Bible in 90 Days
22 Sig ikke: „Det skal du få betalt!”
Overgiv hellere sagen til Herren.
23 Herren afskyr dem,
der snyder i en handel.
24 Intet menneske kender sin fremtid,
for det er Herren, der lægger alting til rette.
25 Når du aflægger et løfte til Herren,
så tænk først over, hvad du lover.
26 En klog konge finder de skyldige
og giver dem den straf, de fortjener.
27 Herrens lys afslører et menneskes sjæl,[a]
dets inderste tanker og motiver.
28 Godhed og sandhed beskytter en konge,
handler han ret, bevarer han magten.
29 Man beundrer de unges styrke
og respekterer de gamles livserfaring.
30 Fysisk afstraffelse kan fjerne ondskab
og få et menneske på bedre tanker.
21 En konges tanker er under Herrens kontrol,
han styrer dem som vandet i en kanal.
2 Vi kan mene, at vi gør det rigtige,
men Herren kender motiverne.
3 At vi gør det rigtige og handler ret,
glæder Gud mere, end at vi ofrer til ham.
4 Nedladenhed og en hoven holdning
resulterer kun i onde handlinger.
5 Flid og fornuftige planer giver fremgang,
men ubetænksomt hastværk fører til fattigdom.
6 Rigdom, man svindler sig til, forsvinder som en tåge,
og de, der søger den, ender i dødens gab.
7 Fordi de onde nægter at gøre det rette,
går deres ugerninger ud over dem selv.
8 Den skyldige går krogveje,
den uskyldige har intet at skjule.
9 Hellere bo i et hummer på loftet
end dele hus med en irriterende kone.
10 Onde mennesker er ude på at skade andre,
de har intet tilovers for deres medmennesker.
11 Den vise kan lære ved at lytte til vejledning,
tåben lærer kun ved at se en skyldig blive straffet.
12 Gud lægger mærke til de ondes færden,
og han straffer dem, for han er retfærdig.
13 De, der lukker ørerne for andres nødråb,
vil råbe forgæves, når de selv har brug for hjælp.
14 Vrede kan formildes med en gave i smug,
raseri kan afdæmpes med lidt bestikkelse.
15 Når retfærdigheden sker fyldest, glæder de retskafne sig,
men forbryderne ryster af angst.
16 Den, der ikke tager imod fornuft,
ender i de dødes selskab.
17 Den, der lever for at more sig, ender i gæld,
et liv i sus og dus fører ikke til velstand.
18 De onde og troløse bliver straffet,
så de gode og trofaste kan gå fri.
19 Hellere bo alene i en ørken
end i hus med en sur og arrig kone.
20 Den kloge sparer op og bliver velstående,
tåben bruger straks alt, hvad han tjener.
21 Den, der stræber efter at være retfærdig og kærlig,
bliver respekteret og får et godt liv.
22 Den vise kan besejre et utal af krigere
og nedbryde fjendens fæstningsværker.
23 Den, der formår at holde sin mund,
kan undgå en masse problemer.
24 Den hovmodige kendes på sit overmod,
sin stolte og arrogante optræden.
25 Den dovnes ønsker ender med at ødelægge ham,
for han nægter at bestille noget.
26 Han tænker kun på at skrabe til sig,
mens den retskafne elsker at give til andre.
27 Den ondes offergave er en afskyelighed,
især når den bringes med bagtanke.
28 Det falske vidne bliver afsløret til sidst,
men den, der taler sandt, kan holde stand.
29 Den onde tromler fremad,
den retskafne overvejer sine skridt.
30 Visdom, tanker og planer er intet værd
for dem, der prøver at stå Herren imod.
31 Hesten kan gøres klar til kamp,
men det er dog Herren, der giver sejr.
22 Et godt ry er bedre end rigdom,
at blive værdsat er bedre end at eje sølv og guld.
2 Rig og fattig har noget tilfælles:
Det er Herren, der har skabt dem begge.
3 Den fornuftige ser faren på forhånd og undgår den,
en tåbe vader videre og må tage konsekvensen.
4 Ydmyghed og ærefrygt for Herren
giver rigdom, respekt og et godt liv.
5 Bedragerens vej er fuld af fælder og forhindringer,
de, der har livet kært, holder sig væk.
6 Lær dine børn at træffe rette valg,
så vil de gøre det, så længe de lever.
7 Den rige har magt over den fattige,
og udlåneren bestemmer over den, der låner.
8 Den ondskabsfulde tyran bliver straffet,
hans terrorregime får ende.
9 Gavmilde mennesker velsignes,
for de deler deres mad med de fattige.
10 Jag spotteren bort, så får ufreden ende,
skænderier og fornærmelser hører op.
11 Kongen er ven med dem, der er oprigtige
og taler barmhjertige ord.
12 Herren værner om sandheden,
og gendriver løgnernes ord.
13 Den dovne siger: „Hvis jeg går ud på gaden,
bliver jeg måske ædt af en løve!”
14 En utro kvindes ord er besnærende,
den, som Herren vil straffe, går i fælden.
15 Det er naturligt for et barn at gøre tåbelige ting,
men konsekvent tilrettevisning hjælper på sagen.
16 De, der udnytter de magtesløse til egen fordel
eller bestikker dem, der har magt, skal ende i fattigdom.
30 vise ordsprog
17 Lyt til de vises ord og gem dem i dit hjerte, 18 så vil du glæde dig over at kunne huske dem og give dem videre til andre. 19 Jeg lærer dig det her i dag, for at du skal sætte din lid til Herren. 20 Jeg har nedskrevet 30[b] visdomsord, som skal vejlede dig og give dig kundskab. 21 De vil hjælpe dig til at forstå, hvad der er sandt og ret at gøre, så du kan svare godt for dig, når du bliver spurgt.
22 Angrib ikke de svage, fordi de er magtesløse,
undertryk dem ikke i retssager,
23 for Herren selv vil forsvare dem
og straffe dem, der udnytter deres svaghed.
24 Bliv ikke ven med dem, der altid er vrede,
hold dig fra hidsige mennesker,
25 ellers risikerer du at gøre som dem
og at ende i store problemer.
26 Stil ikke kaution for en andens gæld,
lad være at love, at du nok skal betale.
27 Du risikerer at miste alle dine penge,
dine møbler og alt, hvad du har.
28 Flyt ikke de gamle markskel,
som går tilbage til dine forfædres tid.
29 De, der gør et fremragende stykke arbejde,
kan forvente at få en høj stilling.
23 Bliver du indbudt til en fest hos en magtfuld person,
så læg godt mærke til den mad, du får serveret.
2 Lad være med at proppe dig,
selvom du er nok så sulten.
3 Se ikke længselsfuldt efter de lækre retter,
for der er måske en bagtanke med det hele.
4 Brug ikke al din energi på at blive rig,
men brug din fornuft og behersk dig.
5 Rigdom har det med at få vinger
og forsvinde som en fugl i luften.
6 Spis ikke ved gnierens bord,
smag ikke på hans lækre mad.
7 „Spis og drik!” siger han,
men han mener det ikke.
8 Til sidst får du kvalme af ham
og fortryder dine rosende ord.
9 Forsøg ikke at tale et fjols til fornuft,
han vil ikke værdsætte din visdom.
10 Udnyt ikke de forældreløses svaghed,
flyt ikke markskellet ind på deres grund.
11 Herren vil selv tage sig af deres sag
og forsvare dem overfor uretten.
12 Tænk over den vejledning, du får,
hør godt efter de kloge ord.
13 Et barn har brug for disciplin,
og et slag med riset slår det ikke ihjel.
14 Det, et barn lærer ved at blive straffet,
kan senere redde dets liv.
15 Min søn, når du tilegner dig visdom,
fryder jeg mig af hele mit hjerte.
16 Jeg bliver glad helt ind i sjælen,
når jeg hører dig sige de rette ord.
17 Lad være med at misunde syndere,
men lev hver dag i ærefrygt for Herren,
18 så undgår du skuffede forhåbninger
og får dig en velsignet fremtid.
19 Hør efter, min søn, og bliv vis,
så du kan holde den rette kurs i dit liv.
20 Lad være med at drikke dig fuld,
og hold dig fra alt frådseri.
21 Den slags gør dig bare fattig og sløv,
og du ender med at gå rundt i pjalter.
22 Lyt til din far, som gav dig livet,
respekter din mor, selv når hun bliver gammel.
23 Søg visdom og sandhed, vejledning og indsigt,
for det er værdier, det betaler sig at holde fast ved.
24 Et fornuftigt barn gør sine forældre glade,
det er lykken at have et forstandigt barn.
25 Giv dine forældre grund til at glæde sig,
lad din mor få lov at være stolt af dig.
26 Min søn, lyt til mit råd
og tag ved lære af mit eksempel.
27 En løsagtig kvinde er som en faldgrube,
en luder som en løkke om halsen.
28 Hun ligger på lur som en røver
og forfører sine ofre til utroskab.
29 Hvem får sorg, og hvem får smerte?
Hvem får skældud og masser af ballade?
Hvem får blå mærker og blodskudte øjne?
30 De, der drikker i tide og utide,
som altid er på udkig efter vin og øl.
31 Lad dig ikke lokke af den perlende vin,
uanset hvor godt den smager,
32 for bagefter bider den som en slange,
den er giftig som en hugorm.
33 Dine øjne ser de underligste ting,
og din mund taler mystiske ord.
34 Du slingrer som en sømand på et skib i storm,
der klynger sig ør til en svajende mast.
35 Når du kommer til dig selv igen, siger du:
„De må have banket mig,
men jeg ænsede det ikke.
De må have slået mig,
men jeg husker det ikke!
Når jeg er ovre den her brandert,
må jeg se at få noget at drikke!”
24 Vær ikke misundelig på onde mennesker,
stræb ikke efter at være sammen med dem.
2 De har ondt i sinde
og taler altid om ugerninger.
3 Det kræver indsigt at etablere et hjem
og visdom at bygge det op.
4 Fyld rummene med kundskab
som kostbare og smukke skatte.
5 En kriger, der også ejer visdom, er stærk,
klogskab er en fordel i kampen,
6 for der skal lægges planer, før man går i krig.
Jo flere rådgivere, jo større chance for at vinde.
7 Visdom ligger uden for tåbernes rækkevidde,
de har intet at sige, når en sag skal afgøres.
8 Den, som altid planlægger ondt,
bliver kendt som en lumsk person.
9 Tåbens ondskabsfulde tanker er synd,
den arrogante får et dårligt ry.
10 Hvis du svigter under pres,
viser det, at du mangler styrke.
11 Red dem, der er på vej til døden,
frels dem, inden det er for sent.
12 Sig ikke, at du intet vidste om det,
for Gud kender dine tanker.
Han, som vogter din sjæl, ved det hele
og han gengælder enhver efter deres gerninger.
13 Spis honning, min søn, for det er godt,
det smager så herligt og sødt.
14 Visdom er honning for sjælen.
Får du visdom, er der håb for din fremtid,
et håb, der ikke vil skuffe dig.
15 Lig ikke på lur for at angribe retskafne mennesker,
forbryd dig ikke ved at ødelægge deres hjem.
16 Den gudfrygtige rejser sig igen, når han er faldet,
men den gudløse bliver liggende, hvor han blev fældet.
17 Glæd dig ikke, når Herren straffer dine fjender,
vær ikke skadefro, når de får problemer,
18 for det bryder Herren sig ikke om,
og måske standser han så sin straf.
19 Lad være at ærgre dig over de ondes fremgang,
misund dem ikke, når det går dem godt,
20 for de har hverken fremtid eller håb,
pludselig dør de, og det er forbi med dem.
21 Min søn, vis ærefrygt for Herren og for kongen,
og hold dig væk fra dem, der gør oprør,
22 for pludselig kommer straffen over dem,
og hverken Guds eller kongens straf er til at spøge med.
Flere vise ordsprog
23 Følgende ordsprog er forfattet af forskellige vise mænd:
Partiskhed hos en dommer er forfærdelig.
24 Hvis han frikender den skyldige,
bliver han forbandet og set ned på.
25 Men hvis han dømmer retfærdigt,
bliver han æret og set op til.
26 Et ærligt svar er tegn på sandt venskab.
27 Du må have økonomien i orden,
før du tænker på at stifte familie.
28 Lad være at anklage nogen uden grund,
kom ikke med en falsk forklaring i retten.
29 Tænk ikke: „Nu skal han få betalt!
Han har selv været ude om det!”
30 Jeg kom forbi en doven mands mark,
og en vingård, der tilhørte en tåbe,
31 der var tidsler og ukrudt overalt,
og muren var styrtet sammen.
32 Jeg så det, tænkte over det,
og tog ved lære deraf:
33 „Bare en lille en på øjet,
bare lidt mere søvn,
en lille lur med foldede hænder.”
34 Mens du har travlt med at hvile dig,
bliver du overlistet af fattigdom.
Flere af Salomons ordsprog
25 Her følger nogle flere af Salomons ordsprog, samlet af embedsmænd ved kong Hizkija af Judas hof.
2 Gud har ret til at holde ting skjult,
og kongen har ret til at afsløre ting.
3 Ingen kender himlens og jordens mysterier,
eller hvad kongen tænker i sit stille sind.
4 Sølv skal renses for urenheder,
før sølvsmeden kan bruge det.
5 Hoffet skal renses for onde rådgivere,
før kongen kan regere med retfærdighed.
6 Når du er indbudt til fest hos kongen,
så tag ikke en af de fornemmeste pladser.
7 Det er bedre at få tildelt en bedre plads
end at blive vist ned på en ringere.
Tal kun om det, du selv har set,[c]
8 vær ikke for hurtig til at anklage en anden.
Det bliver dig, der står tilbage med skammen,
hvis din anklage viser sig at være falsk.
9 Hvis du kommer i klammeri med din nabo,
så lad være med at røbe fortrolige oplysninger.
10 Ellers vil man opdage, at du er åbenmundet,
og du har mistet din troværdighed for altid.
11 Et ord i rette tid og på rette sted
er som et dejligt æble,[d] serveret på et sølvfad.
12 Værdifuld som en ørering eller et smykke af guld
er den vises irettesættelse for den, der vil tage ved lære.
13 En pålidelig budbringer er velgørende for sin herre
som en iskold forfriskning på en varm sommerdag.
14 Den, der giver tomme løfter,
er som en drivende sky uden regn.
15 Selv en konge kan overtales, hvis du er tålmodig nok,
med venlighed kan man klare mange problemer.
16 For meget af det gode giver væmmelse.
Finder du honning, så spis ikke mere, end hvad godt er.
17 Rend ikke dine venner på dørene,
ellers bliver de trætte af dig.
18 At blive anklaget på falsk grundlag
er som at få en dolk stukket i ryggen.
19 At stole på en upålidelig person i en nødsituation
er som at tygge med en løs tand
eller støtte på en forstuvet fod.
20 At synge muntre viser for en, som sørger,
er som at tage tøjet af ham på en kold dag
eller gnide salt i såret.[e]
21 Er din fjende sulten, så giv ham noget at spise,
er han tørstig, så giv ham noget at drikke.
22 På den måde gør du ham skamfuld,
og Herren vil belønne dig.
23 Så sikkert som nordenvinden bringer kulde,
bringer sladder vrede i sindet.
24 Hellere bo i et hummer på loftet
end i hus med en kone, der skælder ud.
25 At høre godt nyt fra et fjernt land
er som et glas koldt vand for en, som tørster.
26 En retsindig, der lader sig overtale af en gudløs,
er som en mudret kilde eller en forurenet brønd.
27 Det er ikke godt at spise for mange søde sager,
man skal ikke forvente altid at blive rost.
28 Den, der ikke kan beherske sig,
er sårbar som en by uden mur omkring.
26 At en tåbe bliver æret er lige så upassende
som regn i tørtiden eller sne om sommeren.
2 En svale sætter sig ikke på din skulder,
og en ufortjent forbandelse rammer dig ikke.
3 En hest kan styres med bidsel og et æsel med pisk,
en tåbe lærer kun ved at få tæsk.
4 Giver du en tåbe igen med samme mønt,
kommer du selv til at ligne en tåbe.
5 Giver du en fornuftig forklaring til en tåbe,
kan han måske indse sin tåbelighed.
6 Det er skørt at sende en besked med en tåbe,
det er værre end ingenting, det giver bagslag.
7 Hvis en tåbe prøver at bruge et ordsprog,
er det som en lam, der prøver at gå.
8 At hædre en tåbe er lige så tosset
som at binde stenen fast til slyngen.
9 En tåbe, der stiver sig af med ordsprog,
er som en drukkenbolt, der støtter sig til en tjørnekæp.
10 Den arbejdsgiver, der hyrer den første den bedste,
er som en skytte, der skyder på må og få.
11 En tåbe, der fremturer i sin tåbelighed,
er som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.
12 En tåbe, der er ærlig, er bedre faren
end den, der fejlagtigt tror, han er klog.
13 Den dovne siger: „Jeg kan ikke gå på arbejde,
for jeg risikerer at blive ædt af en løve!”
14 Den dovne vender og drejer sig i sengen,
som døren drejer sig på sine hængsler.
15 Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
men gider ikke føre hånden til munden.
16 Den dovne er klogere i sine egne øjne
end syv vise og fornuftige mennesker.
17 En forbipasserende, der blander sig i et skænderi,
er som en, der rykker en vild hund i øret.
18-19 Den, der bedrager sin ven og bagefter påstår, at det var for sjov,
er som en sindssyg, der leger med et dødbringende våben.
20 Uden brændsel går ilden ud,
uden bagtalelse dør striden ud.
21 En kværulant får en strid til at blusse op,
som når man bærer brænde til bålet.
22 Sladder sluges med hud og hår
og lagrer sig dybt i sindet.
23 Som skinnende glasur på en grim lerkrukke
er smukke ord, der dækker over falske motiver.
24 En ondskabsfuld person kan tale smigrende ord,
men er fyldt med had indvendigt.
25 Tro ikke på de venlige ord,
for hans hjerte er fuldt af onde planer.
26 Skønt han snedigt skjuler sit had,
bliver det før eller senere klart for enhver.
27 Den, der graver en grav for andre, falder selv i den,
den, der ruller en stor sten mod andre, knuses selv under den.
28 Den, der lyver, viser sit had,
ondsindet smiger gør megen fortræd.
27 Pral ikke med dine fremtidsplaner,
du ved jo ikke, hvad morgendagen bringer.
2 Ros ikke dig selv,
men overlad det til andre.
3 Sten og sand er tungt at bære,
men at udholde en tåbes provokationer er værre.
4 Det er hårdt at møde vrede,
men bitter jalousi er dog værre.
5 Kærlighed, der irettesætter,
er bedre end passiv kærlighed.
6 Det er bedre at få kritik fra en ven
end skulderklap fra en fjende.
7 Den, der er stopmæt, har ikke lyst til dessert,
men den sultne kan spise tørt brød.
8 Som en fugl, der er kommet bort fra sin rede,
er den, der har måttet forlade sit hjem.
9 Sande venner giver styrke til sjælen,
som aromatiske olier giver lindring til kroppen.
10 Vedligehold dine venskaber,
både dine egne og dine forældres.
Når ulykken da rammer,
behøver du ikke søge hjælp hos en slægtning.
Det er bedre at have en god ven tæt på
end en slægtning langt borte.
11 Når du vokser i visdom, min unge lærling, gør du mig glad,
for så har min undervisning dog båret frugt.
12 Den fornuftige ser faren på forhånd og undgår den,
en tåbe vader videre og må tage konsekvensen.
13 Den, der stiller kaution og tager imod pant fra fremmede,
risikerer at miste alt, hvad han ejer.[f]
14 Hvis man for tidligt råber godmorgen til sin nabo,
bliver han irriteret i stedet for glad.
15 En kone, der altid skælder ud,
er som vedvarende dryp fra et hul i taget.
16 At få hende til at holde op
er som at prøve at fange vinden
eller holde fast på et stykke sæbe.
17 Som jern skærper jern,
sådan skærper gode venner hinanden.
18 Den, der passer et figentræ godt,
får del i frugten,
og den tjener, der passer sit arbejde godt,
får ære og ros fra sin herre.
19 Dit ansigt kan du se i et spejl,
din karakter kan du se i dit hjerte.
20 Død og ødelæggelse får aldrig ende,
et begærligt menneske får aldrig nok.
21 Smeltning afslører guldets ægthed,
et menneskes omdømme viser dets karakter.
22 Om du så hakkede en tåbe til plukfisk,
ville hans dumhed stadig hænge ved ham.
23 Pas godt på dine får og geder,
sørg godt for hele din besætning.
24 Ejendele og position kan man hurtigt miste,
selv kongen ved ikke, om hans søn arver tronen.
25 Men når høet er høstet, og nyt græs spirer frem,
og når græsset på skråningerne er bragt i hus,
26 da får du masser af uld til nyt tøj,
og du kan opkøbe jord ved at sælge dine geder.
27 Tilmed har du rigeligt med gedemælk,
nok til dig selv, din familie og dine tjenestefolk.
28 Den, som har dårlig samvittighed, flygter,
selv når ingen er efter ham,
men den, hvis samvittighed er god,
holder stand som en løve.
2 Når et folk er i oprør, holder en leder ikke længe,
men en klog og dygtig regent skaber ro og tryghed.
3 En ubehøvlet tyran, der undertrykker de svage,
er som en haglbyge, der slår kornet ned.
4 Den, der ignorerer loven, støtter ondskaben,
den, der holder fast ved loven, bekæmper det onde.
5 De onde forstår ikke, hvad retfærdighed er,
men det gør de, der ønsker at gøre Guds vilje.
6 Det er bedre at være ærlig og fattig
end at være rig og uhæderlig.
7 En fornuftig søn adlyder loven,
men den, der føjter om med dårlige venner,
er en vanære for sin far.
8 Den, som bliver rig ved at udnytte andre og kræve høje renter,
mister sin rigdom til den, som er barmhjertig mod de hjælpeløse.
9 Når et menneske ignorerer Guds lov,
er selv hans bønner en afskyelighed.
10 Den, der forleder andre til synd, falder i sin egen fælde,
men de retsindige skal få en rig belønning.
11 En, der er rig, tror, han ved alt,
men en fattig med sund fornuft ved bedre.
12 Når retfærdigheden sejrer, er der grund til fest,
men når ondskaben hersker, søger folk i skjul.
13 Den, der dækker over sine fejl, får aldrig fremgang,
den, der erkender dem og lover bedring, får en ny chance.
14 Velsignet er den, som har ærefrygt for Gud,
den, som kun tror på sig selv, ender i store problemer.
15 Farlig som en brølende løve eller en sulten bjørn
er en ondsindet hersker for det folk, han regerer.
16 En regent, der undertrykker sit folk, er en tåbe.
En god leder udnytter ikke sin magt til egen fordel.
17 Den, der har mord på samvittigheden, er altid på flugt,
lad være med at dække over ham.
18 Den retsindige bliver reddet,
den uærlige går sin undergang i møde.
19 Den, der passer sit arbejde, har nok at spise,
den, der drømmer tiden bort, må sulte.
20 Den, der er ærlig og trofast, bliver rigt belønnet,
den, der uærligt bliver rig, undgår ikke straf.
21 Partiskhed i retten er altid af det onde,
og nogle kan bestikkes bare med et stykke brød.
22 Den griske har kun øje for at vinde sig rigdom,
han ser ikke, at det er fattigdom, der venter ham.
23 I sidste ende er en ærlig irettesættelse bedre
end altid at høre på smigrende ord.
24 Den, der stjæler fra sine forældre,
er ikke bedre end en simpel røver.
25 Selviskhed fører til skænderier,
tillid til Herren fører til fremgang.
26 Den, der kun stoler på sig selv, er en tåbe,
den, der vandrer i visdom, er tryg.
27 Den, der giver til mennesker i nød, vil altid selv have nok,
den, der lukker øjnene for nøden, bliver foragtet.
28 Når et ondt menneske regerer, søger folk i dækning,
når den onde styrtes, blomstrer retfærdigheden.
29 Den, der aldrig tager en irettesættelse alvorligt,
vil en dag opdage, at nu er det for sent.
2 Folk er glade, når de har gode ledere,
men de stønner, når ondskaben hersker.
3 Den søn, der værdsætter visdom, glæder sin far,
men den, der omgås løsagtige piger, mister sin formue.
4 En retfærdig konge styrker sit land,
men den, der tager imod bestikkelse, ødelægger det.
5 Den, der lefler for andre,
spreder et net for sine[g] fødder.
6 Den onde bliver straffet for sine synder,
men de retskafne synger af glæde.
7 Den retsindige beskytter de svages rettigheder,
den onde er ligeglad.
8 Hån og spot kan sætte en hel by i oprør,
men den vise beroliger gemytterne.
9 Man kan ikke diskutere med en tåbe,
han vil enten blive vred eller fornærmet.
10 Voldsmænd hader en ærlig mand
og prøver at gøre det af med ham.
11 En tåbe giver luft for sin vrede,
den vise behersker sig.
12 En leder, der accepterer løgn,
tiltrækker uærlige rådgivere.
13 Den undertrykte og undertrykkeren har én ting tilfælles:
Herren gav dem begge øjne at se med.
14 Den konge, der forsvarer de svages ret,
får lov at regere længe.
15 Et barn opdrages ved vejledning og irettesættelse,
en uopdragen unge bringer skam over sin mor.
16 Hvis landets ledere er onde, sker der mange forbrydelser,
men de retskafne holder ud og vil opleve regimets fald.
17 Opdrag dine børn godt,
så vil de bringe dig glæde og fred.
18 Uden Guds ledelse vil et folk fare vild,
velsignet er den, der følger hans vejledning.
19 Ord er ikke nok over for en modvillig slave,
han retter sig ikke efter dem, selvom han forstår dem.
20 En tåbe er bedre stillet
end den, der taler uden at tænke.
21 Giver du din slave, hvad han peger på, mens han er barn,
vil han give dig store problemer, når han bliver voksen.
22 En ilter person kommer let i klammeri,
hidsighed fører til meget ondt.
23 Hovmod fører et menneske til fald,
ydmyghed fører til hæder og ære.
24 Er du medskyldig i en forbrydelse, er det værst for dig selv,
når du indkaldes som vidne, tør du ikke røbe sandheden.
25 Menneskefrygt lukker dig inde i et bur,
men at sætte sin lid til Herren giver tryghed.
26 Mange søger medhold hos dem, der har magten,
men den fuldkomne retfærdighed finder du hos Herren.
27 De retskafne tager afstand fra de uærlige,
og de onde foragter de gode.
Agurs sentenser
30 Her følger nogle ord af Agur, Jakes søn, henvendt til Itiel og Ukal.[h]
2 Jeg er bare et almindeligt menneske
uden nogen særlig indsigt.
3 Jeg er ikke nogen vismand
og kan ikke udgrunde Guds tanker.
4 Hvem er steget op til himlen og steget ned igen?
Hvem har kontrol over vinden?
Hvem har magt over havets bølger?
Er det måske et menneske, der har grundlagt jorden
og fastsat dens grænser?
I så fald hvad hedder han, og hvad hedder hans søn?
Fortæl mig det, hvis du kender ham.
5 Alt, hvad Gud siger, er sandt,
han beskytter dem, der søger tilflugt hos ham.
6 Lav ikke om på hans ord,
for at han ikke skal dømme dig som løgner.
7 Herre, jeg beder dig om to ting,
som skal kendetegne mit liv.
8 For det første: Bevar mig fra falskhed og løgn.
For det andet: Bevar mig fra fattigdom såvel som fra rigdom.
Giv mig blot de daglige fornødenheder.
9 For hvis jeg bliver rig,
bliver jeg måske selvtilfreds
og tror ikke længere, jeg har brug for dig,
og hvis jeg bliver fattig,
stjæler jeg måske og vanærer derved dit navn.
10 Anklag ikke en slave over for hans herre på et falsk grundlag,
ellers vil slaven forbande dig, og du må bøde for det.
11 Der findes dem, som forbander deres far
og ikke påskønner deres mor.
12 I egne øjne er de helt uskyldige
på trods af deres mange synder.
13 De har himmelvendte blikke
og går rundt med næsen i sky.
14 Deres tænder er knivskarpe,
og de fortærer de hjælpeløse.
15 Iglen har to døtre, der hedder:
„Giv mig dit” og „Giv mig dat”.
Der er fire ting, som aldrig får nok
og altid vil have mere:
16 De dødes rige og det ufrugtbare moderliv,
den udtørrede, tørstige jord og ilden, der breder sig uhæmmet.
17 Hvis du ser på din far med foragt i blikket,
og hvis du ser på din mor med trodsige øjne,
skal ravnene hakke dine øjne ud,
og gribbene skal æde dem.
18 Der er fire ting, jeg ikke fatter:
19 Ørnens vej på himlen,
slangens vej over klippen,
skibets vej over havet,
den unge mands vej i ungdommen.[i]
20 Jeg forstår heller ikke den utro kvinde:
Først stiller hun sin sult,
så tørrer hun sig om munden og siger:
„Jeg har da ikke gjort noget forkert!”
21 Fire ting er ikke til at bære:
22 En slave, der bliver konge,
en tåbe, der bliver rig,
23 en bitter kvinde, der bliver gift,
og en slavepige, der overtager sin frues plads.
24 Fire skabninger på jorden er små,
men kan udføre store bedrifter:
25 Myrerne er små og svage,
men samler dog vinterforråd om sommeren.
26 Klippegrævlinger er ikke særlig stærke,
men kan dog bygge deres bolig i klippen.
27 Græshopper har ingen leder,
men flyver alligevel i tæt formation.
28 Firben kan med lethed fanges,
men trænger dog ind i kongens palads.
29 Der er fire slags konger på jorden,
og de optræder alle med selvbevidst værdighed:
30 Løven, dyrenes konge, der ikke viger tilbage for noget,
31 kamphanen, der ikke lader sig kue,
bjerggeden, der skuer ud over sletten,
og kongen, der fører an i slaget.
32 Hvis du har været så dum at ophøje dig selv,
eller hvis du har lagt ondskabsfulde planer,
så hold op med det samme.
33 For ligesom mælk, der kærnes, bliver til smør,
og et slag på næsen får blodet frem,
sådan vil stadige provokationer ende med ufred.
Kong Lemuels sentenser
31 Her følger nogle ord af kong Lemuel, gode råd, som hans mor lærte ham.
2 Lemuel, min søn, min elskede søn, du, som er svaret på mine bønner, hør godt efter, hvad jeg siger.
3 Brug ikke energi, penge og tid på at jagte kvinder,
for det har ført konger før dig på vildspor.
4 Det er upassende for en konge at drikke sig fuld,
ledere må ikke være afhængige af alkohol,
5 for da kommer de let til at gøre noget forkert,
og de værner ikke længere om de svages ret.
6 Men giv gerne alkohol til de døende,
og vin til dem, der lider.
7 Lad dem drikke, så de glemmer deres smerter
og kan udholde deres lidelser.
8 Forsvar dem, der ikke kan tale deres egen sag,
sørg for, at de hjælpeløse opnår retfærdighed.
9 Når du afsiger dine domme, da døm retfærdigt,
og stil dig gerne på den svages side.
En ode til den ideelle hustru
10 At[j] finde den ideelle hustru er enhver mands drøm.
Lykkes det, har han fundet en uvurderlig skat.
11 Bedre kan ingen mand ønske sig det,
altid har hun hans fulde tillid.
12 Charmerende er hun tillige,
støtter og opmuntrer ham livet igennem.
13 Dagene bruger hun flittigt,
hun samler uld og hør og har travlt med at spinde.
14 Eksotiske retter forstår hun at frembringe,
for hun har en bred horisont.
15 Før daggry står hun op for at lave mad til familien
og fordele opgaverne mellem husets piger.
16 Går hun forbi et frugtbart jordstykke, køber hun det
og planter en vingård for, hvad hun har tjent.
17 Hun går energisk i gang
og arbejder med stor udholdenhed.
18 Indsatsen bærer frugt,
og der er lys i hendes vindue til langt ud på natten.
19 Jævnligt sidder hun ved sin rok
eller spinder dygtigt ved tenen.
21 Kulden er ikke noget problem,
for hun er klar med det varme tøj.
20 Lider de fattige nød,
er hun der straks med en hjælpende hånd.
23 Man ser hendes mand som en af byens ledere,
for han er en mand, der aftvinger respekt.
22 Nydeligt er hun klædt i dragter af det fineste stof,
hun syr selv sit tøj og væver sine tæpper.
25 Optimistisk ser hun fremtiden i møde,
hun optræder værdigt og karakterfast.
24 Penge har hun nok af,
for hun sælger af det pragtfulde tøj, hun fremstiller.
26 Råd og opmuntring giver hun gerne,
hun taler med visdom og venlige ord.
27 Sit hus har hun styr på,
hun kender ikke til lediggang.
28 Til hver en tid får hun ros af sine børn,
og hendes mand lovpriser hende med følgende ord:
29 „Utallige kvinder er dygtige,
men du overgår dem alle!”
30 Ydre skønhed falmer, og charme kan bedrage,
men en kvinde, der følger Herren, er al beundring værd.
31 Ære og hæder fortjener hun fuldt ud,
og hendes gerninger lovprises overalt i byen.
Livet synes uden mening
1 Denne bog er af Prædikeren, som var søn af David og konge i Jerusalem.
2 Der er ingen mening, livet er uden mening.
Det hele er meningsløst.
3 Hvad får man ud af al sin møje?
Alt det, man her i livet må døje?
4 Generationer kommer og går,
men verden kører videre og består.
5 Solen står op, og solen går ned
dag efter dag i uendelighed.
6 Vinden blæser mod syd og skifter om i nord,
det hele kører rundt, men ændrer ikke spor.
7 Floder hælder vand i havet uden stop,
alligevel bliver havet aldrig fyldt op.
Vandet fordamper og kommer tilbage til floden,
sådan kører det bare rundt på hele kloden.
8 Alting er så kedsommeligt,
fordi det er så forudsigeligt.
Det er altid det samme, man ser,
altid det samme, man hører.
9 Hvad der før er sket, vil ske igen,
Hvad der før er gjort, vil blive gjort igen.
Der er intet nyt under solen.
10 Der er intet nyt, der kommer op i nutiden,
som ikke også er sket i fortiden.
11 De gamles heltemod huskes ikke mere,
i fremtiden vil nutiden ikke eksistere.
Menneskelig visdom kommer til kort
12 Jeg, Prædikeren, var konge over Israel og boede i Jerusalem. 13 Jeg besluttede mig for grundigt at udforske alt, hvad der foregår på jorden, og jeg kom til det resultat, at det er et træls og slidsomt liv, Gud har givet menneskene.
14 Jeg så, at alt, hvad folk foretager sig, er omsonst, det er som at bygge luftkasteller. 15 Man kan ikke gøre det falske ægte, og man kan ikke afhjælpe alle mangler.
16 Jeg sagde til mig selv: „Jeg har større viden end nogen anden konge før mig i Jerusalem. Jeg er den klogeste og mest intelligente.” 17 Derfor har jeg tænkt meget over fordelen ved at have visdom og kundskab frem for at være dum og uvidende. Men jeg opdagede, at selv det var formålsløst. 18 Jo mere visdom, des større lidelse, jo mere kundskab, des større smerte.
Findes livets mening i rigdom og forlystelser?
2 Jeg sagde til mig selv: „Lad mig prøve livets goder. Nu vil jeg have det sjovt og nyde livet.” Men også det var meningsløst. 2 Det er tåbeligt at le hele tiden. Hvad opnår man ved at more sig dag ud og dag ind? 3 Jeg forsøgte at komme i godt humør ved at drikke vin og slå mig løs, imens jeg tænkte over, hvordan man bedst kan bruge sit korte liv her på jorden.
4 Jeg lagde store planer og førte dem ud i livet: Jeg byggede huse og plantede vingårde, 5 anlagde haver og parker med alle mulige frugttræer, 6 gravede damme med vand til mine plantager. 7 Jeg købte mandlige og kvindelige slaver ud over dem, der blev født i min husstand. Jeg ejede flere kvægflokke og fåreflokke end nogen anden i Jerusalem før mig. 8 Jeg samlede guld og sølv og købte sjældne kostbarheder fra andre konger og lande. Jeg havde sangere og sangerinder og hengav mig til sanselig nydelse med et stort harem. 9 Således overgik jeg alle tidligere konger i Jerusalem både i visdom og store bedrifter.
10 Alt, hvad jeg fik øje på, købte jeg. Jeg nægtede ikke mig selv nogen fornøjelse, men glædede mig over alt, hvad jeg fik udrettet. Det var lønnen for mit store slid. 11 Men da jeg tænkte nærmere over det, jeg havde opnået, syntes det mig alligevel helt omsonst. I virkeligheden havde jeg ikke gjort noget af værdi.
Er livets mening at få visdom?
12 Derfor gav jeg mig til at sammenligne visdom med tåbelighed. Hvad ellers skulle jeg finde på? 13 Jeg indså, at visdom er at foretrække frem for tåbelighed, ligesom lys er at foretrække frem for mørke. 14 Den vise tænker over hvilke konsekvenser, hans handlinger får for fremtiden, mens tåben famler rundt i mørke. Men jeg indså også, at den samme skæbne rammer os alle. 15 Så tænkte jeg: „Når både tåben og jeg lider samme skæbne, hvad gavner så al min visdom? Så er selv det at søge visdom jo meningsløst!” 16 Både den vise og tåben skal dø, og ingen af dem huskes for evigt, for med tiden bliver alting glemt. 17 Da blev jeg led ved livet, for uanset hvad vi foretager os, er det alt sammen meningsløst.
Ligger livets mening i at få succes?
18 Jeg blev frustreret over mit slid og slæb, for alt det, jeg har bygget op, må jeg jo overlade til min efterfølger. 19 Og hvem ved, om det bliver en vismand eller en tåbe? Alligevel er jeg tvunget til at overlade resultatet af alle mine anstrengelser i hans hænder. Hvor meningsløst!
20 Det ærgrede mig at tænke på alt det arbejde, jeg havde udført. 21 Man har slidt og slæbt for at realisere sine planer med visdom, kundskab og dygtighed kun for at overlade sit livsværk til en anden, som ikke har rørt en finger. Det er jo meningsløst og direkte uretfærdigt! 22 Hvad får man ud af alle de anstrengelser og bekymringer, man gør sig her i livet? 23 Kun lidelser og skuffelser. Selv om natten finder tankerne ingen hvile. Hvor meningsløst!
Livet som en gave
24 Det bedste, man kan gøre, er derfor at spise og drikke og glæde sig over sit arbejde. Jeg indså, at denne glæde egentlig er en gave fra Gud. 25 For hvem kan spise eller glæde sig uden at være taknemmelig til Gud? 26 Han giver jo visdom, kundskab og glæde til dem, der ønsker at gøre hans vilje. Men syndere giver han det slidsomme arbejde at samle rigdom for derefter at give det til dem, der gør hans vilje. Altså er synderes slid meningsløst.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.