Bible in 90 Days
9 Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvældet af Vin, for Herrens Skyld, for hans hellige Ords Skyld. 10 Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, sørger Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er stærk i Uret. 11 Thi både Profet og Præst er vanhellig, selv i mit Hus har jeg mødt deres Ondskab, lyder det fra Herren. 12 Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mørke stødes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsøgelsens År, så lyder det fra Herren. 13 Hos Samarias Profeter så jeg slemme Ting; ved Baal profetered de og vildledte Israel, mit Folk. 14 Hos Jerusalems Profeter så jeg grufulde Ting: de horer og vandrer i Løgn, de styrker de ondes Hænder, så de ikke vender om enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som Gomorra. 15 Derfor, så siger Hærskarers Herre om Profeterne: Se, jeg giver dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems Profeter udgår Vanhelligelse over hele Landet. 16 Så siger Hærskarers Herre: Hør ikke Profeternes Ord, når de profeterer for eder; de dårer eder kun. Deres eget Hjertes Syn fremfører de, ikke Ord fra Herrens Mund. 17 De siger til dem, der ringeagter Herrens Ord: "Det skal gå eder vel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Der skal ikke ske eder noget ondt!" 18 Thi hvem stod i Herrens fortrolige Råd, så han så og hørte hans Ord, hvem lyttede til hans Ord og hørte det? 19 Se, Herrens Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved. 20 HerrenS Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstå det. 21 Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel løber de, jeg talede ikke til dem, og dog profeterer de. 22 Hvis de står i mit fortrolige Råd og hører mine Ord, så lad dem vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab. 23 Er jeg kun en Gud i det nære, så lyder det fra Herren, og ikke en Gud i det fjerne? 24 Kan nogen krybe i Skjul, så jeg ikke ser ham? lyder det fra Herren. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det fra Herren. 25 Jeg har hørt, hvad Profeterne, der profeterer Løgn i mit Navn, siger: "Jeg har drømt, jeg har drømt!" 26 Hvor længe skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Løgn og deres Hjertes Svig, mon i Sinde 27 og higer de efter at få mit Folk til at glemme mit Navn ved de Drømme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fædre glemte mit Navn over Baal? 28 Den Profet, som har en Drøm, meddele sin Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Strå med Kærne at gøre? lyder det fra Herren. 29 Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra Herren, og som en Hammer, der knuser Fjelde? 30 Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra Herren, de, som stjæler mine Ord fra hverandre. 31 Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra Herren, de, som taler af sig selv og dog siger: "Så lyder def fra Herren." 32 Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder Løgnedrømme, lyder det fra Herren, og vildleder mit Folk med deres Løgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjælp, lyder det fra Herren. 33 Når dette Folk eller en Profet eller Præst spørger dig: "Hvad er Herrens Byrde?" skal du svare: "Byrden er I, men jeg kaster eder af," lyder det fra Herren. 34 Og Profeten, Præsten og Folket, som siger "Herrens Byrde", den Mand og hans Hus vil jeg hjemsøge. 35 Således skal I sige til hverandre, Mand til Mand: "Hvad svarede Herren?" og: "Hvad talede Herren?" 36 Men om Herrens Byrde må I ikke mere tale, thi Byrden for enhver skal være hans eget Ord. Og I laver om på den levende Guds, Hærskarers Herres, vor Guds, Ord. 37 Således skal du sige til Profeten: "Hvad svarede Herren?" og: "Hvad talede Herren?" 38 Og dersom I siger: "Herrens Byrde" derfor, så siger Herren: Fordi I siger dette Ord: "Herrens Byrde", skønt jeg sendte eder det Bud: "I må ikke sige "Herrens Byrde!" 39 se, derfor vil jeg løfte eder op og kaste eder og den By, jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Åsyn 40 og pålægge eder evig Skændsel og Spot, som aldrig glemmes.
24 Herren lod mig skue et syn, og se, der var to kurve, som stod foran Herrens Tempel: det var, efter at Kong Nebukadrezar af Babel havde bortført Jojakims Søn, Kong Jekonja af Juda, og Judas Fyrster, Kunsthåndværkerne og Smedene fra Jerusalem til Babel. 2 Den ene kurv indeholdt såre gode Figener, så gode som tidligmodne, den anden såre slette Figener, så slette, at de ikke kunde spises. 3 Og Herren sagde til mig: "Hvad ser du, Jeremias?" Jeg svarede: "Figener! De gode er såre gode og de slette såre slette, så slette, at de ikke kan spises."
4 Da kom Herrens Ord til mig således: 5 Så siger Herren, Israels Gud: Som man ser på disse gode Figener, vil jeg se på de bortførte Judæere, som jeg drev bort fra dette Sted til Kaldæernes Land. 6 Jeg vil fæste mine Øjne på dem med Velbehag og føre dem hjem til dette Land. Jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, plante og ikke oprykke dem. 7 Jeg giver dem Hjerte til at kende mig, at jeg er Herren; de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud, når de omvender sig til mig af hele deres Hjerte. 8 Men som man, gør med de slette Figener, for slette til at spises, vil jeg, så siger Herren, gøre med Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster og Resten af Jerusalem, dem, der er levnet i dette Land, og dem, der bor i Ægypten; 9 jeg gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger, til Spot og Mundheld, til Hån og til et Forbandelsens Tegn på alle de Steder, hvorhen jeg bortstøder dem; 10 jeg sender Sværd, Hunger og Pest imod dem, indtil de er udryddet af det Land, jeg gav dem og deres Fædre.
25 Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judases folk i Joasias Søns, Kong Jojakim af Judas, fjerde År, det er Kong Nebukadrezar af Babels første År, 2 og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og alle Jerusalems Borgere: 3 Fra Amons Søns, Kong Josias af Judas, trettende År til den Dag i Dag, i fulde tre og tyve År er Herrens Ord kommet til mig, og jeg, talte til eder årle og silde, men I hørte ikke; 4 og Herren sendte årle og silde alle sine Tjenere Profeterne til eder, men I hørte ikke; I bøjede ikke eders Øre til at høre, 5 når han sagde: "Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine onde Gerninger, at I fra Evighed til Evighed må bo i det Land, jeg gav eder og eders Fædre; 6 og hold eder ikke til andre Guder, så I dyrker og tilbeder dem, og krænk mig ikke med eders Hænders Værker til eders Ulykke." 7 Nej, I hørte mig ikke, lyder det fra Herren, og så krænkede I mig med eders Hænders Værker til eders Ulykke. 8 Derfor, så siger Hærskarers Herre: Fordi I ikke vilde høre mine Ord, 9 vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fra Herren, og til kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og lade dem komme over dette Land og dets Indbyggere og over alle Folkene heromkring, og jeg vil ødelægge dem og gøre dem til Rædsel, Latter og Spot for evigt. 10 Jeg fjerner fra dem Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Kværnens Lyd og Lampens Skin, 11 og hele dette Land skal blive til Ørk og Øde, og disse Folkeslag skal trælle for Babels konge i halvfjerdsindstyve År. 12 Men når der er gået halvfjerdsindstyve År, hjemsøger jeg Babels Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra Herren, også Kaldæernes Land hjemsøger jeg og gør det til evige Ørkener, 13 og jeg opfylder på dette Land alle mine Ord, som jeg har talet imod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvad Jeremias har profeteret mod alle Folkene. 14 Thi også dem skal mange Folk og vældige Konger gøre til Trælle, og jeg gengælder dem deres Gerning og deres Hænders Værk.
15 Thi således sagde Herren, Israels Gud, til mig: "Tag dette Bæger med min Vredes Vin af min Hånd og giv alle de Folk, jeg sender dig til, at drikke deraf; 16 de skal drikke og rave og rase for Sværdet, jeg sender iblandt dem!" 17 Og jeg tog Bægeret af Herrens Hånd og gav alle de Folk, han sendte mig til, at drikke deraf: 18 Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at gøre dem til Ørk og Øde, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som det er på denne Dag; 19 Farao, Ægypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt hans Folk, 20 alt Blandingsfolket og alle konger i Uz og Filisterland, Askalon, Gaza og Ekron og Asdods Rest; 21 Edom, Moab og Ammoniterne; 22 alle Tyruss og Zidons Konger og den fjerne strands Konger hinsides Havet; 23 Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet Hår; 24 alle Arabernes konger og alle Blandingsfolkets Konger, som hor i Ørkenen; 25 alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger; 26 alle Nordens Konger, nær og fjern, den ene efter den anden. alle Riger på Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke efter dem. 27 Og du skal sige til dem: Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for Sværdet jeg sender iblandt eder! 28 Og hvis de vægrer sig ved at tage Bægeret af din Hånd og drikke, skal du sige til dem: Så siger Hærskarers Herre: Drikke skal I! 29 Thi se, med den By, mit Navn er nævnet over, begynder jeg at handle ilde, og så skulde I gå fri! Nej, I går ikke fri; thi jeg kalder Sværdet hid mod alle dem, som bor på Jorden, lyder det fra Hærskarers Herre.
30 Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: Herren brøler fra det høje, løfter sin Røst fra sin hellige Bolig; han brøler over sin Græsgang, istemmer Vinperserråbet over alle, som bor på Jorden. 31 Drønet når til Jordens Ende, thi Herren går i Rette med Folkene; over alt Kød holder han Dom, de gudløse giver han til Sværdet, lyder det fra Herren. 32 Thi så siger Hærskarers Herre: Se, Ulykken går fra det ene Folk til det andet, et vældigt Vejr bryder løs fra Jordens Rand. 33 Herrens slagne skal på den Dag ligge fra Jordens ene Ende til den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til Gødning på Marken. 34 Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, vælt jer i Støvet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig Skål skal I splintres. 35 Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste Redning. 36 Hør, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! Thi Herren hærger deres Græsgange, 37 og Fredens Vange lægges øde for Herrens glødende Vrede; 38 Løven går bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt øde for det hærgende Sværd, for Herrens glødende Vrede.
26 I Joasiasses søns, kong Jojakim af Judas, første regeringstid kom dette ord fra Herrn: 2 Så siger Herren: Stå frem i Forgården til Herrens Hus og tal til hele Juda, som kommer for at tilbede i Herrens Hus, alle de Ord, jeg har pålagt dig at tale til dem; udelad ikke et Ord! 3 Måske hører de og omvender sig, hver fra sin onde Vej, så jeg kan angre det onde, jeg har i Sinde at gøre dem for deres onde Gerningers Skyld. 4 Sig til dem: Så siger Herren: Hvis I ikke hører mig og følger den Lov, jeg har forelagt eder, 5 så I hører mine Tjenere Profeternes Ord, som jeg årle og silde sendte eder, skønt I ikke vilde høre, 6 så gør jeg med dette Hus som med Silo og giver alle Jordens Folk denne By at forbande ved.
7 Præsterne, Profeterne og alt Folket hørte nu Jeremias tale disse Ord i Herrens Hus; 8 og da Jeremias havde sagt alt, hvad Herren havde pålagt ham at sige til alt Folket, greb Præsterne og Profeterne og alt Folket ham og sagde: "Du skal dø ! 9 Hvor tør du profetere i Herrens Navn og sige: Det skal gå dette Hus som Silo, og denne By skal ødelægges, så ingen bor der!" Og alt Folket stimlede sammen om Jeremias i Herrens Hus. 10 Da Judas Fyrster hørte det, gik de fra Kongens Palads op til Herrens Hus og tog Sæde ved Indgangen til Herrens nye Port. 11 Så sagde Præsterne og Profeterne til Fyrsterne og alt Folket: "Denne Mand har gjort halsløs Gerning, thi han har profeteret mod denne By, som I selv hørte." 12 Men Jeremias sagde til Fyrsterne og alt Folket: "Herren sendte mig for at profetere mod dette Hus og denne By alle de Ord, I hørte. 13 Bedrer dog eders Veje og eders Gerninger og hør på Herren eders Guds Røst, at Herren må angre det onde, han har talet imod eder. 14 Men se, jeg er i eders Hånd; gør med mig, hvad der er godt og billigt i eders Øjne! 15 Dog skal I vide, at hvis I dræber mig, så bringer I uskyldigt Blod over eder og denne By og dens Indbyggere; thi sandelig sendte Herren mig for at tale alle disse ord til eder." 16 Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og Profeterne: "Denne Mand har ikke gjort halsløs Gerning, men talt til os i Herren vor Guds Navn." 17 Og nogle af Landets Ældste trådte frem og sagde til hele Folkets Forsamling: 18 "Mika fra Moresjet profeterede på Kong Ezekias af Judas Tid og sagde til alt Judas Folk: Så siger Hærskarers Herre: Zion skal pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj. 19 Mon Kong Ezekias af Juda og hele Juda dræbte ham? Frygtede de ikke Herren og bad ham om Nåde, så Herren angrede det onde, han havde truet dem med? Vi er ved at bringe stor Ulykke over vore Sjæle."
20 Der var også en anden Mand, som profeterede i Herrens Navn, Urija, Sjemajas Søn, fra Kirjat Jearim; og han profeterede mod denne By og dette Land med de samme Ord som Jeremias. 21 Da Kong Jojakim og alle hans Krigsfolk og alle Fyrsterne hørte hans Ord, stod han ham efter Livet; og da Urija hørte det, blev han bange og flygtede og kom til Ægypten. 22 Men Kong Jojakim sendte Folk til Ægypten; han sendte Elnatan, Akbors Søn, og nogle andre til Ægypten, 23 og de bragte Urija hjem fra Ægypten og førte ham til Kong Jojakim, som lod ham hugge ned med Sværdet og hans Lig kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave. 24 Men Ahikam, Sjafans Søn, holdt Hånden over Jeremias, så han ikke blev overgivet i Folkets Hånd og dræbt.
27 I Josiass Søns, Kong Jojakim af Judas, første regeringstid kom dette Ord til Jeremias fra Herren: 2 Således sagde Herren til mig: Gør dig Reb og Ågstænger og læg dem på din Hals 3 og send Edoms, Moabs, Ammoniternes, Tyruss og Zidons Konger Bud ved deres Sendemænd, som er kommet til Kong Zedekias af Juda i Jerusalem; 4 byd dem at sige til deres Herrer: Så siger Hærskarers Herre. Israels Gud: Sig til eders Herrer: 5 Jeg skabte Jorden og Menneskene og Kvæget på Jorden ved min vældige Styrke og min udrakte Hånd, og jeg giver den, til hvem jeg finder for godt. 6 Og nu giver jeg alle disse Lande i min Tjener Kong Nebukadnezar af Babels Hånd, selv Markens Vildt giver jeg hen til at trælle for ham. 7 Alle Folk skal trælle for ham, hans Søn og Sønnesøn, indtil også hans Lands Time slår og mange Folkeslag og store Konger gør ham til deres Træl. 8 Og det Folk og det Rige, som ikke vil trælle for ham, Kong Nebukadnezar af Babel, og bøje Hals under Babels Konges Åg, det vil jeg hjemsøge med Sværd, Hunger og Pest, lyder det fra Herren, til det er tilintetgjort ved hans Hånd.
9 I skal ikke høre på eders Profeter og Spåmænd, eders Drømmere, Sandsigere og Troldmænd, som siger til eder: "I skal ikke komme til at trælle for Babels Konge; 10 thi det er Løgn, de profeterer for eder for at få eder bort fra eders Jord, idet jeg da driver eder bort og I går til Grunde. 11 Men det Folk, der bøjer Hals under Babels Konges Åg og træller for ham, vil jeg lade blive på sin Jord, lyder det fra Herren, så det kan dyrke den og bo der.
12 Og til Kong Zedekias af Juda talte jeg i Overensstemmelse med alle disse Ord: Bøj Hals under Babels Konges Åg og træl for ham og hans Folk, så skal I leve. 13 Hvorfor vil du og dit Folk dø ved Sværd, Hunger og Pest, således som Herren truede det Folk, der ikke vil trælle for Babels Konge? 14 Hør ikke på Profeternes Ord, når de siger til eder: "I skal ikke komme til at trælle for Babels Konge"; thi Løgn profeterer de eder. 15 Jeg har ikke sendt dem, lyder det fra Herren, og de profeterer Løgn i mit Navn, for at jeg skal bortstøde eder, så I går til Grunde sammen med Profeterne, der profeterer for eder.
16 Og til Præsterne og alt dette Folk talte jeg således: Så siger Herren: Hør ikke på eders Profeters Ord, når de profeterer for eder og siger: "Se, Herrens Huss Kar skal nu snart føres hjem fra Babel." Thi Løgn profeterer de eder. 17 Hør dem ikke, men træl for Babels Konge, så skal I leve. Hvorfor skal denne By lægges øde? 18 Er de Profeter og har Herrens Ord, så lad dem gå i forbøn hos Hærskarers Herre, at de Kar, der er tilbage i Herrens Hus og Judas konges Palads, ikke også skal komme til Babel. 19 Thi så siger Hærskarers Herre om Søjlerne, Havet og Stellene og om de sidste Kar, der er tilbage i denne By, 20 dem, som Kong Nebukadnezar af Babel ikke tog med, da han bortførte Jojakims søn, Kong Jekonja af Juda, fra Jerusalem til Babel med alle de ypperste i Juda og Jerusalem, 21 ja, så siger Hærskarers Herre, Israels Gud, om de kar, der er tilbage i Herrens Hus og Judas Konges Palads og i Jerusalem: 22 De skal føres til Babel, og der skal de blive, til den Dag jeg tager mig af dem og fører dem op og bringer dem tilbage hertil, lyder det fra Herren.
28 Kong Zedekias af Judas fjerde regeringsår i den femte måned sagde Profeten Hananja, Azzurs Søn, fra Gibeon til mig i Herrens Hus i Præsternes og alt Folkets Nærværelse: 2 "Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg har sønderbrudt Babels Konges Åg. 3 Om to År fører jeg tilbage hertil alle Herrens Huss Kar, som Kong Nebukadnezar af Babel tog herfra og førte til Babel; 4 og Jojakims Søn, Kong Jekonja af Juda, og alle de landflygtige fra Juda, som kom til Babel, fører jeg tilbage hertil, lyder det fra Herren; thi jeg sønderbryder Babels Konges Åg." 5 Profeten Jeremias svarede Profeten Hananja i Nærværelse af Præsterne og alt Folket, som stod i Herrens Hus, 6 således: "Amen! Måtte Herren gøre således og stadfæste, hvad du har profeteret, og føre Herrens Huss Kar og alle de landflygtige fra Babel tilbage hertil! 7 Men hør dog dette Ord, som jeg vil tale til dig og alt Folket: 8 De Profeter, som levede før mig og dig fra Fortids Dage, profeterede mod mange Lande og mægtige Riger om krig, Hunger og Pest; 9 men når en Profet profeterer om Fred, kendes den Profet, Herren virkelig har sendt, på at hans Ord går i Opfyldelse." 10 Så rev Profeten Hananja Ågstængerne af Profeten Jeremiass Hals og sønderbrød dem; 11 og Hananja sagde i alt Folkets Nærværelse: "Så siger Herren: Således sønderbryder jeg om to År Kong Nebukadnezar af Babels Åg og tager det fra alle Folkenes Hals." Men Profeten Jeremias gik sin Vej.
12 Men efter at Profeten Hananja havde sønderbrudt Ågstængerne og revet dem af Profeten Jeremiass Hals, kom Herrens Ord til Jeremias således: 13 "Gå hen og sig til Hananja: Så siger Herren: Du har sønderbrudt Ågstænger af Træ, men jeg vil lave Ågstænger af Jern i Stedet. 14 Thi så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Et Jernåg lægger jeg på alle disse Folks Hals, at de må trælle for Kong Nebukadnezar af Babel; de skal trælle for ham, selv Markens Vildt har jeg givet ham." 15 Så sagde Profeten Jeremias til Profeten Hananja: "Hør, Hananja! Herren har ikke sendt dig, og du har fået dette Folk til at slå Lid til Løgn. 16 Derfor, så siger Herren: Se, jeg slænger dig bort fra Jordens Flade; du skal dø i År, thi du har prædiket Frafald fra Herren." 17 Og Profeten Hananja døde samme År i den syvende Måned.
29 Følgende er indholdet af det brev, profeten Jeramias sendte fra Jerusalem til de Ældste, som var tilbage blandt de bortførte, og til Præsterne og Profeterne og alt Folket, som Nebukadnezar havde ført fra Jerusalem til Babel, 2 efter at Kong Jekonja, Herskerinden, Hofmændene, Judas og Jerusalems Fyrster, Kunsthåndværkerne og Smedene havde forladt Jerusalem, 3 ved Elasa, Sjafans Søn, og Gemarja, Hilkijas Søn, som kong Zedekias af Juda sendte til Babel, til Kong Nebukadnezar af Babel. 4 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud, til alle de landflygtige, som jeg førte fra Jerusalem til Babel: 5 Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt, 6 tag eder Hustruer og avl Sønner og Døtre, tag Hustruer til eders Sønner og bortgift eders Døtre, at de kan føde Sønner og Døtre, bliv mange der og ikke færre; 7 og lad det Lands Vel, til hvilket jeg har ført eder, ligge eder på Sinde, og bed for det til Herren; thi når det går det godt, går det også eder godt. 8 Thi så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Lad ikke de Profeter, som er iblandt eder, eller eders Spåmænd bilde eder noget ind, og lyt ikke til de Drømme, I drømmer; 9 thi Løgn profeterer de eder i mit Navn; jeg har ikke sendt dem, lyder det fra Herren. 10 Thi så siger Herren: Når halvfjerdsindstyve År er gået for Babel, vil jeg se til eder og på eder opfylde min Forjættelse om at føre eder tilbage hertil. 11 Thi jeg ved, hvilke Tanker jeg tænker om eder, lyder det fra Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, at jeg må give eder Fremtid og Håb. 12 Kalder I på mig, vil jeg svare eder; beder I til mig, vil jeg høre eder; 13 leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af hele eders Hjerte, 14 vil jeg lade mig finde af eder, lyder det fra Herren, og vende eders Skæbne og sanke eder sammen fra alle de Folkeslag og alle de Steder, jeg har bortstødt eder til, lyder det fra Herren, og føre eder tilbage til det Sted, fra hvilket jeg førte eder bort. 15 Men når I siger: "Herren har opvakt os Profeter i Babel 16 Thi så siger Herren om Kongen der sidder på Davids Trone, og om alt Folket, der bor i denne By, eders Brødre, som ikke drog. i Landflygtighed med eder, 17 så siger Hærskarers Herre: Se, jeg sender Sværd, Hunger og Pest over dem og gør dem som de usle Figener, der er for dårlige at spise; 18 jeg forfølger dem med Sværd, Hunger og Pest og gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger, til Forbandelsesord, til Gru, Spot og Spe blandt alle de Folk, jeg bortstøder dem til, 19 til Straf fordi de ikke hørte mine Ord, lyder det fra Herren, når jeg årle og silde sendte mine Tjenere Profeterne til dem, men de vilde ikke høre, lyder det fra Herren. 20 Men hør dog Herrens Ord, alle I landflygtige, som jeg sendte fra Jerusalem til Babel! 21 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud, om Aab, Kolajas Søn, og Zidkija, Maasejas Søn, som profeterer eder Løgn i mit Navn: Se, jeg giver dem i Kong Nebukadrezar af Babels Hånd, og han skal lade dem hugge ned for eders Øjne, 22 og de skal bruges af alle de landflygtige fra Juda i Babel til at forbande ved, idet man skal sige: "Herren gøre med dig som med Zidkija og Aab, hvem Babels Konge lod stege i Ild!" 23 Thi de øvede dårskab i Israel og bedrev Hor med deres Landsmænds Kvinder og talte i mit Navn løgnagtige Ord, som jeg ikke havde bedt dem at tale; jeg ved det og kan vidne det, lyder det fra Herren.
24 Til Nehelamiten Sjemaja skal du sige: 25 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Fordi du i dit eget Navn har sendt alt Folket i Jerusalem og Præsten Zefanja, Maasejas Søn, og alle Præsterne et så lydende Brev: 26 "Herren har gjort dig til Præst i Præsten Jojadas Sted til i Herrens Hus at have Opsyn med alle gale og Folk i profetisk Henrykkelse, hvilke du skal lægge i Blok og Halsjern. 27 Hvorfor skrider du da ikke ind mod Jeremias fra Anatot, der profeterer hos eder? 28 Nu har han kunnet sende Bud til os i Babel og ladet sige: Det trækker i Langdrag! Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt!" 29 Dette Brev læste Præsten Zefanja for Profeten Jeremias. 30 Da kom Herrens Ord til Jeremias således: 31 Send Bud til alle de landflygtige og sig: Så siger Herren om Nehelamiten Sjemaja: Fordi Sjemaja har profeteret for eder, uden at jeg har sendt ham, og får eder til at slå Lid til Løgn, 32 derfor, så siger Herren: Se, jeg hjemsøger Nehelamiten Sjemaja og hans Efterkommere; han skal ingen have, der bor iblandt eder og oplever den Lykke, jeg giver eder, lyder det fra Herren, fordi han har prædiket Frafald fra Herren.
30 Det ord, som kom til Jeramias fra Herren. 2 Skriv alle de Ord, jeg har talet til dig, op i en Bog. 3 Thi se Dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg vender mit Folk Israels og Judas Skæbne, siger Herren, og fører dem hjem til det Land, jeg gav deres Fædre, og de skal tage det i Eje.
4 Dette er de Ord, Herren talede til Israel og Juda. 5 Så siger Herren: Vi hørte et Udbrud af Skræk, af Rædsel og Ufred; 6 spørg og se dog til, om en Mand kan føde! Hvi ser jeg da alle Mænd med Hånd på Hofte som Kvinde i Barnsnød og alle Åsyn blegne? 7 Thi stor er denne Dag, den er uden Lige, en Trængselstid for Jakob, men fra den skal han frelses. 8 På hin Dag, lyder det fra Hærskarers Herre, vil jeg sønderbryde deres Åg og tage det af deres Hals og sprænge deres Bånd, og de skal ikke mere trælle for fremmede. 9 De skal tjene Herren deres Gud og David, deres Konge, som jeg vil oprejse dem. 10 Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra Herren, og vær ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal forfærde ham. 11 Thi jeg er med dig, lyder det fra Herren, for at frelse dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredt dig, men dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med Måde, ikke lade dig helt ustraffet.
12 Thi så siger Herren: Ulægeligt er dit Brud, dit Sår er svart. 13 Ingen fører din Sag. For din Byld er ingen Lægedom, for dig ingen Helse. 14 Alle dine Venner har glemt dig, søger dig ikke, thi med Fjendeslag slog jeg dig, med skånselløs Straf, fordi din Brøde var stor, dine Synder mange. 15 Hvi skriger du over dit Brud, er dit Sår ulægeligt? Fordi din Brøde var stor, dine Synder mange, gjorde jeg dette imod dig. 16 Derfor skal alle, som fortærer dig, fortæres, alle dine Fjender, alle skal de vandre i Fangenskab; de, der plyndrer dig, skal plyndres, til Ran gør jeg alle dine Ransmænd. 17 Thi jeg heler dig, læger dine Sår, så lyder det fra Herren; du kaldtes jo, Zion, "den bortstødte, som ingen søger."
18 Så siger Herren: Se, jeg vender Jakobs Skæbne, forbarmer mig over hans Boliger, Byen skal bygges på sin Høj, Paladset stå, bvor det stod. 19 Fra dem skal Lovsang lyde og legendes Råb; de bliver ej færre, jeg gør dem mange; de bliver ej ringe, jeg giver dem Hæder. 20 Hans Sønner skal blive som fordum, hans Menighed stå fast for mit Åsyn. Jeg hjemsøger alle, som trykker ham. 21 Hans Fyrste stammer fra ham selv, hans Hersker går frem af hans Midte. Jeg lader ham komme mig nær, han skal nærme sig mig; thi hvem ellers sætter Livet i Vov ved at nærme sig mig? lyder det fra Herren. 22 I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud. 23 Se, Herrens Stormvejr, Vreden er brudt løs, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler hen over de gudløses Hoved. 24 Herrens glødende Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste dage skal I forstå det.
31 Til hin tid, lyder det fra Herren, vil jeg være alle Israel slægters Gud, og de skal være mit Folk. 2 Så siger Herren: Folket, der undslap Sværdet, fandt Nåde i Ørkenen, Israel vandred til sin Hvile, 3 i det fjerne åbenbarede Herren sig for dem: Jeg elsked dig med evig Kærlighed, drog dig derfor i Nåde. 4 Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels Jomfru, igen skal du smykkes med Håndpauke, gå med i de legendes Dans. 5 Vin skal du atter plante på Samarias Bjerge, plante skal du og høste. 6 Thi en Dag skal Vogterne råbe på Efraims Bjerge: "Kom, lad os drage til Zion, til Herren vor Gud!"
7 Thi så siger Herren: Fryd jer over Jakob med Glæde, jubl over det første blandt Folkene, kundgør med Lovsang og sig: "Herren har frelst sit Folk, Israels Rest." 8 Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fraJordens Afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen med fødende, i en stor Forsamling vender de hjem. 9 Se, de kommer med Gråd; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til Vandløb ad en jævn Vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en Fader, min førstefødte er Efraim.
10 Hør Herrens Ord, I Folk, forkynd på fjerne Strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord; 11 thi Herren har udfriet Jakob, genløst det af den stærkeres Hånd. 12 De kommer til Zions bjerg og jubler over Herrens Fylde, over Kom og Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sjæl er som en vandrig Have, de skal aldrig vansmægte mer. 13 Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen. Jeg vender deres Kummer til Fryd, giver Trøst og Glæde efter Sorgen. 14 Jeg kvæger Præsterne med Fedt, mit Folk skal mættes med min Fylde, lyder det fra Herren.
15 Så siger Herren: En Klagerøst høres i Rama, bitter Gråd, Rakel begræder sine Børn, vil ikke trøstes over sine Børn, fordi de er borte. 16 Så siger Herren: Din Røst skal du holde fra Gråd, dine Øjne fra Tårer, thi derer Løn fordin Møje,lyder det fra Herren; fra Fjendeland vender de hjem; 17 og der er Håb for din Fremtid, lyder det fra Herren, Børn vender hjem til deres Land.
18 Jeg hører grant, hvor Efraim klager: "Du tugted mig, og jeg blev tugtet som en utæmmet Kalv; omvend mig, så bliver jeg omvendt, thi du er Herren min Gud. 19 Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, slår jeg mig på Hofte; jeg er skamfuld og beskæmmet, thi jeg bærer min Ungdoms Skændsel." 20 Er Efraim min dyrebare Søn, mit Yndlingsbarn? thi så tit jeg taler om ham, må jeg mindes ham kærligt, derfor bruser mit indre, jeg ynkes over ham, lyder det fra Herren. 21 Rejs dig Vejvisersten, sæt Mærkesten op, ret din Tanke på Højvejen, Vejen, du gik, vend hjem, du Israels Jomfru, til disse dine Byer! 22 Hvor længe vil du dog tøve, du frafaldne Datter? Thi Herren skaber nyt i Landet: Kvinde værner om Mand.
23 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: End skal de i Judas Land og Byer sige dette Ord, når jeg vender deres Skæbne: "Herren velsigne dig, du Retfærds Bolig, du hellige Bjerg!" 24 Og deri skal Juda bo og alle dets Byer til Hobe, Agerdyrkerne og de omvankende Hyrder. 25 Thi jeg kvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtende Sjæl. (26 Herved vågnede jeg og så mig om, og Søvnen havde været mig sød.)
27 Se, Dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg tilsår Israels Hus og Judas Hus med Sæd at Mennesker og Kvæg. 28 Og som jeg har været årvågen over dem for at oprykke, nedbryde, omstyrte, ødelægge og gøre ilde, således vil jeg være årvågen over dem for at bygge og plante, lyder det fra Herren.
29 I hine Dage skal man ikke mere sige: Fædre åd sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme. 30 Nej, enhver skal dø for sin egen Brøde; enhver, der æder sure Druer, får selv ømme Tænder.
31 Se, Dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg slutter en ny Pagt med Israels Hus og Judas Hus, 32 ikke som den Pagt jeg sluttede med deres Fædre, dengang jeg tog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken Pagt de brød, så jeg væmmedes ved dem, lyder det fra Herren; 33 nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra Herren: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den på deres Hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk. 34 Ven skal ikke mere lære sin Ven eller Broder sin Broder og sige: "Kend Herren!" Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lydet det fra Herren; thi jeg tilgiver deres Brøde og kommer ikke mer deres Synd i Hu.
35 Så siger Herren, han, som satte Solen til at lyse om Dagen og Månen og Stjernerne til at lyse om Natten, han, som oprører Havet, så Bølgerne bruser, han, hvis Navn er Hærskarers Herre: 36 Når disse Ordninger viger fra mit Åsyn, lyder det fra Herren, så skal også Israels Æt for alle Tider ophøre at være et Folk for mit Åsyn. 37 Så siger Herren: Når Himmelen oventil kan udmåles og Jordens Grundvolde nedentil udgranskes, så vil jeg også forkaste Israels Æt for alt, hvad de har gjort, lydet det fra Herren.
38 Se, Dage skal komme, lyder det fra Herren, da Byen skal opbygges for Herren fra Hananeltårnet til Hjørneporten; 39 og videre skal Målesnoren gå lige ud til Garebs Høj og så svinge mod Goa; 40 og hele Dalen, Ligene og Asken, og alle Markerne ned til Kedrons Bæk, til Hesteportens Hjørne mod Øst skal være Herren helliget; det skal aldrig mere oprykkes eller nedlbrydes.
32 Det Ord, som kom til Jeramias fra Herren i kong Zedekias af Judas tiende År, det er Nebukadrezars attende. 2 Dengang belejrede Babels Konges Hær Jerusalem, og Profeten Jeremas sad fængslet i Vagtforgården i Judas Konges Palads, 3 hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham fængsle med de Ord: "Hvor tør du profetere og sige: Så siger Herren: Se, jeg giver denne By i Babels Konges Hånd, og han skal indtage den; 4 og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kaldæernes Hånd, men overgives i Babels Konges Hånd, og han skal tale med ham Mund til Mund og se ham Øje i Øje; 5 og han skal føre Zedekias til Babel, og der skal han blive, til jeg ser til ham, lyder det fra Herren; når I kæmper med Kaldæerne, får I ikke Lykke!"
6 Og Jeremias sagde: Herrens Ord kom til mig således: 7 Se, Hanamel, din Farbroder Sjallums Søn, kommer til dig og siger: "Køb min Mark i Anatot, thi du har Indløsningsret." 8 Så kom Hanamel, min Farbroders Søn, til mig i Vagtforgården, som Herren havde sagt, og sagde til mig: "Køb min Mark i Anatot i Benjamins Land, thi du har Arveretten, og indløsningsretten er din; køb dig den!" Da forstod jeg, at det var Herrens Ord. 9 Og jeg købte Marken i Anatot af Hanamel, min Farbroders Søn, og tilvejede ham Pengene, sytten Sekel Sølv; 10 og jeg skrev Skøde og forseglede det, tilkaldte Vidner og afvejede Pengene på Vægtskål. 11 Så tog jeg Skødet, både det forseglede og det åbne, 12 og overgav Skødet til Baruk, Masejas Søn Nerijas Søn, i Nærværelse af Hanamel, min Farbroders Søn, og Vidnerne, som havde underskrevet Skødet, og alle de Judæee, som var til Stede i Vagtforgården; 13 og i deres Nærværelse bød jeg Baruk: 14 "Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Tag disse Skøder, både det forseglede og det åbne, og læg dem i en Lerkrukke, for at de kan holde sig i lange Tider. 15 Thi så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: End skal der købes Huse, Marker og Vingårde i dette Land!"
16 Efter at have overgivet Skødet til Baruk, Nerijas Søn, bad jeg således til Herren: 17 Ak, Herre, Herre, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved din vældige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig for underfuldt, 18 du, som øver Miskundhed mod Tusinder og gengælder Fædres Misgerning på deres Sønner efter dem; du store, vældige Gud, hvis Navn er Hærskarers Herre,
19 rig på Råd og stor i Dåd, hvis Øjne er åbne over alle Menneskebørnenes Veje, for at du kan give enhver efter hans Vej og hans Gerningers Frugt; 20 du, som gjorde Tegn og Undere i Ægypten og gør det den Dag i Dag både i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn, du har i Dag, 21 du, som førte dit Folk Israel ud af Ægypten med Tegn og Undere, med stærk Hånd og udstrakt Arm og stor Rædsel 22 og gav dem dette Land, som du havde svoret deres Fædre at ville give dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning; 23 og de kom og tog det i Eje; men de hørte ikke din Røst og adlød ikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde pålagt dem; så lod du al denne Ulykke ramme dem. 24 Se, Stormvoldene har nået Byen, så den er ved at blive indtaget, og med Sværd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribende Kaldæeres Hånd; had du talede, er sket, og du ser det selv. 25 Og skønt Byen er givet i Kaldæernes Hånd, siger du til mig, Herre, Herre: "Køb dig Marken for Penge og tag Vidner derpå!"
26 Da kom Herrens Ord til Jeremias således: 27 Se, jeg er Herren, alt Køds Gud; skulde noget være mig for underfuldt? 28 Derfor, så siger Herren: Se, jeg giver denne By i kaldæernes og Kong Nebukadrezar af Babels Hånd, og han skal idtage den; 29 og Kaldæerne, der angriber denne By, skal komme og sætte Ild på den og afbrænde Husene, på hvis Tage man tændte Offerild for Baal og udgød Drikofre for andre Guder for at krænke mig. 30 Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Judæerne kun gjort, hvad der var ondt i mine Øjne; thi Israeliterne gør ikke andet end krænke mig ved deres Hænders Værk, lyder det fra Herren. 31 Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By været mig, lige fra den Dag de byggede den og til i Dag, så at jeg må fjerne den fra mit Åsyn 32 for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Judæerne gjorde for at krænke mig, de deres Konger, Fyrster, Præster og Profefer, Judas Mænd og Jerusalems Borgere. 33 De vendte Ryggen og ikke Ansigtet til mig, og skønt jeg advarede dem årle og silde, vilde de ikke høre eller tage ved Lære. 34 De opstillede deres væmmelige Guder i det Hus, mit Navn nævnes over, for at gøre det urent; 35 og de byggede Baals Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at ofre deres Sønner og Døtre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem, og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde gøre så vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda til Synd. 36 Men nu, så siger Herren, Israels Gud, om denne By, som I siger er givet i Babels Konges Hånd med Sværd, Hunger og Pest: 37 Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortstødt dem til i min Vrede og Harme og i stor Fortørnelse, og føre dem hjem til dette Sted og lade dem bo trygt. 38 De skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud; 39 og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, så de frygter mig alle Dage, at det må gå dem og deres Sønner efter dem vel. 40 Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig tilbage fra dem, men gøre vel itnod dem; og min Frygt lægger jeg i deres Hjerter, så de ikke viger fra mig. 41 Jeg vil glæde mig over dem og gøre vel imod dem; og jeg planter dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min Sjæl. 42 Thi så siger Herren: Som jeg bragte al denne store Ulykke over dette Folk, således vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg taler til dem om. 43 End skal der købes Marker i det Land, som I siger er en Ørken uden Mennesker og Kvæg og givet i Kaldæernes Hånd; 44 man skal købe Marker for Penge og skrive Skøder og forsegle dem og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas Byer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg vender deres Skæbne, lyder det fra Herren.
33 Herrens ord kom anden gang til Jeremias, medens han endnu sad fængslet i Vagtforgården, således: 2 Så siger Herren, som skabte Jorden og dannede den, idet han grundfæstede den, han, hvis Navn er Herren: 3 Kald på mig, så vil jeg svare dig og kundgøre dig store og lønlige Ting, du ikke kender. 4 Thi så siger Herren, Israels Gud, om denne Bys Huse og om Judas Kongers Huse, som nedbrødes for at bruges til Volde og Mur, 5 da man gav sig til at stride imod Kaldæerne, og som fyldtes med Ligene af de Mennesker, jeg slog i min Vrede og Harme, og for hvem jeg skjulte mit Åsyn for al deres Ondskabs Skyld: 6 Se, jeg vil lade Byens Sår heles og læges, og jeg helbreder dem og oplader for dem en Rigdom af Fred og Sandhed. 7 Jeg vender Judas og Israels Skæbne og opbygger dem som tilforn. 8 Jeg renser dem for al deres Brøde, med hvilken de syndede imod mig, og tilgiver alle deres Misgerninger, med hvilke de syndede og forbrød sig imod mig.
9 Byen skal blive til Glæde, til Pris og Ære blandt alle Jordens Folk; og når de hører om alt det gode, jeg gør den, skal de frygte og bæve over alt det gode og al den Lykke, jeg lader den times. 10 Så siger Herren: På dette Sted, som I siger er ødelagt, uden Mennesker og Kvæg, i Judas Byer og på Jerusalems Gader, der er lagt øde, uden Mennesker og kvæg, 11 skal atter høres Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Råb af Folk, som siger: "Tak Hærskarers Herre; thi Herren er god, og hans Miskundhed varer evindelig!" og som bringer Takoffer til Herrens Hus; thi jeg vender Landets Skæbne, så det bliver som tilforn, siger Herren. 12 Så siger Hærskarers Herre: På dette ødelagte Sted, som er uden Mennesker og Kvæg, og i alle dets Byer skal der atter være Græsgange, hvor Hyrder lader deres Hjorde ligge; 13 i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer, i Benjamins land, i Jerusalems Omegn og i Judas Byer skal Småkvæget atter gå forbi under Tællerens Hånd, siger Herren. 14 Se, Dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg opfylder den Forjættelse, jeg udtalte om Israels og Judas Hus. 15 I hine Dage og til hin Tid lader jeg en Retfærds Spire fremspire for David, og han skal øve Ret og Retfærd i Landet. 16 I hine Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo trygt, og man skal kalde det: Herren vor Retfærdighed. 17 Thi så siger Herren: David skal ikke fattes en Mand til at sidde på Israels Huss Trone. 18 Og Levitpræsterne skal aldrig fattes en Mand til at stå for mit Åsyn og frembære Brændoffer, brænde Afgrødeoffer og ofre Slagtoffer.
19 Og Herrens Ord kom til Jeremias således: 20 Så siger Herren Hvis min Pagt med Dagen og Natten brydes, så det ikke bliver Dag og Nat, når Tid er inde, 21 da skal også min Pagt med min Tjener David brydes, så han ikke har nogen Søn til at sidde som Konge på sin Trone, og med Levitpræsterne, som tjener mig. 22 Som Himmelens Hær ikke kan tælles og Havets Sand ikke måles, således vil jeg mangfoldiggøre min Tjener Davids Afkom og Leviterne, som tjener mig.