Bible in 90 Days
8 Alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I må blive i Live og blive mangfoldige og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren tilsvor eders Fædre. 2 Og du skal komme i Hu, hvorledes Herren din Gud i disse fyrretyve År har ført dig i Ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig på Prøve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej. 3 Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig så Manna at spise, en Føde, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, for at lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Brød alene; men ved alt, hvad der udgår af Herrens Mund, lever Mennesket. 4 Dine klæder blev ikke slidt af Kroppen på dig, og dine Fødder hovnede ikke i disse fyrretyve År: 5 Så vid da og tag dig til Hjerte, at Herren optugter dig, som en Mand optugter sin Søn. 6 Og hold Herren din Guds Bud, så du vandrer på hans Veje og frygter ham. 7 Thi Herren din Gud vil føre dig ind i et herligt Land, et Land med Vandbække, Kilder og Strømme, der vælder frem på Bjerg og Dal, 8 et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentræer og Granatæbletræer, et Land med Oliventræer og Honning, 9 et Land, hvor du ikke skal tære Fattigmands Brød, hvor du intet skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du kan hugge Kobber.
10 Men når du så spiser dig mæt, skal du love Herren din Gud for det herlige Land, han gav dig. 11 Vogt dig for at glemme Herren din Gud, så du ikke holder hans Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig. 12 Når du da spiser dig mæt og bygger gode Huse og bor i dem, 13 og dit Hornkvæg og Småkvæg øges, og dit Sølv og Guld øges, og alt, hvad du ejer, øges, 14 lad så ikke dit Hjerte blive hovmodigt, så du glemmer Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset, 15 ham, som ledte dig i den store, grufulde Ørken med dens Giftslanger og Skorpioner og vandløse Ødemarker, ham, som lod Vand vælde frem til dig af den flinthårde Klippe, 16 ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikke kendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommende Dage at kunne gøre vel imod dig! 17 Og sig ikke ved dig selv: "Det er min egen Kraft og min egen Hånds Styrke, der har skaffet mig den Rigdom." 18 Men kom Herren din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft til at vinde dig Rigdom for at stadfæste den Pagt, han tilsvor dine Fædre, således som det nu er sket. 19 Men hvis du glemmer Herren din Gud og holder dig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, så vidner jeg for eder i Dag, at I skal gå til Grunde. 20 Som de Folk, Herren lader gå til Grunde for eder, skal I gå til Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde Herren eders Gud!
9 Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv, over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker; 2 over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!" 3 Så skal du nu vide, at det er Herren din Gud, der går foran dig som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast, således som Herren har sagt dig. 4 Når Herren din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: "For min Retfærdigheds Skyld lod Herren mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at Herren driver dem bort foran dig! 5 Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er på Grund af disse Folks Ondskab, at Herren driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre,.Abraham, Isak og Jakob. 6 Så vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at Herren din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med hårde Halse!
7 Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede Herren din Gud i Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til Stedet her, har I været genstridige mod Herren. 8 Ved Horeb fortørnede I Herren, og Herren blev vred på eder, så han vilde ødelægge eder. 9 Da jeg var steget op på Bjerget for at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, som Herren havde sluttet med eder, opholdt jeg mig på Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke, 10 og Herren gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger; og på dem stod alle de Ord, Herren havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. 11 Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav Herren mig de to Stentavler, Pagtens Tavler. 12 Og Herren sagde til mig: "Stå op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt Billede!" 13 Og Herren sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med hårde Halse; 14 lad mig i Fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn under Himmelen; så vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og større end det!" 15 Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue; 16 og jeg så, og se, I havde syndet mod Herren eders Gud, I havde lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, Herren havde foreskrevet eder. 17 Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og knuste dem for eders Øjne. 18 Og derpå faldt jeg ned for Herrens Åsyn fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begået, idet I gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, så I fortørnede ham. 19 Thi jeg frygtede for, at Herren skulde tilintetgøre eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og Herren bønhørte mig også den Gang! 20 Også på Aron blev Herren vred, så han vilde tilintetgøre ham; men den Gang gik jeg også i Forbøn for Aron. 21 Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i Bækken, som løber ned ad Bjerget.
22 Også i Tabera, Massa og Hibrot Hattåva fortørnede I Herren. 23 Og da Herren lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I Herren eders Guds Befaling, og I troede ikke på ham og adlød ham ikke. 24 I har været genstridige mod Herren, så længe jeg har kendt eder.
25 Så faldt jeg ned for Herrens Åsyn i de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, fordi Herren havde sagt, at han vilde tilintetgøre eder, 26 og jeg bad til Herren og sagde: "Herre, Herre, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Hånd! 27 Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt på dette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd, 28 for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi Herren ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i Ørkenen! 29 De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!"
10 Ved denne Tid sagde Herren til mig: Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige og stig op til mig på Bjerget; lav dig også en Ark af Træ! 2 Så vil jeg på Tavlerne skrive de Ord, der stod på de forrige Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!" 3 Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler ligesom de forrige og steg op på Bjerget med de to Tavler i Hånden. 4 Og han skrev på Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang, de ti Ord, som Herren havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og Herren overgav mig dem. 5 Så vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som Herren havde pålagt mig.
6 Og Israelitterne drog fra Beerotbene Jåkan til Mosera. Der døde Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blev Præst i hans Sted. 7 Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn med Vandløb.
8 På den Tid udskilte Herren Levis Stamme til at bære Herrens Pagts Ark og til at stå for Herrens Åsyn og tjene ham og velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag. 9 Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre; Herren selv er hans Arvelod, som Herren din Gud lovede ham.
10 Men jeg blev på Bjerget lige så længe som forrige Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og Herren bønhørte mig også denne Gang; Herren vilde ikke tilintetgøre dig. 11 Da sagde Herren til mig: "Rejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem!"
12 Og nu, Israel! Hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, så du vandrer på alle hans Veje, og at du skal elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl, 13 så du holder Herrens Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, for at det må gå dig vel. 14 Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på den, tilhører Herren din Gud; 15 men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt. 16 Så omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker stive! 17 Thi Herren eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig købe, 18 som skaffer den faderløse og Enken Ret og elsker den fremmede og giver ham Brød og klæder. 19 Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten. 20 Herren din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge! 21 Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har set! 22 Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu har Herren din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!
11 Så elsk da Herren din Gud og hold hans Forskrifter, hans Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage: 2 jeg taler ikke til eders Børn, der ikke har oplevet det og set det; betænk derfor i Dag Herren eders Guds Optugtelse, hans Storhed, hans stærke Hånd og udstrakte Arm, 3 hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten mod Farao, Ægypterkongen, og hele hans Land, 4 og hvad han gjorde ved Ægypternes Hærmagt, deres Heste og Vogne, som han, da de forfulgte eder, lod det røde Havs Vande skylle hen over og tilintetgjorde for stedse, 5 og hvad han gjorde for eder i Ørkenen, lige til I kom til Stedet her, 6 og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens Søn Eliabs Sønner, hvorledes Jorden åbnede sin Mund og slugte dem tillige med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i ledtog med dem, midt iblandt hele Israel! 7 Thi med egne Øjne har I set al den Stordåd, Herren har øvet!
8 Så hold da alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, for at I kan vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal over og tage i Besiddelse, 9 og for at I kan få et langt Liv på den Jord, Herren tilsvor eders Fædre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der flyder med Mælk og Honning. 10 Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som Ægypten, hvorfra I drog ud! Når du der havde sået din Sæd, måtte du vande Landet med din Fod, som en Urtehave; 11 nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med Bjerge og Dale, der drikker Vand, når Regnen falder fra Himmelen, 12 et Land, som Herren din Gud har Omhu for, og som Herren din Guds Øjne stadig hviler på, fra Årets Begyndelse og til dets Slutning.
13 Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag pålægger eder, så I elsker Herren eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl, 14 så vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, både Tidligregn og Sildigregn, så du kan høste dit Korn, din Most og din Olie; 15 og jeg vil give Græs på din Mark til dit Kvæg; og du skal spise dig mæt. 16 Men vogt eder, at ikke eders Hjerte dåres, så I falder fra og dyrker andre Guder og tilbeder dem; 17 thi da vil Herrens Vredeblusse op imod eder, og han vil lukke Himmelen, så der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Grøde, og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, Herren vil give eder.
18 I skal lægge eder disse mine Ord på Hjerte og Sinde, binde dem som et Tegn om eders Hånd og lade dem være et Erindringsmærke på eders Pande, 19 og I skal lære eders Børn dem, idet I taler om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op. 20 Og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine Porte, 21 for at I og eders Børn må leve i det Land, Herren tilsvor eders Fædre at ville give dem, så længe Himmelen er over Jorden. 22 Thi hvis I vogter vel på alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger eder at holde, så I elsker Herren eders Gud og vandrer på alle hans Veje og hænger fast ved ham, 23 så skal Herren drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal underlægge eder Folk, der er større og mægtigere end I. 24 Hver Plet, eders Fodsål betræder, skal tilhøre eder; fra Ørkenen til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i Vest skal eders Landemærker strække sig. 25 Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skræk og Rædsel for eder skal Herren eders Gud lade komme over hele det Land, I betræder, således som han lovede eder.
26 Se, jeg forelægger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse, 27 Velsignelsen, hvis I lyder Herren eders Guds Bud, som jeg i Dag pålægger eder, 28 og Forbandelsen, hvis ikke lyder Herren eders Guds Bud, men viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde eder til andre Guder, I ikke før kendte til. 29 Og når Herren din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, så skal du lægge Velsignelsen på Garizims Bjerg og Forbandelsen på Ebals Bjerg. 30 De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de Kanånæeres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal ved Sandsigerens Træ. 31 Thi I står jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at gå ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren eders Gud vil give eder. Når I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der, 32 skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag forelægger eder!
12 Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle efter i det Land, Herren, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, så længe I lever på Jorden. 2 I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, I driver bort, dyrker deres Guder, på de høje Bjerge, på Højene og under alle grønne Træer! 3 I skal nedbryde deres Altre og sønderslå deres Stenstøtter, I skal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebilleder og udrydde deres Navn fra hvert sådant Sted. 4 I må ikke bære eder således ad over for Herren eders Gud; 5 men til det Sted, Herren eders Gud udvælger blandt alle eders Stammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal I søge, og der skal du gå hen; 6 derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og de førstefødte af eders Hornkvæg og Småkvæg; 7 der skal I holde Måltid for Herren eders Guds Åsyn og sammen med eders Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad Herren din Gud velsigner dig med. 8 I må ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhver gør, hvad han finder for godt; 9 thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod, Herren din Gud vil give dig. 10 Men når I er gået over Jordan og har fæstet Bo i det Land, Herren eders Gud vil give eder til Arv, og han får skaffet eder Ro for alle eders Fjender trindt omkring, så I kan bo trygt, 11 da skal det Sted, Herren eders Gud udvælger til Bolig for sit Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålægger eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte Løftofre, som I lover Herren; 12 og der skal I være glade for Herren eders Guds Åsyn sammen med eders Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviten inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I andre. 13 Vogt dig for at ofre dine Brændofre på et hvilket som helst Sted, dit Øje falder på. 14 Men på det Sted Herren udvælger i en af dine Stammer, der skal du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jeg pålægger dig. 15 Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt om i dine Byer, alt som Herren din Gud velsigner dig; urene og rene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte. 16 Kun Blodet må ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand.
17 Men inden dine Porte må du ikke nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg eller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen af dine Offerydelser; 18 men for Herren din Guds Åsyn, på det Sted, Herren din Gud udvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal være glad for Herren din Guds Åsyn over alt, hvad du erhverver dig. 19 Vogt dig vel for at glemme Leviten, så længe du lever i dit Land! 20 Når Herren din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovet dig, og du da får Lyst til Kød og siger: "Jeg vil have Kød at spise", så spis kun Kød, så meget du lyster. 21 Hvis det Sted, Herren din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger langt fra dig, så må du slagte af dit Hornkvæg og Småkvæg, som Herren giver dig, således som jeg har pålagt dig, og spise det inden dine Porte, så meget du lyster. 22 Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; både urene og rene må spise det. 23 Kun må du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi Blodet er Sjælen, og du må ikke nyde Sjælen tillige med Kødet. 24 Du må ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud på Jorden som Vand. 25 Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, idet du gør, had der er ret i Herrens Øjne. 26 Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til det Sted, Herren udvælger; 27 og du skal bringe dine Brændofre, både Kødet og Blodet, på Herren din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøses på Herren din Guds Alter, men Kødet må du spise. 28 Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i Herren din Guds Øjne.
29 Når Herren din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land, 30 så vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres Fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for angående deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse Folkeslag at dyrke deres Guder? Således vil også jeg bære mig ad." 31 Således må du ikke bære dig ad over for Herren din Gud; thi alt, hvad der er Herren en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deres Sønner og Døtre til Ære for deres Guder! 32 Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du må hverken lægge noget til eller trække noget fra.
13 Når en Profet eller en, der har Drømme, opstår i din Midte og forkynd dig et Tegn eller et Under, 2 og det Tegn og Under, han talte til dig om, indtræffer, og han samtidig opfordrer eder til at holde eder til andre Guder, som I ikke før kendte til, og dyrke dem, 3 så må du ikke høre på den Profets Tale eller på den, der har Drømmen; thi Herren eders Gud sætter eder på Prøve for at se, om I elsker Herren eders Gud af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl. 4 Herren eders Gud skal I holde eder til, ham skal I frygte, hans Bud skal I holde, hans Røst skal I adlyde, ham skal I tjene, og ved ham skal I bolde fast. 5 Men hin Profet eller den, der har Drømmen, skal lide Døden; thi fra Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten og udløste dig af Trællehuset, har han prædiket Frafald for at drage dig bort fra den Vej, Herren din Gud bød dig at vandre på; og du skal udrydde det onde af din Midte.
6 Dersom din Broder eller Halvbroder, din Søn eller Datter, din Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig kær som dit eget Liv, hemmeligt vil lokke dig til at gå hen og dyrke andre Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, 7 af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, være sig nær eller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden, 8 så må du ikke føje ham eller høre på ham; og du må ikke have Medlidenhed med ham, vise ham Skånsel eller holde Hånd over ham, 9 men du skal slå ham ihjel; din Hånd skal være den første, der løfter sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres Hånd. 10 Du skal stene ham til Døde, fordi han søgte at forføre dig til Frafald fra Herren din Gud, der førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset. 11 Og det skal høres i hele Israel, så de gribes af Frygt og ikke mere øver en sådan Udåd i din Midte!
12 Kommer det dig for Øre, at der i en af dine Byer, som Herren din Gud giver dig at bo i, 13 er optrådt Niddinger af din egen Midte, som har forført deres Bysbørn til at gå hen og dyrke fremmede Guder, som I ikke før kendte til, 14 så skal du omhyggeligt undersøge, efterforske og udgranske Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig så, at der er øvet en sådan Vederstyggelighed i din Midte, 15 da skal du hugge indbyggerne i den By ned med Sværdet, idet du lægger Band på den og alt, hvad der er deri; også Kvæget der skal du hugge ned med Sværdet. 16 Og alt Byttet, der er taget der, skal du samle sammen midt på Torvet, og så skal du opbrænde Byen og Byttet, der er taget der, som et Heloffer til Herren din Gud; derefter skal den for evigt ligge i Ruiner og aldrig mer bygges op. 17 Og intet af det bandlyste må blive hængende ved din Hånd, for at Herren må standse sin flammende Vrede og vise dig Barmhjertighed og i sin Barmhjertighed gøre dig mangfoldig, som han tilsvor dine Fædre, 18 fordi du adlyder Herren din Guds Røst, så du vogter på alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og gør, hvad der er ret i Herren din Guds Øjne!
14 Herren eders Guds Børn er I, derfor må I ikke indridse Mærker på eder eller afrage Håret over Panden for de dødes Skyld. 2 Thi du er et Folk, der er helliget Herren din Gud, og dig har Herren udvalgt til at være hans Ejendomsfolk blandt alle Folk på Jorden.
3 Du må ikke spise noget, som er en Vederstyggelighed. 4 De Dyr, I må spise, er følgende: Okser, Får og Geder, 5 Hjorte, Gazeller,Antiloper, Stenbukke, Disjonantiloper, Oryksantiloper og Vildgeder. 6 Og alt det Kvæg, som har spaltede Klove, begge Klove helt spaltede, og tygger Drøv, det Kvæg må I spise. 7 Men følgende må I ikke spise af dem, der tygger Drøv, og af dem, der har Klovene helt spaltede: Kamelen, Haren og Klippegrævlingen, thi de tygger vel Drøv, men har ikke Klove; de skal være eder urene; 8 ej heller Svinet, thi det har vel Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent. Deres Kød må I ikke spise, og ved deres Ådsler må I ikke røre.
9 Af alt, hvad der lever i Vandet, må spise følgende: Alt, hvad der har Finner og Skæl, må I spise. 10 Men intet, der ikke har Finner og Skæl, må I spise; det skal være eder urent.
11 Alle rene Fugle må I spise. 12 Men følgende Fugle må I ikke spise: Ørnen, Lammegribben, Havørnen, 13 Glenten, de forskellige Arter af Falke, 14 alle de forskellige Arter af Ravne, 15 Strudsen, Takmasfuglen, Mågen, de forskellige Arter af Høge, 16 Uglen, Hornuglen, Tinsjemetfuglen, 17 Pelikanen, Ådselgribben, Fiskepelikanen, 18 Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen. 19 Alt vinget Kryb skal være eder urent og må ikke spises. 20 Men alle rene Fugle må I spise.
21 I må ikke spise noget selvdødt Dyr. Du kan give det til den fremmede inden dine Porte, at han kan spise det, eller du kan sælge det til en Udlænding. Thi du er et Folk, der er helliget Herren din Gud. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.
22 Du skal give Tiende af al din Afgrøde, der vokser på Marken, År for År; 23 og for Herren din Guds Åsyn, på det Sted, han udvælger til Bolig for sit Navn, skal du nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie og de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg, for at du kan lære at frygte Herren din Gud alle Dage. 24 Men når Vejen er dig for lang, så du ikke kan bringe det derhen, eftersom det Sted, Herren din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger for langt borte fra dig, fordi Herren din Gud velsigner dig, 25 så skal du gøre det i Penge og pakke Pengene ind og tage dem med og drage til det Sted, Herren din Gud udvælger, 26 og du skal for Pengene købe alt, hvad dit Hjerte begærer, Hornkvæg og Småkvæg, Vin og stærk Drik og alt, hvad du har Lyst til, og nyde det der for Herren din Guds Åsyn og være glad sammen med din Husstand. 27 Og Leviten inden dine Porte må du ikke glemme; thi han har ikke Arvelod og Del som du. 28 Men hver Gang der er gået tre År, skal du tage al Tienden af din Afgrøde i det År og samle den inden dine Porte, 29 så at Leviten, der jo ikke har Arvelod og Del som du, og den fremmede, den faderløse og Enken inden dine Porte kan komme og spise sig mæt deraf; det skal du gøre, for at Herren din Gud må velsigne dig i al den Gerning, du tager dig for.
15 Hvert syvende År skal du holde Friår. 2 Og Friåret skal holdes således: Enhver, der har en Fordring på sin Næste, skal give Afkald derpå; han må ikke kræve sin Næste og sin Broder, når et Friår er udråbt for Herren. 3 Udlændinge må du kræve; men det, du har til gode hos din Broder, skal du give Afkald på. 4 Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi Herren din Gud vil rigeligt velsigne dig i det Land, Herren din Gud vil give dig i Arv og Eje, 5 hvis du blot vil adlyde Herren din Guds Røst, så du omhyggeligt handler efter alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig. 6 Thi Herren din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne; og du skal få Magt over mange Folk, men de skal ikke få Magt over dig.
7 Når der findes en fattig hos dig, en af dine Brødre inden dine Porte et steds i dit Land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke være hårdhjertet og lukke din Hånd for din fattige Broder; 8 men du skal lukke din Hånd op for ham og låne ham, hvad han savner og trænger til. 9 Vogt dig for, at ikke sådan nedrig Tanke kommer op i dig: "Der er ikke længe til det syvende År, Friåret!" så du ser med onde Øjne på din fattige Broder og ikke giver ham noget; thi da vil han råbe til Herren over dig, og du vil pådrage dig Synd. 10 Men du skal give ham villigt uden at være fortrydelig i dit Hjerte over at skulle give ham; thi for den Sags Skyld vil Herren din Gud velsigne dig i alt dit Virke, i alt, hvad du tager dig for. 11 Thi der vil aldrig mangle fattige i Landet; derfor byder jeg dig Du skal villigt lukke din Hånd op for din nødlidende og fattige Broder i dit Land.
12 Når en af dine Brødre, en hebraisk Mand eller Kvinde, sælger sig til dig, skal han trælle for dig i seks År, men i det syvende skal du give ham fri. 13 Og når du giver ham fri, må du ikke lade ham gå med tomme Hænder; 14 men du skal give ham rigeligt med af dit Småkvæg og fra din Lo og din Perse; efter som Herren din Gud velsigner dig, skal du give ham. 15 Du skal komme i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at Herren din Gud udløste dig; derfor byder jeg dig dette i dag. 16 Men hvis han siger til dig: "Jeg vil ikke forlade dig, thi jeg har fået Kærlighed til dig og dit Hus og har det godt hos dig", 17 så skal du tage en Syl og stikke den igennem hans Øre ind i Døren, og så skal han være din Træl for Livstid. Og på samme Måde skal du bære dig ad med din Trælkvinde. 18 Du må ikke være fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han har ved sit Arbejde i de seks År ydet dig det dobbelte af en Daglejers Løn; og Herren vil velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.
19 Alle førstefødte Handyr, der fødes dig mellem dit Hornkvæg og Småkvæg, skal du hellige Herren din Gud; du må hverken bruge det førstefødte af dine Okser til Arbejde eller klippe Ulden af det førstefødte af dine Får. 20 For Herren din Guds Åsyn skal du sammen med din Husstand fortære det År efter År på det Sted, Herren udvælger. 21 Men hvis de har en Lyde, hvis de er lamme eller blinde eller har en anden slem Lyde, må du ikke ofre dem til Herren din Gud. 22 Inden dine Port kan du, både de rene og urene iblandt eder, fortære dem som Gazeller eller Hjorte. 23 Kun Blodet må du ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand.
16 Tag Vare på Abib Måned og hold Påske for Herren din Gud; thi i Abib Måned førte Herren din Gud dig ved Nattetide ud af Ægypten. 2 Og som Påskeoffer til Herren din Gud skal du slagte Småkvæg og Hornkvæg på det Sted, Herren din Gud udvælger fil Bolig for sit Navn. 3 Du må ikke spise syret Brød dertil. I syv Dage skal du spise usyret Brød dertil, Trængselsbrød thi i største Hast drog du ud af Ægypten for at du kan ihukomme den Dag, du drog ud af Ægypten, så længe du lever. 4 Hele syv dage må der ikke findes Surdej nogetsteds inden for dine Landemærker. Af Kødet, som du slagter om Aftenen den første Dag må intet ligge Natten over til næste Morgen. 5 Du har ingensteds Lov at slagte Påskeofferet inden dine Porte, som Herren din Gud giver dig; 6 men på det Sted, Herren din Gud udvælger til Bolig for sit Navn, der skal du slagte Påskeofferet om Aftenen ved Solnedgang, på det Tidspunkt du drog ud af Ægypten. 7 Og du skal koge det og spise det på det Sted, Herren din Gud udvælger, og næste Morgen skal du vende hjemad og drage til dine Boliger. 8 I seks dage skal du spise usyrede Brød, og på den syvende skal der være festlig Samling for Herren din Gud, du må intet Arbejde udføre. 9 Syv Uger skal du tælle frem; den Dag du sætter Seglen til Hornet, skal du begynde at tælle. 10 Så skal du fejre Ugefesten for Herren din Gud med så mange frivillige Gaver, du vil give, efter som Herren din Gud velsigner dig. 11 Og du skal være glad for Herren din Guds Åsyn på det Sted, Herren din Gud udvælger til Bolig for sit Navn, sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde, Leviten inden dine Porte, den fremmede, den faderløse og Enken, som bor hos dig. 12 Og du skal komme i Hu, at du var Træl i Ægypten, og omhyggeligt holde disse Anordninger.
13 Løvhyttefesten skal du fejre i syv Dage, når du har indsamlet Udbyttet fra din Tærskeplads og din Perse; 14 og du skal være glad på din Højtid sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde, Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken inden dine Porte. 15 Syv Dage skal du holde Højtid for Herren din Gud, på det Sted Herren udvælger, thi Herren din Gud vil velsigne dig i alt, hvad du avler, og alt, hvad du arbejder med; derfor skal du kun være glad.
16 Tre Gange om Året skal alle af Mandkøn hos dig stedes for Herren din Guds Åsyn, på det Sted han udvælger,på de usyrede Brøds Fest, Ugefesten og Løvhyttefesten; og man må ikke stedes for Herrens Åsyn med tomme Hænder; 17 men enhver skal komme med, hvad han kan give efter den Velsignelse, Herren din Gud giver dig.
18 Dommere og Tilsynsmænd skal du indsætte dig overalt inden dine Porte, som Herren din Gud vil give dig, rundt om i dine Stammer, og de skal dømme Folket på retfærdig Vis. 19 Du må ikke bøje Retten, ikke vise Personsanseelse og ikke tage imod Bestikkelse; thi Bestikkelse gør Vismænd kolde og forplumrer de retfærdiges Sag. 20 Ret, kun Ret skal du stræbe efter, for at du kan leve og beholde det Land, som Herren din Gud vil give dig.
21 Du må ikke plante dig nogen Asjerastøtte, noget som helst Træ ved Siden af det Alter, du rejser for Herren din Gud. 22 Heller ikke må du rejse dig nogen Stenstøtte; dem hader Herren din Gud.
17 Du må ikke ofre Herren din Gud en Okse eller et Stykke Småkvæg, som har nogen Lyde, nogen som helst Fejl; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.
2 Når der et steds i din Midte inden dine Porte, som Herren din Gud vil give dig, findes nogen, Mand eller Kvinde, der gør, hvad der er ondt i Herren din Guds Øjne, og overtræder hans Pagt, 3 idet han går hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem, Solen, Månen eller Himmelens hele Hær, hvad jeg ikke har pålagt eder, 4 og det bliver dig meldt, så du får det af høre, da skal du omhyggeligt undersøge Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig således, at der er øvet en sådan Vederstyggelighed i Israel, 5 da skal du føre Manden eller Kvinden, som har øvet denne Udåd, ud til Byporten, hvad enten det nu er en Mand eller en Kvinde, og stene dem til Døde. 6 På to eller tre Vidners Udsagn skal Dødsdommen udføres; den må ikke udføres på et enkelt Vidnes Udsagn. 7 Vidnernes Hånd skal først løfte sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres Hånd. Således skal du udrydde det onde af din Midte.
8 Når en Retssag angående Blodsudgydelse eller et Ejendomsspørgsmål eller Legemsskade, når i det hele en eller anden Retstrætte inden dine Porte er dig for vanskelig, skal du stå op og drage til det Sted, Herren din Gud udvælger, 9 og henvende dig til Levitpræsterne og den Dommer, som er der til den Tid, og spørge dem til Råds, så skal de give dig til Hen, hvorledes der skal dømmes i Sagen. 10 Og du skal rette dig efter den Afgørelse, de giver dig til kende fra det Sted, Herren udvælger, og omhyggeligt handle efter alt det, som de lærer dig. 11 Efter den Vejledning, de giver dig, og efter den Kendelse, de kundgør dig, skal du handle uden at vige til højre eller venstre fra, hvad de giver dig til Kende. 12 Og den Mand, der formaster sig til ikke at lyde Præsten, som gør Tjeneste der for Herren din Gud, eller Dommeren, den Mand skal dø, og du skal udrydde det onde af Israel. 13 Og det skal høres i hele Folket, så de gribes af Frygt og ikke mere handler formasteligt.
14 Når du kommer ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, og får taget det i Besiddelse og fæstet Bo der, og du så får den Tanke, at du vil have en Konge over dig ligesom alle de andre Folk rundt om dig, 15 så må du kun sætte den Mand til Konge over dig, som Herren din Gud udvælger. Af dine Brødres Midte skal du tage dig en konge. En fremmed, der ikke hører til dine Brødre, må du ikke tage til konge over dig. 16 Kun må han ikke holde mange Heste og sende Folket tilbage til Ægypten for at skaffe sig mange Heste; thi Herren har jo sagt til eder: "I må ikke mere vende tilbage ad den Vej!" 17 Heller ikke må han have mange Hustruer, for at hans Hjerte ikke skal forledes til Frafald, og han må ikke samle sig Sølv og Guld i Overflod. 18 Når han så har sat sig på Tronen, skal han skaffe sig en Afskrift af denne Lov hos Levitpræsterne; 19 og han skal have den hos sig og læse i den alle sine Levedage, at han kan lære at frygte Herren sin Gud, så han tager Vare på alle denne Lovs Ord og på disse Anordninger og holder dem, 20 for at hans Hjerte ikke skal hovmode sig over hans Brødre eller vige til højre eller venstre fra Budet, at han og hans Sønner i lange Tider må have Kongemagten i Israel.
18 Levitpræsterne, hele Levis Stamme, skal ikke have arvelod og Del sammen med det øvrige Israel, men leve af Herrens Ildofre og af det, der tilfalder ham. 2 Han må ikke eje nogen Arvelod blandt sine Brødre; Herren er hans Arvelod, som han lovede ham. 3 Og dette skal være den Ret, Præsterne har Krav på hos Folket, hos dem, der slagter Ofre, være sig Okser eller Småkvæg: Han skal give Præsten Boven, Kæberne og Kaljunet. 4 Det første af dit Korn, din Most og din Olie og den første Uld af dine Får skal du give ham. 5 Thi ham har Herren din Gud udvalgt blandt alle dine Stammer, så at han og hans Sønner altid skal gøre Præstetjeneste i Herrens Navn.
6 Når en Levit inden dine Porte et steds i Israel, hvor han har haft sit Ophold, kommer til det Sted, Herren udvælger det står ham frit for at komme, hvis han vil 7 må han gøre Præstetjeneste i Herren sin Guds Navn, lige så vel som alle hans Brødre, de andre Leviter, der står for Herrens Åsyn der. 8 De skal nyde samme Ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved Salg af sin Fædrenearv.
9 Når du kommer ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, må du ikke lære at efterligne disse Folks Vederstyggeligheder. 10 Der må ingen findes hos dig, som lader sin Søn eller datter gå igennem. Ilden, ingen, som driver Spådomskunst, tager Varsler, er Sandsiger eller øver Trolddom, 11 ingen, som foretager Besværgelse eller gør Spørgsmål til Genfærd og Sandsigerånder og henvender sig til de døde; 12 thi enhver, der gør sligt, er Herren vederstyggelig, og for disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at Herren din Gud driver dem bort foran dig. 13 Ustraffelig skal du være for Herren din Gud. 14 Thi disse Folk, som du skal drive bort, hører på dem, der tager Varsler og driver Spådomskunst; men sligt har Herren din Gud ikke tilladt dig. 15 Herren din Gud vil lade en Profet som mig fremstå af din Midte, af dine Brødre; ham skal I høre på. 16 Således udbad du dig det jo af Herren din Gud ved Horeb, den Dag I var forsamlede, da du sagde: "Lad mig ikke mere høre Herren min Guds Røst og se denne vældige Ild, at jeg ikke skal dø!" 17 Da sagde Herren til mig: "De har talt rettelig! 18 Jeg vil lade en Profet som dig fremstå for dem af deres Brødre og lægge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham! 19 Og enhver, der ikke vil høre mine Ord, som han taler i mit Navn, ham vil jeg kræve til Regnskab. 20 Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mit Navn, som jeg ikke har pålagt ham at tale, eller taler i en anden Guds Navn, den Profet skal dø!" 21 Og hvis du tænker ved dig selv: "Hvorledes skal vi kende det Ord, Herren ikke har talt?" 22 så vid: Hvad en Profet taler i Herrens Navn, uden at det sker og indtræffer, det er noget, Herren ikke har talt. I Formastelighed har Profeten udtalt det, og du skal ikke være bange for ham!
19 Når Herren din Gud får udryddet de Folk, hvis Land Herren din Gud vil give dig, og du får dem drevet bort og har bosat dig i deres Byer og Huse, 2 da skal du udtage dig tre Byer midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig i Eje. 3 Du skal sætte Vejen til dem i Stand og dele dit Landområde, som Herren din Gud tildeler dig, i tre Dele, for at enhver Manddraber kan ty derhen. 4 Men om de Manddrabere, der har Ret til at ty derhen for at redde Livet, gælder følgende: Når nogen af Vanvare slår sin Næste ihjel, uden at han i Forvejen har båret Nag til ham, 5 når således en går med sin Næste ud i Skoven for at fælde Træer, og hans Hånd svinger Øksen for at fælde et Træ, og Jernet farer ud af Skaftet og rammer hans Næste, så han dør, da må han ty til en af disse Byer og redde Livet, 6 for at ikke Blodhævneren i Ophidselse skal sætte efter Manddraberen og, fordi Vejen er for lang, indhente ham og slå ham ihjel, skønt han ikke havde fortjent Døden, eftersom. han ikke i Forvejen havde båret Nag til ham. 7 Derfor giver jeg dig dette Bud: Tre Byer skal du udtage dig! 8 Og dersom Herren din Gud udvider dine Landemærker, som han tilsvor dine Fædre, og giver dig hele det Land, han lovede at give dine Fædre, 9 fordi du omhyggeligt overholder alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, idet du elsker Herren din Gud og vandrer på hans Veje alle Dage, så skal du føje endnu tre Byer til disse tre, 10 for at der ikke skal udgydes uskyldigt Blod i dit Land, som Herren din Gud giver dig i Eje, så du pådrager dig Blodskyld.
11 Men når en Mand, som bærer Nag til sin Næste, lægger sig på Lur efter ham, overfalder ham og slår ham ihjel, og han så flygter til en af disse Byer, 12 skal hans Bys Ældste sende Bud og lade ham hente hjem derfra og overgive ham i Blodhævnerens Hånd, og han skal lade sit Liv. 13 Skån ham ikke, men rens Israel for den uskyldiges Blod, at det må gå dig vel.
14 Du må ikke flytte din Næstes Markskel, som tidligere Slægter har sat, ved den Arvelod, du får tildelt i det Land, Herren din Gud vil give dig i Eje.
15 En enkelt kan ikke optræde som Vidne mod en Mand, når det angår Misgerning eller Synd, hvad Synd det end er, han begår; kun på to eller tre Vidners Udsagn kan en Sag afgøres. 16 Når et ondsindet Vidne optræder mod nogen og beskylder ham for Lovbrud, 17 skal begge de stridende fremstille sig for Herrens Åsyn, for de Præster og Dommere, der er til den Tid, 18 og Dommerne skal undersøge Sagen grundigt, og hvis det viser sig, at Vidnet er et falsk Vidne, der har aflagt falsk Vidnesbyrd mod sin Broder, 19 så skal I gøre med ham, som han havde til Hensigt at gøre med sin Broder; du skal udrydde det onde af din Midte. 20 Når da de andre hører det, vil de gribes af Frygt og ikke mere øve en sådan Udåd i din Midte. 21 Du må ikke vise Skånsel: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod!
20 Når du drager i Krig mod din Fjende og får Øje på Heste, Vogne og Krigsfolk, der er talrigere end du selv skal du ikke blive bange for dem; thi Herren din Gud er med dig, han, som førte dig op fra Ægypten 2 Når I rykker ud til Kamp, skal Præsten træde frem og tale til Folket, 3 og han skal sige til dem: "Hør, Israel! I rykker i Dag ud til Kamp mod eders Fjender, lad ikke eders Hjerte være forsagt, frygt ikke, forfærdes ikke og vær ikke bange for dem! 4 Thi Herren eders Gud drager med eder for at stride for eder mod eders Fjender og give eder Sejr." 5 Og Tilsynsmændene skal tale således til Folket: "Er der nogen, som har bygget et nyt Hus og endnu ikke indviet det, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal indvie det, om han falder i Slaget. 6 Og er der nogen, som har plantet en Vingård og ikke taget den i Brug, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage den i Brug, om han falder i Slaget. 7 Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu ikke taget hende til Hustru, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage hende til Hustru, om han falder i Slaget." 8 Og Tilsynsmændene skal fremdeles tale til Folket og sige: "Er der nogen, som er bange og forsagt, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke hans Brødre skal blive forsagte, som han selv er det!" 9 Når så Tilsynsmandene er færdige med at tale til Folket, skal der sættes Høvedsmænd i Spidsen for Folket.
10 Når du rykker frem til Angreb på en By, skal du først tilbyde den Fred. 11 Hvis den da tager mod Fredstilbudet og åbner sine Porte for dig, skal alle Folk, som findes i den, være dine livegne og trælle for dig 12 Vil den derimod ikke slutte Fred, men kæmpe med dig, da skal du belejre den, 13 og når Herren din Gud giver den i din Hånd, skal du hugge alle af Mandkøn ned med Sværdet. 14 Men Kvinderne, Børnene, Kvæget og alt, hvad der er i Byen, alt, hvad der røves i den, må du tage som Bytte, og du må gøre dig til gode med det, som røves fra dine Fjender, hvad Herren din Gud giver dig. 15 Således skal du bære dig ad med alle de Byer, som ligger langt fra dig og ikke hører til disse Folkeslags Byer her; 16 men i disse Folks Byer, som Herren din Gud giver dig i Eje, må du ikke lade en eneste Sjæl i Live. 17 På dem skal du lægge Band, på Hetiterne, Amoriterne, Kanånæerne, Periiterne, Hiiterne og Jebusiteme, som Herren din Gud har pålagt dig, 18 for at de ikke skal lære eder at efterligne alle deres Vederstyggeligheder, som de øver til Ære for deres Guder, så I forsynder eder mod Herren eders Gud.
19 Når du ved Belejringen af en By må holde den indesluttet i lang Tid for at indtage den, må du ikke ødelægge de Træer, der hører til den, ved at svinge Øksen imod dem; fra dem får du Føde ; dem må du ikke hugge om; thi mon Markens Træer er Mennesker, at de også skulde rammes af Belejringen? 20 Kun Træer, du ved, ikke bærer spiselig Frugt, må du ødelægge og fælde for at bygge Belejringsværker mod den By, som er i Krig med dig, til den falder.
21 Når man i det Land, Herren din Gud vil give dig i Eje, finder en liggende dræbt på Marken, uden at det vides, hvem der har slået ham ihjel, 2 da skal dine Ældste og Dommere gå ud og måle Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den dræbte. 3 Derpå skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller båret Åg, 4 og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en dal med stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besåes, og der i Dalen skal de sønderbryde Nakken på Kvien. 5 Så skal Præsterne, Levis Sønner, træde til thi dem har Herren din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i Herrens Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der vedrører Legemsskade, afgøres 6 og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt i Dalen, 7 og bekende: "Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore Øjne har ikke set det! 8 Tilgiv, Herre, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!" Så skal der skaffes dem Soning for Blodskylden. 9 Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gå dig vel, når du gør, hvad der er ret i Herrens Øjne.
10 Når du drager i Krig mod dine Fjender, og Herren din Gud giver dem i din Hånd, og du tager Fanger iblandt dem 11 og blandt Fangerne får Øje på en Kvinde, som ser godt ud, og får Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte, 12 da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Hår af, skære sine Negle, 13 aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Månedstid i dit Hus og græde over sin Fader og Moder. Så kan du gå ind til hende og ægte hende, så hun bliver din Hustru. 14 Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du må ikke sælge hende for Penge; du må ikke være hensynsløs imod hende, eftersom du har krænket hende.
15 Når en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham Sønner, både Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn, 16 så må Manden, når han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den førstefødte, den tilsidesattes Søn. 17 Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn, som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er Førstefødselsretten.
18 Når nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde sine Forældres Røst og, selv når de trygler ham, ikke adlyder dem, 19 så skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de Ældste i hans By og til Porten der 20 og sige til Byens Ældste: "Vor Søn her er vanartet og genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og Drukkenbolt." 21 Derpå skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Således skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre det og gribes af Frygt.
22 Når en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ, 23 så må hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse, og du må ikke gøre dit Land urent, som Herren din Gud vil give dig i Eje.
22 Når du ser din Broders Okse eller Får løbe løse om, må du ikke undlade at tage dig af dem, men du skal bringe dem tilbage til din Broder. 2 Og hvis din Broder ikke bor i Nærheden af dig, eller du ikke ved, hvis byret er, skal du tage det ind i dit Hus, og det skal være hos dig, indtil din Broder spørger efter det; så skal du give ham det tilbage. 3 På samme Måde skal du forholde dig med hans Æsel, med hans Klæder og med alt, hvad der bliver borte for din Broder, når du finder det. Du må ikke undlade at tage dig af det. 4 Når du ser din Broders Okse eller Æsel styrte på Vejen, må du ikke undlade at tage dig af dem, men du skal hjælpe ham med at få dem op.
5 En kvinde må ikke bære Mandsdragt, og en Mand må ikke iføre sig Kvindeklæder; thi enhver, der gør det, er Herren din Gud en Vederstyggelighed.
6 Når du på din Vej træffer på en Fuglerede i et Træ eller på Jorden med Unger eller Æg, og Moderen ligger på Ungerne eller Æggene, må du ikke tage Moderen sammen med Ungerne; 7 Ungerne kan du tage, men Moderen skal du lade flyve, for at det må gå dig vel og du må få et langt Liv.
8 Når du bygger et nyt Hus, skal du sætte Rækværk om Taget, for at du ikke skal bringe Blodskyld over dit Hus, hvis nogen falder ned derfra.
9 Dut må ikke så to Slags Sæd i din Vingård, ellers hjemfalder det hele til Helligdommen, både Sæden, du såede, og Udbyttet af Vingården. 10 Du må ikke pløje med en Okse og et Æsel sammen. 11 Du må ikke bære Tøj, som er vævet både af Uld og Hør.
12 Du skal sætte Kvaster i de fire Hjørner af din Kappe, som du hyller dig i.
13 Når en Mand efter at have ægtet en Kvinde og søgt Samkvem med hende får Uvilje imod hende 14 og siger hende skammelige Ting på og udspreder ondt Rygte om hende, idet han siger: "Jeg tog denne Kvinde til Ægte, men da jeg havde Samkvem med hende, fandt jeg ikke hos hende Tegnet på, at hun var Jomfru!" 15 så skal den unge Kvindes Forældre bringe Jomfrutegnet hen til Byens Ældste i Byporten; 16 og Pigens Fader skal sige til de Ældste: "Jeg gav denne Mand min Datter til Hustru, men han har fået Uvilje imod hende, 17 og nu siger han hende skammelige Ting på og siger: Jeg har ikke hos din Datter fundet Tegnet på, at hun var Jomfru! Men her er Jomfrutegnet!" Og dermed skal de brede Klædet ud for Byens Ældste. 18 Da skal Byens Ældste tage Manden og revse ham; 19 og de skal pålægge ham en Bøde på hundrede Sekel Sølv og give den unge Kvindes Fader dem, fordi han udspredte ondt Rygte om en Jomfru i Israel. Og han skal beholde hende som Hustru og har ikke Lov til at skille sig fra hende, så længe han lever. 20 Men hvis Beskyldningen er sand, hvis den unge kvindes Jomfrutegn ikke findes, 21 skal man føre hende hen foran hendes Faders Husdør, og Mændene i hendes By skal stene hende til Døde, fordi hun har begået en Udåd i Israel ved at bedrive Hor i sin Faders Hus. Således skal du udrydde det onde af din Midte.
22 Når en Mand gribes i Samleje med en gift Kvinde, skal de begge dø, både Manden, der lå hos kvinden, og Kvinden selv. Således skal du udrydde det onde af Israel.
23 Når en Mand inde i Byen træffer en Jomfru, der er trolovet med en anden, og har Samleje med hende, 24 skal I føre dem begge ud til Byens Port og stene dem til Døde, Pigen fordi hun ikke skreg om Hjælp i Byen, og Manden, fordi han krænkede sin Næstes Brud. Således skal du udrydde det onde af din Midte. 25 Men hvis Manden træffer den trolovede Pige ude i det fri og tiltvinger sig Samleje med hende, skal kun Manden, der havde Samleje med hende, dø. 26 Pigen derimod skal du ikke gøre noget; hun har ikke begået nogen Synd, som fortjener Døden; thi dermed er det, som når en overfalder sin Næste og slår ham ihjel; 27 han traf hende jo ude i det fri, og den trolovede Pige skreg, men ingen kom hende til Hjælp. 28 Når en Mand træffer en Jomfru, der ikke er trolovet, og tiltvinger sig Samleje med hende, og de gribes på fersk Gerning, 29 skal den Mand, der havde Samleje med hende, give Pigens Fader halvtredsindstyve Sekel Sølv og tage hende til Ægte, fordi han krænkede hende; og han har ikke Ret til at skille sig fra hende, så længe han lever.
30 Ingen må ægte sin Faders Hustru eller løfte sin Faders Tæppe.
23 Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til HerrenS Forsamling. 2 Ingen, som er født i blandet Ægteskab, har Adgang til Herrens Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til Herrens Forsamling. 3 Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til Herrens Forsamling; end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til Herrens Forsamling, 4 fordi de ikke kom eder i Møde med Brød eller Vand undervejs, da I drog bort fra Ægypten, og fordi han lejede Bileam, Beors Søn, fra Petor i Aram Nabarajim, imod dig til at forbande dig; 5 men Herren din Gud vilde ikke høre på Bileam, og Herren din Gud forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi Herren din Gud elskede dig. 6 Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velfærd og Lykke! 7 Derimod må du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Brødre. Heller ikke Ægypterne må du afsky, thi du har levet som fremmed i deres Land. 8 Deres Efterkommere må have Adgang til Herrens Forsamling i tredje Led. 9 Når du går i Krig mod dine Fjender og lægger dig i Lejr, så vogt dig for alt, hvad der er utilbørligt. 10 Findes der nogen hos dig, der på Grund af en natlig Hændelse ikke er ren, skal han gå uden for Lejren, han må ikke komme ind i Lejren; 11 når det lakker mod Aften, skal han tvætte sig med Vand, og når Solen går ned, må han atter komme ind i Lejren.