Bible in 90 Days

¹² Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du kan gå for dig selv; ¹³ og du skal have en Pind i dit Bælte, og når du sætter dig derude, skal du med den grave et Hul og bagefter tildække dine Udtømmelser. ¹⁴ Thi Herren din Gud drager med midt i din Lejr for at hjælpe dig og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr være hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der vækker Væmmelse, og vende sig fra dig.

¹⁵ Du må ikke udlevere en Træl til hans Herre, når han er flygtet fra sin Herre og søger Tilflugt hos dig. ¹⁶ Han må tage Ophold i din Midte på det Sted, han selv vælger, inden dine Porte, hvor han helst vil være, og du må ikke gøre ham Men.

¹⁷ Ingen af Israels Døtre må være Skøge, og ingen af Israels Sønner må være Mandsskøge. ¹⁸ Du må ikke for at opfylde et Løfte bringe Skøgefortjeneste eller Hundeløn til Herren din Guds Hus; thi begge dele er Herren din Gud en Vederstyggelighed.

¹⁹ Du må ikke tage Rente af din Broder, hverken af Penge, Fødevarer eller andet, som man kan tage Rente af. ²⁰ Af Udlændinge må du tage Rente, men ikke af din Broder, hvis Herren din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

²¹ Når du aflægger et Løfte til Herren din Gud, må du ikke tøve med at indfri det; thi ellers vil Herren din Gud kræve det af dig, og du vil pådrage dig Skyld. ²² Men hvis du undlader at aflægge Løfter, pådrager du dig ingen Skyld. ²³ Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal gøre, hvad du frivilligt har lovet Herren din Gud, hvad du har udtalt med din Mund.

²⁴ Når du kommer ind i din Næstes Vingård, må du spise alle de Druer, du har Lyst til, så du bliver mæt; men du må ingen komme i din Kurv. ²⁵ Når du går igennem din Næstes Sæd, må du plukke Aks med din Hånd, men du må ikke komme til din Næstes Sæd med Segl.

24 Når en Mand tager en Kvinde til Ægte, og hun ikke vinder hans Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vækker Ubehag hos ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem, ² så må hun efter at have forladt hans Hjem gå hen og gifte sig med en anden Mand; ³ får denne anden Mand også Uvilje imod hende og skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem, eller dør den anden Mand, der havde taget hende til Ægte, ⁴ så har hendes første Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren. Thi det er Herren en Vederstyggelighed, og du må ikke bringe Brøde over det Land, Herren din Gud vil give dig i Eje.

⁵ Når en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage med i Krig, og der skal ikke pålægges ham nogen som helst Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et År og glæde sin Hustru, som han har ægtet. ⁶ Man må ikke tage en Håndkværn i Pant, heller ikke den øverste Møllesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.

⁷ Når nogen gribes i at stjæle en af sine Brødre blandt Israelitterne og gør ham Fortræd eller sælger ham, da skal en sådan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.

⁸ Tag dig i Vare med Spedalskhed, så du meget omhyggeligt handler efter alt, hvad Levitpræsterne lærer eder; som jeg har påbudt dem, skal I omhyggeligt handle. ⁹ Kom i Hu, hvad Herren din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I drog bort fra Ægypten.

¹⁰ Når du yder din Næste et Lån, må du ikke gå ind i hans Hus for at tage Pant af ham. ¹¹ Du skal blive stående udenfor, og den Mand, du yder Lånet, skal bringe Pantet ud til dig. ¹² Hvis han er en fattig Mand, må du ikke lægge dig til Hvile med hans Pant; ¹³ ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan lægge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og du står retfærdiggjort for Herren din Guds Åsyn.

¹⁴ Du må ikke forurette en nødlidende, fattig Daglejer, hvad enten han hører til dine Brødre eller de fremmede inden dine Porte nogetsteds i dit Land. ¹⁵ Dag for Dag skal du give ham hans Løn, så at Solen ikke går ned derover, thi han er nødlidende og venter med Længsel derpå. Ellers råber han til Herren over dig, og du pådrager dig Skyld.

¹⁶ Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Enhver skal lide Døden for sin egen Synd.

¹⁷ Du må ikke bøje Retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage Enkens Klædning i Pant. ¹⁸ Men kom i Hu, at du var Træl i Ægypten, og at Herren din Gud udløste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle således.

¹⁹ Når du bjærger din Høst på din Mark og glemmer et Neg på Marken, må du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den faderløse og Enken, for at Herren din Gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig for. ²⁰ Når du slår dine Oliven ned, må du ikke bagefter gennemsøge Grenene; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde. ²¹ Når du høster din Vin, må du ikke holde Efterhøst; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde. ²² Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten; derfor byder jeg dig at handle således.

25 Når der opstår Strid mellem Mænd, og de møder for Retten, skal man dømme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den skyldige dømmes. ² Og dersom den skyldige idømmes Prygl, skal Dommeren lade ham lægge sig på Jorden og i sit Påsyn lade ham få det Antal Slag, der svarer til hans Forseelse. ³ Fyrretyve Slag må han lade ham få, men heller ikke flere, for at din Broder ikke skal vanæres for dine Øjne, når han får endnu flere Slag.

⁴ Du må ikke binde Munden til på en Okse, når den tærsker.

⁵ Når flere Brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen Søn, må hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slægten; men hendes Svoger skal gå til hende og tage hende til Ægte, idet han indgår Svogerægteskab med hende. ⁶ Og den første Søn, hun føder, skal bære den afdøde Broders Navn, for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel. ⁷ Men hvis Manden er uvillig til af ægte sin Svigerinde, skal hun gå hen til de Ældste i Byporten og sige: "Min Svoger vægrer sig ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indgå Svogerægteskab med mig!" ⁸ Derpå skal de Ældste i Byen stævne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklærer sig uvillig til at ægte hende, ⁹ skal hans Svigerinde i de Ældstes Påsyn gå hen til ham, drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde og sige: "Således gør man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin Broders Slægt!" ¹⁰ Og hans Navn i Israel skal være: den barfodedes Hus.

¹¹ Når der opstår Trætte mellem to Mænd, og den enes Hustru kommer til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rækker sin Hånd ud og tager fat i den andens Blusel, ¹² da skal du hugge hendes Hånd af; du må ikke vise Skånsel.

¹³ Du må ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og mindre. ¹⁴ Du må ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en mindre. ¹⁵ Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Mål, skal du have, for at du kan få et langt Liv i det Land, Herren din Gud vil give dig. ¹⁶ Thi en Vederstyggelighed for Herren din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begår Svig.

¹⁷ Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten, ¹⁸ hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede Efternølere ned, da du var træt og nødig. ¹⁹ Når derfor Herren din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender rundt om i det Land, Herren din Gud vil give dig i Arv og Eje, da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!

26 Når du kommer ind i det Land, Herren din Gud giver dig til Arv, og tager det i Besiddelse og bosætter dig deri, ² skal du tage en Del af Førstegrøden af alle de Jordens Frugter, som du høster af det Land, Herren din Gud giver dig, og lægge dem i en Kurv og begive dig til det Sted, Herren din Gud udvælger til Bolig for sit Navn. ³ Når du så kommer til den Præst, som er der på den Tid, skal du sige til ham: "Jeg vidner i Dag for Herren din Gud, at jeg er kommet ind i det Land, Herren tilsvor vore Fædre at ville give os." ⁴ Så skal Præsten tage Kurven af din Hånd og sætte den hen foran Herren din Guds Alter. ⁵ Derpå skal du tage til Orde og sige for Herren din Guds Åsyn: "En omvankende Aramæer var min Stamfader; han drog ned til Ægypten og boede der som fremmed med nogle få Mænd, men der blev han til et stort, mægtigt og talrigt Folk. ⁶ Men Ægypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt Trællearbejde; ⁷ da råbte vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst og så til vor Elendighed, Møje og Trængsel; ⁸ og Herren førte os ud af Ægypten med stærk Hånd og udstrakt Arm, med store, forfærdelige Gerninger og med Tegn og Undere; ⁹ og han førte os til dette Sted og gav os dette Land, et Land, der, flyder med Mælk og Honning. ¹⁰ Og her bringer jeg nu Førstegrøden af Frugterne af den Jord, du har givet mig, Herre!" Derpå skal du stille Kurven hen for Herren din Guds Åsyn og tilbede for Herren din Guds Åsyn ¹¹ og så være glad over alt det gode, Herren din Gud giver dig, sammen med din Husstand, Leviten og den fremmede, der bor i din Midte.

¹² Når du det tredje År, Tiendeåret, er færdig med at aflevere hele Tienden af din Afgrøde og har givet Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken den, så de kan spise sig mætte inden dine Porte, ¹³ da skal du sige for Herren din Guds Åsyn: "Jeg har leveret det hellige ud fra mit Hus, jeg har også givet Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken det efter alt dit Bud, som du har givet os; jeg har ikke overtrådt noget af dine Bud og intet glemt. ¹⁴ Jeg har ikke spist deraf, medens jeg havde Sorg, jeg har ikke været uren, da jeg afleverede det, og jeg har ikke givet en død noget deraf, jeg har adlydt Herren min Guds Røst, jeg har handlet nøje efter dit Bud. ¹⁵ Se derfor ned fra din hellige Bolig, fra Himmelen, og velsign dit Folk Israel og den Jord, du gav os, som du tilsvor vore Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning!"

¹⁶ I Dag byder Herren din Gud dig at handle efter disse Anordninger og Lovbud; hold dem derfor omhyggeligt af hele dit Hjerte og hele din Sjæl! ¹⁷ Du har i dag ladet Herren tilsige dig, at han vil være din Gud, og at han vil sætte dig højt over alle Folk, som han har skabt, til Pris og Berømmelse og Ære. ¹⁸ Og Herren har i Dag ladet dig tilsige ham, at du vil være hans Ejendomsfolk, som han har sagt dig, og tage Vare på alle hans Bud, ¹⁹ og at du vil gå på hans Veje og holde hans Anordninger, Bud og Lovbud og høre hans Røst, og at du vil være Herren din Gud et helligt Folk, som han har sagt.

27 Derpå bød Moses og IsraeLs Ældste Folket: "Hold alle de Bud, jeg i Dag pålægger eder! ² Og den Dag I går over Jordan ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, skal du oprejse dig nogle store Sten og kalke dem over, ³ og på dem skal du skrive alle denne Lovs Ord, så snart du er kommet over, for at du kan drage ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, som Herren, dine Fædres Gud, lovede dig. ⁴ Og når I er kommet over Jordan, skal I oprejse disse Sten, om hvilke jeg i Dag giver eder Pålæg, på Ebals Bjerg og kalke dem over. ⁵ Og der skal du bygge Herren din Gud et Alter, et Alter af Sten, som du ikke har svunget Jern over; ⁶ af utilhugne Sten skal du bygge Herren din Guds Alter, og på det skal du ofre Brændofre til Herren din Gud, ⁷ og du skal ofre Takofre og holde Måltid der og være glad for Herren din Guds Åsyn. ⁸ Og på Stenene skal du skrive alle denne Lovs Ord tydeligt og klart!"

⁹ Derpå talte Moses og Levitpræsterne til hele Israel og sagde: "Hør efter i Stilhed, Israel! I Dag er du blevet Herren din Guds Folk! ¹⁰ Så lyt da til Herren din Guds Røst og hold hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig!"

¹¹ Og Moses bød på denne Da: Folket: ¹² "Når I er kommet over Jordan, skal den ene Del af eder tage Plads på Garizims Bjerg for at velsigne Folket, nemlig Simeon, Levi, Juda, Issakar, Josef og Benjamin; ¹³ og den anden skal tage Plads på Ebals Bjerg for at forbande, nemlig Ruben, Gad, Aser, Zebulon, Dan og Naftali."

¹⁴ Og Leviterne skal tage til Orde og med høj Røst sige til alle Israels Mænd: ¹⁵ "Forbandet være den, som laver et udskåret eller støbt Billede, Herren en Vederstyggelighed, Værk af en Håndværkers Hænder, og stiller det op i Løndom!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ¹⁶ "Forbandet enhver, som ringeagter sin Fader eller Moder!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ¹⁷ "Forbandet enhver, som flytter sin Næstes Skel!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ¹⁸ "Forbandet enhver, som fører den blinde på Vildspor!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ¹⁹ "Forbandet enhver, som bøjer Retten for den fremmede, den faderløse og Enken!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²⁰ "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Faders Hustru; thi han har løftet sin Faders Tæppe!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²¹ "Forbandet enhver, som har Omgang med noget Slags Kvæg!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²² "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Søster, sin Faders eller Moders Datter!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²³ "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Hustrus Moder!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²⁴ "Forbandet enhver, som snigmyrder sin Næste!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²⁵ "Forbandet enhver, som lader sig købe til at myrde en uskyldig!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" ²⁶ "Forbandet enhver, som ikke holder denne Lovs Ord i Hævd og handler efter dem!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"

28 Men dersom du adlyder Herren din Guds Røst og handler efter alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig, så vil Herren din Gud sætte dig højt over alle Folk på Jorden; ² og alle disse Velsignelser vil komme over dig og nå dig, dersom du adlyder Herren din Guds Røst: ³ Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være på Marken! ⁴ Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvægs Frugt, både Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel! ⁵ Velsignet din kurv og dit Dejtrug! ⁶ Velsignet skal du være, når du går ind, og velsignet skal du være, når du går ud! ⁷ Når dine Fjender rejser sig imod dig, skal Herren slå dem på Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad syv skal de flygte for dig. ⁸ Herren skal byde sin Velsignelse være med dig i dine Lader og i alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, Herren din Gud giver dig. ⁹ Herren skal gøre dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig, når du holder Herren din Guds Bud og vandrer på hans Veje. ¹⁰ Og alle Jordens Folk skal se, at Herrens Navn er nævnet over dig, og frygte dig. ¹¹ Herren skal give dig Geder i Overflod, Frugt af dit Moderliv, Frugt af dit kvæg og Frugt af din Jord i det Land, Herren tilsvor dine Fædre at ville give dig. ¹² Herren skal åbne dig sit rige Forrådskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for, og du skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne. ¹³ Herren skal gøre dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal stadig gå opad for dig og ikke nedad, når du lytter til Herren din Guds Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og omhyggeligt handler efter dem ¹⁴ uden at vige til højre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i Dag pålægger eder, ved at holde dig til. andre Guder og dyrke dem.

¹⁵ Men hvis du ikke adlyder Herren din Guds Røst og omhyggeligt handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, så skal alle disse Forbandelser komme over dig og nå dig:

¹⁶ Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være på Marken! ¹⁷ Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug! ¹⁸ Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel! ¹⁹ Forbandet skal du være, når du går ind, og forbandet skal du være, når du går ud! ²⁰ Herren skal sende Forbandelsen, Rædselen og Truselen over dig i alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver tilintetgjort og går til Grunde for dine onde Gerningers Skyld, fordi du forlod mig. ²¹ Herren skal lade Pesten hænge ved dig, indtil den helt har udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse. ²² Herren skal ramme dig med Svindsot, Feberglød, Betændelse og Hede, med Tørke, Kornbrand og Rust, og de skal forfølge dig, indtil du er gået til Grunde. ²³ Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden under dig som Jern. ²⁴ Regnen over dit Land skal Herren forvandle til Sand og Støv, som falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er ødelagt. ²⁵ Herren skal slå dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive en Skræmsel for alle Riger på Jorden. ²⁶ Dine Lig skal blive Føde for alle Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr, og ingen skal skræmme dem bort. ²⁷ Herren skal slå dig med Ægyptens Svulster, med Bylder, Skab og Skurv, der ikke kan læges. ²⁸ Herren skal slå dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse. ²⁹ Ved højlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig frem i Mørket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse dig. ³⁰ Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; det Hus, du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Vingård, du planter, skal du ikke plukke Druer i; ³¹ din Okse skal slagtes for dine Øjne, men du skal ikke spise deraf; dit Æsel skal røves i dit Påsyn og ikke komme tilbage til dig; dit Småkvæg skal komme i Fjendevold, og ingen skal hjælpe dig; ³² dine Sønner og Døtre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne Øjne skal du se det og vansmægte af Længsel efter dem Dagen lang, uden at du formår noget. ³³ Frugten af dit Land og af al din Møje skal fortæres af et Folk, du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage; ³⁴ du skal blive afsindig ved alt, hvad du må se på. ³⁵ Herren skal slå dig på knæ og Læg med onde Svulster, der ikke kan læges, ja fra Fodsål til Isse. ³⁶ Dig og din Konge, som du sætter over dig, skal Herren føre til et Folk, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, og der skal du dyrke fremmede Guder, Træ og Sten. ³⁷ Du skal blive til Rædsel, Spot og Spe for alle de Folk, Herren fører dig hen til. ³⁸ Udsæd i Mængde skal du bringe ud på Marken, men kun høste lidt, thi Græshopperne skal fortære den; ³⁹ Vingårde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke komme til at drikke eller oplagre, thi Ormene skal opæde Druen; ⁴⁰ Oliventræer skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde. af. ⁴¹ Sønner og Døtre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi de skal gå i Fangenskab. ⁴² Alle dine Træer og dit Lands Afgrøde skal Insekterne bemægtige sig. ⁴³ Den fremmede, som er hos dig, skal hæve sig op over dig, højere og højere, men du skal synke dybere og dybere. ⁴⁴ De skal låne til dig, men du skal ikke låne til dem; de skal blive Hoved, og du skal blive Hale.

⁴⁵ Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forfølge dig og nå dig, til du er lagt øde, fordi du ikke adlød Herren din Guds Røst, så du holdt hans Bud og Anordninger, som han pålagde dig; ⁴⁶ de skal til evig Tid følge dig o: dit Afkom som Tegn og Undere. ⁴⁷ Eftersom du ikke vilde tjene Herren din Gud med Fryd og Hjertens Glæde, fordi du havde Overflod på alt, ⁴⁸ skal du komme til at tjene dine Fjender, som Herren vil sende imod dig, under Hunger og Tørst, Nøgenhed og Mangel på alt; han skal lægge Jernåg på din Nakke, indtil de har lagt dig øde. ⁴⁹ Herren skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens yderste Ende, et Folk med Ørnens Flugt, et Folk, hvis Sprog dut ikke forstår, ⁵⁰ et Folk med hårde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de gamle eller viser Skånsel mod de unge; ⁵¹ det skal opæde dit Kvægs og din Jords Frugt, indtil du er lagt øde; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, tillæg af dine Okser eller Yngel af dit Småkvæg, indtil det har tilintetgjort dig; ⁵² det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine høje, stærke Mure, som du stoler på, er styrtet sammen overalt i dit Land; det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit Land, som Herren din Gud giver dig. ⁵³ Og du skal fortære din Livsfrugt, Kødet af dine Sønner og Døtre, som Herren din Gud giver dig, under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig; ⁵⁴ selv den mest forvænte og blødagtige af dine Mænd skal se skævt til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til de sidste Sønner, han har tilbage, ⁵⁵ så han ikke under en eneste af dem Kødet af sine Børn, som han fortærer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig overalt inden dine Porte. ⁵⁶ Og den mest forvænte og blødagtige af dine Kvinder, som aldrig har prøvet at træde med sin Fod på jorden for Blødagtighed og Forvænthed, skal se skævt til sin Mand, der hviler i hendes Favn, og til sin Søn og Datter, ⁵⁷ så hun ikke under dem Efterbyrden, der går fra hende, eller de Børn, hun føder; men i Mangel på alt fortærer hun dem selv i Løndom under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig inden dine Porte!

⁵⁸ Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som står skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og forfærdelige Navn, Herren din Gud, ⁵⁹ så skal Herren sende uhørte Plager over dig og dit Afkom,svare og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme, ⁶⁰ og lade alle Ægyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over dig, og de skal hænge ved dig; ⁶¹ ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet om i denne Lovbog, skal Herren lade komme over dig, til du er lagt øde. ⁶² Medens I før var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun blive nogle få Mænd tilbage af eder, fordi du ikke adlød Herren din Guds Røst. ⁶³ Og ligesom Herren før havde sin Glæde af at gøre vel imod eder og gøre eder mangfoldige, således skal Herren da have sin Glæde af at tilintetgøre eder og lægge eder øde, og t skal drives bort fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse. ⁶⁴ Herren skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, Træ og Sten; ⁶⁵ og blandt disse Folk skal du ikke få Ro eller finde Hvile for din Fod; thi der skal Herren give dig et skælvende Hjerte, udtærede Øjne og en vansdsmægtende Sjæl. ⁶⁶ Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Tråd; du skal ængstes ved Dag og ved Nat og aldrig føle dig sikker på dit Liv. ⁶⁷ Om Morgenen skal du sige: "Gid det var Aften!" Og om Aftenen: "Gid det var Morgen!" Sådan Angst skal du gribes af, og så forfærdeligt bliver det, dine Øjne får at se. ⁶⁸ Og Herren skal føre dig tilbage til Ægypten på Skibe, ad den Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde få at se; og der skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trælle og Trælkvinder, men der skal ingen være, som vil købe eder!

29 Det er den Pagts Ord, som Herren bød Moses at slutte med Israelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb.

² Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set alt, hvad Herren i Ægypten for eders Øjne gjorde ved Farao og alle hans Tjenere og hele hans Land, ³ de store Prøvelser, I så med egne Øjne, disse store Tegn og Undere. ⁴ Men hidindtil har Herren ikke givet eder Hjerte til at forstå med eller Øjne til at se med eller Ører til at høre med. ⁵ I fyrretyve År har jeg ført eder om i Ørkenen; eders Klæder blev ikke slidt af Kroppen på eder, og dine Sko blev ikke slidt af Fødderne på dig; ⁶ Brød fik I ikke at spise, og Vin og stærk Drik fik I ikke at drikke, for at I skulde kende, at jeg er Herren eders Gud. ⁷ Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem ⁸ og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og Manasses halve Stamme det til Arvelod.

⁹ Tag derfor Vare på denne Pagts Ord og gør efter dem, for at I kan få Lykke til al eders Gerning. ¹⁰ I står i Dag alle for Herren eders Guds Åsyn, eders Stammeoverhoveder, Dommere, Ældste og Tilsynsmænd, hver Mand i Israel, ¹¹ eders Småbørn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din Lejr, både dine Brændehuggere og Vandbærere, ¹² for at indtræde i Herren din Guds Pagt og det Edsforbund, Herren din Gud.i Dag slutter med dig, ¹³ for at han i dag kan gøre dig til sit Folk, så han bliver din Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob. ¹⁴ Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette Edsforbund, ¹⁵ men både med dem, der i Dag står her hos os for Herren vor Guds Åsyn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.

¹⁶ Thi I ved jo selv, at vi boede i Ægypten, og at vi drog igennem de forskellige Folkeslags Lande, ¹⁷ og I så deres væmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Træ og Sten, af Sølv og Guld, som de har. ¹⁸ Så lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde, Slægt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra Herren vor Gud, så de går hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke iblandt eder nådes nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op, ¹⁹ så at han, når han hører dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte lover sig selv alt godt og tænker: "Det skal nok gå mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!" Thi så vil han ødelægge både frodigt og tørt. ²⁰ Herren vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidkærhed skal blusse op mod sådan en Mand, og al den Forbandelse, der er optegnet i denne Bog, vil lægge sig på ham, og Herren vil udslette hans Navn under Himmelen! ²¹ Herren vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser, som er skrevet i denne Lovbog. ²² Og når den kommende Slægt, eders Børn, der kommer efter eder. og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har ramt dette Land, og de Sygdomme, Herren har hjemsøgt det med, ²³ Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, så det ikke kan tilsåes og ingen Afgrøde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev ødelagt, da Herren lod dem gå under i sin Vrede og Harme, da skal de spørge, ²⁴ og alle Folkeslag skal spørge: "Hvorfor har Herren handlet således med dette Land? Hvorledes hænger det sammen med denne vældige Vredesglød?" ²⁵ Så skal man svare: "Det er, fordi de sveg den Pagt, Herren, deres Fædres Gud, havde sluttet med dem, da han førte dem ud af Ægypten, ²⁶ og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som de ikke før havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem; ²⁷ derfor blussede Herrens Vrede op imod dette Land, så han lod al den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det, ²⁸ og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og heftig Forbitrelse og slængte dem ud i et fremmed Land, som det nu er sket."

²⁹ De skjulte Ting er for Herren vor Gud, men de åbenbare er for os og vore Børn evindelig, at vi må lære at handle efter alle denne Lovs Ord!

30 Men når alt dette kommer over dig, både Velsignelser og Forbandelsen, som jeg har forelagt dig, og du lægger dig det på Sinde ude blandt alle de Folkeslag, Herren din Gud forstøder dig hen iblandt, ² og tillige med dine Børn af hele dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til Herren din Gud og adlyder hans Røst i alt, hvad jeg i. Dag byder dig, ³ så vil Herren din Gud vende din Skæbne og forbarme sig over dig og samle dig fra alle de Folk, Herren din Gud, spreder dig iblandt. ⁴ Om så dine forstødte befinder sig ved Himmelens Ende, vil Herren din Gud samle dig sammen og hente dig derfra. ⁵ Og Herren din Gud vil føre dig ind i det Land, dine Fædre havde i Eje, og du skal få det i Eje, og han vil gøre dig endnu lykkeligere og talrigere end dine Fædre. ⁶ Og Herren din Gud vil omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte, så du elsker Herren din Gud" af hele dit Hjerte og hele din Sjæl, for at du må leve. ⁷ Og Herren din Gud vil bringe alle dine Forbandelser over dine Fjender og Avindsmænd, der har forfulgt dig. ⁸ Da skal du omvende dig og adlyde Herren din Guds Røst og handle efter alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig. ⁹ Og Herren din Gud vil give dig Overflod i alt, hvad du tager dig for, Overflod af dit Livs, dit Kvægs og din Jords Frugt; thi Herren skal atter komme til at glæde sig over dig til dit Bedste, som han glædede sig over dine Fædre, ¹⁰ fordi du adlyder Herren din Guds Røst og holder hans Bud og Anordninger, der er optegnet i denne Lovbog, fordi du af hele dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til Herren din Gud.

¹¹ Thi Budet, som jeg i Dag pålægger dig, er dig ikke ufatteligt og er heller ikke langt borte. ¹² Det er ikke i Himmelen, så du måtte sige: "Hvem skal stige op til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgøre os det, så vi kan handle derefter?" ¹³ Ikke heller er det hinsides Havet, så du måtte sige: "Hvem skal drage over Havet for os og hente det til os og kundgøre os det, så vi kan handle derefter?" ¹⁴ Nej, Ordet er dig ganske nær, i din Mund og i dit Hjerte, så du kan handle derefter.

¹⁵ Se, jeg forelægger dig i Dag Livet og Lykken, Døden og Ulykken! ¹⁶ Hvis du lyder Herren din Guds Bud, som jeg i Dag pålægger dig, så at du elsker Herren din Gud og vandrer på hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, så skal du leve og blive mangfoldig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse. ¹⁷ Men hvis dit Hjerte vender sig bort, og:du ikke er lydig, men lader dig forføre til at tilbede fremmede Guder og dyrke dem, ¹⁸ så kundgør jeg eder i Dag, at I visselig skal gå til Grunde; I skal ikke komme til at leve længe i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan. ¹⁹ Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder på, at jeg har forelagt eder Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen. Så vælg da Livet, for at du og dit Afkom må leve, ²⁰ idet du elsker Herren din Gud og adlyder hans Røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit Liv og Tallet på de Dage, du kommer til at bo i det Land, Herren svor at ville give dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

31 Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel, ² sagde han til dem: "Jeg er nu 12O År gammel og kan ikke mere færdes som før; og Herren har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan der! ³ Men Herren din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han vil udrydde disse Folkeslag for dig, så du kan tage deres Land i Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som Herren har sagt. ⁴ Og Herren skal handle med dem, som han handlede med Amoriterkongerne Sibon Og, og med deres Land, som han ødelagde; ⁵ og Herren skal give dem i eders Magt, og l skal handle med dem i Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder. ⁶ Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi Herren din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!"

⁷ Derpå lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels Nærværelse: "Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette folk ind i det Land, Herren svor at ville give deres Fædre, og give dem det i Eje. ⁸ Herren selv vil gå foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!"

⁹ Derpå nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne, Levis Sønner, der bar Herrens Pagts Ark, og til alle Israels Ældste. ¹⁰ Og Moses bød dem: "Hvergang der er gået syv År, i Friåret, på Løvhyttefesten, ¹¹ når hele Israel kommer for at stedes for Herren din Guds Åsyn på det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele Israel. ¹² Kald da Folket sammen,Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte Herren eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs Ord; ¹³ og deres Børn,som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte Herren eders Gud, alle de Dage I lever i det Land, som t skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan!"

¹⁴ Derpå sagde Herren til Moses: "Nu nærmer Tiden sig, da du skal dø. Kald derfor Josua bid og stil eder i Åbenbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine Befalinger!" Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i Åbenbaringsteltet. ¹⁵ Da åbenbarede Herren sig i teltet i en Skystøtte, og Skystøtten stillede sig ved Teltets Indgang.

¹⁶ Derpå sag,de Herren til Moses: "Når du har lagt dig til Hvile hos dine Fædre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det. ¹⁷ Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit Åsyn for dem; det skal ædes op, og mange Ulykker og Trængsler skal ramme det.Til den Tid skal det sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at disse Ulykker har ramt mig? ¹⁸ Og jeg vil til den Tid helt skjule mit Åsyn for det for alt det ondes Skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede Guder. ¹⁹ Så skriv nu denne Sang op, lær Israelitterne den og læg den i deres Mund, for at denne Sang kan være mit Vidne mod Israelitterne. ²⁰ Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning; men når det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt. ²¹ Når da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang være det et Vidne; thi aldrig må den dø på dets Afkoms Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser på allerede nu, før jeg har ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre." ²² Da skrev Moses på den Dag denne Sang op og lærte Israelitterne den.

²³ Derpå bød han Josua, Nuns Søn, og sagde: "Vær frimodig og stærk; thi du skal føre Israelitterne ind i det Land, jeg tilsvor dem. Jeg vil være med dig!"

²⁴ Da Moses var færdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til anden i en Bog, ²⁵ bød han Leviterne, der bar Herrens Pagts Ark: ²⁶ "Tag denne Lovbog og læg den ved Siden af Herren eders Guds Pagts Ark, for at den der kan være Vidne imod dig; ²⁷ thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i mit levende Live har I været genstridige mod Herren, hvor meget mere da ikke, når jeg er død! ²⁸ Kald nu alle eders Stammers Ældste og eders Tilsynsmænd sammen hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde Himmelen og Jorden til Vidne imod dem: ²⁹ Thi jeg ved, at når jeg er død, vil t handle ilde og vige bort fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i de kommende Tider, fordi l gør, hvad der er ondt i Herrens Øjne, og krænker ham med eders Hænders Gerning."

³⁰ Derpå fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hel Israels Forsamling:

32 Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden høre mine Ord!

² Lad dryppe som Regn min Lære, lad flyde som Dug mit Ord, som Regnskyl på unge Spirer, som Regnens Dråber på Græs. ³ Thi Herrens Navn vil jeg forkynde, Ære skal I give vor Gud!

⁴ Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han. ⁵ Skændselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Slægt. ⁶ Er det sådan, I lønner Herren? Du tåbelige, uvise Folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?

⁷ Kom Fortidens Dage i Hu, agt på henfarne Slægters År; spørg din Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig! ⁸ Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet på Guds Sønner, ⁹ men Herrens Del blev Jakob, Israel hans tilmålte Lod. ¹⁰ Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl; han værnede det med vågent Øje og vogtede det som sin Øjesten. ¹¹ Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger, løftede han det på sit Vingefang og bar det på sine Vinger. ¹² Herren var dets eneste Fører, ingen fremmed Gud var hos ham. ¹³ Han lod det færdes over Landets Høje, nærede det med Markens Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets Flint, ¹⁴ Surmælk fra Køer, Mælk fra Småkvæg, dertil Fedt af Lam og Vædre, af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod drak du, Vin.

¹⁵ Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod hånt om sin Frelses Klippe. ¹⁶ De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de ham; ¹⁷ de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders Fædre frygtede. ¹⁸ Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!

¹⁹ Da Herren så det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn ²⁰ og sagde: "Jeg vil skjule mit Åsyn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden Troskab; ²¹ de ægged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk af Dårer. ²² Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde. ²³ Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem. ²⁴ De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; så sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem. ²⁵ Ude slår Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen både Yngling og Jomfru, diende Børn og grånende Mænd.

²⁶ Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud, ²⁷ men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Hånd, der var stærk, ej Herren, der gjorde alt dette. ²⁸ Thi de er et rådvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand. ²⁹ Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv! ³⁰ Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slå ti Tusind på Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og Herren givet dem til Pris! ³¹ Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst selv! ³² Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser; ³³ som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder. ³⁴ Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer ³⁵ til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast." ³⁶ Thi Ret skaffer Herren sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en. ³⁷ Da spørger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, på hvem de forlod, sig, ³⁸ som åd deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul! ³⁹ Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, "g ingen kan frelse fra min Hånd. ⁴⁰ Thi jeg løfter min Hånd mod Himlen og siger: Så sandt jeg lever evindelig, ⁴¹ jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Hånd tager fat på Dommen, jeg hævner mig på mine Fjender, øver Gengæld mod mine Avindsmænd. ⁴² Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers Hoveder!"

⁴³ I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig på sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!

⁴⁴ Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og Josua, Nuns Søn. ⁴⁵ Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel, ⁴⁶ sagde han til dem: "Læg eder alle de Ord på Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan pålægge dine Sønner dem, at de omhyggeligt må handle efter alle denne Lovs Bud; ⁴⁷ thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I få et langt Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan."

⁴⁸ Selv samme Dag talede Herren til Moses og sagde: ⁴⁹ "Stig op på Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give Israelitterne i Eje! ⁵⁰ Og så skal du dø på det Bjerg, du bestiger, og samles til din Slægt, ligesom din Broder Aron døde på Bjerget Hor og samledes til sin Slægt, ⁵¹ fordi I handlede troløst imod mig iblandt Israelitterne ved Merihat Kadesjs Vand i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig iblandt Israelitterne. ⁵² Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne!

33 Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død ² Han sagde: Herren kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde. ³ Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig. ⁴ En Lov har Moses pålagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling, ⁵ og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.

⁶ Måtte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!

⁷ Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, Herre, Judas Råb og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!

⁸ Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand, ⁹ som sagde om sin Fader: "Jeg så ham aldrig!" som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt. ¹⁰ De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre på dine Altre. ¹¹ Velsign, o Herre, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne på hans Fjender, på hans Avindsmænd, så de ej rejser sig mer!

¹² Om Benjamin sagde han: Benjamin er Herrens Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.

¹³ Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af Herren med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for neden, ¹⁴ med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Måneskifterne fremkalder, ¹⁵ med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje, ¹⁶ med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nåde fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen på ham, som er Hersker blandt sine Brødre. ¹⁷ Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, så vidt som Jorden strækker sig. Sådan er Efraims Titusinder, sådan er Manasses Tusinder!

¹⁸ Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte! ¹⁹ Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!

²⁰ Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger både Arme og Hjerneskal; ²¹ han udså sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede Herrens Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!

²² Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.

²³ Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Nåde og fuld af Herrens Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.

²⁴ Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie! ²⁵ Dine Portslåer er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke være.

²⁶ Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed! ²⁷ Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Åsyn og sagde: "Tilintetgør dem!"

²⁸ Så kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug. ²⁹ Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved Herren! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.

34 Derpå steg Moses fra Moabs Sletter op på Nebobjerget, til Toppen af Pisga, lige over for Jeriko; og Herren Ind ham skue ud over hele Landet: Gilead lige til Dan, ² hele Naftali, Efraims og Manasses Land, hele Judas Land indtil Havet i Vest, ³ Sydlandet og Jordanegnen, Sænkningen ved Jeriko, Palmestaden, lige til Zoar. ⁴ Og Herren sagde til ham: "Det er det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det! Nu har jeg ladet dig skue ud over det med dine egne Øjne; men du skal ikke drage derover"

⁵ Og Moses, Herrens Tjener, døde der i Moabs Land, som Herren havde sagt. ⁶ Og han begravede ham i Dalen i Moab lige over for Bet Peor. Indtil denne Dag har intet Menneske kendt hans Grav. ⁷ Moses var 120 År, da han døde; hans Øje var ikke sløvet og hans Livskraft ikke svundet. ⁸ Og Israelitterne græd over Moses i tredive Dage på Moabs Sletter, indtil Tiden for Dødeklagen over Moses var til Ende. ⁹ Og Josua, Nuns Søn, var fuld af Visdoms Ånd, fordi Moses havde lagt sine Hænder på ham, og Israelitterne adlød ham og gjorde, som Herren havde pålagt Moses.

¹⁰ Men i Israel opstod der ikke mere en Profet som Moses, hvem Herren omgikkes Ansigt til Ansigt, ¹¹ når der ses hen til alle de Tegn og Undere, Herren Ind ham udføre i Ægypten over for Farao, alle hans Tjenere og hele hans Land, ¹² og til den vældige Kraft og alt det forfærdelige og store, Moses udførte i hele Israels Påsyn.