Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Bible in 90 Days

An intensive Bible reading plan that walks through the entire Bible in 90 days.
Duration: 88 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 45:15-69:21

15 Hun føres til kongen i al sin pragt,
    fulgt af sine brudepiger.
16 De stråler af glæde, mens de går i procession,
    langsomt kommer de ind i bryllupssalen.

17 Dine sønner skal videreføre din kongeslægt.
    Du skal gøre dem til fyrster ud over landet.
18 Du vil blive hyldet i mange lande,
    på grund af min sang vil du altid blive husket.

Gud er midt iblandt sit folk

46 Til korlederen: En sang af Koras slægt. Synges af sopranstemmer.[a]

Gud er vor tilflugt og styrke,
    parat til at hjælpe i svære tider.
Derfor behøver vi ikke at frygte,
    om jorden end ryster, og bjergene styrter i havet,
om end havene larmer og raser,
    om end bjergene skælver ved bølgernes brusen.

Kanaler med vand bringer glæde til byen,
    hvor Gud, den Almægtige, bor.
Den by går aldrig til grunde, for Guds bolig er der.
    Han redder den, når morgenen gryr.
Nationer går i krig, og riger styrter sammen,
    men når Gud taler, skælver hele jorden.
Den almægtige Gud er med os.
    Israels Gud er vores redning.
Kom og se, hvad Herren gør,
    når han kæmper imod sine fjender.
10 Han gør ende på alle krige i verden,
    han brækker buen og splintrer spyddet,
        alle skjolde bliver brændt.
11 „Stop,” råber han. „Accepter, at jeg er Gud!
    Alle folk på jorden skal ære mig.”
12 Herren, den Almægtige, er midt iblandt os.
    Israels Gud er vores tilflugt.

Kongen over alle konger

47 Til korlederen: En sang af Koras slægt.

Klap i hænderne af glæde, alle folkeslag!
    Bryd ud i jubelråb for vor Gud!
For Herren er Gud over alle guder,
    den mægtigste hersker over hele jorden.
Han undertvinger folkeslagene,
    og lægger vore fjender for vore fødder.
Han udvalgte et land, som han gav os.
    Hans elskede folk, Israel, er stolt over at eje det.
Gud stiger op på sin trone under jubelråb
    til fanfarer fra vædderhornet.
Lovsyng Gud, ja syng!
    Lovsyng Kongen, ja syng!
For Gud er Konge over hele jorden,
    pris ham med sang!
Han sidder på sin hellige trone,
    hvorfra han regerer over alle folkeslag.
10 Lad nationernes fyrster samles
    og prise ham sammen med Abrahams Guds folk.
Han har autoritet over alle jordens fyrster.
    Han er større end alt og alle.

Guds udvalgte by, Jerusalem

48 En sang af Koras slægt.

Herren er stor og værdig til al ære,
    vi priser ham i den by, han har valgt.
Se, hvor Zions hellige bjerg
    knejser smukt mod nord.[b]
Zion er hele jordens glæde,
    den store Konges bolig.
Gud er til stede midt i sin by,
    han er selv dens stærkeste fæstning.
Jordens konger sluttede sig sammen,
    rykkede frem i flok.
Hvad de så, gjorde dem skrækslagne,
    så de skyndte sig bort.
Pludselig gik de i panik,
    blev grebet af angst som af fødselsveer.
Gud knuste dem som de store skibe,
    der kan splintres af en orkan.
Vi har hørt om Guds undere i fortiden,
    og nu har vi set dem med egne øjne.
Den almægtige Gud har reddet sin by,
    og han vil beskytte den til hver en tid.
10 Vi mindes din urokkelige kærlighed, Gud,
    når vi tilbeder dig i dit hellige tempel.
11 Hele verden har hørt om din storhed,
    du bliver lovprist over alt på jorden.
Du er en god konge,
12     og derfor er der glæde i Jerusalem.
Judas byer, bryd ud i jubel
    over Guds godhed.
13 Gå ud og se på Guds by,
    gå rundt om den og tæl dens tårne.
14 Læg mærke til dens enorme bymur,
    undersøg dens fæstninger,
        så I kan fortælle de kommende slægter:
15 „Den almægtige Gud skal altid være vores Gud,
    han er for evigt vores leder.”

Rigdom set i dødens perspektiv

49 Til korlederen: En sang af Koras slægt.

Hør her, alle folkeslag,
    lyt til mig, alle folk på jorden,
        høj og lav, rig og fattig.
Jeg taler med visdom,
    og mine tanker er fulde af indsigt.
Jeg har lyttet til mange ordsprog
    og giver min indsigt videre med sang og musik.

Jeg har intet at frygte i vanskelige tider,
    selv om bedragere omringer mig på alle sider.
De stoler på deres rigdom,
    praler af alt det, de ejer.
Men ingen kan betale sig fra at skulle dø,
    for Gud bestemmer, hvornår livet er slut.
Gud har sat prisen så højt,
    at den slags aldrig kan lade sig gøre.
10 Ellers kunne den rige jo leve evigt
    og aldrig opleve død og grav.
11 Alle ved, at selv vise folk dør.
    De ender i graven akkurat som tåberne
        og efterlader deres rigdom til andre.
12 Selv om de er kendt og ejer både gods og guld,
    bliver graven deres hjem til slut,
        og de vender aldrig tilbage derfra.
13 Selv de rige lever ikke evigt.
    De dør ligesom dyrene og forsvinder.
14 Sådan går det med de selvsikre,
    dem, der tror, de kan klare alt.
15 Som får bliver de gennet ned i dødsriget.
    Det er døden, der driver dem af sted.
Næste morgen går mennesker hen over deres grav,
    mens de selv rådner op i deres nye bolig.
16 Men Gud har magt til at redde mit liv,
    han kan rive mig ud af dødens kløer.

17 Derfor skal du ikke blive modløs,
    hvis nogle bliver styrtende rige,
18 for i døden tager de intet med sig,
    deres velstand må de lade tilbage.
19 Om end de er selvsikre hele livet,
    og folk berømmer dem for deres succes,
20 så ender de dog hos deres forfædre
    og ser aldrig dagens lys igen.
21 De, der stoler på deres rigdom, er uden forstand,
    for det går dem som dyrene, de skal alle dø.

Sand tilbedelse

50 En sang af Asaf.

Herren, den almægtige Gud,
    kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner.
Hans herlighed stråler omkring ham,
    han kommer fra Zion, det skønneste sted.
Vor Gud er på vej,
    og det sker ikke lydløst.
Foran ham går en fortærende ild,
    omkring ham raser et voldsomt uvejr.
Himmel og jord er hans vidner,
    når han sætter sig for at dømme sit folk.
„Lad hele mit folk komme sammen,
    dem, som med ofre har bekræftet min pagt.”
Gud er en retfærdig dommer,
    det bevidner den himmelske verden.

„Mit folk, hør hvad jeg har at sige.
    Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud.
Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre,
    som I til stadighed bringer til mit alter.
Men det er ikke tyre fra jeres huse
    og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for.

10 Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven,
    og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje.
11 Jeg har tal på alle bjergenes fugle,
    selv jordens insekter er mine.
12 Hvis jeg blev sulten,
    ville jeg ikke bede jer om noget,
for jorden er min med alt,
    hvad den indeholder.
13 Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer,
    jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig.
14 Kom hellere med en lovsang som takoffer,
    og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud.
15 Råb til mig, når I har problemer,
    så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære.

16 Men til de ugudelige siger jeg:
Hvorfor opremser I mine bud
    og påstår, at I overholder min pagt?
17 I nægter jo at lade jer vejlede
    og blæser på, hvad jeg siger.
18 Når I ser en tyv, slutter I jer til ham.
    I godtager dem, der lever i utroskab.
19 Jeres mund udspyr onde ord,
    jeres tale er løgn og bedrag.
20 I sidder og bagtaler jeres egen familie
    og lægger onde planer imod dem.
21 Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på?
    I tror måske, jeg er ligeglad?
Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet,
    jeg er nødt til at stille jer for retten.
22 Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud,
    ellers vil jeg gøre det af med jer,
        og der er intet, der kan redde jer.
23 Lovsang er et offer, som ærer mig.
    Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”

Bøn om tilgivelse

51 1-2 Til korlederen: En sang af David, efter at profeten Natan havde konfronteret ham med hans affære med Batsheba.

Vær mig nådig, oh, Gud, og tilgiv mig,
    for du er barmhjertig og trofast.
Forbarm dig over mig og tilgiv min synd,
    så jeg kan begynde på en frisk.
Jeg ved, at jeg har handlet forkert,
    min synd plager mig dag og nat.
Det er først og fremmest dig, jeg har syndet imod,
    det er dine bud, jeg har overtrådt.
Du anklager mig med rette,
    din dom er retfærdig.
Jeg har været en synder fra fødslen af,
    været skyldig, siden jeg blev undfanget.
Du ønsker at se et oprigtigt hjerte,
    du længes efter at lære mig visdom.
Stænk vand på mig og rens mig fra min skyld,
    så jeg bliver ren som nyfalden sne.
10 Jeg føler mig knust på grund af din straf,
    men jeg ser frem til at blive glad igen.
11 Bliv ikke ved at stirre på min synd,
    men tilgiv mig og udslet min skyld.
12 Giv mig et rent hjerte, oh, Gud,
    og skab en ny ånd i mit indre.
13 Skub mig ikke væk fra din nærhed,
    tag ikke din Helligånd[c] fra mig.
14 Lad mig igen glædes over din frelse,
    og giv mig et lydigt hjerte.
15 Så vil jeg lære syndere dine bud,
    så de omvender sig til dig.
16 Lad mig ikke dø, selv om jeg er skyldig i drab,
    men frels mig, så jeg kan synge om din tilgivelse.
17 Giv mig noget godt at fortælle om,
    så jeg kan lovprise dig og give dig ære.
18 Du er ikke interesseret i slagtofre,
    mine brændofre formilder dig ikke.
19 Det offer, du ønsker, er en ydmyg ånd,
    du længes efter at se et angrende hjerte.

20 Se også i nåde til Zion.
    Genopbyg Jerusalems mure.
21 Derefter kan du glæde dig over vore ofre,
    både brændofre og helofre.
        Vi vil ofre vore tyre på dit alter.

Guds straf over en ond „helt”

52 1-2 Til korlederen: En visdomssang af David, dengang Edomitten Doeg fortalte Saul, at David havde søgt hjælp hos Ahimelek.[d]

Hvorfor prale af din ondskab, du stærke mand?
    Gud er trofast, og han beskytter mig dag efter dag.
Hele tiden lægger du onde planer.
    Dine ord er dødbringende som skarpe knive.
Du foretrækker ondt frem for godt,
    løgn frem for sandhed.
Du elsker at sige noget, som kan skade andre.
    Hvor er du fuld af falskhed.
Men Gud vil gøre det af med dig,
    rive dig bort fra dit hjem,
        rykke dig op fra de levendes land.
Når de gudfrygtige ser det, vil de gyse,
    de vil håne dig og sige:
„Sådan går det dem,
    der ikke regner med Gud,
men stoler på deres rigdom
    og praler af deres ondskab.”

10 Men jeg er som et frodigt oliventræ,
    der trives i Herrens hus.
        Jeg stoler altid på hans trofasthed og nåde.
11 Herre, jeg vil takke dig for alt, hvad du gør for mig,
    jeg vil forkynde din godhed i dine tjeneres nærvær.

Menneskets ondskab

53 Til korlederen: En visdomssang af David i mahalat-stil.[e]

Tåberne mener, at Gud ikke findes.
    De er fordærvede i tanke og handling.
Ingen gør det gode,
    ikke én eneste.
Fra himlen ser Gud på menneskene:
Er der nogen, der er forstandige?
    Er der nogen, der søger ham?
Nej, alle er faldet fra, forgiftede af synd.
    Ingen gør noget godt, ikke én eneste.
„Fatter de da intet?” siger Gud.
„De forsynder sig uden at blinke,
    og de regner slet ikke med mig.”
En dag skal de gribes af rædsel,
    fyldes af frygt som aldrig før.
Gud vil udrydde dem, der angriber hans folk.
    De bliver slået, fordi Gud har forkastet dem.
Gid Gud ville sende sin frelse fra Zion
    og redde Israels folk.
Når Gud griber ind og genrejser sit folk,
    da bliver der jubel og glæde i Israel.

Bøn om hjælp mod fjenden

54 1-2 Til korlederen: En visdomssang af David, dengang folkene fra Zif kom og fortalte Saul, at David skjulte sig hos dem. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.

Kom mig til hjælp, almægtige Gud,
    jeg ved, du har magt til at redde mig.
Hør min bøn, oh, Gud,
    og lyt til mine ord.
Fremmede folkeslag rejser sig imod mig,
    voldsmænd vil mig til livs,
        de regner slet ikke med dig.
Men du er min redning, Gud,
    du er den, der holder mig i live.
Lad fjenderne blive straffet for deres ondskab.
    Gør det af med dem, Herre,
        for du er trofast imod mig.
Så vil jeg ofre til dig med glæde,
    jeg vil lovprise dig, Gud, for du er god.
Du udfrier mig fra alle mine problemer,
    og jeg ser mine fjender blive besejret.

Om at blive forrådt af sine venner

55 Til korlederen: En visdomssang af David. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.

Hør min bøn, Gud,
    lyt til mit råb om hjælp.
        Hør mig og svar mig.
Jeg er ude af mig selv
    og ryster af skræk.
Mine fjender gør mig bange
    med deres voldsomme trusler.
De er rasende på mig
    og klar til angreb.
Mit hjerte banker helt vildt,
    dødsangsten overmander mig.
Jeg er grebet af skræk og rædsel,
    jeg er lammet af frygt.
Jeg ville ønske, jeg havde vinger som en fugl,
    så jeg kunne flygte og finde fred.
Jeg ville flyve langt bort,
    slå mig ned i ødemarken og blive der.
Jeg ville skyndsomst søge ly
    for det voldsomme uvejr.
10 Skab forvirring hos dem, Herre,
    og forstyr deres planer.
Der er oprør og ufred i byen.
11     Der går vagter på bymuren dag og nat,
        men den virkelige fare kommer indefra.
12 Der er vold og mord overalt,
    trusler og bedrageri breder sig uhæmmet.
13 Hvis det var en fremmed, der rasede imod mig,
    kunne jeg bedre holde det ud.
Hvis jeg blev hånet af mine fjender,
    kunne jeg løbe væk fra dem.
14 Men det var dig, som jeg troede var min ven,
    du var min følgesvend og min fortrolige.
15 Vi delte hinandens hemmeligheder,
    vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus.

16 Gid du ville sende dem i døden, Gud,
    for ondskaben har fyldt deres sind.

17 Jeg vil råbe til min Gud,
    og Herren vil redde mig.
18 Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød,
    og han vil høre min bøn.
19 Han vil redde mig fra mine angribere,
    selv om der er mange, der kæmper imod mig.
20 Gud, som hersker fra fortids dage,
    vil høre mig og ydmyge dem.
De nægter jo at forandre sig,
    de frygter ikke Gud.
21 Min ven forrådte mig,
    han brød sit løfte.
22 Hans tale var glat som olie,
    men han havde bagtanker om oprør.
Hans ord var bløde som smør,
    men de blev snart til skarpe dolke.
23 Kast din byrde på Herren,
    så vil han bære den for dig.
Han lader ikke de gudfrygtige bukke under.
    Aldrig i evighed.
24 Gud, send de onde bedragere i afgrunden,
    mordere og løgnere skal dø i deres ungdom.
Men jeg sætter min lid til dig.

Tillid til Gud

56 Til korlederen: En sang af David, dengang han blev taget til fange af filistrene i Gat.[f] Synges til melodien „Den tavse due i det fjerne.”

Åh, min Gud, vær mig nådig!
Mine fjender er efter mig,
    de plager mig dagen lang.
De er ude efter mig hele tiden,
    de kappes om at få mig ned med nakken.
Men når jeg er bange,
    sætter jeg min lid til dig.
Jeg stoler på dit ord,
    der er ingen grund til frygt.
        Hvad kan mennesker gøre mig?
De er ude på at gøre mig fortræd,
    de lægger onde planer imod mig.
De udspionerer mig hele tiden,
    overvåger mine skridt for at slå mig ihjel.
Lad ikke forbryderne gå fri, Herre.
    Lad dem mærke din vrede og straf.
Du kender alle mine problemer
    og skriver dem ned i din dagbog,
        du gemmer mine tårer i din lædersæk.
10 Når jeg råber om hjælp, må fjenderne flygte,
    for jeg ved, at du står ved min side, Gud.
11 Jeg stoler på dine løfter, min Herre og Gud,
    jeg priser dig, for du holder ord.
12 Der er ingen grund til at frygte.
    Hvad kan mennesker gøre mig?
13 De løfter, jeg har givet dig, Gud,
    vil jeg opfylde med lovprisningsofre.[g]
14 Du frelser mig fra døden
    og redder mine fødder fra at snuble,
        så jeg kan tjene dig hele mit liv.

Tillidsfuld bøn om hjælp

57 Til korlederen: En sang af David, dengang han flygtede fra Saul ind i en hule.

Åh, min Gud, vær mig nådig og barmhjertig,
    for jeg tyer til dig i min nød.
Jeg søger ly under dine vinger,
    indtil stormen er drevet over.
Jeg råber til den almægtige Gud,
    for han fører mig igennem til sejr.
Han sender mig hjælp fra Himlen,
    han frelser mig fra alle mine fjender.
        Han er trofast og god imod mig.
Jeg er omringet af blodtørstige løver,
    de er klar til at springe på mig.
Deres tænder er spyd og pile,
    deres tunge er et skarpt sværd.

Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
    lad din herlighed komme over hele jorden.

Mine fjender satte en fælde for mig,
    derfor er jeg dybt bekymret.
De gravede en faldgrube på min vej,
    men de kommer selv til at falde i den.

Jeg er fuld af tillid til dig, Gud,
    jeg vil synge og spille til din ære.
Jeg vil gribe min harpe og lyre,
    når befrielsens sol står op.[h]
10 Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene,
    jeg vil synge din pris for de fremmede.
11 Din trofasthed fylder universet,
    din godhed når til skyerne.
12 Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
    lad din herlighed komme over hele jorden.

Dom over onde magthavere

58 Til korlederen: En sang af David.

Mon I fyrster ved, hvad der er ret og rigtigt?
    Mon I behandler folk retfærdigt?
Nej, I har kun ondskab i tanke,
    I giver volden frit løb i landet.
I har været onde fra fødslen af,
    fra barnsben har I været fulde af løgn.
I udspyr slangegift og vil ikke lytte til Gud.
    I ligner en døv kobra,
der ikke kan høre slangetæmmeren,
    lige meget hvor højt han spiller.

Knus kæberne på de grusomme løver, Herre.
    Bræk alle deres skarpe tænder, Gud.
Lad dem forsvinde som vand i ørkenen,
    lad dem visne som græs i tørtiden.
Lad dem blive til slim som sneglen,
    lad dem ende som dødfødte fostre,
        der aldrig får lyset at se.

10 Gud vil feje de onde af vejen,
    hurtigere end brændet kan få gryden i kog.[i]
11 De gudfrygtige glæder sig, når retten sejrer.
    De får lov at vade i de gudløses blod.
12 Da skal folk udbryde:
    „Ja, de gudfrygtige bliver belønnet til sidst.
        Der er en Gud, som sørger for retfærdighed på jorden.”

Tilflugt hos Herren

59 Til korlederen: En sang af David i anledning af, at Sauls soldater omringede hans hus for at dræbe ham.

Min Gud, red mig fra de grusomme fjender,
    beskyt mig mod dem, som vil slå mig ihjel.
Fri mig for disse forbrydere,
    red mig fra de frygtelige mordere.
De ligger i baghold og lurer på mig,
    farlige mænd venter på mig derude,
        på trods af at jeg intet ondt har gjort.

De er parat til at slå en uskyldig ihjel.
    Herre, grib ind og kom mig til hjælp.

Almægtige Herre, Israels Gud,
    gå i krig mod de onde mennesker.
        Spar ikke de grusomme forbrydere.
De snuser rundt i byen om natten,
    de knurrer som bidske hunde.
Forbandelser strømmer ud af munden på dem,
    de slår om sig med frygtelige trusler.
        „Hvem skulle opdage os?” siger de.
Men du ler blot ad dem, Herre,
    du ser på de ugudelige med foragt.

10 Herre, du giver mig styrke, og jeg stoler på dig.
    Jeg kan altid søge tilflugt hos dig.
11 Du elsker mig, Gud, og kommer mig til hjælp.
    Du giver mig sejr over alle mine fjender.
12 Slå dem ikke ihjel med det samme,
    for så glemmer folk, hvad der skete.
Lad dem først vandre hjemløse rundt,
    for du er den Almægtige, som beskytter os.
13 De taler stolte og syndige ord.
    Straf dem på grund af deres overmod,
        for alle deres løgne og forbandelser.
14 Udryd dem i din vrede,
    gør det fuldstændigt af med dem.
Da vil alle i hele verden kunne se og forstå,
    at du har magten i Israel.

15 De snuser rundt i byen om natten,
    de knurrer som bidske hunde.
16 De går rundt og leder efter føde,
    knurrer, hvis de ikke får nok.
17 Men jeg vil altid lovprise din magt,
    hver morgen vil jeg synge om din trofaste kærlighed.
For du er min tilflugt,
    min hjælp på nødens dag.
18 Du giver mig styrke, og jeg synger din pris.
    Jeg søger tilflugt hos dig, min trofaste Gud.

Løfte i en opløsningstid

60 1-2 Til korlederen: En sang af David i anledning af, at han havde besejret de aramæiske hære fra Naharajim og Zoba, og af, at Joab havde slået 12.000 edomitter i Saltdalen. Sangen er gavnlig til belæring og synges til melodien „Pagtens lilje.”

Hvorfor har du forkastet os, Gud?
Du har straffet os, fordi du var vred på os.
    Men se i nåde til os og hjælp os.
Det var, som blev vi ramt af et jordskælv,
    det føltes, som vores verden brød sammen.
Du har været hård mod dit folk,
    vi ravede omkring, som var vi fulde.
Men du kalder på de gudfrygtige,
    så de kan komme til dig og blive reddet.

Hør min bøn og gør brug af din magt,
    så dit elskede folk kan blive reddet.

Gud talte jo fra sin helligdom:
„Med glæde vil jeg udstykke Sikem,
    jeg vil udmåle Sukkots dal.
Gilead tilhører mig,
    Manasse er min ejendom.
Kongerne kommer fra Juda,
    og dygtige krigere fra Efraim.
10 Moabitterne skal tjene mig,
    og edomitterne være mine slaver.
        Jeg vinder sejr over filistrene.”

11 Hvem tager med os til den befæstede by?
    Hvem vil gå med os mod Edom?
12 Herre, har du forkastet os?
    Hvorfor drager du ikke med os i krig?
13 Hjælp os dog mod vore fjender,
    for menneskers hjælp er intet værd.
14 Med Guds hjælp vinder vi sejr,
    for du kan trampe vore fjender ned.

En bøn om hjælp og et løfte

61 Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En sang af David.

Hør mit råb, Gud,
    lyt til min bøn.
Det føles, som om alt håb er ude,
    og jeg råber til dig i min nød.

Sæt mine fødder på en klippefast grund.
Du er min klippeborg og min fæstning,
    du beskytter mig mod fjendens angreb.
Lad mig altid bo i din helligdom,
    være tryg i ly af dine vinger.
Du har hørt mit højtidelige løfte, Gud,
    du velsigner dem, der ærer dit navn.

Giv mig et langt og godt liv,[j]
    lad mig opleve flere generationer.
Lad min slægt herske evigt for dit ansigt,
    lad din trofaste kærlighed omslutte mig.
Så vil jeg altid prise dit navn,
    og opfylde alle mine løfter til dig.

Tillid til Guds beskyttelse

62 Til korlederen Jedutun. En sang af David.

Jeg sætter al min lid til Gud,
    for kun han kan frelse mig.
Ja, han er mit skjold og mit værn,
    hos ham kan jeg være tryg.

Hvor længe vil I angribe en sagesløs mand
    og forsøge at slå mig omkuld?
I ser på mig som en hældende mur
    eller et faldefærdigt stakit.
I ønsker at styrte mig fra min høje position,
    og I er fulde af løgn og bedrag.
Jeres ord virker venlige,
    men indvendig er I fulde af foragt.

Jeg sætter al min lid til Gud,
    for kun han giver mig håb.
Ja, han er mit skjold og mit værn,
    hos ham kan jeg være tryg.
Det er Gud, der hjælper mig og giver mig ære.
    Han er mit værn og mit tilflugtssted.

Stol altid på Gud, mit folk.
    Udøs jeres hjerte for ham,
    for han er et værn for os alle.

10 Menneskers tanker er tomhed,
    deres hæderlighed er blot et bedrag.
Hvis man forsøgte at måle deres troskab,
    ville det ikke give udslag på vægten.
11 Man kan blive rig på uretmæssig vis,
    men det giver ikke tryghed og fred.

Selv om din velstand skulle vokse,
    må du ikke bygge dit liv på den.
12-13 Gud har fortalt os to grundlæggende ting
    om sit eget guddommelige væsen:
Han er mægtig, trofast og kærlig,
    og han dømmer alle efter deres handlinger.

Længsel efter Herren

63 En sang af David, da han opholdt sig i Judæas ødemark.

Gud, du er min Gud, og jeg opsøger dig.
    Min sjæl tørster efter fællesskab med dig.
Hele min krop sukker efter et møde med dig
    i dette afsvedne og tørre land.
Jeg har oplevet din nærhed i helligdommen,
    jeg har set din magt og herlighed.
At opleve din godhed er mere værd end livet.
    Derfor vil jeg altid lovsynge dig.
Jeg vil takke dig, så længe jeg lever,
    løfte mine hænder i tilbedelse til dig.
Du mætter min sjæl med udsøgte retter,
    jeg lovsynger dig med fryd i hjertet.
Når jeg ligger i min seng, mindes jeg din storhed,
    jeg tænker på din nåde, når jeg vågner om natten.

Jeg husker, hvor ofte du har hjulpet mig,
    jeg fryder mig under dine vingers skygge.
Jeg klynger mig til dig,
    og du holder mig i dine stærke arme.
10 Mine fjender prøver at dræbe mig,
    men de skal styrtes i dødsriget.
11 De skal falde for sværdet
    og blive føde for sjakaler.
12 Men jeg vil glæde mig over min Gud.
    Enhver, der stoler på ham, har grund til at juble,
        men de falske bedragere må forblive tavse.

Gud straffer ondskab

64 Til korlederen: En sang af David.

Hør min bøn, Gud, midt i min nød.
    Red mig fra fjendernes angreb.
Skærm mig mod deres skumle planer,
    beskyt mig mod deres ondskabsfulde list.
Deres tunger er som skarpe sværd,
    deres ord som giftige pile.
De sigter på de uskyldige fra deres baghold,
    de skyder dem ned uden skrupler.
De mødes for at ægge hinanden til ondskab
    og planlægge, hvor de skal sætte deres fælder.
        „Ingen opdager noget,” siger de selvsikkert.
De udklækker grusomme planer,
    som de hemmeligt fører ud i livet.
        Et menneskes tanker ligger skjult i sindet.
Men Gud vil selv ramme dem med sin straf,
    pludselig bliver de gennemboret af hans pile.
Deres egne ord vil fælde dem,
    og alle, som oplever deres fald,
vil ryste på hovedet i foragt
10     og fyldes af ærefrygt for Gud.
De vil forkynde Guds store undere
    og forstå hans retfærdige dom.
11 De gudfrygtige skal glæde sig over Gud
    og søge tilflugt hos ham.
        Alle de retskafne skal glæde sig.

En takkesang ved høstfesten

65 Til korlederen: En lovsang af David.

Zions Gud, vi vil lovprise dig,
    vi vil indfri vore løfter til dig.
Du er en Gud, der hører bøn,
    og vi kommer alle til dig.
Når vi indrømmer vores synd,
    oplever vi din nådige tilgivelse.
Lykkelige er de, du lader leve i din nærhed.
    Vi jubler over alt det gode, du giver os.

Du er vores frelser, Gud,
    du redder os ved dine mægtige undere.
Du kan give håb til alle og enhver,
    hvor de end bor i den vide verden.

Du er den almægtige Gud.
    Du formede de enorme bjerge,
du dæmper bølgernes brusen
    og standser nationernes oprør.
Alle folkeslag forundres over dine vældige gerninger,
    du bliver lovprist både i øst og i vest.
10 Du vander jorden og gør den frugtbar,
    du fylder floderne med enorme vandmasser.
Du sørger for væde til jorden,
    så der bliver en god høst.
11 Du sender regn til de pløjede marker,
    så furerne fyldes med vand.
Du blødgør jorden med regn
    og giver grobund for den sæd, der er sået.
12 Når høsten er omme, er laderne fulde,
    din velsignelse betyder overflod.
13 Græsgangene i ødemarken glinser af væde,
    bakkerne blomstrer af fryd.
14 Fårene flokkes på de frodige enge,
    dalene klædes i korn.
Hele dit skaberværk synger af glæde.

Lovsang til den nådige og trofaste Gud

66 Til korlederen: En lovsang.

Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
    lovpris hans herlighed og magt.
        Giv ham den ære, han fortjener.
Sig til ham: „Dine gerninger er underfulde, Gud,
    fjenderne viger for din vældige magt.
Hele jorden skal tilbede dig
    og lovprise din herlighed.”

Kom og se Guds undere,
    han gør fantastiske mirakler for sit folk.
Han banede en vej gennem havet,
    så folket kunne gå tørskoet over.
        Lad os juble over hans vældige magt.
Han har herredømmet for evigt og altid,
    han regerer over alverdens folk.
        Kun en tåbe gør oprør mod ham.
Pris Gud, alle folkeslag på jorden,
    lad lovsange lyde til hans ære.
Han holder vores liv i sin hånd,
    han sørger for, at vi ikke snubler.

10 Du brugte ilden til at rense os, Gud,
    som sølv i en smeltedigel.
11 Du fangede os i dit net
    og gjorde os til slaver.

12 Du lod fjenderne underkue os,
    vi gik gennem ild og vand,
men du førte os ud i frihed til sidst
    og gav os fremgang og fred.
13 Jeg vil bringe dig brændofre i din helligdom
    for at opfylde de løfter, jeg gav dig.
14 Jeg vil stå ved de ord, jeg sagde,
    da jeg råbte til dig i min nød.
15 Jeg vil ofre mit fedekvæg til dig.
    Tag imod mine vædderes vellugt,
        duften fra mine tyre og geder.

16 Kom og hør, I, der ærer min Gud.
    Jeg vil fortælle, hvad han har gjort for mig.
17 Jeg råbte til ham om hjælp,
    jeg priste ham med min lovsang.
18 Havde jeg huset ondskab i hjertet,
    ville han ikke have hørt min bøn.
19 Men han lyttede til mig,
    han hørte min tryglende bøn.
20 Jeg priser dig, Gud, fordi du hørte min bøn
    og omsluttede mig med din trofaste kærlighed.

Under Guds velsignelse

67 Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En lovsang.

Velsign os og vær os nådig, Gud.
    Grib ind og udfør dine undere.
Alle jordens folk vil kunne se, hvem du er,
    når de oplever din magt til at frelse.
Alle folkeslag på jorden skal prise dig, Gud,
    alle verdens nationer skal give dig ære.
Alle folkeslagene skal fryde sig over dig,
    de vil lovprise dig med glædessange,
for alle dine handlinger er retfærdige,
    og du regerer over alle nationer.
Alle folkeslag på jorden skal prise dig, Gud,
    alle verdens nationer skal give dig ære.

Du har velsignet os, Gud,
    og givet os en god høst.
Når Gud velsigner os mennesker så rigt,
    bør alle folkeslag på jorden give ham ære.

Israels mægtige Gud

68 Til korlederen: En lovsang af David.

Når Gud rejser sig,[k] flygter hans fjender,
    alle hans modstandere løber deres vej.
Han driver dem væk,
    som røg drives væk af vinden.
De onde går til grunde
    som voks, der smelter i varmen.

Men de gudfrygtige bliver glade,
    de råber af fryd i Guds nærhed.

Syng lovsange til Gud.
    Ophøj ham, som rider på skyerne.
Hans navn er Jahve,
    fryd jer i hans nærhed.
Gud er som en far for de faderløse,
    han taler de hjælpeløses sag.
        Han regerer fra sin hellige trone.
Han giver de hjemløse et hjem,
    sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade.
        Men de genstridige forvises til den golde ørken.

Gud, dengang du gik foran dit folk,
    og de marcherede gennem den udstrakte ørken,
da skælvede jorden af frygt,
    og skyerne kunne ikke holde på regnen.
De rystede for Israels Gud,
    da han viste sin magt i Sinai.
10 Du sendte regn i rigelig mængde,
    du hjalp dit folk, da de var i nød.
11 Du gav dem et sted at bosætte sig,
    du sørgede for de svage i din godhed, Gud.

12 Da hærføreren proklamerede sejren,
    bragte masser af kvinder nyheden videre:
13 „Alle fjendens anførere er flygtet!”
    Så fik kvinderne lov til at fordele byttet.
14 Selv om de var hjemme ved fårefoldene,
    blev de nu smykket med sølv og guld,
        som duen er smykket med glinsende fjer.
15 Da den Almægtige slog kongerne i landet på flugt,
    endte de i en snestorm på Zalmons bjerg.

16 Du strækker dig til himlen, Bashans bjerg,
    du har mange mægtige tinder.
17 Hvorfor er du misundelig på det bjerg,
    som Gud har valgt til sin bolig?
        Dér vil Herren bo for evigt.
18 Da Herren kom fra Sinai til sit hellige sted,
    var han omgivet af tusindvis af stridsvogne.
19 Han steg op til det høje,
    førte frigivne fanger med sig.
Han tog gaver med til folk,
    selv de oprørske gav han et sted at bo.[l]

20 Syng lovsange til Herren hver eneste dag,
    for han bærer vore byrder og redder os.
21 Vor Gud er en frelsende Gud,
    som endog kan redde os fra døden.
22 Men han knuser sine fjenders hoved,
    dem, der vælger at gøre oprør mod ham.
23 Herren siger: „Jeg henter dem ned fra Bashans bjerg,
    jeg trækker dem op fra dybet,
24 så I kan vade rundt i fjendeblod,
    og hundene gnave på deres knogler.”

25 Et festtog går frem i helligt skrud,
    de hylder vor konge og vor Gud.
26 Sangerne går forrest, musikerne bagerst,
    piger med tamburiner danser i midten.
27 Lovsyng Gud i den store forsamling,
    lad alle være med til at prise Herren.
28 Benjamins lille stamme går forrest,
    fulgt af lederne fra Judas stamme,
        og dem fra Zebulon og Naftali.

29 Vis din magt, Gud, din mægtige styrke,
    for vi ved, at du kæmper for dit folk.
30 Når du rejser dig fra dit tempel i Jerusalem,
    må jordens konger bøje sig i hyldest.
31 Dit krigsråb gør egypterne bange,
    selv om de er stærkere end andre nationer.
De bøjer sig dybt og giver dig gaver
    både af guld og sølv,
mens de, der tager kampen op,
    bliver slået og spredt.
32 Egypterne kommer med kostbare gaver,
    kushitterne bøjer sig i ærefrygt for dig, Gud.

33 Lovpris Gud, alle riger på jorden,
    syng lovsange til Herren.
34 Fra ældgammel tid har han redet på skyerne,
    hør blot hans tordnende røst.
35 Giv al ære til Gud, som regerer over Israel
    og har magten i himmelrummet.

36 Ære være Gud i hans helligdom.
    Israels Gud giver styrke til sit folk.
        Al ære og pris til ham.

Nødråb til Gud

69 Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”.

Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne,
    vandet når mig allerede til halsen.
Jeg er som sunket i et bundløst hul,
    jeg leder forgæves efter fodfæste.
Jeg er kommet ud på det dybe vand,
    snart skyller bølgerne hen over mig.
Jeg er udmattet af at råbe om hjælp,
    min hals er hæs og tør,
mine øjne er trætte af at stirre
    og vente på hjælp fra min Gud.

De, som hader mig uden grund,
    er flere end hårene på mit hoved.
De ønsker at gøre det af med mig,
    selv om jeg er ganske uskyldig.
De beskylder mig for at stjæle
    og forlanger det stjålne tilbage.

Gud, du kender mig og mine tåbeligheder,
    mine fejl kan ikke skjules for dig.
Almægtige Gud, lad ikke dem, som stoler på dig,
    tabe modet på grund af mine trængsler.
Åh, Israels Gud, lad ikke dem, som søger din hjælp,
    opgive håbet på grund af mine problemer.

Jeg udsættes for hån, fordi jeg tjener dig.
    Det er derfor, jeg bliver gjort til grin.
Mine søskende vil ikke kendes ved mig,
    de ser mig som en fuldstændig fremmed.
10 Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.
    Den hån, som ramte dig, ramte også mig.

11 Når jeg faster for Herren,
    håner de mig.
12 Når jeg sørger i sæk og aske,
    synger de smædeviser om mig.
13 Byens ledere taler nedsættende om mig,
    fulde folk synger spottesange.
14 Jeg beder til dig om hjælp, Herre,
    se i nåde til mig, Gud.
Du er en kærlig og trofast Gud.
    Hør min bøn og hjælp mig.
15 Træk mig op af det dybe dynd,
    lad mig ikke synke helt til bunds.
Red mig fra dem, der hader mig,
    lad mig ikke drukne i dybet.
16 Lad ikke bølgerne begrave mig.
    Lad ikke dybet opsluge mig.
    Lad ikke døden få det sidste ord.
17 Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld,
    hjælp mig i din store nåde.
18 Vend dig ikke bort fra din tjener,
    skynd dig at redde mig ud af min nød.
19 Kom til mig og frels mig,
    fri mig fra mine fjenders magt.

20 Du ved, hvad de siger om mig,
    hvordan de håner og spotter mig.
Du kender mine fjender,
    og du ved, hvad de siger.
21 Deres hån har taget så hårdt på mig,
    at jeg fuldstændig har mistet modet.
Ingen havde medlidenhed med mig,
    ingen var villig til at trøste mig.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.