Bible in 90 Days
27 Men hvis det ikke hjælper, og I stadig nægter at adlyde mig, 28 da vil jeg give min vrede frit løb og straffe jer syv gange værre for jeres synder: 29 I skal blive tvunget til at spise kødet af jeres egne sønner og døtre! 30 Jeg vil vælte de statuer og ødelægge de røgelsesaltre, I har bygget rundt omkring på højene for at dyrke jeres afguder. Jeg vil lægge jeres lig i bunker oven på jeres afguders ‚lig’. Ja, jeg vil vende mig bort fra jer i afsky. 31 Jeg vil lægge jeres byer øde, nedbryde jeres offersteder og nægte at tage imod røgelsesofre. 32 Og ikke nok med det: Jeg vil lægge hele jeres land øde og lade jeres fjender overtage det, mens de undrende er vidne til den straf, jeg sender over jer.
33 I vil opleve en frygtelige krig, og jeg vil sprede jer blandt fremmede folkeslag. Jeres land skal lægges øde, og jeres byer skal jævnes med jorden. 34-35 Da skal jorden langt om længe få fred og hvile. Og den skal få godtgjort alle de år, I udpinte den. Den skal ligge brak i den tid, I opholder jer som fanger i fjendens land. I den tid skal jorden opleve fred og ro. Det skal være den sabbatshvile, jeg godtgør den, fordi I udpinte den ved at overtræde budet om sabbatåret.
36-37 Og de af jer, som overlever krigen, skal pines af frygt og bekymring i landflygtigheden. Selv lyden af et blad, der hvirvles af sted for vinden, skal få jer til at fare sammen og flygte, som var der en hær i hælene på jer. I skal falde over jeres egne ben og snuble over hinanden i vild forvirring, selv om der ikke er nogen, som forfølger jer. I kan ikke klare jer mod jeres fjender. 38 I vil dø blandt fremmede folkeslag og blive begravet i fremmed jord. 39 Den sidste rest af overlevende skal sygne hen i fortvivlelse i fjendeland som følge af deres egen og deres forfædres ulydighed.
40 Til sidst vil de så angre deres egen og deres forfædres oprør og utroskab imod mig. De vil erkende, at fordi de først vendte ryggen til mig, 41 måtte jeg vende ryggen til dem. Det var grunden til, at jeg førte dem i eksil i fjendeland. Når deres stolte, uomskårne hjerter til sidst ydmyger sig, og de accepterer den straf, jeg måtte sende over dem som følge af deres ulydighed, 42 da vil jeg mindes mine løfter til Abraham, Isak og Jakob, og jeg vil føre dem tilbage til det land, jeg lovede dem. 43 Men i mellemtiden skal landet opleve fred og hvile, for jeg godtgør landet de tabte sabbatter, mens folket i eksil må afsone straffen for at have forkastet mine love og forskrifter. 44 På trods af det onde, de har gjort, vil jeg dog ikke forkaste dem fuldstændigt og udrydde dem helt, for derved ville jeg helt annullere min pagt med dem. Jeg er stadig Herren, deres Gud. 45 For at redde den sidste rest vil jeg opfylde mine løfter til forfædrene om at være deres Gud. Jeg førte jo deres forfædre ud af Egypten og ind i landet for øjnene af mange folkeslag. Jeg er Herren.”
46 Det var alle de love, forskrifter og anvisninger, som Herren gav Israels folk gennem Moses på Sinaibjerget.
Regler for gaver til Herren og deres løskøbelse
27 Herren sagde til Moses: 2 „Sig til Israels folk, at hvis et menneske er blevet givet eller giver sig selv til Herrens tjeneste som følge af et særligt løfte, kan dette menneske købes fri mod følgende betaling: 3 50 shekel for en mand mellem 20 og 60 år, 4 30 shekel for en kvinde, 5 20 shekel for en dreng mellem 5 og 20 år, 10 shekel for en pige, 6 fem shekel for en dreng mellem en måned og fem år, tre shekel for en pige, 7 15 shekel for en mand over 60 år; og ti shekel for en kvinde over 60 år. 8 Men hvis den, der aflagde løftet, ikke har råd til at betale det forlangte beløb, skal han føre personen til præsten, og præsten skal vurdere, hvor meget den pågældende kan betale.
9 Har man lovet Herren et af de dyr, der kan anvendes som offerdyr, kan det ikke købes fri. Når det først er lovet til Herren, er det blevet hans ejendom. 10 Når løftet skal indfries, kan man ikke bytte det lovede dyr med et andet, hvad enten det er et ringere eller et bedre dyr. Kommer man med et andet dyr end det lovede, skal begge dyr tilfalde Herren.
11 Har man lovet Herren et af de dyr, der ikke kan anvendes som offerdyr, skal man føre dyret til præsten, 12 så han kan vurdere dets pris, og den vurdering kan ikke ankes. 13 Ønsker giveren nu at løskøbe dyret, kan han gøre det ved at betale vurderingssummen plus 20 procent.
14 Har nogen lovet at give sit hus til Herren, skal præsten vurdere husets værdi, og den vurdering kan ikke ankes. 15 Hvis giveren ønsker at tilbagekøbe huset, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent.
16 Har nogen lovet at give et stykke af sin slægtsjord til Herren, skal jordens pris vurderes efter, hvor meget såsæd, der skal bruges til at tilså jordstykket med byg, 50 shekel pr. tønde[a] såsæd. 17 Dette beløb skal gælde, hvis jorden bliver givet i et jubelår. 18 Men sker det efter et jubelår, skal vurderingssummen udregnes i forhold til antallet af de årsafgrøder, der er tilbage indtil næste jubelår, så beløbet bliver reduceret. 19 Ønsker giveren senere at tilbagekøbe sit jordstykke, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent. 20 Men hvis han ikke køber jorden tilbage inden jubelåret, eller hvis præsten allerede har solgt den videre, kan jorden ikke senere købes tilbage af den oprindelige ejer. 21 Når jubelåret kommer, og jordstykket gives fri, skal den tilhøre Herren og overdrages til præsternes brug.
22 Hvis nogen har købt et stykke jord, som ikke er hans egen slægtsjord, og ønsker at give jorden til Herren, 23 skal præsten vurdere jordens værdi efter, hvor lang tid der er til jubelåret. Giveren skal så i stedet for jorden straks betale et beløb svarende til præstens vurderingssum. 24 Når jubelåret kommer, skal jorden overdrages den oprindelige ejer, som i sin tid solgte den. 25 En shekel sølv skal vejes efter den standardvægt, der bruges i helligdommen.[b]
26 Ingen kan give den førstefødte kalv eller det førstefødte lam eller kid til Herren, for det førstefødte tilhører i forvejen Herren. 27 Men hvis det førstefødte dyr er af den slags, der ikke kan bruges som offerdyr, skal ejeren betale præsten vurderingsprisen med et tillæg på 20 procent, og hvis ejeren ikke vil løskøbe dyret, skal præsten sælge det til en anden for vurderingssummen. 28 Men alt, som betingelsesløst er helliget Herren, hvad enten det drejer sig om mennesker, dyr eller arvet jord, kan ikke købes tilbage eller sælges, for det er helligt og tilhører Herren ubetinget. 29 Hvis et menneske er skyldig til døden, kan det ikke købes fri mod at betale en løsesum. Det menneske skal dø.
30 En tiendedel af landets korn- og frugthøst er helliget Herren og tilhører ham. 31 Hvis nogen ønsker at betale med rede penge i stedet, skal han betale vurderingssummen med et tillæg på 20 procent. 32 Også hver tiende af jeres hornkvæg og småkvæg skal gives til Herren. 33 I må ikke skele til om dyrene er gode eller dårlige, når I betaler jeres tiende til Herren. Et lovet dyr kan ikke senere ombyttes med et andet. Kommer nogen med et andet dyr, skal begge dyr tilfalde Herren, og de kan ikke købes fri med penge.”
34 Det var, mens Moses opholdt sig på Sinaibjerget, at Herren gav ham alle de her love, som skulle gives videre til Israels folk.
Israels første folketælling
1 På den første dag i den anden måned[c] året efter, at israelitterne havde forladt Egypten, talte Herren til Moses i åbenbaringsteltet, mens folket opholdt sig i Sinais ørken.
Herren sagde: 2-4 „Lav en liste over alle våbenføre mænd over 20 år med deres stamme- og slægtsnavne. Du og Aron skal være ansvarlige for optællingen, som skal uddelegeres til en leder fra hver enkelt stamme. 5 Følgende ledere skal hjælpe jer: fra Rubens stamme: Elitzur, Shedeurs søn; 6 fra Simeons stamme: Shelumiel, Zurishaddajs søn; 7 fra Judas stamme: Nahshon, Amminadabs søn; 8 fra Issakars stamme: Netanel, Suars søn; 9 fra Zebulons stamme: Eliab, Helons søn; 10 fra Efraims, Josefs søns, stamme: Elishama, Ammihuds søn; fra Manasses, Josefs søns, stamme: Gamliel, Pedasurs søn; 11 fra Benjamins stamme: Abidan, Gidonis søn; 12 fra Dans stamme: Ahiezer, Ammishaddajs søn; 13 fra Ashers stamme: Pagiel, Okrans søn; 14 fra Gads stamme: Eljasaf, Deuels søn; 15 fra Naftalis stamme: Ahira, Enans søn.” 16 Disse mænd var ledere blandt folket, overhoveder for hver deres slægt.
17-46 Samme dag sammenkaldte Moses, Aron og de ovennævnte ledere samtlige våbenføre mænd i Israel over 20 år. Hver person fik besked på at oplyse sit stamme- og slægtsnavn, sådan som Herren havde befalet Moses. Her følger den samlede opgørelse: Jakobs førstefødte søns, Rubens, stamme: 46.500; Simeons stamme: 59.300; Gads stamme: 45.650; Judas stamme: 74.600; Issakars stamme: 54.400; Zebulons stamme: 57.400; Efraims, Josefs søns, stamme: 40.500; Manasses, Josefs søns, stamme: 32.200; Benjamins stamme: 35.400; Dans stamme: 62.700; Ashers stamme: 41.500; Naftalis stamme: 53.400. Det samlede antal våbenføre mænd udgjorde 603.550 personer.
47-49 Dette tal indbefatter dog ikke levitterne, for Herren havde sagt til Moses: „Du må ikke bruge levitterne som soldater, og du skal ikke tage dem med på listen. 50 Jeg har nemlig givet dem ansvar for at tage sig af min bolig, det hellige telt, som indeholder pagtens ark. Derfor skal de altid have deres lejr i nærheden af boligen. 51 Det er levitternes opgave at pakke teltet sammen og rejse det igen, og hvis nogen andre blander sig i den opgave eller blot rører ved teltet, skal de henrettes. 52 Resten af Israels stammer skal tildeles hver deres lejrplads med hver deres banner, 53 men levitterne skal slå lejr rundt om teltet med pagtens ark, så de udgør en mur mellem folket og Herren, for at ingen af de menige israelitter skal komme til at røre ved teltet og rammes af Herrens vrede.”
54 Israels folk fulgte omhyggeligt de befalinger, som Herren havde givet Moses.
Stammerne får tildelt deres områder i lejren
2 Derpå sagde Herren til Moses og Aron: 2 „Hver enkelt stamme skal tildeles deres eget område i lejren, og det skal markeres med deres stammes banner. Deres lejre skal ligge i en kreds rundt om åbenbaringsteltet.
3-9 På teltets østside skal Judas stamme stå i spidsen for en hærafdeling. Foruden de 74.600 våbenføre mænd fra Judas stamme under ledelse af Nahshon er der Issakars stamme med 54.400 våbenføre mænd under ledelse af Netanel og Zebulons stamme med 57.400 våbenføre mænd under ledelse af Eliab. Det samlede antal våbenføre mænd i Judas hærafdeling er således 186.400. Disse tre stammer skal gå forrest, hver gang israelitterne bryder op og drager af sted til næste lejrplads.
10-16 På teltets sydside skal Rubens stamme stå i spidsen for en hærafdeling: Foruden Rubens stamme med dens 46.500 våbenføre mænd under ledelse af Elitzur er der Simeons stamme med 59.300 våbenføre mænd under ledelse af Shelumiel og Gads stamme med 45.650 våbenføre mænd under ledelse af Eljasaf. Det samlede antal våbenføre mænd i Rubens hærafdeling er således 151.450. Disse tre stammer skal følge efter Judas hærafdeling, hver gang israelitterne bryder op og drager af sted til næste lejrplads.
17 Derefter skal levitterne bryde op med deres egne telte og med åbenbaringsteltet, så de hele tiden holder sig i midten. De skal følge denne orden, når de bryder op, og når de slår lejr igen, hver hærafdeling med sit eget banner.
18-24 På teltets vestside skal Efraims stamme stå i spidsen for en hærafdeling. Foruden Efraims stamme med dens 40.500 våbenføre mænd under ledelse af Elishama er der Manasses stamme med 32.200 våbenføre mænd under ledelse af Gamliel og Benjamins stamme med 35.400 våbenføre mænd under ledelse af Abidan. Det samlede antal våbenføre mænd i Efraims hærafdeling er således 108.100. Disse tre stammer skal følge efter Rubens hærafdeling, hver gang israelitterne bryder op og drager af sted til næste lejrplads.
25-31 På teltets nordside skal Dans stamme stå i spidsen for en hærafdeling. Foruden Dans stamme med dens 62.700 våbenføre mænd under ledelse af Ahiezer er der Ashers stamme med 41.500 våbenføre mænd under ledelse af Pagiel og Naftalis stamme med 53.400 våbenføre mænd under ledelse af Ahira. Det samlede antal våbenføre mænd i Dans hærafdeling er således 157.600. Disse tre stammer skal danne bagtrop, hver gang israelitterne bryder op og drager af sted til næste lejrplads.”
32-33 I alt udgjorde den israelitiske hær altså 603.550 våbenføre mænd foruden levitterne, der ifølge Herrens befaling til Moses var fritaget for værnepligt. 34 Og israelitterne fulgte omhyggeligt de befalinger, som Herren havde givet Moses, så de brød op i den angivne rækkefølge og slog lejr på deres tildelte områder under deres respektive stammefaner.
Levis stamme
3 Dengang Herren talte til Moses på Sinaibjerget, 2 havde Aron følgende sønner: Nadab (den førstefødte), Abihu, Eleazar og Itamar. 3 Moses salvede og indsatte dem alle til at gøre tjeneste som præster for Herren. 4 Men Nadab og Abihu døde i Sinai ørken, for Herren straffede dem, da de forsøgte at bringe et forkert røgelsesoffer. De havde ingen børn, så Eleazar og Itamar var derefter alene om at gøre præstetjeneste under deres fars opsyn.
5 Da sagde Herren til Moses: 6 „Kald Levis stamme sammen og lad dem træde frem for Aron. 7-9 Levitterne skal efter Arons anvisninger hjælpe præsterne med at udføre deres forskellige pligter i åbenbaringsteltet på Israels folks vegne; for disse mænd er udpeget til at repræsentere hele folket, og de har ansvaret for boligens inventar og vedligeholdelse. 10 Men kun Aron og hans sønner må udføre præstetjeneste. Hvis nogen lægmand trænger ind i helligdommen, skal han henrettes.”
11-13 Og Herren fortsatte: „Dengang jeg dræbte egypternes førstefødte sønner, var det på betingelse af, at alle Israels førstefødte sønner og dyr skulle tilhøre mig. Jeres førstefødte sønner skulle blive min ejendom og tjene mig. Men nu vil jeg acceptere levitterne som erstatning, således at det i stedet bliver dem, der skal tilhøre mig og tjene mig.”
14 Senere talte Herren igen til Moses i Sinai ørken. 15 „Nu skal du optælle Levis stamme,” sagde han. „Lav et slægtsregister over samtlige mandspersoner, der er over en måned gamle.” 16 Moses begyndte straks på den opgave, Herren havde givet ham.
17-20 Levi havde tre sønner: Gershon, Kehat og Merari, som blev stamfædre til de slægter blandt levitterne, der bærer deres navne. Gershon havde to sønner: Libni og Shimi; Kehat havde fire sønner: Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel; Merari havde to sønner: Mahli og Mushi.
21 Gershons slægt gennem sønnerne Libni og Shimi 22 blev optalt til 7500 mandspersoner over en måned gamle, 23 og de skulle slå lejr bag ved boligen, på vestsiden. 24 Den øverste for Gershon-slægten var Laels søn Eljasaf. 25 Denne slægts ansvarsområde var boligens teltduge, presenninger og indgangsforhæng, 26 forgårdens teltduge, der indhegnede åbenbaringsteltet og brændofferalteret og forhænget foran indgangen til forgården. De havde også ansvar for de snore, der hørte til.
27 Kehats slægt gennem sønnerne Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel 28 blev optalt til 8600[d] mandspersoner over en måned gamle, 29 og de skulle slå lejr ved boligens sydside. 30 Lederen af denne slægt var Elitzafan, søn af Uzziel. 31 De var ansvarlige for pagtens ark, bordet med brødene, lysestagen, altrene, de forskellige redskaber, der blev brugt i helligdommen, samt for forhænget i helligdommen. Alt det praktiske arbejde vedrørende disse ting var deres ansvar.
32 Præsten Eleazar, Arons søn, fik overopsynet med levitterne. Det blev hans opgave at føre tilsyn med dem, der arbejdede i helligdommen.
33 Meraris slægt gennem sønnerne Mahli og Mushit 34 blev optalt til 6200 mandspersoner over en måned gamle, 35 og de skulle slå lejr ved boligens nordside. Lederen af denne slægt var Zuriel, søn af Abihajil. 36 De var ansvarlige for boligens vægmoduler, tværstænger, stolper, sokler og det værktøj, der blev brugt under monteringen, 37 forgårdens stolper og sokler, samt alle pløkker og barduner.
38 På østsiden af åbenbaringsteltet, ud for indgangen, skulle Moses, Aron og Arons sønner slå deres telte op, for de havde overopsynet med al tjenesten i helligdommen, hvor de repræsenterede folket. Og hvis nogen lægmand trængte ind i helligdommen, skulle han henrettes.
39 Optællingen af levitterne, som Moses og Aron på Herrens befaling udførte, resulterede i en liste med 22.000 mandspersoner over en måned gamle.
40 Da sagde Herren til Moses: „Optæl nu hvor mange førstefødte sønner blandt hele Israels folk, der er over en måned gamle. 41 Alle Israels førstefødte sønner og det førstefødte blandt jeres husdyr tilhører jo mig, men i stedet for kan I give mig levitterne, og alle levitternes husdyr skal tilhøre mig som erstatning for de førstefødte blandt resten af folkets husdyr.”
42-43 Så gjorde Moses, som Herren havde befalet. Han optalte alle folkets førstefødte sønner, der var over en måned gamle, og det samlede antal viste sig at være 22.273.
44 Derefter sagde Herren til Moses: 45 „Giv mig levitterne i stedet for disse førstefødte sønner, og levitternes dyr i stedet for folkets førstefødte dyr, for jeg er Herren. 46-48 Da antallet af de førstefødte sønner overstiger levitternes antal med 273, skal du løskøbe de 273 overskydende sønner ved at betale fem shekel[e] sølv for hver af dem. Sølvstykkerne skal gives til Aron og hans sønner, og de skal vejes efter den standardvægt, der bruges i helligdommen.”
49 Så indsamlede Moses løsesummen for de overskydende 273 førstefødte sønner. De øvrige 22.000 førstefødte sønner var allerede købt fri ved, at alle de levitiske mænd blev indviet til Herren i deres sted. 50 Den samlede løsesum blev således 1365 shekel sølv. 51 Og Moses gav pengene til Aron og hans sønner, sådan som Herren havde befalet ham.
Levitternes arbejde med åbenbaringsteltet
4 Da sagde Herren til Moses og Aron: 2-3 „Optæl hvor mange mandlige efterkommere af Levis søn Kehat, der er mellem 30 og 50 år. Det er dem, der skal arbejde i åbenbaringsteltet 4 med de helligste ting:
5 Hver gang I er klar til at pakke lejren sammen, skal Aron og hans sønner først gå ind i helligdommen og tage forhænget mellem det hellige og det allerhelligste rum ned og lægge det over pagtens ark. 6 Oven på det skal de lægge et kraftigt stykke læder, som igen skal dækkes med purpurfarvet klæde, før de anbringer bærestængerne i guldringene.
7 Dernæst skal de brede et purpurfarvet klæde ud over bordet med de hellige brød og anbringe de forskellige fade, skåle og kander, der bruges ved drikofrene, oven på klædet sammen med de brød, der altid ligger fremme. 8 Ovenpå igen skal de brede et skarlagenrødt klæde og et kraftigt stykke læder, før de anbringer bærestængerne i bordets guldringe.
9 Lysestagen, lamperne, vægesaksene, vægebakkerne og beholderne til olivenolie skal anbringes på bærestativet, hvorefter de dækkes med et purpurfarvet klæde 10 og derefter med et stykke kraftigt læder.
11 Så skal de brede et purpurfarvet klæde over røgelsesalteret af guld, dække det med et kraftigt stykke læder og anbringe bærestængerne i alterets guldringe. 12 Alle de øvrige redskaber, der bruges i helligdommen, skal dækkes med purpurfarvet klæde og kraftigt læder, før de anbringes på bærestativet.
13 Brændofferalteret skal også dækkes til med et purpurfarvet klæde, men først skal asken fjernes. 14 Alle redskaber, der bruges ved ofringen, skal lægges oven på klædet—både bakker til gløder, kødgafler, skovle og skåle—hvorefter det hele skal dækkes til med kraftigt læder. Til sidst skal bærestængerne anbringes i ringene.
15 Når Aron og hans sønner har pakket helligdommens inventar og redskaber sammen, skal kehatitterne træde til og bære det hele til næste lejrplads. Men hvis de rører disse hellige ting, skal de dø. Det er altså kehatitternes opgave at bære helligdommens inventar.
16 Arons søn Eleazar er ansvarlig for lampeolien, den hellige røgelse, det daglige afgrødeoffer og salveolien—ja, han skal have overopsynet med åbenbaringsteltet og alt dets inventar og de hellige redskaber.”
17 Dernæst sagde Herren til Moses og Aron: 18 „I må passe på, at kehatitterne ikke mister livet. 19 I skal nøje overholde de forskrifter, jeg her har givet, så de ikke dør under udførelsen af deres opgave. Det er Aron og hans sønner, der skal fortælle kehatitterne, hvad de hver især skal bære. 20 Men kehatitterne må først komme ind i helligdommen, efter at det hele er pakket ned, for hvis de ser de hellige ting, skal de dø.”
21 Herren sagde nu til Moses: 22-23 „Optæl hvor mange mandlige efterkommere af Levis søn Gershon, der er mellem 30 og 50 år. De skal også arbejde ved åbenbaringsteltet. 24-25 Det er deres opgave at transportere boligens teltduge, de to tagdækninger af vædderskind og kraftigt læder samt indgangsforhænget. 26 Derudover har de til opgave at transportere forgårdens teltvægge og forhænget over indgangen til forgården, som indhegner helligdommen og brændofferalteret. Endelig skal de også transportere diverse snore og værktøj, der bruges ved arbejdet. 27 Aron og hans sønner skal uddelegere arbejdet blandt gershonitterne, 28 og gershonitterne skal stå til regnskab for deres arbejde over for Arons søn Itamar.
29-30 Optæl hvor mange mandlige efterkommere af Levis søn Merari, der er mellem 30 og 50 år. De skal også arbejde ved åbenbaringsteltet. 31 Efter at teltet er pakket sammen, er det deres opgave at afmontere og transportere helligdommens vægmoduler, tværstænger, stolper og sokler, 32 forgårdens stolper og sokler, samt alle pløkker og barduner—og alt det værktøj, der bruges under arbejdet. Enhver skal være helt klar over, hvori deres opgave består, 33 så arbejdet kan gå hurtigt; og Arons søn Itamar skal have overopsynet med det.”
34-37 På Herrens befaling foretog Moses og Aron og folkets ledere så en optælling af levitterne. Først lavede de en liste over Kehats slægt, familie for familie, over alle mænd, der var mellem 30 og 50 år, og som havde pligt til at arbejde ved åbenbaringsteltet. Det samlede antal var 2750. 38-41 En tilsvarende optælling over Gershons slægt blev til 2630, 42-45 og over Meraris slægt 3200. 46-48 Det samlede antal mænd mellem 30 og 50 år, der havde pligt til at arbejde ved åbenbaringsteltet, var 8580. 49 Aron mønstrede alle disse mænd og forklarede dem deres opgaver, sådan som Herren havde befalet gennem Moses.
Lejren skal være hellig
5 Herren sagde til Moses: 2 „Giv Israels folk ordre til at sende alle, der lider af smittefarlige hudsygdomme, ud af lejren. Desuden skal alle, der har udflåd eller har været i berøring med lig, udelukkes fra at opholde sig i lejren, for den slags personer er urene. 3 Denne ordning gælder for både mænd og kvinder. I skal udelukke disse mennesker, så de ikke besmitter lejren, hvor jeg har taget bolig.” 4 Israelitterne gjorde straks, som Herren havde befalet Moses: alle de urene blev sendt uden for lejren.
Erstatningspligt og offergaver
5 Da sagde Herren til Moses: 6 „Sig til Israels folk, at hvis en mand eller en kvinde svigter mig ved at begå en synd og dermed pådrager sig skyld, 7 skal de bekende den synd, de har begået. Hvis synden drejer sig om materielle værdier, skal den forurettede have erstatning med et tillæg på 20 procent. 8 Men hvis den forurettede er død, og der ikke er nogen slægtning til at modtage erstatning, skal betalingen tilfalde præsten sammen med den vædder, som bringes til soning for synden. 9-10 Ligeledes tilfalder alle særlige offergaver præsten.”
Kvinder, der mistænkes for utroskab
11 Herren sagde til Moses: 12-14 „Sig til Israels folk, at hvis en mand har mistanke om, at hans kone har været ham utro, så han er jaloux, men der ikke findes vidner eller klare beviser, 15 skal manden føre sin kone til præsten, og han skal medbringe et offer på et kilo rent bygmel, men ingen olivenolie eller røgelse. Det skal være et jalousioffer—dvs. mandens anmodning til Herren om, at sandheden må komme frem i lyset. 16 Derpå skal præsten fremstille den mistænkte kvinde for Herren, 17 mens han hælder indviet vand i en lerskål og rører lidt støv fra boligens gulv i vandet. 18 Så skal han tage hendes hovedbeklædning væk og lægge jalousiofferet i hendes hænder, for at det kan blive afgjort, om der er baggrund for mandens mistanke. Imens skal præsten stille sig foran hende med krukken, der indeholder den bitre forbandelses vand. 19 Da skal han sige til hende: ‚Hvis du ikke har haft seksuel omgang med andre end din mand, skal du fritages for den forbandelse, der ligger i dette vand. 20 Men hvis du har vendt dig fra din mand og gjort dig selv uren ved en anden mand, 21-22 vil Herren forbande dig midt iblandt dit folk, og vandet vil få din livmoder til at svulme op, og du vil ikke kunne få børn.’ Da skal kvinden svare: ‚Lad denne forbandelse ramme mig, hvis jeg er skyldig.’ 23 Præsten skal skrive forbandelsen på et stykke læder, hvorefter han skal vaske den skrevne forbandelse af i det bitre vand, 24 så når hun drikker vandet, vil hun samtidig drikke sig en forbandelse til. 25 Præsten skal nu tage jalousiofferet ud af hendes hænder, svinge det for Herrens ansigt og bringe det hen til alteret. 26 Så skal han tage en håndfuld af dette offer og hælde det på alterets ild som et røgoffer, hvorefter kvinden skal drikke vandet. 27 Hvis hun virkelig har gjort sig selv uren og har været sin mand utro, skal forbandelsesvandet blive bittert i hende, så hendes livmoder svulmer op, og hun ikke længere kan få børn—og man skal bruge hendes navn som en forbandelse. 28 Men hvis hun er uskyldig og ikke har været manden utro, vil der ikke ske hende noget—og hun vil fortsat være i stand til at få børn.
29-30 Det er de forskrifter, der skal følges, når en mand mistænker sin kone for utroskab—og ved at følge dem vil det blive afgjort, hvem der har ret. Manden skal føre sin kone frem for Herren, og præsten skal handle efter ovennævnte forskrifter. 31 Men hvis forbandelsen rammer hende, er manden uden skyld—for kvinden har fået den straf, hun har fortjent.”
Forskrifter for naziræerne
6 Herren sagde til Moses: 2 „Sig til Israels folk, at hvis en mand eller en kvinde aflægger naziræerløftet og således indvier sig til Herren på en særlig måde, 3-4 må de, så længe de er bundet af deres løfte, hverken drikke øl eller vin—ikke engang druesaft—og de må heller ikke spise druer eller rosiner. De må ikke nyde noget, der har med vindruer at gøre—ikke engang kernerne eller skrællerne.
5 I den periode løftet gælder, må de ikke lade deres hår klippe, for de er helliget og indviet til Herren. Derfor skal de lade håret vokse.
6-7 I den periode løftet gælder, må de ikke komme i nærheden af lig—heller ikke, hvis det drejer sig om deres forældre eller søskende, for de er indviet til Gud på en særlig måde— 8 de er naziræere og helliget Herren. 9 Men hvis nogen falder død om, så de ikke kan undgå at røre ved den døde, så de bliver urene, skal de være urene i syv dage og derefter lade deres hår klippe af. Da vil de være renset for deres urenhed. 10 Næste dag skal de så bringe to turtelduer eller to unge duer til præsten ved åbenbaringsteltets indgang, 11 og præsten skal ofre den ene due som syndoffer og den anden som brændoffer, så der skaffes soning for deres urenhed. Først da kan de aflægge løfte på ny og lade håret vokse igen. 12 Den del af løftet, som blev opfyldt, før de blev urene, tæller ikke længere. Nej, de må begynde forfra og aflægge et nyt løfte. Samtidig skal de ofre et etårs vædderlam som skyldoffer.
13 Når de har opfyldt deres naziræerløfte, og indvielsestiden er udløbet, skal de gå hen til åbenbaringsteltets indgang 14 og ofre et etårs vædderlam uden skavanker som brændoffer til Herren. De skal desuden ofre et tilsvarende gimmerlam som syndoffer, et takoffer bestående af en vædder uden skavanker, 15 en kurv med usyrnede brød, dels ringbrød lavet af fint mel blandet med olivenolie, dels fladbrød penslet med olivenolie, samt de sædvanlige afgrøde- og drikofre. 16 Da skal præsten bringe ofrene til Herren i denne rækkefølge: syndofferet først, så brændofferet 17 og takoffervædderen sammen med de usyrnede brød—og endelig afgrødeofferet og drikofferet.
18 Derefter skal naziræerne ved åbenbaringsteltets indgang klippe deres hår, for det lange hår var tegnet på, at de havde indviet sig på en særlig måde til Herren, og de skal ofre håret på alteret sammen med takofferet. 19 Efter at de har klippet håret af, skal præsten tage vædderens kogte bov, et usyrnet ringbrød og et usyrnet fladbrød fra kurven og lægge disse ting i deres hænder. 20 Så skal præsten svinge det foran Herrens alter som et offer til Herren. Denne del af offeret tilfalder præsten sammen med bryststykket og låret, der blev svunget foran Herrens alter. Derefter kan naziræerne drikke vin igen, for de er løst fra deres løfte.
21 Det er forskrifterne for naziræerløftet og de påkrævede ofre, efter at løftet er opfyldt. Ud over disse ofre skal de naturligvis bringe de ofre, de eventuelt måtte have lovet Herren, da de aflagde deres naziræerløfte.”
Den aronitiske velsignelse
22 Herren sagde til Moses: 23 „Sig til Aron og hans sønner, at de skal velsigne Israels folk på følgende måde: 24-26 Herren velsigne dig og bevare dig. Herren våge over dig og være dig nådig. Herren være dig nær og give dig fred. 27 Aron og hans sønner skal med denne velsignelse stemple mit navn på Israels folk—og jeg vil velsigne dem.”
Stammeledernes gaver ved indvielsen af åbenbaringsteltet
7 Så snart Moses havde rejst boligen, salvede og indviede han både den og inventaret, alteret og alle redskaberne. 2 Derefter kom Israels 12 stammeoverhoveder, dem der havde haft ansvaret for folketællingen, med deres offergaver: 3 Seks overdækkede vogne, som hver blev trukket af to okser, altså en vogn for hver to ledere og en okse for hver leder. Alle disse offergaver bragte de til Herren ved boligens indgang.
4-5 „Tag imod deres gaver,” sagde Herren til Moses, „og brug vognene i forbindelse med arbejdet ved åbenbaringsteltet. Giv dem til levitterne svarende til deres behov.”
6 Så overdrog Moses vognene og okserne til levitterne, 7 således at gershonitterne fik to vogne og fire okser, 8 og meraritterne fik fire vogne og otte okser. De arbejdede alle under Arons søn Itamar. 9 Kehatitterne fik imidlertid ingen vogne eller okser, for de skulle personligt bære de allerhelligste ting fra boligen på deres skuldre.
10 Den dag alteret blev indviet, bragte lederne også gaver, som skulle ofres på alteret. 11 Da sagde Herren til Moses: „Sørg for, at lederne bringer deres gaver på skift, så der ofres én gave hver dag til indvielse af alteret.”
12 Den første dag bragte Nahshon fra Judas stamme sin gave. 13 Gaven bestod af et sølvfad der vejede ca. 1,5 kilo, og en sølvskål der vejede ca. 800 gram. Begge var fyldt med et afgrødeoffer, der bestod af fint mel blandet med olivenolie. 14 Desuden bragte han en guldtallerken, der vejede 115 gram, fyldt med røgelse, 15 og brændofre der bestod af en ung tyr, en vædder og et etårs lam. 16 Som syndoffer bragte han en gedebuk, 17 og som takoffer bragte han to tyre, fem væddere, fem gedebukke og fem etårs lam.
18-23 Næste dag bragte Netanel fra Issakars stamme sine offergaver. Det var nøjagtig det samme, som Nahshon havde bragt dagen før.
24-29 På den tredje dag bragte Eliab fra Zebulons stamme sine offergaver. Det var også nøjagtig de samme gaver.
30-35 På den fjerde dag bragte Elitzur fra Rubens stamme sine offergaver, igen det samme som de andre.
36-41 På den femte dag bragte Shelumiel fra Simeons stamme sine gaver, magen til de andres.
42-47 På den sjette dag bragte Eljasaf fra Gads stamme sine gaver, magen til de andres.
48-53 På den syvende dag bragte Elishama fra Efraims stamme sine gaver, magen til de andres.
54-59 På den ottende dag bragte Gamliel fra Manasses stamme sine gaver, magen til de andres.
60-65 På den niende dag bragte Abidan fra Benjamins stamme sine gaver, magen til de andres.
66-71 På den tiende dag bragte Ahiezer fra Dans stamme sine gaver, magen til de andres.
72-77 På den 11. dag bragte Pagiel fra Ashers stamme sine gaver, magen til de andres.
78-83 På den 12. dag bragte Ahira fra Naftalis stamme sine gaver, magen til de andres.
84-86 Den gave, som folkets stammeledere bragte til alterindvielsen, udgjorde altså tilsammen: Tolv sølvfade, der hver vejede ca. 1,5 kilo; 12 sølvskåle, der hver vejede ca. 800 gram; 12 guldtallerkener, der hver vejede 115 gram. Sølvets samlede vægt var ca. 28 kilo, og guldets vægt var ca. 1,4 kilo. 87 Brændoffergaverne udgjorde i alt 12 tyre, 12 væddere, 12 etårs lam med dertil hørende afgrødeofre. Syndoffergaverne udgjorde 12 gedebukke, 88 og takoffergaverne udgjorde 24 unge tyre, 60 væddere, 60 gedebukke og 60 etårs lam.
89 Når Moses derefter gik ind i åbenbaringsteltet for at tale med Herren, hørte han Herrens stemme tale til sig fra et sted oven over pagtens ark mellem de to keruber.
Forklaring om lysestagen
8 Herren sagde til Moses: 2 „Sig til Aron, at når han anbringer de syv lamper på lysestagen, skal de vendes, så lyset bliver kastet fremad.”
3 Aron gjorde som Herren havde befalet gennem Moses. 4 Lysestagen var hamret ud i rent guld fra fodstykket til blomstermotiverne, og den svarede nøjagtig til den beskrivelse, Herren havde givet Moses.
Indvielsen af levitterne
5 Da sagde Herren til Moses: 6 „Udskil levitterne fra de andre stammer og lad dem gennemgå en særlig renselsesceremoni. 7 Først skal du stænke renselsesvandet på dem, derefter skal de barbere sig over hele kroppen og vaske både sig selv og deres tøj. 8 Så skal de komme med en ung tyr til brændoffer, et afgrødeoffer bestående af fintmalet mel blandet med olivenolie samt en anden ung tyr til syndoffer. 9 Derefter skal du kalde folket sammen og føre levitterne hen foran åbenbaringsteltets indgang, 10 hvor israelitterne skal lægge hænderne på dem. 11 Da skal Aron med et svingningsoffer overgive levitterne til Herren som en gave fra hele Israels folk. På den måde bliver de indviet til at tjene Herren på folkets vegne. 12 Derefter skal levitterne lægge hænderne på hovedet af de to unge tyre, som derpå skal ofres til Herren, den ene som syndoffer og den anden som brændoffer, som tegn på forsoning med Herren. 13 Så skal levitterne føres til Aron og hans sønner, og du skal med et svingningsoffer overgive dem til præsterne som deres medhjælpere. 14 På den måde skal levitterne udskilles fra folket for at tilhøre og tjene mig.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.