendte David og hele Hæren tilbage til Jerusalem.

⁴ Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i Gezer. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Sippaj, som var af Rafaslægten, og de blev underkuet.

⁵ Atter kom det til Kamp med Filis,terne. Elhanan, Ja'irs Søn, nedhuggede da Lami, Gatiten Goliats Broder, hvis Spydstage var som en Væverbom.

⁶ Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kæmpe stor Mand med seks Fingre på hver Hånd og seks Tæer på hver Fod, i alt fire og tyve; han var også af Rafaslægten. ⁷ Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Søn af Davids Broder Sjim'a, ham ned.

⁸ Disse var af Rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans Mænds Hånd.

21 Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal over Israel. ² David sagde da til Joab og Hærførerne: "Drag ud og tæl Israel fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan få Tallet på dem at vide!" ³ Men Joab svarede: "Måtte Herren forøge sit Folk hundredfold! Er de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?" ⁴ Men Joab måtte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem. ⁵ Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mænd, Juda 470.000. ⁶ Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord var Joab en Gru.

⁷ Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel. ⁸ Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!" ⁹ Men Herren talede således til Gad, Davids Seer: ¹⁰ "Gå hen og sig således til David: Så siger Herren: Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!" ¹¹ Gad kom da til David og sagde til ham: "Så siger Herren: Vælg! ¹² Vælger du tre Hungersnødsår, eller vil du i tre Måneder flygte for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme tre Dage med Herrens Sværd og Pest i Landet, i hvilke Herrens Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Område? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!" ¹³ David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad mig så falde i Herrens Hånd, thi hans Barmhjertighed er såre stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!"

¹⁴ Så sendte Herren Pest over Israel, og af Israel døde 70.000 Mennesker. ¹⁵ Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men lige som han skulde til at ødelægge Byen, så Herren til og angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at ødelægge: "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" Herrens Engel stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads. ¹⁶ Da David løftede sit Blik og så Herrens Engel stå mellem Himmel og Jord med draget Sværd i Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han og de Ældste, der var klædt i Sæk, på deres Ansigt; ¹⁷ og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg handlet; men Fårene der, hvad har de gjort? Herre min Gud, lad din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke ramme dit Folk!"

¹⁸ Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde byde David gå op og rejse Herren et Alter på Jebusiten Ornans Tærskeplads. ¹⁹ Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i Herrens Navn. ²⁰ Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og hans fire Sønner, der var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske Hvede. ²¹ Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik Øje på David,forlodhanTærskepladsen og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham. ²² Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads, for at jeg der kan bygge Herren et Alter! For fuld betaling skal du overlade mig den, at Folkett må blive friet fra Plagen!" ²³ Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gøre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre, Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg giver det hele!" ²⁴ - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe det for fuld Betaling, thi til Herren vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et Brændoffer, som intet koster mig!" ²⁵ Så gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen; ²⁶ og David byggede Herren et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre; og da han råbte til Herren, svarede Herren ham ved at lade Ild falde ned fra Himmelen på Brændofferalteret, ²⁷ Og på Herrens Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.

²⁸ På den Tid ofrede David på Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi han havde set, at Herren havde svaret ham der; ²⁹ men Herrens Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og Brændofferalteret stod på den Tid på Offerhøjen i Gibeon. ³⁰ Men David kunde ikke gå hen og søge Gud foran Alteret, thi han var rædselsslagen over Herrens Engels Sværd.

22 Da sagde David: "Her skal Gud Herrens Hus stå, her skal Israels Brændofferalter stå!" ² David bød så, at man skulde samle alle de fremmede, som boede i Israels Land, og han satte Stenhuggere til at tilhugge Kvadersten til Opførelsen af Guds Hus; ³ fremdeles anskaffede David Jern i Mængde til Nagler på Portfløjene og til Kramper, en umådelig Mængde Kobber ⁴ og talløse Cederbjælker, idet Zidonierne og Tyrierne bragte David Cederbjælker i Mængde. ⁵ Thi David tænkte: "Min Søn Salomo er ung og uudviklet, men Huset, som skal bygges Herren, skal være stort og mægtigt, for at det kan vinde Navnkundighed og Ry i alle Lande; jeg vil træffe Forberedelser for ham." Og David traf store Forberedelser, før han døde.

⁶ Derpå lod han sin Søn Salomo kalde og bød ham bygge Herren, Israels Gud, et Hus. ⁷ Og David sagde til Salomo: "Min Søn! Jeg havde selv i Sinde at bygge Herren min Guds Navn et Hus; ⁸ men da kom Herrens Ord til mig således: Du har udgydt meget Blod og ført store brige; du må ikke bygge mit Navn et Hus, thi du har udgydt meget Blod på Jorden for mit Åsyn. ⁹ Se, en Søn skal fødes dig; han skal være en Fredens Mand, og jeg vil skaffe ham Fred for alle hans Fjender rundt om; thi hans Navn skal være Salomo, og jeg vil give Israel Fred og Ro i hans Dage. ¹⁰ Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil grundfæste hans Kongedømmes Trone over Israel til evig Tid! ¹¹ Så være da Herren med dig, min Søn, at du må få Lykke til at bygge Herren din Guds Hus, således som han har forjættet om dig. ¹² Måtte Herren kun give dig Forstand og Indsigt, så han kan sætte dig over Israel og du kan holde Herren din Guds Lov! ¹³ Så vil det gå dig vel når du nøje holder Anordningerne og Lovbudene, som Herren bød Moses at pålægge Israel. Vær frimodig og stærk, frygt ikke og tab ikke Modet! ¹⁴ Se, med stor Møje har jeg til Herrens Hus tilvejebragt 100.000 Talenter Guld og en Million Talenter Sølv og desuden Kobber og Jern, som ikke er til at veje, så meget er der; dertil har jeg tilvejebragt Bjælker og Sten; og du skal sørge for flere. ¹⁵ En Mængde Arbejdere står til din Rådighed, Stenhuggere, Murere, Tømrere og alle Slags Folk, der forstår sig på Arbejder af enhver Art. ¹⁶ Af Guld, Sølv, Kobber og Jern er der umådelige Mængder til Stede - så tag da fat, og Herren være med dig!"

¹⁷ Og David bød alle Israels Øverster hjælpe hans Søn Salomo og sagde: ¹⁸ "Er Herren eders Gud ikke med eder, har han ikke skaffet eder Ro til alle Sider? Han har jo givet Landets Indbyggere i min Hånd, og Landet er underlagt Herren og hans Folk; ¹⁹ så giv da eders Hjerter og Sjæle hen til at søge Herren eders Gud og tag fat på at bygge Gud Herrens Helligdom, så at Herrens Pagts Ark og Guds hellige Ting kan føres ind i Huset, der skal bygges HerrenS Navn."

23 Da David var blevet gammel og mæt af Dage, gjorde han sin Søn Salomo til Konge over Israel. ² Han samlede alle Israels Øverster og Præsterne og Leviterne. ³ Og Leviterne blev talt fra Trediveårsalderen og opefter, og deres Tal udgjorde, Hoved for Hoved, Mand for Mand, 38000. ⁴ "Af dem," sagde han, "skal 24000 forestå Arbejdet ved Herrens Hus, 6000 være Tilsynsmænd og Dommere, ⁵ 4000 være Dørvogtere og 4000 love Herren med de instrumenter, jeg har ladet lave til Lovsangen."

⁶ Og David inddelte dem i Skifter efter Levis Sønner Gerson, Kehat og Merari. ⁷ Til Gersoniterne hørte: Ladan og Sjim'i; ⁸ Ladans Sønner: Jehiel, som var Overhoved, Zetam og Joel, tre; ⁹ Sjim'is Sønner: Sjelomit, Haziel og Haran, tre. De var Overhoveder for Ladans Fædrenehuse. ¹⁰ Sjim'is Sønner: Jahat,Ziza, Je'usj og Beri'a. Disse fire var Sjim'is Sønoer. ¹¹ Jahat var Overhoved og Ziza den næste; Je'usj og Beri'a havde ikke mange Sønner og regnedes derfor for eet Fædrenehus, eet Embedsskifte.

¹² Kehatiterne: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel, fire; ¹³ Amrams Sønner: Aron og Moses. Aron udskiltes sammen med sine Sønner til at helliges som højhellig til evig Tid, til at tænde Offerild for Herrens Åsyn, til at tjene ham og velsigne i hans Navn til evig Tid. ¹⁴ Den Guds Mand Moses's Sønner regnedes derimod til Levis Stamme. ¹⁵ Moses's Sønner: Gersom og Eliezer; ¹⁶ Gersoms Sønner; Sjubael, som var Overhoved; ¹⁷ Eliezers Sønner: Rehabja, som var Overhoved; andre Sønner havde Eliezer ikke, men Rehabjas Sønner var overmåde talrige. ¹⁸ Jizhars Sønner: Sjelomit, som var Overhoved. ¹⁹ Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden, Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde. ²⁰ Uzziels Sønner: Mika, som var Overhoved, og Jissjija den anden.

²¹ Meraiterne var: Mali og Musji. Malis Sønner: El'azar og Kisj. ²² El'azar efterlod sig ved sin Død ingen Sønner, men kun Døtre, som deres Brødre, Kisj's Sønner, ægtede. ²³ Musjis Sønner: Mali, Eder og Jeremot, tre.

²⁴ Det var Levis Sønner efter deres Fædrenebuse, Overhovederne for Fædrenehusene, de, som mønstredes ved Optælling af Navnene, Hoved for Hoved, de, som udførte Arbejdet ved Tjenesten i Herrens Hus, fra Tyveårsalderen og opefter. ²⁵ Thi David tænkte: "Herren, Israels Gud, har skaffet sit Folk Ro og taget Boligi Jerusalem for evigt; ²⁶ derfor behøver Leviterne heller ikke mere at bære Boligen og alle de Ting, som hører til dens Tjeneste." ²⁷ (Ifølge Davids sidste Forordninger regnes Tallet på Leviterne fra Tyveårsalderen og opefter). ²⁸ Men deres Plads er ved Arons Sønners Side, for at de kan udføre Tjenesten i Herrens Hus; de skal tage sig af Forgårdene, Kamrene, Renholdelsen af alle de hellige Ting og Arbejdet, der skal udføres i Guds Hus; ²⁹ de skal sørge for Skuebrødene, Melet til Afgrødeofrene, de usyrede Fladbrød, Panden, Dejgen og alle Rum- og Længdemål; ³⁰ hver Morgen skal de stå og love og prise Herren, ligeså om Aftenen, ³¹ og hver Gang der ofres Brændofre til Herren på Sabbaterne, Nymånedagene og Højtiderne; i det fastsatte Antal efter den for dem gældende Forskrift skal de altid stå for Herrens Åsyn. ³² Således skal de tage Vare på, hvad der er at varetage ved Åbenbaringsteltet og ved det hellige og hjælpe deres Brødre, Arons Sønner, med Tjenesten i Herrens Hus.