Bible in 90 Days

³³ Og Herren talede til Moses og Aron og sagde: ³⁴ Når I kommer til Kanåns Land, som jeg vil give eder i Eje, og jeg lader Spedalskhed komme frem på et Hus i eders Ejendomsland, ³⁵ så skal Husets Ejer gå hen og melde det til Præsten og sige: "Der har i mit Hus vist sig noget, der ligner Spedalskhed!" ³⁶ Da skal Præsten give Ordre til at flytte alt ud af Huset, inden han kommer for at syne Pletten, for at ikke noget af, hvad der er i Huset, skal blive urent; derpå skal Præsten komme for at syne Huset. ³⁷ Viser det sig da, når han syner Pletten, at Pletten på Husets Vægge frembyder grønlige eller rødlige Fordybninger, der ser ud til at ligge dybere end Væggen udenom, ³⁸ skal Præsten gå ud af Huset til Husets Dør og holde Huset lukket i syv Dage. ³⁹ På den syvende Dag skal Præsten komme igen og syne det, og hvis det da viser sig, at Pletten har bredt sig på Husets Vægge, ⁴⁰ skal Præsten give Ordre til at udtage de angrebne Sten og kaste dem hen på et urent Sted uden for Byen ⁴¹ og til at skrabe Lerpudset af Husets indvendige Vægge og hælde det fjernede Puds ud på et urent Sted uden for Byen. ⁴² Derefter skal man tage andre Sten og sætte dem ind i Stedet for de gamle og ligeledes tage nyt Puds og pudse Huset dermed. ⁴³ Hvis Pletten så atter bryder frem i Huset, efter at Stenene er taget ud, Pudset skrabet af og Huset pudset på ny, ⁴⁴ skal Præsten komme og syne Huset, og viser det sig da, at Pletten har bredt sig på Huset, så er det ondartet Spedalskhed, der er på Huset; det er urent. ⁴⁵ Da skal man rive Huset ned, Sten, Træværk og alt Pudset på Huset, og bringe det til et urent Sted uden for Byen. ⁴⁶ Den, som går ind i Huset, så længe det er lukket, skal være uren til Aften; ⁴⁷ den, der sover deri skal tvætte sine Klæder, og den der spiser deri, skal tvætte sine Klæder. ⁴⁸ Men hvis det, når Præsten kommer og syner Huset, viser sig, at Pletten ikke har bredt sig på det, efter at det er pudset på ny, skal Præsten erklære Huset for rent, thi Pletten er helbredt.

⁴⁹ Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist. ⁵⁰ Den ene Fugl skal han slagte over et Lerkar med rindende Vand, ⁵¹ og han skal tage Cedertræet, Ysopkvisten, det karmoisinrøde Garn og den levende Fugl og dyppe dem i Blodet af den slagtede Fugl og det rindende Vand og syv Gange foretage Bestænkning på Huset ⁵² og således rense det for Synd med Fuglens Blod, det rindende Vand, den levende Fugl, Cedertræet, Ysopkvisten og det karmoisinrøde Garn. ⁵³ Og den levende Fugl skal han lade flyve ud af Byen hen over Marken og således skaffe Huset Soning; så er det rent. ⁵⁴ Det er Loven om al Slags Spedalskhed og Skurv, ⁵⁵ om Spedalskhed på Klæder og Huse ⁵⁶ og om Hævelser, Udslæt og lyse Pletter, ⁵⁷ til Belæring om, når noget er urent, og når det er rent. Det er Loven om Spedalskhed.

15 Herren talede fremdeles til Moses og Aron og sagde: ² Tal til Israeliterne og sig til dem: Når en Mand får Flåd fra sin Blusel, da er dette hans Flåd urent. ³ Og således skal man forholde sig med den ved hans Flåd opståede Urenhed: Hvad enten hans Blusel flyder eller holder sit Flåd tilbage, er der Urenhed hos ham. ⁴ Ethvert Leje, som den, der lider af Flåd, ligger på, skal være urent, og ethvert Sæde, han sidder på, skal være urent. ⁵ Den der rører ved hans Leje, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften; ⁶ den, der sidder på et Sæde, som den, der lider af Flåd, har siddet på, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften; ⁷ den, der rører ved en. der lider af Flåd, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften. ⁸ Hvis den, der lider af Flåd, spytter på en, som er uren, skal denne tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften. ⁹ Ethvert Befordringsmiddel, som bruges af den, der lider af Flåd, skal være urent. ¹⁰ Den, der rører ved noget, han har ligget eller siddet på, skal være uren til Aften; den, der bærer noget sådant, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften. ¹¹ Enhver, som den, der lider af Flåd, rører ved uden at have skyllet sine Hænder i Vand, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften. ¹² Lerkar, som den, der lider af Flåd, rører ved, skal slås itu, og alle Trækar skal skylles i Vand. ¹³ Men når den, der lider af Flåd, bliver ren for sit Flåd, skal han tælle syv bage frem, fra den Dag han bliver ren, og så tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i rindende Vand; så er han ren. ¹⁴ Og den ottende dag skal han tage sig to Turtelduer eller Dueunger og komme hen for Herrens Åsyn ved Åbenbaringsteltets indgang og give Præsten dem. ¹⁵ Så skal Præsten bringe dem som Offer, den ene som Syndoffer, den anden som Brændoffer, og således skal Præsten skaffe ham Soning for Herrens Åsyn for hans Flåd.

¹⁶ Når der går Sæd fra en Mand, skal han bade hele sit Legeme i Vand og være uren til Aften. ¹⁷ Enhver Klædning og alt Læder, der er kommet Sæd på, skal tvættes i Vand og være urent til Aften. ¹⁸ Og når en Mand har Samleje med en Kvinde, skal de bade sig i Vand og være urene til Aften.

¹⁹ Når en Kvinde har Flåd, idet der flyder Blod fra hendes Blusel, da skal hendes Urenhed vare syv Dage. Enhver, der rører ved hende, skal være uren til Aften. ²⁰ Alt, hvad hun ligger på under sin månedlige Urenhed, skal være urent, og alt, hvad hun sidder på, skal være urent. ²¹ Enhver, der rører ved hendes Leje, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften; ²² og enhver, der rører ved et Sæde, hun har siddet på, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften. ²³ Og hvis nogen rører ved noget, der har ligget på Lejet eller Sædet, hun har siddet på, skal han være uren til Aften. ²⁴ Dersom en Mand ligger ved Siden af hende og hendes Urenhed kommer på ham, skal han være uren i syv Dage, og ethvert Leje, han ligger på, skal være urent.

²⁵ Men når en Kvinde har Blodflåd i længere Tid, uden for den Tid hun har sin månedlige Urenhed, eller når Flåddet varer længere end sædvanligt ved hendes månedlige Urenhed, så skal hun, i al den Tid hendes urene Flåd varer, være stillet, som i de Dage hun har sin månedlige Urenhed; hun skal være uren; ²⁶ ethvert Leje, hun ligger på, så længe hendes Flåd varer, skal være som hendes Leje under hendes månedlige Urenhed, og et hvert Sæde, hun sidder på, skal være urent som under hendes månedlige Urenhed; ²⁷ enhver, der rører derved, bliver uren og skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften. ²⁸ Men når hun bliver ren for sit Flåd, skal hun tælle syv Dage frem og så være ren. ²⁹ På den ottende Dag skal hun tage sig to Turtelduer eller Dueunger og bringe dem til Præsten ved Åbenbaringsteltets Indgang. ³⁰ Og Præsten skal ofre den ene som Syndoffer, den anden som Brændoffer, og således skal Præsten skaffe hende Soning for Herrens Åsyn for hendes Urenheds Flåd.

³¹ I skal advare Israeliterne for deres Urenhed, for at de ikke skal dø i deres Urenhed, når de gør min Bolig, som er i deres Midte, uren.

³² Det er Loven om Mænd, der lider af Flåd, og fra hvem der går Sæd, så de bliver urene derved, ³³ og om Kvinder, der lider af deres månedlige Urenhed, om Mænd og Kvinder, der har Flåd, og om Mænd, der ligger ved Siden af urene Kvinder.

16 Herren talede til Moses, efter at Døden havde ramt Arons to Sønner, da de trådte frem for Herrens Åsyn og døde, ² og Herren sagde til Moses: Sig til din Broder Aron, at han ikke til enhver Tid må gå ind i Helligdommen inden for Forhænget foran Sonedækket på Arken, ellers skal han dø, thi jeg kommer til Syne i Skyen over Sonedækket. ³ Kun således må Aron komme ind i Helligdommen: Med en ung Tyr til Syndoffer og en Væder til Brændoffer; ⁴ han skal iføre sig en hellig Linnedkjortel, bære Linnedbenklæder over sin Blusel, omgjorde sig med et Linnedbælte og binde et Linned Hovedklæde om sit Hoved; det er hellige Klæder; og han skal bade sit Legeme i Vand, før han ifører sig dem. ⁵ Af Israeliternes Menighed skal han tage to Gedebukke til Syndoffer og en Væder til Brændoffer. ⁶ Så skal Aron ofre sin egen Syndoffertyr og skaffe sig og sit Hus Soning. ⁷ Derefter skal han tage de to Bukke og stille dem frem for Herrens Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. ⁸ Og Aron skal kaste Lod om de to Bukke, et Lod for Herren og et for Azazel; ⁹ og den Buk, der ved Loddet tilfalder Herren, skal Aron føre frem og ofre som Syndoffer; ¹⁰ men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal fremstilles levende for Herrens Åsyn, for at man kan fuldbyrde Soningen over den og sende den ud i Ørkenen til Azazel.

¹¹ Aron skal da føre sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig og sit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr. ¹² Derpå skal han tage en Pandefuld Gløder fra Alteret for Herrens Åsyn og to Håndfulde stødt, vellugtende Røgelse og bære det inden for Forhænget. ¹³ Og han skal komme Røgelse på Ilden for Herrens Åsyn, så at Røgelsesskyen skjuler Sonedækket oven over Vidnesbyrdet, for at han ikke skal dø. ¹⁴ Så skal han tage noget af Tyrens Blod og stænke det med sin Finger fortil på Sonedækket, og foran Sonedækket skal han syv Gange stænke noget af Blodet med sin Finger. ¹⁵ Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, bære dens Blod inden for Forhænget og gøre med det som med Tyrens Blod, stænke det på Sonedækket og foran Sonedækket. ¹⁶ Således skal han skaffe Helligdommen Soning for Israeliternes Urenhed og deres Overtrædelser, alle deres Synder, og på samme Måde skal han gøre med Åbenbaringsteltet, der har sin Plads hos dem midt i deres,Urenhed. ¹⁷ Intet Menneske må komme i Åbenbaringsteltet, når han går ind for at skaffe Soning i Helligdommen, før han går ud igen. Således skal han skaffe sig selv, sit Hus og hele Israels Forsamling Soning. ¹⁸ Så skal han gå ud til Alteret, som står for Herrens Åsyn, og skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod og stryge det rundt om på Alterets Horn, ¹⁹ og han skal syv Gange stænke noget af Blodet derpå med sin Finger og således rense det og hellige det for Israeliternes Urenheder. ²⁰ Når han så er færdig med at skaffe Helligdommen, Åbenbaringsteltet og Alteret Soning, skal han føre den levende Buk frem. ²¹ Aron skal lægge begge sine Hænder på Hovedet af den levende Buk og over den bekende alle Israeliternes Misgerninger og alle deres Overtrædelser, alle deres Synder, og lægge dem på Bukkens Hoved og så sende den ud i Ørkenen ved en Mand, der holdes rede dertil. ²² Bukken skal da bære alle deres Misgerninger til et øde Land, og så skal han slippe Bukken løs i Ørkenen.

²³ Derpå skal Aron gå ind i Åbenbaringsteltet, afføre sig Linnedklæderne, som han tog på, da han gik ind i Helligdommen, og lægge dem der; ²⁴ så skal han bade sit Legeme i Vand på et helligt Sted, iføre sig sine sædvanlige Klæder og gå ud og ofre sit eget Brændoffer og Folkets Brændoffer og således skaffe sig og Folket Soning. ²⁵ Og Syndofferets Fedt skal han bringe som Røgoffer på Alteret. ²⁶ Men den, som fører Bukken ud til Azazel, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand; derefter må han komme ind i Lejren. ²⁷ Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev båret ind for at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden for Lejren, og man skal brænde deres Hud og deres Kød og Skarn. ²⁸ Og den, der brænder dem, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme; derefter må han komme ind i Lejren. ²⁹ Det skal være eder en evig gyldig Anordning. Den tiende Dag i den syvende Måned skal I faste og afholde eder fra alt Arbejde, både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder. ³⁰ Thi den Dag skaffes der eder Soning til eders Renselse; fra alle eders Synder renses I for Herrens Åsyn. ³¹ Det skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste: det skal være en evig gyldig Anordning. ³² Præsten, som salves og indsættes til at gøre Præstetjeneste i. Stedet for sin Fader, skal skaffe Soning, han skal iføre sig Linnedklæderne, de hellige Klæder, ³³ og han skal skaffe det Allerhelligste Soning; og Åbenbaringsteltet og Alteret skal han skaffe Soning; og Præsterne og alt Folkets Forsamling skal han skaffe Soning. ³⁴ Det skal være eder en evig gyldig Anordning, for at der kan skaffes Israeliterne Soning for alle deres Synder een Gang om Året. Og Aron gjorde som Herren bød Moses.

17 Herren talede til Moses og sagde: ² Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Dette har Herren påbudt: ³ Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren, ⁴ uden at bringe dem hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at bringe Herren en Offergave foran Herrens Bolig, da skal dette tillegnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den Mand skal udryddes af sit Folk. ⁵ Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres Slagtofre, som de slagter ude på Marken, til Herren, til Åbenbaringsteltets Indgang, til Præsten, og ofre dem som Takofre til Herren. ⁶ Præsten skal da sprænge Blodet på Herrens Alter ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og bringe Fedtet som Røgoffer, en liflig Duft for Herren. ⁷ Og de må ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som de boler med. Det skal være en evig gyldig Anordning for dem fra Slægt til Slægt!

⁸ Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller de fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Brændoffer eller Slagtoffer ⁹ og ikke bringer det hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at ofre det til Herren, da skal den Mand udryddes af sin Slægt.

¹⁰ Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nyder noget Blod, så vender jeg mit Åsyn mod den, der nyder Blodet, og udrydde1 ham af hans Folk. ¹¹ Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug på Alteret til at skaffe eders Sjæle Soning; thi det er Blodet, som skaffer Soning, fordi det er Sjælen. ¹² Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder må nyde Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, må nyde Blod. ¹³ Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nedlægger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der må spises, da skal han lade Blodet løbe ud og dække det med Jord. ¹⁴ Thi om alt Køds Sjæl gælder det, at dets Blod er dets Sjæl; derfor har jeg sagt til Israeliterne: I må ikke nyde Blodet af noget som helst Kød, thi alt Køds Sjæl er dets Blod; enhver, der nyder det, skal udryddes.

¹⁵ Enhver, der spiser seldøde eller sønderrevne Dyr, det være sig en indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften; så er han ren. ¹⁶ Men hvis han ikke tvætter sine Klæder og bader sig, skal han undgælde for sin Brøde.

18 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ² Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er Herren eders Gud! ³ Som de handler i Ægypten, hvor I opholdt eder, må I ikke handle, og som de handler i Kana'ans Land, hvor jeg fører eder hen, må I ikke handle; I må ikke vandre efter deres Anordninger. ⁴ Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal I holde, så I vandrer efter dem; jeg er Herren eders Gud! ⁵ I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, der handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er Herren!

⁶ Ingen af eder må komme sine kødelige Slægtninge nær, så han blotter deres Blusel. Jeg er Herren! ⁷ Din Faders og din Moders Blusel må du ikke blotte; hun er din Moder, du må ikke blotte hendes Blusel! ⁸ Din Faders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Faders Blusel. ⁹ Din Søsters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din Moders Datter, hvad enten hun er født i eller uden for Hjemmet, hendes Blusel må du ikke blotte. ¹⁰ Din Sønnedatters eller Datterdatters Blusel må du ikke blotte, det er din egen Blusel. ¹¹ En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din Søster hendes Blusel må du ikke blotte. ¹² Din Fasters Blusel må du ikke blotte, hun er din Faders kødelige Slægtning. ¹³ Din Mosters Blusel må du ikke blotte, hun er din Moders kødelige Slægtning. ¹⁴ Din Farbroders Blusel må du ikke blotte, du må ikke komme hans Hustru nær, hun er din Faster. ¹⁵ Din Sønnekones Blusel må du ikke blotte, hun er din Søns Hustru, du må ikke blotte hendes Blusel. ¹⁶ Din Broders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Broders Blusel. ¹⁷ En Kvindes og hendes Datters Blusel må du ikke blotte, heller ikke må du ægte hendes Sønnedatter eller Datterdatter, så at du blotter hendes Blusel; de er hendes kødelige Slægtninge; det er grov Utugt. ¹⁸ Søster må du ikke tage til Søsters Medhustru, så længe Søsteren lever, så du blotter både den enes og den andens Blusel.

¹⁹ Du må ikke komme en Kvinde nær under hendes månedlige Urenhed, så du blotter hendes Blusel. ²⁰ Med din Næstes Hustru må du ikke have Samleje, så du bliver uren ved hende. ²¹ Dit Afkom må du ikke give hen til at ofres til Molok; du må ikke vanhellige din Guds Navn. Jeg er Herren! ²² Hos en Mand må du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed. ²³ Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver uren derved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et dyr til kønslig Omgang; det er en Skændsel.

²⁴ Gør eder ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har de Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene. ²⁵ Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brøde, og Landet udspyede sine Indbyggere. ²⁶ Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og øv ikke nogen af disse Vederstyggeligheder, det gælder både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder ²⁷ thi alle disse Vederstyggeligheder øvede Indbyggerne, som var der før eder, og Landet blev urent ²⁸ for at ikke Landet skal udspy eder, når I gør det urent, ligesom det udspyede det Folk, som var der før eder. ²⁹ Thi enhver, som øver nogen af alle disse Vederstyggeligheder, de, der øver dem, skal udryddes af deres Folk. ³⁰ Så hold mine Forskrifter, så I ikke øver nogen af de vederstyggelige Skikke, som øvedes før eders Tid, at I ikke skal gøre eder urene ved dem. Jeg er Herren eders Gud!

19 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ² Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal være hellige, thi jeg Herren eders Gud er hellig! ³ I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skal I holde. Jeg er Herren eders Gud! ⁴ Vend eder ikke til Afguderne og gør eder ikke støbte Gudebilleder! Jeg er Herren eders Gud !

⁵ Når I ofrer Takoffer til Herren, skal I ofre det således, at I kan vinde Guds Velbehag. ⁶ Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter må det spises, men hvad der levnes til den tredje Dag, skal opbrændes; ⁷ spises det den tredje Dag, er det at regne for råddent Kød og vinder ikke Guds Velbehag; ⁸ den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde, thi han vanhelliger det, som var helliget Herren, og det Menneske skal udryddes af sin Slægt.

⁹ Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst. ¹⁰ Heller ikke må du bolde Efterhøst eller sanke de nedfaldne Bær i din Vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er Herren eders Gud!

¹¹ I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre. ¹² I må ikke sværge falsk ved mit Navn, så du vanhelliger din Guds Navn. Jeg er Herren! ¹³ Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve; Daglejerens Løn må ikke blive hos dig Natten over. ¹⁴ Du må ikke forbande den døve eller lægge Stød for den blindes Fod, du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! ¹⁵ I må ikke øve Uret, når I holder Rettergang; du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal dømme din Næste med Retfærdighed. ¹⁶ Du må ikke gå rundt og bagvaske din Landsmand eller stå din Næste efter Livet. Jeg er Herren! ¹⁷ Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal tale din Næste til Rette, at du ikke skal pådrage dig Synd for hans Skyld. ¹⁸ Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, du skal elske din Næste som dig selv. Jeg er Herren!

¹⁹ Hold mine Anordninger! Du må ikke lade to Slags Kvæg parre sig med hinanden; du må ikke så to Slags Sæd i din Mark; og du må ikke bære Klæder, der er vævede af to Slags Garn.

²⁰ Når en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Trælkvinde, en anden Mands Medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, så skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide Døden, thi hun var ikke frigivet. ²¹ Og han skal bringe sit Skyldoffer for Herren til Åbenbaringsteltets Indgang, en Skyldoffervæder, ²² og Præsten skal med Skyldoffervæderen skaffe ham Soning for Herrens Åsyn for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse for den Synd, han har begået.

²³ Når I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttræer, skal I lade deres Forhud, den første Frugt, urørt; i tre År skal de være eder uomskårne og må ikke spises; ²⁴ det fjerde År skal al deres Frugt under Høstjubel helliges Herren; ²⁵ først det femte År må I spise deres Frugt, for at I kan få så meget større Udbytte deraf. Jeg er Herren eders Gud!

²⁶ I må ikke spise noget med Blodet i. I må ikke give eder af med at tage Varsler og øve Trolddom. ²⁷ I må ikke runde Håret på Tindingerne; og du må ikke studse dit Skæg; ²⁸ I må ikke gøre Indsnit i eders Legeme for de dødes Skyld eller indridse Tegn på eder. Jeg er Herren! ²⁹ Du må ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor, for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt. ³⁰ Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er Herren! ³¹ Henvend eder ikke til Genfærd og Sandsigerånder; søg dem ikke, så I gør eder urene ved dem. Jeg er Herren eders Gud!

³² Du skal rejse dig for de grå Hår og ære Oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! ³³ Når en fremmed bor hos dig i eders Land, må I ikke lade ham lide Overlast; ³⁴ som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv fremmede i Ægypten. Jeg et Herren eders Guld! ³⁵ Når I holder Rettergang, må I ikke øve Uret ved Længdemål, Vægt eller Rummål; ³⁶ Vægtskåle, der vejer rigtigt, Lodder, der holder Vægt, Efa og Hin, der holder Mål, skal I have. Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten! ³⁷ Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem. Jeg er Herren!

20 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ² Sig til Israeliterne: Om nogen af Israeliterne eller de fremmede, der bor hos Israel, giver sit Afkom hen til Molok, da skal han lide Døden; Landets Indbyggere skal stene ham, ³ og jeg vender selv mit Åsyn imod den Mand og udrydder ham af hans Folk, fordi han gav sit Afkom hen til Molok for at gøre min Helligdom uren og vanhellige mit hellige Navn; ⁴ og ser end Landets Indbyggere igennem Fingre med den Mand, når han giver sit Afkom hen til Molok, og undlader at dræbe ham, ⁵ så vender jeg dog selv mit Åsyn imod den Mand og hans Slægt og udrydder ham og alle dem, der følger i hans Spor og boler med Molok, af deres Folk.

⁶ Det Menneske, som henvender sig til Genfærd eller Sandsigerånder og boler med dem, mod det Menneske vil jeg vende mit Åsyn og udrydde ham af hans Folk.

⁷ Helliger eder og vær hellige; thi jeg er Herren eders Gud! ⁸ Hold mine Anordninger og gør efter dem. Jeg er Herren, som helliger eder!

⁹ Thi enhver, som forbander sin Fader og sin Moder, skal lide Døden; han har forbandet sin Fader og sin Moder, derfor hviler der Blodskyld på ham.

¹⁰ Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om nogen bedriver Hor med sin Næstes Hustru, da skal de lide Døden, Horkarlen såvel som Horkvinden. ¹¹ Om nogen har Samleje med sin Faders Hustru, har han blottet sin Faders Blusel; de skal begge lide Døden, der hviler Blodskyld på dem. ¹² Om nogen har Samleje med sin Sønnekone, skal de begge lide Døden; de har øvet Skændselsdåd, der hviler Blodskyld på dem. ¹³ Om nogen ligger hos en Mand, på samme Måde som man ligger hos en Kvinde, da har de begge øvet en Vederstyggelighed; de skal lide Døden, der hviler Blodskyld på dem. ¹⁴ Om nogen ægter en Kvinde og hendes Moder, er det grov Utugt: man skal brænde både ham og begge Kvinderne; der må ikke findes grov Utugt iblandt eder. ¹⁵ Om nogen har Omgang med et Dyr, skal han lide Døden, og Dyret skal I slå ihjel. ¹⁶ Om en Kvinde kommer noget Dyr nær for at have kønslig Omgang med det, da skal du ihjelslå både Kvinden og Dyret; de skal lide Døden, der hviler Blodskyld på dem. ¹⁷ Om en Mand tager sin Søster, sin Faders eller sin Moders Datter, til Ægte, så han ser hendes Blusel, og hun hans, da er det en skammelig Gerning; de skal udryddes i deres Landsmænds Påsyn; han har blottet sin Søsters Blusel, han skal undgælde for sin Brøde. ¹⁸ Om en Mand har Samleje med en Kvinde under hendes månedlige Svaghed og blotter hendes Blusel, idet han afdækker hendes Kilde, og hun afdækker sit Blods Kilde, da skal de begge udryddes af deres Folk. ¹⁹ Du må ikke blotte din Mosters og din Fasters Blusel, thi den, der gør det, afdækker sin kødelige Slægtnings Blusel; de skal undgælde for deres Brøde. ²⁰ 0m nogen har Samleje med sin Farbroders Hustru, da har han blottet sin Farbroders Blusel, de skal undgælde for deres Synd og dø barnløse. ²¹ Om nogen tager sin Broders Hustru til Ægte, da er det en uren Gerning; han har blottet sin Broders Blusel; de skal blive barnløse.

²² Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem, at ikke Landet, jeg føler eder ind at bo i, skal udspy eder. ²³ Følg ikke det Folks Skikke, som jeg driver bort foran eder, thi de har øvet alt dette; derfor væmmedes jeg ved dem ²⁴ og sagde til eder: I skal få deres Land i Eje; jeg giver eder det i Eje, et Land, der flyder med Mælk og Honning. Jeg er Herren eders Gud, som har udskilt eder fra alle andre Folkeslag.

²⁵ I skal skelne mellem rene og urene Dyr og mellem urene og rene Fugle for ikke at gøre eder selv til en Vederstyggelighed ved de Dyr og de Fugle og alt, hvad der rører sig på Jorden, alt, hvad jeg har udskilt for eder og erklæret for urent. ²⁶ Og I skal være mig hellige, thi jeg Herren er hellig, og jeg har udskilt eder fra alle andre Folkeslag til at høre mig til.

²⁷ Når der i en Mand eller Kvinde er en Genfærdsånd eller en Sandsigerånd, skal de lide Døden; de skal stenes, der hviler Blodskyld på dem.

21 Og Herren sagde til Moses: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og sig til dem: Præsten må ikke gøre sig uren ved Lig blandt sin Slægt, ² medmindre det er hans nærmeste kødelige Slægtninge, hans Moder eller Fader, hans Søn eller Datter, hans Broder ³ eller Søster, for så vidt hun var Jomfru og endnu hørte til hans Familie og ikke var gift; i så Fald må han gøre sig uren ved hende; ⁴ men han må ikke gøre sig uren ved hende, når hun var gift med en Mand af hans Slægt, og således pådrage sig Vanhelligelse. ⁵ De må ikke klippe sig en skaldet Plet på deres Hoved, ikke studse deres Skæg eller gøre Indsnit i deres Legeme. ⁶ Hellige skal de være for deres Gud og må ikke vanhellige deres Guds Navn, thi de frembærer Herrens Ildofre, deres Guds Spise; derfor skal de være hellige. ⁷ En Horkvinde og en skændet Kvinde må de ikke ægte; heller ikke en Kvinde, der er forstødt af sin Mand, må de ægte; thi han er helliget sin Gud. ⁸ Du skal regne ham for hellig, thi han frembærer din Guds Spise; han skal være dig hellig, thi hellig er jeg Herren, som helliger dem. ⁹ Når en Præstedatter vanhelliger sig ved at bedrive Hor, da vanhelliger hun sin Fader; hun skal brændes på Bål,

¹⁰ Den Præst, der er den ypperste blandt sine Brødre, han, over hvis Hoved Salveolien udgydes, og som indsættes ved at iføres Klæderne, må hverken lade sit Hovedhår vokse frit eller sønderrive sine Klæder. ¹¹ Han må ikke gå hen til noget som helst Lig, end ikke ved sin Fader eller Moder må han gøre sig uren. ¹² Han må ikke forlade Helligdommen for ikke at vanhellige sin Guds Helligdom, thi hans Guds Salveolies Vielse er på ham; jeg er Herren! ¹³ Han skal ægte en Kvinde, der er Jomfru; ¹⁴ en Enke, en forstødt, en skændet, en Horkvinde må han ikke ægte, kun en Jomfru af sin Slægt må han tage til Hustru, ¹⁵ for at han ikke skal vanhellige sit Afkom blandt sin Slægt; thi jeg er Herren, som helliger ham.

¹⁶ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ¹⁷ Tal til Aron og sig: Ingen af dit Afkom i de kommende Slægter, som har en Legemsfejl, må træde frem for at frembære sin Guds Spise, ¹⁸ det må ingen, som har en Legemsfejl, hverken en blind eller en halt eller en med vansiret Ansigt eller for lang en Legemsdel ¹⁹ eller med Brud på Ben eller Arm ²⁰ eller en pukkelrygget eller en med Tæring eller en, der har Pletter i Øjnene eller lider af Skab eller Ringorm eller har svulne Testikler. ²¹ Af Præsten Arons Efterkommere må ingen, som har en Legemsfejl, nærme sig for at frembære Herrens Ildofre; han har en Legemsfejl, han må ikke nærme sig for at frembære sin Guds Spise. ²² Han må vel spise sin Guds Spise, både det, som er højhelligt, og det, som er helligt, ²³ men til Forhænget må han ikke komme, og Alteret må han ikke nærme sig, thi han har en Legemsfejl og må ikke vanhellige mine hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem. ²⁴ Og Moses talte således til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne.

22 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ² Sig til Aron og hans Sønner, at de skal behandle Israeliternes Helliggaver, som de helliger mig, med Erefrygt, for at de ikke skal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er Herren! ³ Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de kommende Slægter i uren Tilstand kommer de Helliggaver nær, Israeliterne helliger Herren, det Menneske skal udryddes fra mit Åsyn. Jeg er Herren! ⁴ Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider af Flåd, må spise noget af Helliggaverne, før han bliver ren; den, der rører ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem der går Sæd, ⁵ eller den, der rører ved noget Slags Kryb, ved hvilket man bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af hvad Art hans Urenhed være kan, ⁶ enhver, der rører ved noget sådant, skal være uren til Aften og må ikke spise af Helliggaverne, før han har badet sit Legeme i Vand. ⁷ Når Solen går ned, er han ren, og derefter må han spise af Helliggaverne, thi de er hans Mad. ⁸ Selvdøde og sønderrevne Dyr må han ikke spise for ikke at gøre sig uren derved. Jeg er Herren! ⁹ De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal pådrage sig Synd og dø derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er Herren, som helliger dem. ¹⁰ Ingen Lægmand må spise af det hellige; hverken den indvandrede hos Præsten eller hans Daglejer må spise af det hellige. ¹¹ Men når en Præst for sine Penge køber sig en Træl, da må denne spise deraf, og ligeledes må hans hjemmefødte Trælle spise af hans Mad. ¹² Når en Præstedatter ægter en Lægmand, må hun ikke spise af de ydede Helliggaver; ¹³ men når en Præstedatter bliver Enke eller forstødes uden at have Børn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine unge År, da må hun spise af sin Faders Mad. Men ingen Lægmand må spise deraf. ¹⁴ Når nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skal han erstatte Præsten det hellige med Tillæg af en Femtedel. ¹⁵ Præsterne må ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yder Herren, ¹⁶ og således bringe Brøde og Skyld over dem, når de spiser deres Helliggaver; thi jeg er Herren, som helliger dem.

¹⁷ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ¹⁸ Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringer sin Offergave, hvad enten det er deres Løfteoffer eller Frivilligoffer, de bringer Herren som Brændoffer, ¹⁹ så skal I bringe dem således, at I kan vinde Guds Velbehag, et lydefrit Handyr af Hornkvæget, Fårene eller Gederne; ²⁰ I må ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved vinder I ikke eders Guds Velbehag. ²¹ Når nogen bringer Herren et Takoffer af Hornkvæget eller Småkvæget enten for at indfri et Løfte eller som Frivilligoffer, da skal det være et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds Velbehag; det må ingen som helst Legemsfejl have; ²² et blindt Dyr eller et Dyr med Brud på Lemmerne eller et såret Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm, sådanne Dyr må I ikke bringe Herren, og I må ikke lægge noget Ildoffer af den Slags på Alteret for Herren. ²³ Et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg med en for lang eller forkrøblet Legemsdel kan du bruge som Frivillig offer, men som Løfteoffer vinder det ikke Guds Velbehag. ²⁴ Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskårne Testikler må I ikke bringe Herren; således må I ikke bære eder ad i eders Land. ²⁵ Heller ikke må I af en Udlænding købe den Slags Dyr og ofre dem som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl; ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.

²⁶ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ²⁷ Når der fødes et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged, skal de blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de skikkede til at vinde Herrens Velbehag som Ildoffergave til Herren. ²⁸ I må ikke slagte et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg samme Dag som dets Afkom. ²⁹ Når I ofrer et Lovprisningsoffer til Herren, skal I ofre det således, at det kan vinde eder Guds Velbehag. ³⁰ Det skal spises samme Dag, I må intet levne deraf til næste Morgen. Jeg er Herren! ³¹ I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er Herren! ³² I må ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg må blive helliget blandt Israeliterne. Jeg er Herren, som helliger eder, ³³ som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er Herren!

23 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ² Tal til Israeliterne og sig til dem: Hvad angår Herrens Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, da er mine Festtider følgende: ³ I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal være en fuldkommen Hviledag med Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre, det er Sabbat for Herren, overalt hvor I bor.

⁴ Følgende er Herrens Festtider med Højtidsstævner, som I skal udråbe, hver til sin Tid: ⁵ På den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid er det Påske for Herren. ⁶ På den femtende Dag i samme Måned er det de usyrede Brøds Højtid for Herren; i syv Dage skal I spise usyret Brød. ⁷ På den første Dag skal I bolde Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre. ⁸ I skal bringe Herren Ildoffer i syv Dage. På den syvende Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.

⁹ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ¹⁰ Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder, og høster dets Høst, skal I bringe Præsten Førstegrødeneget af eders Høst. ¹¹ Han skal udføre Svingningen med Neget for Herrens Åsyn for at vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Præsten udføre Svingningen dermed. ¹² Og på den Dag I udfører Svingningen med Neget, skal I ofre et lydefrit, årgammelt Lam som Brændoffer til Herren, ¹³ og der skal høre to Tiendedele Eta fint Hvedemel, rørt i Olie, dertil som Afgrødeoffer, et Ildoffer for Herren til en liflig Duft, og ligeledes en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer. ¹⁴ Brød, ristede Aks eller nyhøstet Horn må I ikke spise før denne Dag, før I har frembåret eders Guds Offergave. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.

¹⁵ Så skal I fra Dagen efter Sabbaten, fra den dag I bringer Svingningsneget, tælle syv Uger frem - det skal være hele Uger - ¹⁶ til Dagen efter den syvende Sabbat, I skal tælle halvtredsinds tyve bage frem; da skal I frembære et nyt Afgrødeoffer for Herren. ¹⁷ Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbrød, to Brød, som skal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede, en Førstegrødegave til Herren. ¹⁸ Og foruden Brødet skal I bringe syv lydefri, årgamle Lam, en ung Tyr og to Vædre, de skal være til Brændoffer for Herren med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer, et Ildoffer for Herren til en liflig Duft. ¹⁹ Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to årgamle Lam som Takoffer. ²⁰ Og Præsten skal udføre Svingningen med dem, med de to Lam, for Herrens Åsyn sammen med Førstegrødebrødet, de skal være Herren helligede og tilfalde Præsten. ²¹ På denne Dag skal I udråbe og holde et Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig gyldig Anordning, overalt hvor I bor, fra Slægt til Slægt. ²² Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er Herren eders Gud!

²³ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ²⁴ Tal til Israeliterne og sig: Den første dag i den syvende Måned skal I holde Hviledag med Hornblæsning til Ihukommelse og med Højtidsstævne; ²⁵ I må intet Arbejde gøre, og I skal bringe Herren Ildofre.

²⁶ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ²⁷ På den tiende Dag i samme syvende Måned falder Forsoningsdagen; da skal I holde Højtidsstævne, faste og bringe Herren Ildofre; ²⁸ I må intet Arbejde gøre på denne Dag, thi det er Forsoningsdagen, den skal skaffe eder Soning for Herren eders Guds Åsyn. ²⁹ Thi enhver, som ikke faster på denne Dag, skal udryddes af sin Slægt; ³⁰ og enhver, der gør noget som helst Arbejde på denne Dag, det Menneske vil jeg udslette af hans Folk. ³¹ I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor. ³² Den skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste; på den niende Dag i Måneden om Aftenen, fra denne Aften til næste Aften skal I holde eders Hviledag.

³³ Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ³⁴ Tal til Israeliterne og sig: Den femtende Dag i samme syvende Måned skal Løvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage for Herren. ³⁵ På den første Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre. ³⁶ Syv dage skal I bringe Herren Ildofre; og på den ottende Dag skal I holde Højtidsstævne og bringe Herren Ildofre; det er festlig Samling, I må intet Arbejde gøre. ³⁷ Det er Herrens Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtids stævner, ved hvilke der skal bringes Herren Ildofre, Brændofre og Afgrødeofre, Slagtofre og drikofre, hver Dag de for den bestemte Ofre, ³⁸ foruden Herrens Sabbater og foruden eders Gaver og alle eders Løfteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver Herren.

³⁹ Men den femtende Dag i den syvende Måned, når I har indsamlet Landets Afgrøde, skal I fejre Herrens Højtid, og den skal fejres i syv Dage. På den første Dag skal der holdes Hviledag, og på den ottende dag skal der holdes Hviledag. ⁴⁰ Den første Dag skal I tage eder smukke Træfrugter, Palmegrene og Kviste af Løvtræer og Vidjer fra Bækkene og i syv Dage være glade for Herren eders Guds Åsyn. ⁴¹ I skal fejre den som en Højtid for Herren syv Dage om Året; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; i den syvende Måned skal I fejre den. ⁴² I skal bo i Løvhytter i syv Dage, alle indfødte i Israel skal bo i Løvhytter, ⁴³ for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Israeliterne bo i Løvhytter, da jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er Herren eders Gud!

⁴⁴ Og Moses kundgjorde Israeliterne Herrens Festtider.

24 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: ² Byd Israeliterne at skaffe dig ren Olivenolie af knuste Frugter til Lysestagen, så Lamperne daglig kan sættes på. ³ I Åbenbaringsteltet uden for Forhænget foran Vidnesbyrdet skal Aron gøre den i Stand, så den bestandig kan brænde fra Aften til Morgen for Herrens Åsyn. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; ⁴ på Guldlysestagen skal han holde Lamperne i Orden for Herrens Åsyn, så de kan brænde bestandig.

⁵ Du skal tage fint Hvedemel og bage tolv Kager, to Tiendedele Efa til hver Kage, ⁶ og lægge dem i to Rækker, seks i hver Række, på Guldbordet for Herrens Åsyn; ⁷ på hver Række skal du lægge ren Røgelse, og den skal være Brødenes Offerdel, et Ildoffer for Herren. ⁸ Han skal bestandig hver Sabbatsdag lægge dem frem for Herrens Åsyn; det skal være Israeliterne en evig Pagtspligt. ⁹ De skal tilfalde Aron og hans Sønner, som skal spise dem på et helligt Sted, thi de er højhellige; ham tilfalder de som en evig, retmæssig Del af Herrens Ildofre.

¹⁰ En israelitisk Kvindes Søn, hvis Fader var Ægypter, gik ud blandt Israeliterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den israelitiske Kvindes Søn og en Israelit, ¹¹ og den israelitiske Kvindes Søn forbandede Navnet og bespottede det. Da førte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en Datter af Dibri af Dans Stamme. ¹² Og de satte ham i Varetægt for at få en Kendelse af Herrens Mund. ¹³ Og Herren talede til Moses og sagde: ¹⁴ Før Spotteren uden for Lejren. og alle de, der hørte det, skal lægge deres Hænder på hans Hoved, og derefter skal hele Menigheden stene ham. ¹⁵ Og du skal tale til Israeliterne og sige: Når nogen bespotter sin Gud, skal han undgælde for sin Synd; ¹⁶ og den, der forbander Herrens Navn, skal lide Døden; hele Menigheden skal stene ham; en fremmed såvel som en indfødt skal lide Døden når han forbander Navnet.

¹⁷ Når nogen slår et Menneske ihjel, skal han lide Døden. ¹⁸ Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det et levende Dyr for et levende Dyr. ¹⁹ Når nogen tilføjer sin Næste Legemsskade, skal der handles med ham, som han har handlet, ²⁰ Brud for Brud, Øje for Øje, Tand for Tand; samme Skade, han tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv. ²¹ Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det; men den, der slår et Menneske ihjel, skal lide Døden. ²² En og samme Ret skal gælde for eder; for den fremmede såvel som for den indfødte; thi jeg er Herren eders Gud!

²³ Og Moses sagde det til Israeliterne, og de førte Spotteren uden for Lejren og stenede ham; Israeliterne gjorde som Herren havde pålagt Moses.

25 Og Herren talede til Moses på Sinaj Bjerg og sagde: ² Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder, skal Landet holde Sabbatshvile for. Herren. ³ Seks År skal du beså din Mark, og seks År skal du beskære din Vingård og indsamle Landets Afgrøde; ⁴ men i det syvende År skal Landet have en fuldkommen Sabbatshvile, en Sabbat for Herren; din Mark må du ikke beså, og din Vingård må du ikke beskære. ⁵ Det selvgroede efter din Høst må du ikke høste, og Druerne på de ubeskårne Vinstokke må du ikke plukke; det skal være et Sabbatsår for Landet. ⁶ Hvad der gror af sig selv, medens Landet holder Sabbat, skal tjene eder til Føde, dig selv, din Træl og din Trælkvinde, din Daglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede hos dig; ⁷ dit Kvæg og de vilde Dyr i dit Land skal hele Afgrøden tjene til Føde.

⁸ Og du skal tælle dig syv Årsabbater frem, syv Gange syv År, så de syv Årsabbater udgør et Tidsrum af ni og fyrretyve År. ⁹ Så skal du lade Alarmhornet lyde rundt om på den tiende Dag i den syvende Måned; på Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde rundt om i hele eders Land. ¹⁰ Og I skal hellige det halvtredsindstyvende År og udråbe Frigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubelår skal det være eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og enhver af eder skal vende tilbage til sin Slægt; ¹¹ et Jubelår skal dette År, det halvtredsindstyvende, være eder; I må ikke så og ikke høste, hvad der gror af sig selv i det, eller plukke Druer af de ubeskårne Vinstokke; ¹² thi det er et Jubelår, helligt skal det være eder; I skal spise, hvad Marken bærer af sig selv.

¹³ I Jubelåret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejendom. ¹⁴ Når du sælger din Næste noget eller køber noget af ham, må I ikke forurette hinanden. ¹⁵ Når du køber noget af din Næste, skal der regnes med Årene siden sidste Jubelår; når han sælger dig noget, skal der regnes med Afgrøderne indtil næste Jubelår. ¹⁶ Jo flere År der er tilbage, des højere må du sætte Prisen, jo færre, des lavere, thi hvad han sælger dig, er et vist Antal Afgrøder. ¹⁷ Ingen af eder må forurette sin Næste; du skal frygte din Gud, thi jeg er Herren din Gud!

¹⁸ I skal gøre efter mine Anordninger og holde mine Lovbud, så I gør efter dem; så skal I bo trygt i Landet, ¹⁹ og Landet skal give sin Frugt, så I kan spise eder mætte og bo trygt deri. ²⁰ Men når I siger: "Hvad skal vi da spise i det syvende År, når vi hverken sår eller indsamler vor Afgrøde?" ²¹ så vil jeg opbyde min Velsignelse til Bedste for eder i det sjette År, så det bærer Afgrøde for de tre År; ²² i det ottende År skal I så, men I skal leve af gammelt Korn af den sidste Afgrøde indtil det niende År; indtil dets Afgrøde kommer, skal I leve af gammelt Korn.

²³ Jorden i Landet må I ikke sælge uigenkaldeligt; thi mig tilhører Landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig; ²⁴ overalt i det Land, I får i Eje, skal I sørge for, at Jorden kan indløses. ²⁵ Når din Broder kommer i Trang, så han må sælge noget af sin Ejendom, skal hans nærmeste Slægtning melde sig som Løser for ham og indløse, hvad hans Broder har solgt. ²⁶ Hvis en ingen Løser har, men selv bliver i Stand til at skaffe den fornødne Løsesum, ²⁷ skal han udregne, hvor mange År der er gået siden Salget, og kun tilbagebetale Manden der købte det, for den Tid, der er tilbage, og derpå igen overtage sin Ejendom. ²⁸ Er han derimod ikke i Stand til at skaffe den fornødne Sum til Tilbagebetalingen, så skal det, han har solgt, blive i Køberens Eje til Jubelåret; men i Jubelåret bliver det frit, så han atter kan overtage sin Ejendom. ²⁹ Når en Mand sælger et Beboelseshus i en By med Mure om, gælder hans Indløsningsret kun et fuldt År efter Salget; hans Indløsningsret gælder et År. ³⁰ Hvis derfor Indløsning ikke har fundet Sted, før et fuldt År er omme, går Huset i Byen med Mure om uigenkaldeligt over i Køberens og hans Efterkommeres Eje; det bliver ikke frit i Jubelåret. ³¹ Derimod henregnes Huse i Landsbyer, der ikke er omgivne af Mure, til Marklandet;for dem gælder Indløsningsretten, og i Jubelåret bliver de fri. ³² Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, der tilhører dem, da gælder der en ubegrænset Indløsningsret for Leviterne; ³³ og når en af Leviterne ikke gør sin Indløsningsret gældende, bliver Huset, han solgte, i de Byer, der tilhører dem, frit i Jubelåret, thi Husene i Leviternes Byer er deres Ejendom blandt Israeliterne. ³⁴ Heller ikke må Græsmarkerne, der hører til deres Byer, sælges, thi de tilhører dem som evigt Eje. ³⁵ Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bjærge Livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal han leve hos dig. ³⁶ Du må ikke tage Rente eller Opgæld af ham, men du skal frygte din Gud og lade din Broder leve hos dig; ³⁷ du må ikke låne ham Penge mod Renter eller give ham af din Føde mod Opgæld. ³⁸ Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at give eder Kana'ans Land, for at være eders Gud.

³⁹ Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og han må sælge sig selv til dig, må du ikke lade ham arbejde som Træl, ⁴⁰ men han skal være hos dig som Daglejer eller indvandret; han skal arbejde hos dig til Jubelåret. ⁴¹ Da skal han gives fri sammen med sine Børn og vende tilbage til sin Slægt og sine Fædres Ejendom, ⁴² thi mine Trælle er de, som jeg førte ud af Ægypten; de må ikke sælges, som man sælger Trælle. ⁴³ Du må ikke bruge din Magt over ham med Hårdhed; du skal flygte din Gud. ⁴⁴ Men har du Brug for Trælle og Trælkvinder, skal du købe dem af de Folkeslag, der bor rundt om eder; ⁴⁵ også af Børnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos eder, må I købe og af deres Familier, som er hos eder, og som de har avlet i eders Land; de må blive eders Ejendom, ⁴⁶ og dem må I lade gå i Arv og Eje til eders Børn efter eder; dem må I bruge som Trælle på Livstid; men over Israeliterne, eders Brødre, må du ikke bruge din Magt med Hårdhed, Broder over Broder.

⁴⁷ Når en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Velstand, og en af dine Brødre i hans Nabolag kommer i Trang, og han må sælge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller til en Efterkommer af en fremmeds Slægt, ⁴⁸ så gælder Indløsningsretten for ham efter Salget; en af hans Brødre må indløse ham, ⁴⁹ eller også må hans Farbroder eller Fætter eller en anden kødelig Slægtning af hans Familie indløse ham; han må også indløse sig selv, hvis han får Evne dertil. ⁵⁰ Da skal han sammen med den, der købte ham, udregne Tiden fra det År, han solgte sig til ham, til Jubelåret, og Købesummen skal svare til det Åremål; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en Daglejers. ⁵¹ Er der endnu mange År tilbage, skal han i Løsesum udrede den tilsvarende Del af Købesummen. ⁵² Og er der kun få År tilbage til Jubelåret, skal han regne dermed og udrede sin Løsesum i Forhold til de År, han har tilbage. ⁵³ Som en År for År lejet Daglejer skal han være hos ham; du må ikke roligt se på, at Køberen bruger sin Magt over ham med Hårdhed. ⁵⁴ Men indløses han ikke på en af disse Måder, skal han frigives i Jubelåret, både han selv og hans Børn. ⁵⁵ Thi mig tilhører Israeliterne som Trælle; mine Trælle er de, thi jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er Herren eders Gud!

26 I må ikke gøre eder Afguder; udskårne Billeder og Stenstøtter må I ikke rejse eder, ej heller må I opstille nogen Sten med Billedværk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er Herren eders Gud! ² Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er Herren!

³ Hvis I følger mine Anordninger og holder mine Bud og handler efter dem, ⁴ vil jeg give eder den Regn, I behøver, til sin Tid, Landet skal give sin Afgrøde, og Markens Træer skal give deres Frugt. ⁵ Tærskning skal hos eder vare til Vinhøst, og Vinhøst skal vare til Såtid. I skal spise eder mætte i eders Brød og bo trygt i eders Land. ⁶ Jeg vil give Fred i Landet, så I kan lægge eder til Hvile, uden at nogen skræmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af Landet, og intet Sværd skal hærge eders Land. ⁷ I skal forfølge eders Fjender, og de skal falde for Sværdet foran eder. ⁸ Fem af eder skal forfølge hundrede, og hundrede af eder skal forfølge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Sværdet foran eder. ⁹ Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gøre eder frugtbare og mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder. ¹⁰ I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld må tømme Laderne for det gamle. ¹¹ Jeg vil opslå min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder. ¹² Jeg vil vandre iblandt eder og være eders Gud, og I skal være mit Folk. ¹³ Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten, for at I ikke mere skulde være deres Trælle; jeg sønderbrød eders Ågstænger og lod eder vandre med rank Nakke.

¹⁴ Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud, ¹⁵ hvis I lader hånt om mine Anordninger og væmmes ved mine Lovbud, så I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt, ¹⁶ så vil også jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge eder med skrækkelige Ulykker: Svindsot og Feberglød, så Øjnene sløves og Sjælen vansmægter. Til ingen Nytte sår I eders Sæd, thi eders Fjender skal fortære den. ¹⁷ Jeg vender mit Åsyn imod eder, så I bliver slået på Flugt for eders Fjender; eders Avindsmænd skal underkue eder, og I skal flygte, selv om ingen forfølger eder.

¹⁸ Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, så vil jeg tugte eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder. ¹⁹ Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders Jord som Kobber. ²⁰ Til ingen Nytte skal I slide eders Kræfter op, thi eders Jord skal ikke give sin Afgrøde, og Landets Træer skal ikke give deres Frugt.

²¹ Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder mig, så vil jeg slå eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder. ²² Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal røve eders Børn fra eder, udrydde eders Kvæg og mindske eders Tal, så eders Veje bliver øde.

²³ Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler genstridigt imod mig, ²⁴ så vil også jeg handle genstridigt imod eder og slå eder syvfold for eders Synder. ²⁵ Jeg vil bringe et Hævnens Sværd over eder til Hævn for den brudte Pagt; og søger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende Pest iblandt eder, så I må overgive eder i Fjendens Hånd. ²⁶ Når jeg bryder Brødets Støttestav for eder, skal ti Kvinder bage eders Brød i een Bagerovn og give eder Brødet tilbage efter Vægt, så I ikke han spise eder mætte.