Bible in 90 Days

¹⁹ Jeg planter træer i ørkenen—cedre, akacier, myrter, oliventræer, cypresser, enebær- og fyrretræer. ²⁰ Så vil de forstå, at det er Herren, der har gjort det, at det er Israels hellige Gud, der står bag.”

Herren udfordrer afguderne

²¹ „Lad bare de andre folks guder stå frem,” siger Herren, Israels Konge. „Kom og vis, hvad I duer til. ²² Kan I forudsige, hvad der vil ske i fremtiden, eller forklare betydningen af det, der skete i fortiden? Fortæl, fortæl, så vi kan tage ved lære! ²³ Hvis I er guder, så sig os, hvad der vil ske i fremtiden. Eller gør et mirakel, noget godt eller noget ondt, så vi kan stå og måbe af frygt! ²⁴ Men nej, I er intet værd, I duer ikke til noget. Det er en skændsel at tilbede jer.

²⁵ Jeg tilkaldte mit redskab fra østen. Han skal bringe ære til mit navn. Han kommer fra nord og tramper på fyrster, som en pottemager tramper i sit ler for at ælte det.

²⁶ Hvem af jer, guder, forudsagde, at det ville ske, så man bagefter kunne sige: ‚Det var rigtigt nok.’? Ingen af jer sagde en lyd! ²⁷ Jeg var den første til at fortælle Jerusalem de gode nyheder. ²⁸ Jeg ser mig omkring, men ingen af guderne ved noget. De svarer ikke, når de bliver spurgt. ²⁹ Så indse dog, at de intet er værd. De kan intet udrette. At stole på dem er fuldstændig absurd.”

Guds udvalgte tjener

42 Herren siger: „Se min tjener, som jeg holder i min hånd, min udvalgte, som jeg er fuldt tilfreds med. Jeg lægger min Ånd på ham, han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag. ² Han går ikke rundt og skændes, han råber ikke op i gaderne. ³ Et knækket siv brækker han ikke af. Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud. Han fører retfærdigheden igennem til sejr. ⁴ Han giver ikke op og lader sig ikke kue. Han sørger for, at retfærdigheden vil sejre på jorden. Fremmede folkeslag ser frem til, hvad han vil lære dem.”

⁵ Herren skabte himlen og jorden og alt, hvad der er i dem, og han giver liv og ånde til hele skabningen. Han er Gud, og han siger til sin tjener:

⁶ „Jeg udvalgte dig til at gøre min retfærdighed og godhed kendt. Jeg holder dig i min hånd, og jeg våger over dig. Du skal oprette en pagt med mit folk og blive et lys for alle folkeslag. ⁷ Du skal åbne de blindes øjne og sætte dem i frihed, som er fanget i fortvivlelsens mørke.

⁸ Jeg er Herren, det er mit navn! Ingen afguder kan sammenlignes med mig, og det er mig og ikke dem, der skal æres. ⁹ Alt, hvad jeg forudsagde, er gået i opfyldelse. Nu vil jeg forudsige nye ting. Jeg fortæller jer, hvad der vil ske, før det sker.”

En lovprisningssang om Herrens storhed og sejr

¹⁰ Syng en ny sang for Herren! Lad lovsang lyde overalt på jorden! Syng, du hav! Syng, alle I, som bor i fjerne lande! ¹¹ Syng med, I ørkenbyer, Kedars lejre og Selas beboere! Stem i, alle I, som bor i bjergene! ¹² Lad alle give Herren ære, lad de fjerne lande synge hans pris!

¹³ Herren står frem som en vældig kriger og viser sin vrede. Han udstøder et voldsomt krigsråb og udfordrer sine fjender til kamp.

Herren lover at hjælpe sit folk

¹⁴ „Længe har jeg forholdt mig tavs og lagt bånd på mig selv,” siger Herren. „Men nu giver jeg luft for min vrede, skriger som en fødende kvinde. ¹⁵ Jeg gør bakker og bjerge øde, afsvider alle grønne planter. Jeg stopper flodernes vandstrømme og lader vandhullerne tørre ud. ¹⁶ Jeg fører mit blinde folk ad veje, de aldrig før har gået. Jeg sender mit lys ind i det mørke, de befinder sig i, og jeg jævner vejen foran dem. Jeg lader dem ikke i stikken, men opfylder mine løfter. ¹⁷ De, som tror på afguderne og sætter deres lid til dem, skal skamfulde trække sig tilbage.

Israels folks blindhed og straf

¹⁸ I døve, hør efter! I blinde, luk øjnene op! ¹⁹ Hvem er mere blind end mit eget folk, som skulle være mit sendebud? Hvem er mere døv end min udvalgte tjener? ²⁰ I har set mange undere, men er ikke blevet klogere. I har hørt mange ord fra mig, men endnu ikke fattet dem.”

²¹ Herren er retfærdig, og han ønskede at vise sin storhed gennem sine love. ²² Men Israels folk blev udplyndret, fanget og lagt i lænker. De blev fjendernes bytte, og ingen reddede dem. ²³ Er der ingen, som vil tage ved lære af fortiden, så de kan se, hvad der vil ske i fremtiden? ²⁴ Hvem var det, som udleverede Israel til røvere og voldsmænd? Det var Herren selv, ham, som vi syndede imod, for vi nægtede at følge hans veje og adlyde hans love. ²⁵ Derfor måtte han vise sin vrede imod sit folk og lade dem bukke under i krig. Men selv da ødelæggelsen var over dem, ville de ikke tage ved lære og erkende deres synd.

Guds løfte om at redde sit folk på trods af deres ulydighed

43 Israels folk, Herren, som skabte dig, siger nu til dig: „Vær ikke bange, for jeg har købt dig fri! Jeg kalder dig ved navn—du er min! ² Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig. ³ Jeg er Herren, din Frelser, Israels hellige Gud! Jeg giver Egypten, Kush og Seba i løsesum, så du kan få din frihed. ⁴ Fordi du er dyrebar for mig, agtet og elsket, giver jeg andre folkeslag i bytte for at redde dig. ⁵ Vær ikke bange, for jeg er med dig! Jeg samler dig sammen fra øst og vest, ⁶ fra nord og syd. Mine sønner skal komme fra fjerne lande og mine døtre fra jordens ende, ⁷ alle dem, som hører mig til, og som jeg har skabt til at ære mig.

⁸ Før folket frem! De er blinde og døve, selvom de har øjne at se med og ører at høre med. ⁹ Kald folkeslagene sammen! Har nogen af deres guder forudsagt sådanne begivenheder? Har de nogensinde forudsagt noget som helst? Lad vidnerne stå frem for at fortælle, hvilke af deres forudsigelser der er blevet opfyldt.

¹⁰ I er mine vidner! siger Herren. I er den tjener, jeg har udvalgt til at lære mig at kende, at tro på mig og forstå, at jeg er den, jeg er. Der findes ingen anden Gud. Der har aldrig været nogen anden, og der vil aldrig blive nogen anden. ¹¹ Jeg er Herren. Der findes ingen anden Frelser end mig. ¹² Det er mig, der forudsiger det her, og det er mig, der frelser jer. Det var ingen fremmed gud, som talte til jer. I er vidner på, at jeg er Gud. ¹³ Jeg er og vil i al fremtid være den eneste sande Gud, og ingen kan forhindre mig i at handle, som jeg vil.”

¹⁴ Herren, jeres Befrier, Israels hellige Gud, siger: „For jeres skyld sender jeg en mægtig hær mod Babylon. Jeg nedbryder alle byens porte, så deres jubel vendes til jammer. ¹⁵ Jeg er Herren, den Hellige, Israels Skaber og jeres Konge!”

¹⁶ Herren banede en vej gennem vandet og førte sit folk uskadt over havets bund. ¹⁷ Han lokkede Egyptens hær derud med alle dens heste og stridsvogne. De segnede og rejste sig aldrig igen. De døde, gik ud som et lys.

¹⁸ Herren siger: „Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang. ¹⁹ For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken. ²⁰ De vilde dyr vil takke mig, selv sjakalen og strudsen. For jeg lader vand vælde frem i vildmarken og kilder springe frem i ørkenen, så mit udvalgte folk kan få slukket deres tørst. ²¹ Det folk, som jeg skabte til min ære, skal fortælle om min herlighed.

²² Men det var ikke mig, I søgte hjælp hos, Jakobs børn. I blev trætte af mig, Israels folk. ²³ I ofrede ingen lam til mig og ærede mig ikke med offerdyr, skønt jeg ikke stillede urimelige krav om høstofre og røgelsesofre. ²⁴ Alligevel købte I ikke vellugtende røgelse til mig eller lod mig nyde offerdyrenes fedt. Nej, I bragte mig kun jeres synder og trættede mig med jeres overtrædelser.

²⁵ Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem. ²⁶ Hvis jeg har uret, så bevis det! ²⁷ Jeres første forfar syndede. Jeres ledere brød min pagt. ²⁸ Derfor vanærede jeg lederne af min helligdom og overgav Israels folk til spot og ødelæggelse.

44 Israel, min udvalgte tjener, lyt til mig! ² Jeg, Herren, vil komme dig til hjælp, jeg som skabte dig og hjalp dig fra barnsben af.

Vær ikke bange, min tjener! Mist ikke modet, min udvalgte! ³ For jeg vil udgyde strømme af vand over den tørstige jord. Jeg vil udgyde min Ånd over dine efterkommere og velsigne dem, ⁴ så de trives som det frodigste græs, som piletræer ved flodens bred. ⁵ ‚Jeg tilhører Herren,’ siger en. ‚Jeg er af Jakobs slægt,’ siger en anden. En skriver i sin hånd: ‚Jeg er Herrens’. Og navnet ‚Israel’ bliver et hædersnavn.

Det tåbelige i at tilbede afguder

⁶ Jeg er Herren, den Almægtige, Israels konge og Befrier. Jeg er den Første og den Sidste, den eneste Gud. ⁷ Hvilke andre guder er som jeg? Lad dem træde frem og vise, hvad de kan. Hvem andre har fra tidernes morgen forudsagt, hvad der vil ske i fremtiden? ⁸ Vær ikke bange, tab ikke modet! Har jeg ikke for længst sagt, at jeg vil befri jer? I er mine vidner: Findes der nogen anden Gud? Findes der nogen anden, man kan bygge sit liv på, måske en, jeg ikke kender?”

⁹ Hvor er det tåbeligt at lave afgudsbilleder! De kære guder gavner jo intet. De, som dyrker dem, må med skam erkende, at deres guder intet kan se og intet ved. ¹⁰ Det er meningsløst at forme et gudebillede, som intet kan udrette. ¹¹ De, som tilbeder dem, er blevet bedraget. Håndværkerne som laver dem, er jo kun almindelige mennesker. Lad dem samles og træde frem for Herren. Da vil de alle som en blive flove og forfærdede.

¹² Smeden står ved sin esse og former en gud med sit værktøj.^[a] Han hamrer på metallet med kraftige slag. Men uden mad og drikke bliver et menneske træt og udmattet.

¹³ Træskæreren tager mål af en træblok og ridser et billede ind i den. Så skærer han figuren ud med sit værktøj. Den skal ligne et menneske. Nu har han en fin gud, der kan stå i hans hus. ¹⁴ Måske fælder han et cedertræ, måske en elm eller eg. Han planter et træ, og regnen får det til at gro. ^15-17 Noget af træet bruger han til brændsel. Han varmer sig ved ilden og siger: „Ah, sikken dejlig varme.” Måske han bager brød eller steger kød over gløderne. Han spiser stegen og bliver mæt. Resten af træet bruger han til at lave sig en gud, som han kan tilbede. Han falder på knæ foran en figur af træ og beder: „Åh, frels mig, for du er min gud!”

¹⁸ De fatter intet. Deres øjne er lukket til, så de ikke kan se. De er så tykhovedede, at intet trænger ind! ¹⁹ De tænker sig ikke om. De undres ikke og siger til sig selv: „Hvad er det, jeg gør? Halvdelen af træet brugte jeg til et bål. Jeg stegte kød, bagte brød og spiste. Af resten lavede jeg en afgud. Hvordan kan en træklods pludselig blive til en gud, som jeg kaster mig til jorden for?” ²⁰ Den, der ofrer til noget, som engang bliver til aske, bedrager sig selv. Det kan ikke redde ham. Alligevel siger han ikke: „Det afgudsbillede, jeg holder i min højre hånd, er et bedrag.”

Herren vil befri Israels folk

²¹ Herren siger: „Husk det nu, Israel! Jeg skabte dig til at være min tjener, og jeg vil aldrig glemme dig. ²² Jeg har slettet dine synder ud, de er forduftet som morgentågen for solens stråler. Vend om til mig, for jeg sætter dig fri!”

²³ Syng, I himle, for Herren har gjort vidunderlige ting! Råb af glæde, jordens dyb! Bryd ud i jubelsang, I skovklædte bjerge! For Herren har vist sin herlighed ved at købe Israel fri. ²⁴ Jeres Herre og Befrier, han, der skabte jer, siger til jer: „Jeg er Skaberen af alle ting! Det var mig, som udspændte himlen og skabte jorden! Hvem ellers kunne gøre det?

²⁵ Jeg gør de falske profeter til skamme, afslører spåmændenes løgn og gør menneskers visdom til meningsløst sludder. ²⁶ Men mine profeters udsagn bliver opfyldt. Jeg udfører, hvad mine sendebud har talt. Når jeg siger: ‚Jerusalem skal bebos,’ og ‚Judas byer skal genopbygges’, så vil det ske. ²⁷ Når jeg siger til floden: ‚Tør ud!’—så tørrer den ud. ²⁸ Når jeg siger til Kyros: ‚Vær mit redskab!’—så må han bøje sig under min vilje. Og når jeg siger, at Jerusalem skal genopbygges og mit tempel genopføres, så vil det ske, som jeg har sagt.”

Kyros—Guds redskab

45 Hør, hvad Herren siger til sin udvalgte tjener, Kyros: „Det er mig, som giver dig magt til at erobre mange nationer og knuse mægtige konger. Det er mig, som åbner porte og døre på vid gab for dig. ² Jeg går foran dig og jævner vejen. Jeg sprænger porte af bronze og hugger gennem slåer af jern. ³ Jeg giver dig skjulte skatte og rigdomme, som ligger gemt i mørket. For du skal vide, at det er mig, Israels Gud, som står bag din succes, at jeg, Herren, har udvalgt dig.

⁴ Jeg gør det for Israels skyld, mit udvalgte folk, som tjener mig. Derfor har jeg udpeget dig til at udføre min vilje. Jeg har givet dig den ære til trods for, at du ikke kender mig.

⁵ Jeg er Herren! Der findes ingen anden Gud end mig! Jeg giver dig magt, skønt du ikke kender mig, ⁶ så hele verden fra øst til vest kan indse, at der ikke findes nogen anden Gud end mig. Jeg er Herren, den eneste sande Gud. ⁷ Jeg sender lys, og jeg skaber mørke, jeg velsigner, og jeg straffer. Det kommer alt sammen fra mig. ⁸ Jeg åbner himlens sluser og lader min godheds regn strømme ned fra skyerne. Jorden skal opsuge den, så frelsen spirer frem og retfærdigheden gror.”

⁹ Ve det menneske, som gør oprør imod sin Skaber. Det er jo kun som en lerkrukke blandt andre lerkrukker. Siger leret måske til pottemageren: „Hvad er det, du laver?” eller: „Du har jo ingen hænder!” ¹⁰ Ve den, der siger til sine forældre: „Hvem har givet jer lov til at sætte mig i verden?”

¹¹ Hør hvad Herren, Israels hellige Gud og Skaber, siger: „Skal jeg stå til regnskab for, hvad jeg gør med mine skabninger? Vil I fortælle mig, hvad jeg skal gøre med det, jeg har skabt? ¹² Det var mig, der skabte jorden og satte menneskene på den. Med mine egne hænder udspændte jeg himlen og befalede stjernerne at indtage deres pladser. ¹³ Jeg tilkalder Kyros og baner vejen for ham, for han skal udføre min vilje. Han skal sætte mit bortførte folk fri og være med til at genopbygge min by uden betaling eller løn.” Herren, den Almægtige, har talt.

Den eneste sande Gud

¹⁴ Herren siger også: „Du vil få Egyptens rigdom, de bedste varer fra Kush og de fornemme mænd fra Seba som slaver. De vil komme som fanger, bøje sig til jorden og udbryde: ‚Jeres Gud er den eneste sande Gud!’ ”

¹⁵ Israels Gud, du er den Gud, man ikke kan se, du er vores Frelser. ¹⁶ Alle, som laver afguder, vil blive til spot, de går skamfulde bort. ¹⁷ Men Israels folk bliver ikke til spot, for Herren vil befri dem, og de skal aldrig mere være slaver.

¹⁸ Herren, som skabte himlen, som formede jorden og satte den på sin plads, som ikke lod den være øde, men gjorde den beboelig, siger: „Der findes ingen anden Gud end mig. ¹⁹ Jeg har ikke talt i det skjulte, i en mørk afkrog af verden. Jeg har ikke sagt til Israel, at de skulle søge efter mig der, hvor jeg ikke findes. Nej, jeg er Herren, jeg taler sandt og siger, hvad der er rigtigt.

²⁰ Kom til mig, I, som undslap med livet i behold. Kan I se, hvor tåbeligt det er at bære rundt på træguder og bede til billeder, der ikke kan redde jer? ²¹ Indkald til rådslagning, kom og lad os tale sammen om det. Hvem var det, der forudsagde det? Var det ikke mig, Herren? For der er ingen anden Gud end mig—ingen anden retfærdig og frelsende Gud. ²² Vend jer til mig og bliv frelst, alle folk på jorden. For jeg er den eneste sande Gud. ²³ Jeg sværger ved mig selv, min mund taler sandt, mit ord kan ikke ændres: Alle skal engang bøje knæ for mig, og alle skal erklære, at jeg er Gud. ²⁴ Alle folkeslag skal erkende, at jeg er retfærdig og har al magt.”

Alle Herrens modstandere skal til sidst træde skamfulde frem for ham. ²⁵ Men Israels folk skal fryde sig over Herren, som frelser dem.

De falske guder og den sande Gud

46 Babylons afguder Bel og Nebo skal bøje sig og falde til jorden. De skal løftes op og læsses på trætte lastdyr. ² Guderne bliver besejret og må bøje sig. De kunne ikke bære deres ansvar og redde deres tilhængere, men bliver selv ført bort som fanger.

³ Herren siger: „Hør, I, som endnu er tilbage af Israels folk. Fra I blev født, har jeg løftet jer op og båret rundt på jer. ⁴ Selv i jeres alderdom sørger jeg for jer. Som jeg bar jer før, vil jeg løfte jer op og bære jer hjem.

⁵ Hvem vil I sammenligne mig med? Hvor finder I min ligemand? ⁶ Folk tømmer deres punge for guldmønter og betaler en guldsmed med sølvmønter for at støbe dem en gud af deres eget guld. Så snart den er færdig, falder de på knæ og tilbeder den. ⁷ De løfter den op på skulderen og bærer den af sted. Når de kommer hjem, sætter de den på plads, og der bliver den stående, for den kan ikke røre sig ud af stedet. Når de råber om hjælp, svarer den ikke. Den frelser ikke i nødens stund.

⁸ Husk det, I frafaldne. Tag imod fornuft. Tænk jer om. ⁹ Glem ikke, hvad jeg gjorde i gamle dage. For jeg er den eneste sande Gud. Der findes ingen som jeg. ¹⁰ Jeg har fra begyndelsen af sagt jer, hvordan det vil gå. Jeg har for længst fortalt jer, hvad der vil ske. Det vil gå, som jeg har planlagt, for jeg gør, hvad jeg har besluttet. ¹¹ Jeg kalder på en rovfugl fra øst. Fra det fjerne tilkalder jeg ham, der skal udføre min vilje. Jeg taler, og så gør jeg, hvad jeg har sagt. Jeg planlægger, og så udfører jeg min plan. ¹² Hør her, mit genstridige folk, som er langt fra at leve op til min standard. ¹³ Jeg kommer i min godhed og frelser jer. Jeg lader ikke vente på mig. Jeg redder Jerusalem og lader min herlighed være over Israel.”

Domsprofeti over Babylon

47 Herren siger: „Babylon, du ubesejrede, stig ned fra magtens trone og sæt dig i jordens støv. Din storhedstid er forbi, Kaldæas datter. Du skal ikke længere leve som en fornem og forvænt prinsesse. ² Nu må du knæle ved kværnen og male korn. Af med sløret og slæbet! Løft op i skørterne, så benene blottes, og flygt over floden. ³ Tøjet vil blive flået af dig, så din nøgenhed kan ses. Nu er hævnens time kommet, og jeg lægger ikke fingrene imellem.”

⁴ Sådan taler vores Befrier, Herren, den Almægtige, Israels hellige Gud.

⁵ Herren siger: „Nu sidder du tavs i glemslens mørke, Kaldæas datter. Du er ikke længere kongerigernes øverste dronning. ⁶ Jeg blev vred på mit folk, mit ejendomsfolk, og straffede dem ved at udlevere dem til dig. Men du var for ubarmhjertig. Selv gamle folk skånede du ikke, men lod dem bære tunge byrder. ⁷ Du troede, du var uovervindelig, at du for evigt skulle være verdens dronning. Du tænkte ikke over, hvad du gjorde, eller hvilke konsekvenser det ville få.

⁸ Men hør nu her, min fine dame! Du sidder så trygt på tronen og siger: ‚Jeg alene er verdens hersker. Jeg ender aldrig som enke. Jeg mister aldrig mine børn.’ ⁹ Jo, det er netop lige, hvad der vil ske. På en og samme dag bliver du enke og mister dine børn på trods af din trolddomskraft og magi.

¹⁰ Du sagde selvsikkert midt i din ondskab: ‚Ingen ser mig!’ Din såkaldte visdom og lærdom førte dig ud i selvbedrag, så du troede, du var urørlig som verdens hersker. ¹¹ Derfor skal du rammes af en katastrofe, du ikke kan afværge. Pludselig er undergangen over dig.

¹² Prøv bare den trolddomskraft, som du har dyrket fra din ungdom af. Kan den hjælpe dig? Kan den skræmme fjenden væk? ¹³ Søg endelig hjælp hos de astrologer og spåmænd, du omgiver dig med, og som måned for måned lader dig vide, hvad dit horoskop siger. ¹⁴ Som vissent græs går de op i røg, de kan ikke engang redde sig selv ud af ilden. De brænder op så hurtigt, at der ikke bliver gløder til at varme sig ved. ¹⁵ Alle de astrologer og troldmænd, du har dyrket så ihærdigt siden din ungdom, flygter i hver sin retning. Ingen kan redde dig.”

Israels stædighed og stolthed

48 Hør, Israels folk, Jakobs slægt, Judas efterkommere, I har højtideligt lovet at adlyde Israels Gud, men I gør det ikke. ² Det er ikke nok, at I kalder Jerusalem for Guds hellige by og hævder, at I støtter jer til Israels Gud, Herren, den Almægtige.

³ Herren siger: „Det, som er sket med jer, forudsagde jeg for længe siden gennem profeterne. Pludselig skete det. Jeg gennemførte det, som jeg havde sagt ville ske. ⁴ Jeg ved udmærket, hvor stædige I er. Jeres nakker er ubøjelige som jern, jeres pander hårde som bronze. ⁵ Derfor sagde jeg på forhånd, hvad der ville ske, så I ikke senere skulle sige: ‚Det var mit gudebillede, som befalede, at det skulle ske.’ ⁶ I hørte mine forudsigelser og så dem gå i opfyldelse. I kan lige så godt se det i øjnene.

Guds storhed og løfte om frelse

Men nu vil jeg fortælle jer noget nyt, som hidtil har været skjult for jer, noget, som I ikke før har forstået. ⁷ Det er noget helt nyt, jeg gør nu, så I skal ikke komme og sige, at det vidste I godt i forvejen. ⁸ Jeg har ikke kunnet fortælle det før nu, og I har ikke kunnet fatte det, for jeg ved jo, hvor troløse I er, oprørske fra fødslen.

⁹ For min egen skyld dæmper jeg min vrede, for min æres skyld lægger jeg bånd på mig selv og udrydder jer ikke helt. ¹⁰ Jeg har renset jer i lidelsens ild, som man renser sølv. ¹¹ Jeg redder jer for min egen skyld, og for at mit navn ikke skal vanæres. Jeg vil ikke dele min ære med nogen.

¹² Hør efter, Israel, mit udvalgte folk. Jeg er den eneste sande Gud, den første og den sidste. ¹³ Det var mig, der lagde jordens fundament og udspændte himmelhvælvingen. På mit ord blev de til, og de adlyder mig. ¹⁴ Kom og hør, hvad jeg siger. Hvem af jeres afguder har nogen sinde fortalt jer, at Kyros er min forbundsfælle, mit redskab til at udslette Babylon og udrydde kaldæernes slægt? ¹⁵ Jeg tilkaldte ham, og jeg giver ham sejr, hvor han rykker frem. ¹⁶ Kom og hør godt efter! Fra begyndelsen har jeg talt åbenlyst til jer, altid parat til at gennemføre mine planer.”^[b]

Og nu har Gud Herren og hans Ånd sendt mig til jer med følgende budskab: ¹⁷ Herren, Israels hellige Gud og Befrier, siger: „Jeg er Herren, din Gud, som lærer dig, hvad der er til dit eget bedste, og leder dig frem ad den vej, du skal gå. ¹⁸ Hvis du bare havde adlydt mine befalinger, ville du have oplevet fred og fremgang i overflod. ¹⁹ Da ville dine efterkommere være blevet talløse som sandet på stranden, og I ville have undgået min hårde straf.”

²⁰ Men nu skal I forlade Babylonien og skynde jer væk fra kaldæerne. Råb af glæde og bring bud til jordens ende: „Herren har befriet sit folk, sin tjener Israel!” ²¹ Da Herren førte sit folk gennem ørkenen, led de ikke af tørst, for han kløvede klippen og lod vand vælde frem. ²² Men de gudløse finder ingen fred, siger Herren.

Herrens tjener og Israels genoprettelse

49 Hør efter, I fremmede folkeslag, lyt til mig, I fjerne lande. Herren udvalgte mig i min mors liv. Fra fødslen kaldte han mig ved navn. ² Han gav mine ord gennemslagskraft og holdt hånden over mig. Han gjorde mig til en spids pil, som han opbevarede i sit kogger. ³ Han sagde til mig: „Israel skal være min tjener, som jeg vil åbenbare min herlighed igennem.”

⁴ Jeg følte, at min tjeneste havde været forgæves, for jeg havde slidt hårdt i det uden mærkbare resultater. Men det er Gud selv, som må vurdere mit arbejde.

⁵ Men nu har Herren talt igen, han, som fra min fødsel udrustede mig til den opgave at føre Israels folk tilbage til ham. Fra ham kommer min styrke, og i hans øjne er jeg agtet. ⁶ Herren siger: „Det er for lidt for dig som min tjener at føre Israels folk hjem og genoprette Jakobs stammer. Jeg har sat dig som et lys for folkeslagene, så min frelse kan nå ud til jordens fjerneste egne.”

⁷ Herren, Israels hellige Gud og Befrier, siger til det folk, som er foragtet og vraget af mennesker, som holdes nede af verdens herskere: „Konger vil rejse sig i ærefrygt, og fyrster vil bøje sig i støvet for jer, fordi Herren, den trofaste Gud, Israels Hellige, har udvalgt jer.”

⁸ Herren sagde til mig: „I nådens time bønhørte jeg dig. Jeg hjalp dig, da du havde brug for frelse. Jeg vil hjælpe dig og bruge dig til at genoprette pagten med mit folk, så deres land kan blive genopbygget, og de øde steder blive opdyrket igen. ⁹ Til dem, der er fanget i mørket, skal du sige: ‚Kom ud i friheden.’ Jeg vil lede dem, som en hyrde leder sine får. På vejen hjem vil de finde græs langs vejene og på de øde skråninger. ¹⁰ De skal hverken sulte eller tørste eller plages af den bagende sol og den brændende ørkenvind, for Herren har omsorg for dem og fører dem til friske kilder. ¹¹ Jeg udjævner højene og fylder dalene op, så der bliver en farbar vej for mit folk. ¹² Se, nogle kommer langvejsfra. De kommer fra nord og fra vest, ja helt fra Aswan i syd.”^[c]

¹³ Syng af glæde, I himle! Råb af fryd, du jord! Bryd ud i jubelsang, I bjerge! For Herren trøster sit folk, han er barmhjertig mod de magtesløse.

Jerusalem skal genopbygges

¹⁴ Jerusalem klager sin nød og siger: „Herren har svigtet mig. Han har helt glemt mig.”

¹⁵ Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! ¹⁶ Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne. ¹⁷ Snart kommer dine børn^[d] tilbage, mens de, der ødelagde dig, går deres vej. ¹⁸ Se dig omkring. Ser du ikke, hvordan de gør sig klar og er på vej? Så sandt jeg lever, siger Herren, skal du glæde dig over dine nye indbyggere, som en brud glæder sig over sine smykker. ¹⁹ Du lå hærget og folketom hen med ruinhobe og stendynger. Men snart kniber det med pladsen til dine beboere. Fjenderne, der ødelagde dig, er borte. ²⁰ Du skal høre dem, som blev født i eksil, sige: ‚Her er for lidt plads. Ryk sammen, så jeg også kan være her.’ ²¹ Så vil du tænke ved dig selv: ‚Hvor kommer alle de mennesker fra? De fleste af mine børn blev jo dræbt, og resten blev ført i eksil, så jeg sad helt alene tilbage. Hvem fødte alle de mennesker? Hvem opfostrede dem for mig?’ ”

²² Herren, den Almægtige siger: „Se, jeg giver signal til folkeslagene om at komme med dine sønner i favnen og dine døtre på skuldrene. ²³ De, der før var konger og dronninger, bliver nu dine tjenere og barnepiger. De vil endog kaste sig til jorden og kysse støvet for dine fødder. Da vil du indse, at jeg er Herren, og at de, som venter tålmodigt på, at jeg griber ind, aldrig bliver skuffet.”

²⁴ Kan man tage bytte fra en krigshelt? Kan fanger slippe væk fra en stærk kriger?

²⁵ Hør, hvad Herren svarer: „Ja, byttet skal tages fra krigshelten, og fanger skal befries fra den stærke kriger. Jeg vil kæmpe mod dem, som undertrykker dig. Jeg vil redde og befri dine børn. ²⁶ Jeg vil fodre dine fjender med deres eget kød, og de skal beruse sig i deres eget blod. Så vil hele verden forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud.”

Israels synd og Guds almagt

50 Hør, hvad Herren siger: „Var det, fordi jeg manglede penge, at jeg solgte jer som slaver og lod et fremmed folk føre jer bort? Eller er det min skyld, at vi er blevet skilt, mit folk? Nej, det var jeres mange synder, som gjorde, at I blev solgt. Jeres ulydighed var skyld i, at vi måtte skilles. ² Hvorfor var der ingen i huset, når jeg kom hjem? Hvorfor var der ingen, der svarede, når jeg kom til døren og kaldte?

Har jeg ikke magt nok til at føre jer hjem igen? Med et ord kan jeg tørlægge havene og gøre floder til ørken, så fiskene dør af tørst og ligger rådne overalt. ³ Jeg er den, der klæder universet i mørke og lægger et dække over jorden om natten.”

Herrens lydige tjener

⁴ Gud Herren lærer mig, hvad jeg skal sige, så mine ord kan styrke de trætte. Hver morgen vækker han mig og giver mig indsigt i sin vilje. ⁵ Gud Herren har givet mig åbne ører, jeg lytter til ham og adlyder hans ord. Jeg kommer ikke med indvendinger eller dårlige undskyldninger. ⁶ Jeg er blevet pisket, revet i skægget, spyttet i ansigtet, ja, hånet på alle måder. ⁷ Men Gud Herren er med mig og hjælper mig. Han skuffer mig ikke. Derfor bliver jeg ved med at gøre hans vilje, for jeg ved, at det er umagen værd. ⁸ Han, som står bag mig, er nær. Hvis nogen vil anklage mig eller modsige mig, så lad dem blot komme an. ⁹ Hvem tør dømme mig skyldig, når Gud Herren står bag mig? De vil gå til som gammelt tøj, der bliver ædt op af møl.

¹⁰ Hvis nogen iblandt jer har ærefrygt for Herren, så hør, hvad hans tjener siger. Når det ser sort ud, og I ikke kan få øje på nogle lyspunkter, så stol på Herren og bed ham om hjælp. ¹¹ Men de, som planlægger ødelæggelse, skal rammes af deres egne onde planer. De skal rammes af de pinsler, de har tiltænkt andre. Det vil Herren selv sørge for.

Befrielsen er på vej

51 Herren siger: „Hør efter, I, som søger Herren og ønsker at gøre hans vilje. Tænk på det stenbrud, I stammer fra—den klippegrund, I blev hugget løs fra. ² Tænk på jeres forfar Abraham og på Sara, jeres stammor. Abraham havde ingen børn, da jeg kaldte ham. Men jeg velsignede ham og gjorde ham til et stort folk.”

³ Herren vil velsigne det ødelagte Jerusalem og gøre ødemarken til en dejlig have. Der bliver fryd og glæde, lovsang og strengespil.

⁴ Herren siger: „Hør efter, mit folk, lyt til mig, for jeg vil undervise jer. Min retfærdighed bringer lys til folkeslagene. ⁵ Snart vil jeg befri jer, retfærdighedens sejr er nær. Jeg tager herredømmet over folkeslagene. Fjerne lande venter på, at jeg skal gribe ind. ⁶ Se op mod himlen. Se ud over jorden. Himlen skal engang forsvinde som røg, jorden skal slides op som et stykke tøj, og menneskene på den skal dø som fluer. Men den frelse, jeg bringer, gælder for evigt, min retfærdighed vil aldrig få ende.

⁷ Lyt til mig, I, som ved, hvad retfærdighed er, og som har min lov i jeres hjerter: Vær ikke bange for menneskers hån og spottende ord. ⁸ For de er som gamle klude, der ædes op af møl, som uld, der fortæres af insekter. Men min retfærdighed varer evigt, min frelse gælder fra slægt til slægt.”

⁹ Vågn op, Herre, og vis din magt. Rejs dig og ifør dig al din kraft som i ældgamle dage, da du fældede Egyptens uhyre og gennemborede Nilens drage. ¹⁰ Var det ikke dig, der skabte en vej gennem havet, som dit befriede folk kunne gå på?

¹¹ Herrens befriede folk skal vende hjem. De går med jubel mod Zion. De fyldes med fryd og varig glæde. Lidelse og jammer er forbi.

¹² Herren siger: „Jeg er den, der trøster jer. Hvorfor er I da så bange for dødelige mennesker, der visner som græsset og snart er borte? ¹³ Hvordan kan I glemme jeres Skaber, som udspændte himmelhvælvingen og grundlagde jorden. Hvorfor vil I stadig leve i frygt for jeres vrede undertrykkere? ¹⁴ Snart skal I befries fra jeres lænker. I skal ikke dø i fangenskabet, og I kommer ikke til at sulte. ¹⁵ Jeg er Herren, jeres Gud, den Almægtige. Jeg bestemmer over havets brusende bølger. ¹⁶ Jeg er den, der har lagt mine ord i din mund og holdt min beskyttende hånd over dig. Det var mig, som udspændte himmelhvælvingen og grundlagde jorden. Og jeg er den, som siger til Israel: Du er mit folk!”

Lidelsens bæger

¹⁷ Vågn op, Jerusalem, rejs dig op! Du har drukket nok af Herrens vredes bæger. Du har tømt det til sidste dråbe. ¹⁸ Ingen af de sønner, du fødte, tog dig ved hånden og kom dig til hjælp. ¹⁹ Katastrofen ramte dig i dobbelt mål, og der var ingen til at trøste dig. Landet blev ødelagt af krigen, og folket sultede. ²⁰ Dine børn lå hjælpeløse i gaderne, som antiloper fanget i en fælde. Det var Herrens vrede, som ramte dem. ²¹ Men hør nu efter, du, som ligger hjælpeløs og er segnet om, dog ikke på grund af vin. ²² Herren har omsorg for sit folk. Han siger: „Se, nu tager jeg lidelsens bæger ud af din hånd. Jeg vil ikke længere være vred på dig. ²³ I stedet rækker jeg det til dine plageånder, som tvang dig til at lægge dig på maven i støvet, så de kunne trampe hen over dig.”

Herrens folk skal vende hjem

52 Vågn op, Jerusalem! Vågn op og iklæd dig Herrens kraft! Zion, du hellige by, tag festtøjet på! For de gudløse skal ikke længere have lov at slippe ind gennem dine porte. ² Rejs dig fra dine ydmygelser, Jerusalem! Ryst støvet af dig, Zions fangne datter, og befri dig for lænken om din hals! ³ For Herren siger: „I blev solgt til fangenskab uden betaling, og uden penge skal I købes tilbage. ⁴ For længe siden rejste I frivilligt ned til Egypten for at bo der som fremmede. Men senere førte assyrerne jer bort som slaver uden betaling. ⁵ Og hvad ser jeg nu? Et andet folk har taget mit folk som slaver uden betaling. Folkets ledere praler af deres overlegenhed, og jeg bliver vanæret dagen lang. ⁶ Men mit folk skal få at se, hvem jeg virkelig er, og erfare min magt. Til den tid vil de forstå, at det er mig, Herren, som har talt til dem.”

⁷ Hvor bliver det skønt at høre sendebudet komme løbende hen over bjergene med det glædelige budskab om fred og frelse. Til Jerusalems indbyggere råber han: „Din Gud har vist sin kongemagt!” ⁸ Vægterne råber og synger af glæde, for med egne øjne ser de Herrens folk vende hjem til Zion. ⁹ Bryd ud i jubelsang, Jerusalems ruiner! For Herren har hjulpet sit folk og sat Jerusalems indbyggere i frihed. ¹⁰ Herren har vist sin vældige magt for øjnene af alle folkeslagene. Hele jorden vil få at vide, hvordan Gud har frelst sit folk.

¹¹ Læg Babylon bag jer, drag bort fra den urene by! Rør ikke ved noget urent, men rens jer, så I kan bære Herrens tempelkar tilbage til Jerusalem. ¹² Forlad byen i ro og orden, ikke som nogle, der flygter for livet. Nej, Herren selv, Israels Gud, vil gå foran jer, og han vil slutte op bag jer med sin beskyttelse.