Bible in 90 Days
20 Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster eder til Kamp for Herrens Åsyn, 21 hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider Jordan for Herrens Åsyn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra sit Åsyn, 22 og hvis I først vender tilbage, når Landet er undertvunget for Herrens Åsyn, skal I være sagesløse over for Herren og Israel, og så skal Landet her blive eders Ejendom for Herrens Åsyn. 23 Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod Herren, og da skal I få eders Synd at mærke, den skal nok finde eder. 24 Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Småkvæg og gør, som I har sagt!" 25 Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trælle vil gøre, som min Herre byder; 26 vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg skal blive der i Gileads Byer, 27 men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, så mange som er rustet til Kamp for Herrens Åsyn, således som min Herre har sagt."
28 Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befaling om dem, 29 og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, så mange som er rustet til Kamp for Herrens Åsyn, går over Jordan sammen med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje; 30 men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land." 31 Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad Herren har talt til dine Trælle, vil vi gøre; 32 vi vil, rustede til Kamp for Herrens Øjne, drage over til Kana'ans Land, men vor Arvelod på den anden Side af Jordan bliver i vort Eje."
33 Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans kongerige, Landet med Byerne og deres Område, Landets Byer rundt om. 34 Så byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer. 35 Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba, 36 Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde; 37 og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim, 38 Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne. 39 Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende Amoriter bort; 40 og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosatte sig der; 41 men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer. 42 Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Småbyer og kaldte det Noba efter sit eget Navn.
33 Følgende er de enkelte Strækninger på Israelitternes Vandring, de tilbagelagde på Vejen fra Ægypten, Hærafdeling for Hærafdeling, under Anførsel af Moses og Aron. 2 Moses optegnede på Herrens Bud de Steder, de brød op fra, Strækning for Strækning; og følgende er de enkelte Strækninger efter de Steder, de brød op fra:
3 De brød op fra Rameses på den femtende Dag i den første Måned; Dagen efter Påske drog Israelitterne ud, værnede af en stærk Hånd, for Øjnene af alle Ægypterne, 4 medens Ægypterne jordede alle de førstefødte, som Herren havde slået iblandt dem; thi Herren havde holdt Dom over deres Guder. 5 Israelitterne brød altså op fra Ra'meses og slog Lejr i Sukkot. 6 Så brød de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger ved Ørkenens Rand. 7 Så brød de op fra Etam og vendte om mod Pi Hakirot over for Ba'al Zefon og slog Lejr over for Migdol. 8 Så brød de op fra Pi Hakirot og drog tværs igennem Havet til Ørkenen; og de vandrede tre Dagsrejser i Etams Ørken og slog Lejr i Mara. 9 Så brød de op fra Mara og kom til Elim; i Elim var der tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og der slog de Lejr. 10 Så brød de op fra Elim og slog Lejr ved det røde Hav. 11 Så brød de op fra det røde Hav og slog Lejr i Sins Ørken. 12 Så brød de op fra Sins Ørken og slog Lejr i Dofka. 13 Så brød de op fra Dofka og slog Lejr i Alusj. 14 Så brød de op fra Alusj og slog Lejr i Refdim, hvor Folket ikke havde Vand at drikke. 15 Så brød de op fra Refdim og slog Lejr i Sinaj Ørken. 16 Så brød de op fra Sinaj Ørken og slog Lejr i Kibrot Hatta'ava, 17 Så brød de op fra Hibrot Hatta'ava og slog Lejr i Hazerot. 18 Så brød de op fra Hazerot og slog Lejr i Ritma. 19 Så brød de op fra Ritma og slog Lejr i Rimmon Perez. 20 Så brød de op fra Rimmon Perez og slog Lejr i Libna. 21 Så brød de op fra Libna og slog Lejr i Aissa. 22 Så brød de op fra Aissa og slog Lejr i Kehelata. 23 Så brød de op fra Kebelata og slog Lejr ved Sjefers Bjerg. 24 Så brød de op fra Sjefers Bjerg og slog Lejr i Harada. 25 Så brød de op fra Harada og slog Lejr i Makhelot. 26 Så brød de op fra Makhelot og slog Lejr i Tahat. 27 Så brød de op fra Tahat og slog Lejr i Tara. 28 Så brød de op fra Tara og slog Lejr i Mitka. 29 Så brød de op fra Mitka og slog Lejr i Hasjmona. 30 Så brød de op fra Hasjmona og slog Lejr i Moserot. 31 Så brød de op fra Moserot og slog Lejr i Bene Ja'akan. 32 Så brød de op fra Bene Ja'akan og slog Lejr i Hor Haggidgad. 33 Så brød de op fra Hor Haggidgad og slog Lejr i Jotbata. 34 Så brød de op fra Jofbata og slog Lejr i Abrona. 35 Så brød de op fra Abrona og slog Lejr i Ezjongeber. 36 Så brød de op fra Ezjongeber og slog Lejr i Zins Ørken, det er Kadesj. 37 Så brød de op fra Kadesj og slog Lejr ved Bjerget Hor ved Randen af Edoms Land.
38 Og Præsten Aron steg på Herrens Bud op på Bjerget Hor og døde der i det fyrretyvende År efter Israelitternes Udvandring af Ægypten, på den første Dag i den femte Måned; 39 og Aron var l23 År gammel, da han døde på Bjerget Hor. 40 Men Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet i Kana'ans Land, hørte, at Israelitterne var under Fremrykning.
41 Så brød de op fra Bjerget Hor og slog Lejr i Zalmona. 42 Så brød de op fra Zalmona og slog Lejr i Punon. 43 Så brød de op fra Punon og slog Lejr i Obot. 44 Så brød de op fra Obot og slog Lejr i Ijje Ha'abarim ved Moabs Grænse. 45 Så brød de op fra Ijje Ha'abarim og slog Lejr i det gaditiske Dibon. 46 Så brød de op fra det gaditiske Dibon og slog Lejr i Almon Diblatajim. 47 Så brød de op fra Almon Diblatajim og slog Lejr på Abarimbjergene over for Nebo. 48 Så brød de op fra Abarimbjergene og slog Lejr på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko; 49 og de slog Lejr ved Jordan fra Bet Jesjjimot og til Abel Sjittim på Moabs Sletter.
50 Og Herren talede til Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde: 51 "Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordan til Kana'ans Land, 52 skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintetgøre alle deres Billedværker, alle deres støbte Billeder skal I tilintetgøre, og alle deres Offerhøje skal I ødelægge; 53 I skal underlægge eder Landet og bosætte eder der, thi eder har jeg givet Landet i Eje; 54 og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning efter eders Slægter, således at I giver en stor Slægt en stor Arvelod og en lille Slægt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem, skal deres Del være; efter eders Fædrenestammer skal I udskifte Landet mellem eder. 55 Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, så skal de, som I levner af dem, blive Torne i eders Øjne og Brodde i eders Sider, og de skal bringe eder Trængsel i det Land, I bor i, 56 og hvad jeg havde tænkt at gøre ved dem, gør jeg da ved eder."
34 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Byd Israelitterne og sig til dem: Når i kommer til Kana'ans Land det er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ans Land i hele dets Udstrækning 3 så skal eders Sydside strække sig fra Zins Ørken langs med Edom; eders Sydgrænse skal mod Øst begynde ved Enden af Salthavet; 4 så skal eders Grænse dreje sønden om Akrabbimpasset, nå til Zin og ende sønden for Kadesj Barnea; så skal den løbe hen til Hazar Addar øg nå til Azmon; 5 fra Azmon skal Grænsen dreje hen til Ægyptens Bæk og ende ved Havet. 6 Hvad Vestgrænsen angår, skal det store Hav være eders Grænse; det skal være eders Vestgrænse. 7 Eders Nordgrænse skal være følgende: Fra det store Hav skal I udstikke eder en Linie til Bjerget Hor; 8 fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen imod Hamat, så at Grænsen ender ved Zedad; 9 derpå skal Grænsen gå til Zifron og ende ved Hazar Enan. Det skal være eders Nordgrænse. 10 Men til Østgrænse skal I afmærke eder en Linie fra Hazar Enan til Sjefam; 11 og fra Sjefam skal Grænsen gå ned til Ribla østen for Ajin, og Grænsen skal løbe videre ned, til den støder til Bjergskrænten østen for Kinneretsøen; 12 derpå skal Grænsen løbe ned langs Jordan og ende ved Salthavet. Det skal være eders Land i hele dets Udstrækning til alle Sider.
13 Og Moses bød Israelitterne og sagde: Det er det Land, I skal udskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter Herrens Bud skal gives de ni Stammer og den halve Stamme. 14 Thi Rubeniternes Stamme efter deres Fædrenehuse og Gaditernes Stamme efter deres Fædrenehuse og Manasses halve Stamme har allerede fået deres Arvelod. 15 De to Stammer og den halve Stamme har fået deres Arvelod hinsides Jordan over for Jeriko, mod Øst, mod Solens Opgang.
16 Og Herren talede til Moses og sagde: 17 Navnene på de Mænd, der skal udskifte Landet mellem eder, er følgende: Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn; 18 desuden skal I udtage een Øverste af hver Stamme til at udskifte Landet. 19 Navnene på disse Mænd er følgende: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn, 20 af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds Søn, 21 af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Søn, 22 af Daniternes Stamme een Øverste, Bukki, Joglis Søn, 23 af Josefs Sønner: af Manassiternes Stamme een Øverste, Hanniel, Efods Søn, 24 og af Efraimiternes Stamme een Øverste, Kemuel, Sjiftans Søn, 25 af Zebuloniternes Stamme een Øverste, Elizafan, Parnaks Søn, 26 af Issakariternes Stamme een Øverste, Paltiel, Azzans Søn, 27 af Aseriternes Stamme een Øverste, Ahihud, Sjelomis Søn, 28 og af Naftaliternes Stamme een Øverste, Pedael, Ammibuds Søn. 29 Det var dem, Herren pålagde at udskifte Kana'ans Land mellem Israelitterne.
35 Herren talede fremdeles til Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde: 2 byd Israelitterne, at de af de Besiddelser, de får i Arv, skal give Leviterne nogle Byer at bo i; I skal også give Leviterne Græsmarker rundt om disse Byer, 3 Disse Byer skal de have at bo i, og deres Græsmarker skal de have til deres Kvæg, deres Hjorde og andre Dyr. 4 Græsmarkerne om Byerne, som I skal give Leviterne, skal strække sig 1000 Alen fra Bymuren ud til alle Sider; 5 og uden for Byen skal I til Østside opmåle 2000 Alen, til Sydside 2000, til Vestside 2000 og til Nordside 2000, med Byen i Midten. Det skal tilfalde dem som Græsgange til Byerne. 6 Hvad de Byer angår, som I skal give Leviterne, så skal I give dem de seks Tilflugtsbyer, som Manddrabere kan ty ind i, og desuden to og fyrretyve Byer. 7 De Byer, I skal give Leviterne, bliver således i alt otte og fyrretyve Byer med tilhørende Græsmarker. 8 Og af de Byer, I skal give dem af Israelitternes Besiddelser, skal I lade de større Stammer give flere, de mindre færre; hver Stamme skal give Leviterne så mange af sine Byer, som svarer til den Arvelod, der tildeles den.
9 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 10 Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordan til Kana'ans Land, 11 skal I udse eder nogle Byer, I kan have som Tilflugtsbyer, så at en Manddraber, der begår et Drab af Vanvare, kan ty derhen. 12 I disse Byer skal I have Ret til at søge Tilflugt for Blodhævneren, for at ikke Manddraberen skal dø, før han er blevet stillet for Menighedens Domstol. 13 Det skal være seks Byer, I skal afstå til Tilflugtsbyer; 14 de tre skal I afstå hinsides Jordan og de tre andre i Kana'ans Land; de skal være Tilflugtsbyer. 15 Israelitterne, de fremmede og de indvandrede iblandt dem skal have Ret til at søge Tilflugt i de seks Byer, så at enhver, der begår et Drab af Vanvare, kan ty derhen.
16 Men slår han ham ihjel med et Jernredskab, så er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden; 17 og slår han ham ihjel med en Sten, som han har i Hånden, og som kan slå en Mand ihjel, så er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden; 18 og slår han ham ihjel med et Træredskab, som han har i Hånden, og som kan slå en Mand ihjel, så er han en Manddraber, og Måddraberen skal lide Døden. 19 Blodhævneren skal dræbe Manddraberen; når han træffer ham, skal han dræbe ham. 20 Og støder han til ham af Had eller kaster noget på ham i ond Hensigt, så han dør deraf, 21 eller slår han ham med Hånden i Fjendskab, så han dør deraf, skal drabsmanden lide Døden, thi han er en Manddraber; Blodhævneren skal dræbe Manddraberen, når han træffer ham.
22 Støder han derimod til ham af Vanvare, ikke i Fjendskab, eller kaster han et Redskab på ham, uden at det er i ond Hensigt, 23 eller rammer han ham uden at se ham med en Sten, som kan slå en Mand ihjel, så han dør deraf, og han ikke er hans Uven eller har pønset på ondt imod ham, 24 så skal Menigheden dømme Drabsmanden og Blodhævneren imellem på Grundlag af disse Lovbud; 25 og Menigheden skal værne Manddraberen mod Blodhævneren, og Menigheden skal føre ham tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhen han var tyet, og der skal han blive boende, indtil den med hellig Olie salvede Ypperstepræst dør. 26 Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys Område, hvorhen han er tyet, 27 og Blodhævneren træffer ham uden for hans Tilflugtsbys Område, så kan Blodhævneren dræbe Manddraberen uden at pådrage sig Blodskyld; 28 thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Ypperstepræstens Død; først efter Ypperstepræstens Død kan Manddraberen vende tilbage til den Jord, han ejer. 29 Det skal være eder en retsgyldig Anordning fra Slægt til Slægt, hvor I end bor.
30 Når nogen slår et Menneske ihjel, må man kun dræbe Manddraberen efter flere Vidners Udsagn. Et enkelt Vidnes Udsagn er ikke nok til en Dødsdom. 31 I må ikke tage mod Sonebøde for en Manddraber, når han har forbrudt sit Liv; han skal lide Døden, 32 Heller ikke må I tage mod Sonebøde, således at den, der er tyet til sin Tilflugtsby, før Ypperstepræstens Død kan vende tilbage og bosætte sig i Landet. 33 Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelliger Landet, og Landet får kun Soning for det Blod, der er udgydt deri, ved dens Blod, der har udgydt det. 34 Gør ikke det Land urent, I er bosat i, og i hvis Midte jeg bor; thi jeg Herren bor midt iblandt Israels Børn.
36 Overhovederne for Fædrenehsene i Gileaditernes Slægt Gilead var en Søn af Manasses Søn Makir af Josefs Sønners Slægter trådte frem og talte for Moses og Øversterne, Overhovederne for Israelitternes Fædrenehuse, 2 og sagde: "Herren har pålagt min Herre at udskifte Landet mellem Israelitterne ved Lodkastning, og min Herre har i Herrens Navn påbudt at give vor Frænde Zelofhads Arvelod til hans Døtre. 3 Men hvis de nu indgår Ægteskab med Mænd, der hører til en anden af Israels Stammer, så unddrages deres Arvelod jo vore Fædres Arvelod, og således øges den Stammes Arvelod, som de kommer til at tilhøre, medens den Arvelod, der er tilfaldet os ved Lodkastning, formindskes; 4 og når Israelitterne får Jubelår, lægges deres Arvelod til den Stammes Arvelod, som de kommer til at tilhøre, og således unddrages deres Arvelod vor fædrene Stammes Arvelod."
5 Da udstedte Moses efter Herrens Ord følgende Bud til Israelitterne: "Josefs Sønners Stamme har talt ret! 6 Således er Herrens Bud angående Zelofhads Døtre: De må indgå Ægteskab med hvem de ønsker, men det må kun være Mænd af deres Faders Stammes Slægt, de indgår Ægteskab med. 7 Thi ingen Arvelod, der tilhører Israel, må gå over fra en Stamme til en anden, men Israelitterne skal holde fast hver ved sin fædrene Stammes Arvelod. 8 Enhver Datter, som får en Arvelod i en af Israelitternes Stammer, skal indgå Ægteskab med en Mand af sin fædrene Stammes Slægt, for at Israelitterne kan beholde hver sine Fædres Arvelod som Ejendom; 9 og ingen Arvelod må gå over fra den ene Stamme til den anden, men Israelitternes Stammer skal holde fast hver ved sin Arvelod!"
10 Zelofhads Døtre gjorde da, som Herren pålagde Moses, 11 idet Mala, Tirza, Hogla, Milka og Noa, Zelofhads Døtre, indgik Ægteskab med deres Farbrødres Sønner; 12 de indgik Ægteskab med Mænd, som hørte til Josefs Søn Manasses Sønners Slægter, så at deres Arvelod vedblev at tilhøre deres fædrene Slægts Stamme.
13 Det er de Bud og Lovbud, Herren gav Israelitterne ved Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.
1 Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab, 2 elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til Kadesj Barnea. 3 I det fyrretyvende År på den første Dag i den elevte Måned kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad Herren havde pålagt ham angående dem, 4 efter at han havde slået Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei. 5 Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte følgende Lovudlægning:
6 Herren vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu længe nok opholdt eder ved Bjerget her; 7 bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, på Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden. 8 Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem."
9 Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bære eder. 10 Herren eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu så mange som Stjernerne på Himmelen; 11 måtte kun Herren, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange så talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder; 12 men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet med eder og eders Stridigheder? 13 Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfarne Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!" 14 Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er godt!" 15 Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over eders Stammer. 16 Dengang gav jeg så eders Dommere det Påbud: "Hold Forhør, når der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt, når en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham; 17 vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som på den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så skal jeg holde Forhør i dem!" 18 Og dengang gav jeg eder så Pålæg om alt, hvad I skulde gøre.
19 Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, således som Herren vor Gud havde pålagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea. 20 Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge, som Herren vor Gud vil give os. 21 Se, Herren din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op og tag det i Besiddelse, således som Herren, dine Fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!" 22 Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mænd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!" 23 Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver Stamme. 24 De begav sig på Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den; 25 og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, Herren vor Gud vil give os!"
26 Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod Herren eders Guds Befaling. 27 I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os førte Herren os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Hånd og lade os gå til Grunde! 28 Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi så endog Efterkommere af Anakiterne der!" 29 Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem! 30 Herren eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten 31 og i Ørkenen, hvor du så, at Herren din Gud bar dig, som en Mand bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I nåede hertil!" 32 Men alligevel troede I ikke på Herren eders Gud, 33 skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde gå, og om dagen i Skyen.
34 Men da Herren hørte eders Ord, blev han vred og svor: 35 "Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal få det herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre, 36 undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal få det at se, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betrådt, fordi han har vist Herren fuld Lydighed!" 37 Også på mig blev Herren vred for eders Skyld, og han sagde: "Heller ikke du skal komme derind! 38 Josua, Nuns Søn, der står i din Tjeneste, han skal komme derind; sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje." 39 Og dets små Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders Børn, som i Dag ikke kender Forskel på godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i Besiddelse. 40 I selv derimod skal vende om og begive eder på Vej til Ørkenen i Retning af det røde Hav!"
41 Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod Herren! Vi vil drage op og kæmpe, som Herren vor Gud har befalet os!" Og alle iførte I eder eders Våben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene. 42 Men Herren sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender!" 43 Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod Herrens Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene. 44 Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma. 45 Da I så kom tilbage, græd I for Herrens Åsyn; men Herren vilde ikke høre eder og låne eder Øre. 46 Så blev I hele den lange Tid i Kadesj.
2 Så vendte vi om og brød op til Ørkenen i Retning af det røde Hav, således som Herren havde pålagt mig, og i lang Tid vandrede vi rundt om Seirs Bjerge. 2 Da sagde Herren til mig: 3 "Nu har I længe nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu mod Nord! 4 Men byd Folket og sig: Når I nu drager igennem eders Brødres, Esaus Sønners, Landemærker, de, som bor i Seir, og de bliver bange for eder, så skal I tage eder vel i Vare 5 for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder så meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet Seirs Bjerge i Arv og Eje. 6 Fødevarer at spise skal I købe af dem for Penge, også Vand at drikke skal I købe af dem for Penge; 7 thi Herren din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har sørget for dig på din Vandring gennem denne store Ørken; i fyrretyve År har, Herren din Gud nu været med dig, du har ikke manglet noget." 8 Derpå drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore Brødres, Esaus Sønners Land, de, som bor i Se'ir; så drejede vi af og drog videre ad Vejen til Moabs Ørken.
9 Og Herren sagde til mig: "Du må ikke angribe Moab eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres Land i Eje; thi Lots Sønner har jeg givet Ar i Eje. 10 Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne; 11 også de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men Moabiterne kalder dem Emiter. 12 I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Sønner drev bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som Herren gav dem. 13 Bryd nu op og gå over Zeredbækken! Så gik vi over Zeredbækken. 14 Der var gået otte og tredive År fra vort Opbrud fra Kadesj Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din Slægt af våbenføre Mænd var uddød af Lejren, således som Herren havde svoret dem; 15 også Herrens Hånd havde været imod dem, så de blev udryddet af Lejren til sidste Mand.
16 Men da alle våbenføre Mænd var uddøde af Folket, 17 talede Herren til mig og sagde: 18 Når du nu drager gennem Moabs Landemærker, gennem Ar, 19 og således når hen til Ammoniterne, så må du ikke angribe dem eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots Børn i Eje. 20 Også det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter. 21 Det var et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne. Men Herren udryddede dem foran dem, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted, 22 ligesom han gjorde for Esaus Sønner, der bor i Se'ir, for hvem han udryddede Horiterne, så de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted, og de bor der den Dag i dag. 23 Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza, dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og bosatte sig der i deres Sted. 24 Bryd nu op og gå over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Hånd; giv dig kun til at drive ham bort og føre Krig med ham! 25 Fra i Dag af begynder jeg at vække Frygt og Rædsel for dig hos alle Folkeslag under Himmelen; blot de hører om dig, skal de ryste og bæve for dig!
26 Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots Ørken til Kong Sihon af Hesjbon med følgende fredelige Tilbud: 27 "Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen uden at bøje af til højre eller venstre. 28 Fødevarer at spise skal du sælge mig for Penge, og Vand at drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at måtte drage igennem til Fods, 29 således som Esaus Sønner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det Land, Herren vor Gud vil give os!" 30 Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem; thi Herren din Gud forhærdede hans Ånd og gjorde hans Hjerte hårdt for at give ham i din Hånd, som det nu er sket. 31 Derpå sagde Herren til mig: "Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans Land i Besiddelse!" 32 Så rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Jaza; 33 og Herren vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans Sønner og alle hans Krigere. 34 Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band på Mænd, Kvinder og Børn uden at lade en eneste undslippe; 35 kun Kvæget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi røvede i de erobrede Byer. 36 Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; Herren vor Gud gav dem alle i vor Magt. 37 Men på Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, således som Herren vor Gud havde påbudt.
3 Derpå brød vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykkede med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edrei. 2 Da sagde Herren til mig: "Frygt ikke for ham, thi jeg giver ham i din Hånd tillige med hele hans Folk og Land, og du skal gøre ved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon." 3 Så gav Herren vor Gud også kong Og af Basan og alle hans Krigere i vor Hånd, og vi slog ham, så ikke en eneste undslap. 4 Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, vi ikke fratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, Ogs Kongerige i Basan, 5 lutter Byer, der var befæstet med høje Mure, Porte og Portslåer, foruden de mange åbne Byer; 6 og vi lagde Band på dem, ligesom vi havde gjort ved Kong Sihon i Hesjbon, i enhver By lagde vi Band på Mænd, Kvinder og Børn; 7 men alt Kvæget, og hvad vi røvede fra Byerne, tog vi selv som Bytte. 8 Således erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkonger hinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget 9 Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder det Senir 10 alle Byerne på Højsletten, hele Gilead og hele Basan lige til Salka og Edrei, Byer i kong Ogs Rige i Basan. 11 Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilbage af Refaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, står jo endnu i Rabba i Ammon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt Mål.
12 Således tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fra Aroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af Gileads Bjerge med Byerne der gav jeg Rubeniterne og Gaditerne; 13 men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg til Manasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele dette Basan, man kalder Refaiterland.) 14 Manasses Søn Jair erobrede hele Landskabet Argob indtil Gesjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irs Teltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag. 15 Og Makir gav jeg Gilead; 16 og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead til Arnonfloden med Dalens Midtlinie som Grænse og til Jabbokfloden, Ammoniternes Grænse, 17 og Arabalavningen med Jordan som Grænse fra Kinneret til Arabaeller Salthavet ved Foden af Pisgas Skrænter mod Øst.
18 Dengang gav jeg eder følgende Påbud: "Herren eders Gud har givet eder dette Land i Eje; men I skal, så mange krigsdygtige Mænd I er, drage væbnede i Spidsen for eders Brødre Israelitterne 19 kun eders Kvinder, Børn og Kvæg (jeg ved, at I har meget Kvæg) skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder 20 indtil Herren bringer eders Brødre til Hvile ligesom eder, og de også får taget det Land i Besiddelse, som Herren eders Gud vil give dem hinsides Jordan; så kan enhver af eder vende tilbage til den Ejendom, jeg har givet eder!"
21 Og Josua gav jeg dengang følgende Påbud: "Du har med egne Øjne set alt, hvad Herren eders Gud har gjort ved disse to Konger; således vil Herren også gøre ved alle de Riger, du drager over til. 22 Du skal ikke frygte for dem; thi Herren eders Gud vil selv kæmpe for eder!"
23 Og dengang bad jeg således til Herren: 24 "Herre, Herre! Du har begyndt at vise din Tjener din Storhed og din stærke Hånd! Thi hvem er den Gud i Himmelen og på Jorden, der kan gøre sådanne Gerninger og Storværker som du? 25 Lad mig da få Lov at drage over og se det herlige Land hinsides Jordan, det herlige Bjergland og Libanon!" 26 Men Herren var vred på mig for eders Skyld og hørte mig ikke, men han sagde til mig: "Lad det være nok, tal ikke mere til mig om den Sag; 27 men stig op på Pisgas Tinde, løft dit Blik mod Vest og Nord, mod Syd og Øst, og tag det i Øjesyn. Thi du kommer ikke til at drage over Jordan dernede; 28 men sig Josua, hvad han skal, og sæt Mod i ham og styrk ham, thi det bliver ham, der skal drage over i Spidsen for dette Folk, og ham, der skal give dem det Land, du ser, i Eje." 29 Så blev vi i Dalen lige over for Bet Peor.
4 Og nu, Israel! Hør de Anordninger og Lovbud, som jeg vil lære eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren, eders Fædres Gud, vil give eder. 2 I må hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jeg byder eder, men I skal holde Herren eders Guds Bud, som jeg pålægger eder. 3 I har med egne Øjne set, hvad Herren gjorde i Anledning af Ba'al Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede Herren din Gud af din Midte. 4 Men I, som holdt fast ved Herren eders Gud, er alle i Live den Dag i Dag. 5 Se, jeg har lært eder Anordninger og Lovbud, således som Herren min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det Land, I skal ind og tage i Besiddelse; 6 hold dem og følg dem! Thi det skal være eders Visdom og eders Kløgt i de andre Folks Øjne. Når de hører om alle disse Anordninger, skal de sige: "Sandelig, det er et vist og klogt Folk, dette store Folk!" 7 Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer til det, således som Herren vor Gud gør det, når vi kalder på ham; 8 og hvor er der vel et stort Folk, der har så retfærdige Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelægger eder i Dag?
9 Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare på dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne Øjne har set, og at det ikke viger fra dit Hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle dine Sønner og dine Sønners Sønner derom. 10 Glem ikke den Dag, du stod for Herren din Guds Åsyn ved Horeb, da Herren sagde til mig: "Kald mig Folket sammen, for at jeg kan kundgøre dem mine Ord, så de kan lære at frygte mig, så længe de lever på Jorden, og lære deres Sønner det samme!" 11 Da trådte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget brændte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i Mørke, Skyer og Mulm; 12 og da Herren talede til eder ud fra Ilden, hørte I kun Ordene, men nogen Skikkelse så I ikke, kun en Røst fornam I. 13 Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han bød eder at holde, de ti Ord, og han skrev dem på to Stentavler. 14 Og mig bød Herren dengang at lære eder Anordninger og Lovbud, som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i Besiddelse.
15 Eftersom I ikke så nogen Skikkelse, dengang Herren talede til eder på Horeb ud fra Ilden, så vogt eder nu omhyggeligt for 16 at handle så ryggesløst, at I laver eder et Gudebillede, en Stenstøtte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er et Afbillede af en Mand eller en Kvinde 17 eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever på Jorden, eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyver under Himmelen, 18 eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber på Jorden, eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden; 19 og når du løfter dit Blik til Himmelen og ser Solen og Månen og Stjernerne, hele Himmelens Hær, så vogt dig for at lade dig forføre til at tilbede og dyrke dem. Thi Herren din Gud har tildelt alle de andre Folk under hele Himmelen dem; 20 men eder tog Herren og førte ud af Smelteovnen, af Ægypten, for at I skulde være hans Ejendomsfolk, som I nu er. 21 Men Herren blev vred på mig for eders Skyld og svor, at jeg ikke skulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som Herren din Gud vil give dig i Eje, 22 thi jeg skal dø i Landet her; jeg skal ikke komme over Jordan, men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse. 23 Så vogt eder for at glemme Herren eders Guds Pagt, som han sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i Skikkelse af noget som helst, Herren din Gud har forbudt dig 24 Thi Herren din Gud er en fortærende Ild, en nidkær Gud!
25 Når du får Børn og Børnebørn, og I bliver gamle i Landet, og I da handler så ryggesløst, at I laver eder Gudebilleder i en eller anden Skikkelse og gør, hvad der er ondt i Herren din Guds Øjne, så at I fortørner ham, 26 så kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder på, at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordan og tage i Besiddelse; I skal ikke få noget langt Liv der, men visselig gå til Grunde; 27 og Herren vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle få af eder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, Herren driver eder hen iblandt. 28 Der skal I komme til at dyrke Guder, der er Menneskehænders Værk, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre, spise eller lugte! 29 Der skal I så søge Herren din Gud, og du skal finde ham, når du søger ham af hele dit Hjerte og hele din Sjæl. 30 I de kommende Dage, når du er i Nød, og alle disse Ting kommer over dig, skal du vende om til Herren din Gud og adlyde hans Røst. 31 Thi en barmhjertig Gud er Herren din Gud; han slipper dig ikke og lader dig ikke gå til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine Fædre, som han tilsvor dem.
32 Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for dig, lige fra den Tid af da Gud skabte Menneskene på Jorden, og fra den ene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget så stort som dette, eller om dets Lige er hørt. 33 Har noget Folk hørt Guds Røst ud fra Ilden, således som du hørte det, og levet? 34 Eller har nogen Gud søgt at komme og hente sig et Folk midt ud af et andet Folk ved Prøvelser, Tegn og Undere, ved Krig, med stærk Hånd og udstrakt Arm og store Rædsler, således som du med egne Øjne så Herren eders Gud gøre med eder i Ægypten? 35 Du fik det at se, for at du skulde vide, af Herren og ingen anden er Gud. 36 Fra Himmelen lod han dig høre sin Røst for at undervise dig, og på Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord hørte du ud fra Ilden. 37 Og fordi han elskede dine Fædre og udvalgte deres Afkom efter dem og selv førte dig ud af Ægypten ved sin store Vælde 38 for at drive Folk bort foran dig, der er større og mægtigere end du selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det i Eje, som det nu er sket, 39 derfor skal du i Dag vide og lægge dig på Sinde, at Herren og ingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede på Jorden. 40 Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg pålægger dig i Dag, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, og for at du alle Dage kan leve længe i det Land, Herren din Gud giver dig!
41 På den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, på den østre Side, 42 som Tilflugtsteder for Manddrabere, der uforsætligt slår et andet Menneske ihjel uden i Forvejen at have båret Nag til ham, for at de kan redde Livet ved at ty til en af disse Byer, 43 nemlig Bezer i Ørkenen på Højsletten for Rubeniterne, Ramot i Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.
44 Dette er den Lov, Moses forelagde Israelitterne. 45 Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kundgjorde Israelitterne, da de drog bort fra Ægypten, 46 hinsides Jordan i Dalen lige for Bet Peor i det Land, der havde tilhørt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses og Israelitterne havde slået, da de drog bort fra Ægypten. 47 De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de to Amoriterkonger hinsides Jordan, på den østre Side, 48 fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det er Hermon, 49 tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, på den østre Side, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skrænter.
5 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt. 2 Herren vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb. 3 Det var ikke med vore Fædre, Herren sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live. 4 Ansigt til Ansigt talede Herren med eder på Bjerget ud fra Ilden. 5 Jeg stod dengang som Mellemmand mellem Herren og eder og kundgjorde eder Herrens Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op på Bjerget.
6 Han sagde: Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset. 7 Du må ikke have andre Guder end mig. 8 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden; 9 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig, 10 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud! 11 Du må ikke misbruge Herren din Guds Navn, thi Herren lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn! 12 Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som Herren din Gud har pålagt dig! 13 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning, 14 men den syvende Dag skal være Hviledag for Herren din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv. 15 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, Herren din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen! 16 Ær din Fader og din Moder, således som Herren din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i det Land, Herren din Gud vil give dig. 17 Du må ikke slå ihjel! 18 Du må ikke bedrive Hor! 19 Du må ikke stjæle! 20 Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste! 21 Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
22 Disse Ord talede Herren til hele eders Forsamling på Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to Stentavler og gav mig dem. 23 Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig 24 og sagde: "Se, Herren vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør. 25 Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på Herren vor Guds Røst, må vi dø! 26 Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet? 27 Træd du hen og hør alt, hvad Herren vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad Herren vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter." 28 Og da Herren hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: "Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret; 29 gid de alle Dage må have et sådant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det må gå dem og deres Børn vel evindelig. 30 Gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte; 31 men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!" 32 Gør derfor omhyggeligt således, som Herren eders Gud har pålagt eder, uden at vige til højre eller venstre; 33 følg altid den Vej, som Herren eders Gud har pålagt eder at gå, at I kan blive i Live og få det godt og leve længe i det Land,I skal tage i Besiddelse!
6 Dette er Budet, Anordningerne og Lovbudene, som Herren eders Gud har påbudt at lære eder at handle efter i det Land, I skal over og tage i Besiddelse, 2 for at du alle dine Levedage må frygte Herren din Gud og holde alle hans Anordninger og Bud, som jeg giver dig, du selv, din Søn og din Sønnesøn, og få et langt Liv. 3 Hør derfor, Israel, og gør omhyggeligt efter dem, for at det kan gå dig vel, og for at I må blive overvættes talrige, således som Herren, dine Fædres Gud, har forjættet dig, i et Land, der flyder med Mælk og Honning.
4 Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een. 5 Og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte, af hele din Sjæl og af hele din Styrke. 6 Disse Bud, som jeg pålægger dig i Dag, skal du tage dig til Hjerte; 7 og du skal indprente dine Børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op; 8 du skal binde dem som et Tegn om din Hånd, de skal være som et Erindringsmærke på din Pande, 9 og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine Porte.
10 Og når Herren din Gud fører dig ind i det Land, han tilsvor dine Fædre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke Byer, som du ikke har bygget, 11 Huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet, udhuggede Ciesterner, som du ikke har udhugget, Vingårde og Olivenhaver, som du ikke har plantet, og du spiser dig mæt, 12 vogt dig da for at glemme Herren, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset; 13 Herren din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans Navn skal du svælge! 14 I må ikke holde eder til andre Guder, til nogen af de omboende Folks Guder, 15 thi Herren din Gud er en nidkær Gud i din Midte; ellers vil Herren din Guds Vrede blusse op imod dig, så han udrydder dig af Jorden.
16 I må ikke friste Herren eders Gud, som I gjorde ved Massa. 17 I skal omhyggeligt holde Herren eders Guds Bud, Vidnesbyrd og Anordninger, som han har pålagt dig; 18 og du skal gøre, hvad der er ret og godt i Herrens Øjne, for at det må gå dig vel, og du må komme ind og få det herlige Land i Eje. som Herren tilsvor dine Fædre, 19 idet han jager alle dine Fjender bort foran dig, som Herren har sagt!
20 Når din Søn i Fremtiden spørger dig: "Hvorledes har det sig med de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som Herren vor Gud gav eder?" 21 så skal du svare din Søn således: "Vi var engang Faraos Trælle i Ægypten; men Herren førte os ud af Ægypten med stærk Hånd. 22 Og Herren udførte Tegn og store, ødelæggende Undere på Ægypten, på Farao og hele hans Hus, lige for vore Øjne; 23 men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det Land, han havde tilsvoret vore Fædre. 24 Dengang pålagde Herren os at handle efter alle disse Anordninger, idet vi frygter Herren vor Gud, for at det altid må gå os vel, for at han kan lade os blive i Live, som det hidtil er sket. 25 Og vi skal stå som retfærdige for Herren vor Guds Ansigt, når vi handler efter alle disse Anordninger, således som han har pålagt os!"
7 Når Herren din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, og driver store Folk bort foran dig, Hetiterne, Girgasjiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Periiterne, Hivviterne og Jebusiterne, syv Folk, der er større og mægtigere end du, 2 og når Herren din Gud giver dem i din Magt, og du overvinder dem, så skal du lægge Band på dem. Du må ikke slutte Pagt med dem eller vise dem Skånsel. 3 Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deres Sønner din datter eller tage en af deres Døtre til din Søn; 4 thi så vil de få din Søn til at falde fra Herren, så han dyrker andre Guder, og Herrens Vrede vil blusse op imod eder, og han vil udrydde dig i Hast. 5 Men således skal I gøre ved dem: Deres Altre skal I nedbryde, deres Stenstøtter skal I sønderslå, deres Asjerastøtter skal I omhugge, og deres Gudebilleder skal I opbrænde. 6 Thi du er et Folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt til sit Ejendomsfolk blandt alle Folk på Jorden. 7 Det er ikke, fordi I er større end alle de andre Folk, at Herren har fattet Velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle Folk; 8 men fordi Herren elskede eder, og fordi han vilde holde den Ed, han tilsvor eders Fædre, derfor var det, at Herren med stærk Hånd førte eder ud og udløste dig af Trællehuset, af Ægypterkongen Faraos Hånd; 9 så skal du vide, at Herren din Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der i tusinde Slægtled holder fast ved sin Pagt og sin Miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans Bud, 10 men bringer Gengældelse over den, der hader ham, så han udrydder ham, og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringer Gengældelse over ham. 11 Derfor skal du omhyggeligt handle efter det Bud, de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag giver dig!
12 Når I nu hører disse Lovbud og holder dem og handler efter dem, så skal Herren din Gud til Løn derfor holde fast ved den Pagt og den Miskundhed, han tilsvor dine Fædre. 13 Han skal elske dig, velsigne dig og gøre dig mangfoldig, han skal velsigne Frugten af dit Moderliv og Frugten af din Jord, dit Korn, din Most og din Olie, Tillægget af dine Okser og dine Fårs Yngel i det Land, han tilsvor dine Fædre at ville give dig! 14 Velsignet skal du være fremfor alle andre Folk; ingen Mand eller Kvinde hos dig skal være ufrugtbar, ej heller noget af dit Kvæg; 15 og Herren vil holde alle Sygdomme fra dig; ingen af Ægyptens onde Farsoter, som du jo kender, vil han påføre dig, men han vil lægge dem på alle dem, der hader dig.
16 Og alle de Folk, som Herren din Gud giver dig, skal du fortære uden Skånsel; du må ikke dyrke deres Guder, thi det vilde blive en Snare for dig. 17 Og skulde du sige ved dig selv: "Disse Folk er større end jeg, hvor kan jeg drive dem bort?" 18 så frygt ikke for dem, men kom i Hu, hvad Herren din Gud gjorde ved Farao og hele Ægypten, 19 de store Prøvelser, du selv så, Tegnene og Underne, den stærke Hånd og den udstrakte Arm, hvormed Herren din Gud førte dig ud; således vil Herren din Gud gøre ved alle de Folkeslag, du frygter for. 20 Ja, også Gedehamse vil Herren din Gud sende imod dem, indtil de, der er tilbage og holder sig skjult for dig, er udryddet. 21 Vær ikke bange for dem, thi Herren din Gud er i din Midte, en stor og frygtelig Gud. 22 Herren din Gud skal lidt efter lidt drive disse Folkeslag bort foran dig. Det går ikke an, at du udrydder dem i Hast, thi så bliver Markens vilde Dyr dig for talrige. 23 Men Herren din Gud skal give dem i din Magt, og han skal slå dem med stor Rædsel, indtil de er udryddet. 24 Og han skal give deres Konger i din Hånd, og du skal udrydde deres Navn under Himmelen; ingen skal kunne holde Stand over for dig, til du har udryddet dem. 25 Deres Gudebilleder skal I opbrænde; du må ikke lade dig friste til at tage Sølvet eller Guldet på dem, for at du ikke skal lokkes i en Snare derved, thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed, 26 og du må ikke føre nogen Vederstyggelighed ind i dit Hus, for at du ikke skal hjemfalde til Band ligesom den, nej, du skal nære Afsky og Gru for den, thi den er hjemfaldet til Band!