Bible in 90 Days

Advarsel mod at glemme Herren

8 I skal nøje overholde alle de befalinger, jeg i dag pålægger jer. Gør I det, vil I få lov at tage det land i besiddelse, Herren lovede jeres forfædre, og I vil få et godt liv og blive et stort folk. ² Husk på, hvordan Herren i 40 år førte sit folk gennem ørkenen for at ydmyge dem og sætte dem på prøve, for at se, om de var villige til at adlyde ham. ³ Han ydmygede dem ved først at lade dem sulte og derefter give dem manna, en form for mad, som hverken de eller deres forfædre havde set før, for at lære dem, at et menneske ikke lever af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler. ⁴ I alle de 40 år blev deres tøj ikke slidt op, og deres fødder ikke opsvulmede. ⁵ I må forstå, at når Herren straffede dem, gjorde han det til deres eget bedste, nøjagtig som når forældre opdrager deres børn.

⁶ Adlyd Herren, jeres Guds, befalinger, gå på hans veje og hav ærefrygt for ham. ⁷ Herren vil føre jer ind i et godt land, et frodigt land med bakker og dale, med floder og kilder, der gennemstrømmer landet, ⁸ et land med hvede og byg, med vinranker, figentræer, granatæbletræer, oliventræer og honning, ⁹ et land med masser af føde og uden mangel på noget, et land, hvor der findes jernmalm, og hvor I kan bryde kobber i bjergene. ¹⁰ Når I har spist jer mætte i landets overflod, skal I lovprise Herren, jeres Gud, for det gode land, han har givet jer.

¹¹ Men pas på, at I ikke midt i jeres overflod glemmer Herren, jeres Gud, så I ikke længere holder hans love og befalinger. ^12-13 Når I spiser jer mætte og oplever fremgang, når I har bygget prægtige huse, når jeres velstand øges, og jeres besætninger vokser, ¹⁴ må I passe ekstra på, at I ikke bliver selvsikre, så I glemmer Herren, der reddede jer fra at være slaver i Egypten. ¹⁵ Tag jer i agt, at I ikke glemmer den Gud, der førte sit folk gennem den store og farlige ørken, hvor der er giftige slanger og skorpioner, og som midt i det udtørrede land lod vand springe frem fra den nøgne klippe. ¹⁶ Han gav dem manna i ørkenen, mad, som deres forfædre aldrig har smagt, for at ydmyge dem og sætte dem på prøve for senere at kunne velsigne dem. ¹⁷ Derved ville han undgå, at folket i fremtiden ville tro, at deres fremgang skyldes dem selv og deres egen dygtighed. ¹⁸ Husk altid på, at jeres velstand kommer fra Herren, jeres Gud, der trofast holder fast ved den pagt, han oprettede med jeres forfædre.

¹⁹ Men hvis I glemmer Herren, jeres Gud, så I dyrker andre guder, kan jeg forsikre jer om, at det bliver jeres undergang, ²⁰ og at I bliver udryddet på samme måde, som Herren vil udrydde de folk, han jager bort foran jer. Sådan går det, hvis I er ulydige imod Herren, jeres Gud.

Kana’anæernes ondskab

9 Hør efter, Israels folk! Nu er det tid at gå over Jordanfloden og erobre landet fra folkeslagene på den anden side. De er større og stærkere end jer og bor i byer med himmelhøje mure. ² Blandt dem bor de frygtede anakitter, kæmper, som siges at være uovervindelige. ³ Men Herren, jeres Gud, vil gå foran jer som en fortærende ild, der ødelægger alt på sin vej, og I vil hurtigt besejre dem og udrydde dem, sådan som Herren har lovet.

^4-5 Når Herren rydder dem bort foran jer og giver jer landet i besiddelse, må I ikke sige: ‚Herren hjalp os, fordi vi fortjente det!’ Nej, det er ikke jer, der fortjener hans hjælp, men dem, der fortjener hans straf. Han driver dem ud af landet på grund af deres ondskab og for at opfylde sit løfte til jeres forfædre, Abraham, Isak og Jakob. ⁶ Jeg kan forsikre jer om, at Herren ikke giver jer det dejlige land, fordi I har gjort jer fortjent til det. I er nemlig et stædigt og oprørsk folk!

Påmindelse om Israels folks genstridighed

⁷ Glem aldrig, hvordan folket gang på gang fremkaldte Herrens vrede i ørkenen, lige fra den dag, de forlod Egypten, og til nu. Hele vejen har de været stride imod ham.

⁸ Husk på, hvor vred de gjorde ham ved Horebs bjerg, så vred, at han faktisk havde besluttet at udrydde hele folket. ^9-11 Det var dengang jeg opholdt mig på bjerget i 40 dage^[a] uden at spise eller drikke, mens jeg ventede på, at Herren skulle give mig stentavlerne med pagtens betingelser, som de allerede havde hørt ham erklære fra ilden på bjerget. ¹² Han befalede mig imidlertid at skynde mig ned ad bjerget, fordi folket, jeg havde ført ud af Egypten, havde syndet ved at tage afstand fra ham og støbe et afgudsbillede i stedet.

^13-14 ‚Lad mig få lov til at udrydde dette oprørske folk fra jordens overflade!’ sagde Herren til mig. ‚Derefter vil jeg begynde forfra med dig og gøre dig til et mægtigt folk, større og stærkere end dem.’

¹⁵ Jeg gik så ned fra det flammende bjerg. I hænderne havde jeg de to stentavler. ¹⁶ Da jeg ved bjergets fod fik øje på den tyrekalv, de havde fremstillet, blev jeg så rasende over, at de så hurtigt havde forladt Herrens vej, ¹⁷ at jeg løftede stentavlerne i vejret og kastede dem til jorden, så de splintredes for øjnene af folket. ¹⁸ Derefter lå jeg for Herrens ansigt endnu 40 dage uden at spise eller drikke. Jeg sørgede over deres utrolige ondskab, som endnu en gang havde fremkaldt hans vrede. ¹⁹ Jeg rystede af angst for, at Herren ville gøre alvor af sin trussel og udslette sit folk, men også denne gang hørte han min bøn. ²⁰ Selv Aron, der havde svigtet sit ansvar, blev ramt af Herrens vrede, men han blev skånet ved, at jeg gik i forbøn for ham. ²¹ Den forfærdelige tyrekalv, folket havde fremstillet, brændte jeg i ilden, hvorefter jeg knuste resterne til fint støv og smed støvet i bækken, der flød ned ad bjerget.

²² Senere ved Tabera og Massa provokerede folket Herren igen, og endnu en gang ved ‚De Grådiges Grav’. ²³ Da vi nåede til Kadesh-Barnea, og Herren opfordrede dem til at gå ind i det land, han havde lovet dem, nægtede de at adlyde ham, fordi de ikke havde tillid til, at han ville hjælpe dem. ²⁴ Folket har været i oprør imod Herren, lige så længe jeg kan huske.

²⁵ Da jeg lå for Herrens ansigt i 40 dage og bad for dem, var det, fordi Herren havde sagt, at han ville udrydde sit folk. ²⁶ Derfor gik jeg i forbøn for dem med følgende ord: ‚Min Herre og Gud, udslet ikke dit ejendomsfolk, som du med magt og vælde befriede fra slaveriet i Egypten. ²⁷ Husk på dine løfter til dine tjenere Abraham, Isak og Jakob og se i nåde til det her oprørske folk med dets synd og ulydighed. ²⁸ Hvis du udrydder dem, vil egypterne jo påstå, at du ikke var i stand til at gennemføre din plan om at føre dem til det land, du havde lovet dem, eller de vil sige, at du er en ond Gud, der af had til dit folk lagde en fælde for dem i ørkenen. ²⁹ Vis dog, at de er dit ejendomsfolk, og at det ikke var forgæves, at du med magt og vælde førte dem ud af Egypten.’

Pagtens ark og levitternes tjeneste

10 Herren sagde til mig, at jeg skulle lave to nye stentavler ligesom dem, jeg slog i stykker, og en trækasse til at opbevare tavlerne i. Derefter skulle jeg gå op på bjerget igen, ² så han på de nye tavler kunne skrive de samme bud, der stod på de oprindelige tavler. De nye tavler skulle fremover opbevares i kassen. ³ Så lavede jeg en kasse af akacietræ, tilhuggede to stentavler magen til dem, jeg havde slået i stykker, og tog stentavlerne med mig op til Herren på bjerget. ⁴ Der skrev han på ny de ti bud på tavlerne, de bud, han tidligere havde givet folket fra ilden på bjerget, mens de stod ved bjergets fod, og han gav tavlerne tilbage til mig. ⁵ Da jeg kom ned fra bjerget, lagde jeg tavlerne i kassen, pagtens ark, hvor de opbevares den dag i dag, sådan som Herren har befalet.

⁶ Efter at vi drog op fra lejren ved Ja’akans sønners brønde,^[b] kom vi til Mosera. Der døde Aron og blev begravet, hvorefter hans søn Eleazar blev præst i hans sted. ⁷ Så drog vi til Gudgoda og videre til Jotbata, et vandrigt område med mange kilder.

⁸ På den tid udvalgte Herren levitterne til at bære pagtens ark, stå vagt for Herrens ansigt og velsigne folket i Herrens navn, sådan som de gør i dag. ⁹ Af den grund får levitterne ikke som de andre stammer arvelod i Kana’ans land, men de får del i de ofre, som bliver givet til Herren.

At overholde Guds lov betyder velsignelse, og at bryde den betyder dom

¹⁰ Efter at jeg for anden gang havde opholdt mig på bjerget i 40 dage, og Herren havde hørt min bøn om ikke at tilintetgøre sit folk, ¹¹ sagde han til mig: ‚Rejs dig og før folket af sted mod det land, jeg lovede deres forfædre, så de kan tage landet i besiddelse.’

^12-13 Hør nu, Israels folk, hvad Herren, jeres Gud, forlanger af jer: Vis ærefrygt for ham og adlyd ham i alle ting! Hold hans befalinger og love, som jeg pålægger jer i dag, for de er givet til gavn for jer. Elsk ham og tilbed ham af hele jeres hjerte, med alle jeres tanker og af hele jeres sjæl. ¹⁴ Ham tilhører alt på jorden og i himlen, ¹⁵ og dog elskede han jeres forfædre så højt, at han blandt alle jordens folk udvalgte jer til sit ejendomsfolk, og det er I den dag i dag. ¹⁶ Derfor skal I være lydige mod Herren og holde op med at være så egenrådige.

¹⁷ Herren jeres Gud er Gud over alle guder og Herre over alle herrer. Han er Gud den almægtige, der bør frygtes og æres. Han gør ikke forskel på folk og tager ikke imod bestikkelse. ¹⁸ Han er retfærdig imod enker og forældreløse, og han elsker de fremmede og giver dem føde og klæder. ¹⁹ På samme måde skal I vise omsorg for de fremmede, for jeres forfædre boede selv som fremmede i Egypten. ²⁰ I skal vise ærefrygt for Herren, jeres Gud, tilbede ham og holde jer til ham. Kun ved hans navn må I sværge på, at I taler sandt. ²¹ Ham skal I lovsynge, for han er jeres Gud, og I har hørt om de mægtige tegn og undere, han har gjort. ²² Dengang jeres forfædre drog til Egypten, var de en lille flok på 70 personer, men nu har han gjort jer talrige som himlens stjerner.

11 I skal elske Herren, jeres Gud, og altid adlyde alle hans befalinger og lovbud. ² Det er til jer, jeg taler, ikke til jeres efterkommere, for de har ikke som jer erfaret Herrens straf, storhed og vældige magt. ³ De så ikke de store undere, han gjorde i Egypten mod kongen og hans folk. ⁴ De oplevede ikke, hvordan Herren i Det Røde Hav druknede hele den egyptiske hær med alle dens heste og stridsvogne, der var i hælene på jer, så de én gang for alle blev uskadeliggjort. ⁵ De oplevede ikke på egen krop, hvordan Herren gang på gang tog sig af sit folk under vandringen i ørkenen og helt frem til i dag. ⁶ De var ikke vidne til, hvordan Datan og Abiram, Eliabs sønner af Rubens stamme, syndede imod ham, så de i folkets påsyn blev opslugt af jordens gab sammen med deres familier, telte, husstande og dyr.

⁷ Men I, I har hørt om eller selv været vidne til Herrens mægtige indgreb. ⁸ Derfor skal I omhyggeligt lægge mærke til de bud, som jeg påbyder jer i dag, så I må få styrke til at gå ind og tage landet i besiddelse. ⁹ Hvis I adlyder hans love, vil I få et langt og godt liv i det land, Herren lovede jeres forfædre og jer, et vidunderligt land, der ‚flyder med mælk og honning’. ¹⁰ Det land, som I skal ind og tage i besiddelse, er ikke som det land, jeres forfædre boede i. I Egypten var afgrøderne afhængige af det hårde arbejde ved vandingsanlæggene, ¹¹ men det land, der ligger foran jer, er et frodigt land med bakker og dale, hvor regnen falder fra himlen og vander jorden, ¹² et land, som Herren omsorgsfuldt våger over året rundt.

¹³ Hvis I vil adlyde de lovbud, jeg pålægger jer i dag, hvis I vil elske Herren, jeres Gud, og tjene ham med hele jeres hjerte, alle jeres tanker og hele jeres sjæl, ¹⁴ vil han hvert forår og efterår sende den regn, der er behov for, så I får masser af korn, vin og oliven. ¹⁵ Han vil sørge for, at der er rigeligt med græs til jeres kvæg og masser af føde til jer selv.

¹⁶ Men pas på, at I ikke bliver narret til at vende jer fra Gud og begynde at dyrke andre guder. ¹⁷ Gør I det, vil Herrens vrede blusse op imod jer, og han vil lukke for himlens sluser, så høsten slår fejl, og I går til grunde i det dejlige land, han gav jer. ¹⁸ Læg derfor omhyggeligt mærke til alle hans befalinger, bind dem om jeres hænder og pander, så I altid husker at adlyde dem. ¹⁹ Lær jeres børn dem. Tal om dem ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. ²⁰ Skriv dem på jeres dørstolper, ²¹ for at I og jeres børn, så længe verden står, kan opleve velsignelse i det land, Herren lovede jeres forfædre.

²² Hvis I omhyggeligt adlyder de befalinger, jeg giver jer, og elsker Herren, jeres Gud, så I følger ham og holder jer til ham, ²³ vil Herren jage indbyggerne ud af landet, selv om de er både flere og stærkere end jer. ²⁴ Den jord, I indtager, skal tilhøre jer, fra Negevs ørken i syd til Libanons bjerge i nordvest, og fra Eufratfloden til Middelhavet. ²⁵ Ingen kan holde stand imod jer, for Herren, jeres Gud, har lovet at skabe panik iblandt dem, så de flygter for jer, overalt hvor I rykker frem.

²⁶ I dag stiller jeg jer over for et valg. Det er op til jer, om I vælger at være under Herrens velsignelse eller under hans dom. ²⁷ Velsignelsen får I, hvis I adlyder Herren, jeres Guds, bud, som jeg pålægger jer i dag, ²⁸ men hvis I trodser hans bud og dyrker fremmede guder, vil han dømme jer. ²⁹ Når Herren, jeres Gud, fører jer ind i det land, I skal erobre, vil der blive udråbt velsignelse fra Garizims bjerg og dom fra Ebals bjerg.^{[c] 30} (De to bjerge ligger vest for Jordanfloden, ved Moras ege nær Gilgal i kana’anæernes land.)

³¹ Tiden er nu kommet, hvor I skal gå over Jordanfloden og indtage det land, som Herren har givet jer. Når I slår jer ned i landet, ³² skal I omhyggeligt følge de lovbud, jeg pålægger jer i dag.

Rigtige og forkerte måder at ofre på

12 De følgende befalinger skal I adlyde fremover i det land, som Herren, jeres fædres Gud, har lovet at give jer:

² I skal ødelægge de fremmede folkeslags offersteder overalt i landet, på bjergene, på højene og under de store træer. ³ Riv altrene ned, slå stenstøtterne i stykker, kast Asherapælene i ilden, knus afgudsbillederne og tilintetgør alt, hvad der har med deres afgudsdyrkelse at gøre.

^4-5 I må ikke ofre til Herren, jeres Gud, hvor som helst, sådan som de andre folkeslag ofrer til deres guder, men I skal bygge ham en helligdom på det sted, han vil udvælge til sin bolig. ⁶ Dér skal I ofre jeres brændofre og andre ofre til ham. Dér skal I komme med jeres tiende og gaver, løfteofre, frivilligofre og de førstefødte af jeres husdyr, ⁷ og dér skal I sammen med jeres familier holde højtid for Herren, jeres Gud, og glæde jer over, hvad han har gjort for jer.

^8-10 Til den tid, når I er kommet over Jordanfloden og har slået jer ned og har fået ro for fjenderne i landet, må I ikke længere bare gøre, hvad I finder for godt. ¹¹ Til den tid skal I bringe jeres ofre til helligdommen, som Herren vil udvælge til sin bolig, ¹² og I skal holde højtid dér for Herrens ansigt sammen med jeres børn og slaver. I skal indbyde levitterne til at tage del i festmåltidet sammen med jer, for de har ikke fået nogen jord tildelt som de andre stammer.

¹³ I må altså ikke ofre brændofre hvor som helst, ¹⁴ men kun på det sted, som Herren vil udvælge sig i et af stammeområderne. ¹⁵ Hvad de øvrige husdyr angår, altså dem I bruger til føde, kan I slagte dem, hvor som helst I bor, ligesom I nu gør med de vilde dyr. I kan spise lige så meget, I vil, og både urene og rene personer må spise med, ¹⁶ bare I sørger for at lade blodet løbe fra ved slagtningen, for det må I ikke spise.

¹⁷ Men hjemme hos jer selv må I ikke spise af offergaverne, heller ikke tiende af jeres korn, vin og oliven, jeres førstefødte dyr, jeres løfteofre, frivilligofre eller andre gaver til Herren. ¹⁸ Alle offergaverne skal I spise for Herren, jeres Guds, ansigt på det sted, han vil udvælge, og I skal spise dem sammen med jeres børn, jeres slaver og levitterne, der bor iblandt jer. Det er kun ved helligdommen, at I må holde festmåltid for Herren, jeres Gud, og glæde jer over, hvad han har gjort for jer. ¹⁹ Glem ikke at invitere de levitter med, der bor iblandt jer.

^20-22 Når Herren har udvidet jeres landområde, sådan som han har lovet at gøre, kommer nogle af jer til at bo langt fra helligdommen. Derfor behøver I ikke at tage jeres dyr derhen, for at de kan blive slagtet der, før I spiser dem. Det er kun de dyr, der skal ofres til Herren, som nødvendigvis skal slagtes i helligdommen. ^23-25 Men husk, at I ikke må spise blodet, for blodet repræsenterer livet. Lad blodet løbe ud på jorden under slagtningen i lydighed mod Herren, for at det kan gå jer og jeres børn vel. ²⁶ Men alle jeres offergaver og løfteofre skal I bringe til helligdommen. ²⁷ Brændofrene skal ofres helt til Herren, både kødet og blodet. Ved de øvrige ofre skal blodet stænkes på Herrens, jeres Guds, alter, men kødet må I spise.

²⁸ Sørg for at følge de her forskrifter. Gør I det, handler I ret i Herrens øjne, og da vil det fremover gå jer og jeres børn vel.

Advarsel imod afgudsdyrkelse

²⁹ Når Herren får udryddet indbyggerne foran jer, og I slår jer ned i landet, ³⁰ må I passe på ikke at blive fanget ind af deres levevis, så I dyrker deres guder. Lad være med at kopiere deres religiøse traditioner. ³¹ De dyrker deres guder på en måde, som Herren hader. De brænder tilmed deres egne børn til ære for deres guder. Hvor afskyeligt!

13 I skal adlyde alle de befalinger, jeg pålægger jer. I må hverken trække noget fra eller lægge noget til. ² Hvis der findes en profet iblandt jer, eller en, der ved hjælp af drømme udtaler sig om fremtiden, ³ og hans forudsigelser viser sig at gå i opfyldelse, og hvis han samtidig opfordrer jer til afgudsdyrkelse, ⁴ må I ikke følge hans opfordring, for det er Herren, jeres Gud, der gennem den frafaldne profet sætter jer på prøve for at se, om I virkelig elsker Herren med hele jeres sjæl og sind. ⁵ I må aldrig dyrke andre guder end Herren! Adlyd hans befalinger og hold jer til ham. ⁶ Men den profet, som ville lede jer på afveje, skal henrettes, for han har forsøgt at lokke jer til at gøre oprør imod Herren, jeres Gud, der førte jer ud af slavetilværelsen i Egypten. Ved at henrette en sådan profet fjerner I det onde fra jeres midte.

^7-8 Det samme gælder, hvis en nær ven eller nogen af jeres nærmeste familie forsøger at friste jer. Selv hvis din ægtefælle, din bror eller søster, din søn eller datter i al fortrolighed opfordrer dig til at dyrke fremmede guder, som hverken du eller dine forfædre har kendt til, ⁹ må du ikke give efter og lytte til dem. Du må ikke engang vise nogen form for forståelse eller på anden måde prøve at undskylde dem. ^10-11 Henret dem! Kast selv den første sten mod dem, og lad derefter de andre anklagere komme til, for de forsøgte at lokke jer bort fra Herren, jeres Gud, den Gud, der førte jer ud af slaveriet i Egypten. ¹² Det vil sætte skræk i livet på resten af folket, så de ikke begår den samme synd.

^13-15 Hvis I hører om, at der i en af Israels byer findes onde mennesker, som har lokket byen til at dyrke fremmede guder, skal I først undersøge, om det er sandt. Hvis det virkelig viser sig, at noget så forkasteligt er sket i en af de byer, Herren har givet jer, ¹⁶ skal I angribe byen og udrydde dens indbyggere og husdyr. ¹⁷ Bagefter skal I samle alt byttet midt på torvet og brænde det, ja, I skal sætte ild til hele byen og lade den være et brændoffer for Herren, jeres Gud. Lad ruinerne være, genopbyg aldrig byen igen, ¹⁸ og lad være med at beholde noget af byttet. Da vil Herrens voldsomme vrede lægge sig, og han vil vise jer nåde og barmhjertighed og fortsat velsigne jer, så I bliver en mægtig nation, sådan som han lovede jeres forfædre.

¹⁹ Men Herren, jeres Gud, vil kun vise jer barmhjertighed, hvis I holder jer til ham og adlyder de befalinger, jeg pålægger jer i dag, så I gør, hvad der i Herrens øjne er ret.

Om at være indviet til Herren

14 I er Guds børn. Derfor må I ikke snitte jer selv til blods eller barbere ansigtshåret^[d] af for at vise jeres sorg over en, der er død, sådan som de andre folkeslag gør. ² Nej, I skal være et helligt folk, indviet til Herren alene, for han har udvalgt jer blandt alle folk på jorden til at være hans ejendomsfolk.

³ I må ikke spise urene dyr, ⁴ men I må gerne spise okser, får, geder, ⁵ hjorte, gazeller, antiloper, rådyr, stenbukke og bjerggeder.

⁶ Alle dyr, der tygger drøv og har spaltede klove, må I spise, ⁷ men alle andre dyr må I ikke spise. Derfor må I ikke spise kameler, harer og klippegrævlinger, for de tygger drøv, men de har ikke spaltede klove.

⁸ I må heller ikke spise svin, for de har spaltede klove, men de tygger ikke drøv og er derfor urene. I må ikke engang røre den slags dyr, når de er døde.

⁹ Alle fisk med finner og skæl må I spise, ¹⁰ alle andre dyr, der lever i vandet, skal I regne for urene.

^11-18 Alle fugle må I spise, bortset fra følgende som er urene: ørne, gribbe, fiskeørne, de forskellige falke- og høgearter, krager og ravne, strudse, måger, skarver, ibiser, rørhøns, ørkenugler, storke, de forskellige hejrearter og hærfugle.^[e] Flagermus må I heller ikke spise.

¹⁹ Alle insekter med vinger er urene og må derfor ikke spises, ²⁰ men de dyr med vinger, som er rene, må I gerne spise.^[f]

²¹ Spis ikke selvdøde dyr, men sælg dem eventuelt til de fremmede iblandt jer, så de kan spise dem. Men I må ikke selv spise den slags, for I er et helligt folk, indviet til Herren jeres Gud.

Kog ikke et gedekid i mælk fra dets mor.

Om tiende

²² Hvert år skal I give en tiendedel af jeres høst til Herren. ²³ Bring din tiende til det sted, som Herren vil udvælge til sin helligdom og hold festmåltid der. Det gælder tiende af korn, ny vin og olivenolie samt de førstefødte husdyr. Formålet med at give tiende er, at I derved skal lære at sætte Gud på førstepladsen i jeres liv. ²⁴ Hvis helligdommen ligger så langt borte, at det er for besværligt at bringe tienden dertil, ²⁵ kan I sælge de varer, I ellers skulle have givet i tiende, og rejse op til helligdommen med pengene ²⁶ og dér købe en okse, et får, noget vin eller øl, så I sammen med jeres husstand kan feste for Herrens ansigt. ²⁷ Glem ikke levitterne iblandt jer. Inviter dem med og del maden med dem, for de har ikke fået tildelt jord som jer andre.

²⁸ Hvert tredje år skal I samle tienden på et bestemt sted i byen ²⁹ og dele den ud mellem de jordløse levitter, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer, så de kan komme og spise sig mætte. Da vil Herren, jeres Gud, velsigne jer i jeres arbejde.

Regler for sabbatåret

15 Hvert syvende år skal I eftergive al gæld. ^2-3 Enhver kreditor skal annullere gældsbeviset og eftergive den landsmand, som måtte skylde ham noget, men ikke den fremmede iblandt jer, for i det år løser Herren alle israelitter fra deres gældsforpligtelser. ^4-5 Det bliver I ikke fattigere af, for Herren vil velsigne jer rigeligt i det land, han giver jer, hvis ellers I adlyder hans befalinger. Forudsætningen for hans velsignelse er, at I omhyggeligt adlyder de love, jeg pålægger jer i dag. ⁶ Så vil Herren velsigne jer, sådan som han har lovet, så I kan låne ud til andre og ikke selv have behov for at låne, og på den måde vil I blive herre over andre og ikke selv blive underlagt nogen.

⁷ Når I er kommet ind i landet, og nogen iblandt jer er fattig, må I ikke lukke hjertet og nægte at hjælpe de fattige. ⁸ Nej, I skal låne dem, hvad de har brug for. ⁹ Pas på, at I ikke afslår at låne nogen noget, blot fordi eftergivelsesåret nærmer sig. Gør I det, vil Herren høre de fattiges råb og betragte jeres afslag som en synd. ¹⁰ Nej, I skal låne de fattige, hvad de har brug for uden at beklage jer. Så vil Herren jeres Gud velsigne jeres arbejde og jeres ejendom. ¹¹ Der vil altid være nogle, som er fattige iblandt jer. Derfor er denne befaling nødvendig. Del gavmildt ud til jeres landsmænd i nød.

¹² Hvis nogle af jeres landsmænd arbejder som slaver for jer, skal I frigive dem efter det sjette år, ¹³ men send dem ikke tomhændet bort. ¹⁴ Giv dem rundhåndet nogle af jeres dyr og noget af jeres korn og vin i afskedsgave, så de får del i noget af den velsignelse, Herren har givet jer. ¹⁵ Husk, at I selv var slaver i Egypten, indtil Herren befriede jer. Det er baggrunden for denne befaling.

¹⁶ Hvis slaverne ikke ønsker frigivelse, fordi de er godt tilfredse med at arbejde som slaver, og fordi de er kommet til at holde af dig og din familie, ¹⁷ skal du tage en syl og stikke den gennem slavens øreflip og ind i døren som tegn på, at vedkommende skal være din slave på livstid. Dette gælder både for mandlige og kvindelige slaver.

¹⁸ Når du frigiver en slave, skal du ikke beklage dig over at miste en god arbejdskraft. Tænk på, at du trods alt i seks år har haft en medhjælp, der kostede dig under halvdelen af, hvad en almindelig daglejer koster. Da vil Herren, din Gud, velsigne dig i dit arbejde.

Regler om det førstefødte

¹⁹ Af de kalve og lam, der fødes blandt jeres husdyr, skal I udtage de førstefødte handyr som en gave til Herren. I må ikke lade en førstefødt tyrekalv udføre arbejde, og I må ikke klippe et førstefødt får. ²⁰ I og jeres familie skal spise dem for Herrens ansigt, når I hvert år drager til helligdommen. ²¹ Men hvis dyret har fysiske skavanker, hvis det er lamt, blindt, eller der er andet i vejen med det, må I ikke ofre det i helligdommen, ²² men spise det hjemme på almindelig vis, hvad enten I er rene eller urene. ²³ Dog skal I hælde blodet ud på jorden, for det må I ikke spise.

Repetition af de tre årlige højtider

16 Husk altid at fejre påskefesten i aviv måned^[g] til minde om den nat, da Herren jeres Gud førte jer ud af Egypten. ² Offerdyret skal tages fra småkvæget^[h] eller hornkvæget. Efter at I har bragt dyret til helligdommen og slagtet det, ³ skal I spise det sammen med det usyrnede brød, og I skal fortsætte med at spise usyrnet brød i syv dage til minde om det brød, I spiste, da I forlod Egypten i en sådan hast, at der ikke var tid til at lade brødet hæve. Fremover skal I altid huske at fejre den dag, I forlod Egypten. ⁴ I syv dage må der ikke findes surdej i jeres hjem, og I må ikke levne noget af påskeofferet til næste morgen.

⁵ I må ikke spise påskeofferet hjemme. ⁶ Det må kun spises på det sted, som Herren vil udvælge til sin helligdom, og det skal slagtes ved solnedgang på årsdagen for befrielsen fra slaveriet i Egypten. ⁷ Når I har stegt dyret og spist det, kan I næste morgen tage tilbage til jeres telte, ⁸ og de følgende seks dage må I ikke spise brød med surdej i. På den syvende dag skal I lade arbejdet hvile, og I skal alle samles for Herrens ansigt til højtidsfest.

⁹ Tæl syv uger frem fra den første kornhøst. ¹⁰ Da skal der være høstfest. (Som også kaldes ugefesten.) På den dag skal I bringe Herren frivillige ofre i forhold til den høst, han har velsignet jer med. ¹¹ I skal glæde jer for Herrens ansigt sammen med jeres familie og husstand, og ikke glemme at invitere levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer til at følge med jer til festen i helligdommen. ¹² Husk på, at I selv var slaver i Egypten. Det vil hjælpe jer til at værdsætte baggrunden for denne regel.

^13-15 Den tredje højtid, løvhyttefesten, skal I fejre efter endt høst, når kornet er tærsket, og vindruerne er presset. I syv dage skal I glæde jer sammen med jeres familie og husstand, og glem ikke at invitere levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer til at følge med jer til festen i helligdommen på det sted, Herren vil udvælge. Dér skal I glæde jer og takke Herren for hans velsignelse over høsten og det arbejde, I har udført.

¹⁶ Ved de tre højtider skal alle mænd i Israel drage op til helligdommen og medbringe deres offergaver ¹⁷ i forhold til den velsignelse, Herren har givet dem.

Om retfærdige domme

^18-19 I de byer, som Herren, jeres Gud, giver de enkelte stammer, skal I udpege dommere og administrative ledere, der kan dømme folket retfærdigt. De skal være upartiske og må ikke tage imod bestikkelse, for bestikkelse påvirker ledernes dømmekraft og får dem til at bøje retten. ²⁰ Lad retfærdigheden råde iblandt jer, så I kan indtage det land, Herren giver jer, og også blive boende i landet.

Undgå al afgudsdyrkelse og urene ofre

²¹ Når I bygger et alter for Herren, jeres Gud, må I ikke rejse Asherapæle ved siden af, ²² eller stenstøtter, for den slags er udtryk for afgudsdyrkelse, og det er noget, Herren hader.

17 De får, geder eller okser, I ofrer til Herren, må ikke være syge eller have fysiske skavanker. Den slags bryder Herren sig ikke om.

^2-3 Hvis I hører om nogle mænd eller kvinder i landets byer, der har brudt den pagt, I har sluttet med Herren, jeres Gud, og trodset hans befaling ved at dyrke afguder eller tilbede solen, månen eller stjernerne, ⁴ skal I først undersøge, om rygtet taler sandt. Hvis der virkelig er tale om afgudsdyrkelse, ⁵ skal vedkommende pågribes, føres uden for byen og stenes til døde. ⁶ Henret aldrig nogen på grundlag af et enkelt vidneudsagn. Der skal mindst to eller tre vidner til. ⁷ Vidnerne skal kaste de første sten, hvorefter de øvrige tilstedeværende skal stene den skyldige til døde. Derved fjerner I det onde fra jeres midte.

Den øverste domstol

^8-9 Visse retssager kan synes for komplicerede for de lokale dommere. Det kan dreje sig om ejendomsret, uagtsomt manddrab eller voldelige overfald. Den slags sager skal I overdrage til præsterne og den fungerende dommer ved helligdommen. ^10-11 Den dom, de fælder, kan ikke appelleres, men må følges til punkt og prikke. ¹² Hvis de anklagede nægter at anerkende den dom, som den ansvarlige præst eller dommer fælder, skal de straffes med døden. Den slags egenrådighed skal udryddes i Israel. ¹³ Når folk hører om det, vil de blive bange og ikke gøre oprør en anden gang.

Bestemmelser om kongemagten

¹⁴ Når I har indtaget det land, Herren, jeres Gud, vil give jer, og slået jer ned i landet, og I så tænker: ‚Vi burde have en konge ligesom vores nabofolk,’ ¹⁵ må I ikke selv vælge en konge, men vente på, at Herren viser jer, hvem det skal være. Kongen skal være israelit, ikke udlænding, ¹⁶ og han må ikke anskaffe sig masser af heste til sine krigstogter. Han må heller ikke sende folk til Egypten for at opkøbe heste, for Herren har udtrykkeligt advaret jer imod at vende tilbage til Egypten. ¹⁷ Kongen må ikke tage sig mange koner, for at hans hjerte ikke skal vende sig fra Herren. Rigdom i store mængder må han heller ikke skaffe sig.

¹⁸ Så snart han er blevet indsat og sætter sig på kongetronen, skal han få lavet sin egen kopi af lovbogen, som findes i præsternes varetægt.

^19-20 Denne kopi skal han altid have ved hånden, og han skal læse i den hver dag, så han kan lære at frygte Herren, adlyde hans befalinger og ikke føle sig hævet over sine landsmænd. Så vil han få lov at regere længe, og hans slægt vil få lov at sidde på Israels trone i mange generationer.

Præsternes og levitternes underhold

18 Husk, at præsterne og de øvrige levitter ikke får nogen jord tildelt som resten af Israels folk. Præsterne og levitterne skal leve af de offergaver, som folket bringer til helligdommen. ² De må ikke eje jord som deres landsmænd. De skal sætte deres lid til Herren, og han har lovet at sørge for dem.

³ Når I ofrer hornkvæg eller småkvæg til Herren, skal I overlade boven, kæberne og maven til præsterne. ⁴ Derudover har de krav på førstegrøden af jeres korn-, vin- og olivenhøst, samt den første uld fra fåreklipningen. ⁵ Herren jeres Gud har blandt Israels folk udtaget Levis stamme til altid at gøre tjeneste ved helligdommen.

^6-7 Enhver levit har, uanset hvor han bor i landet, ret til når som helst at komme til helligdommen og gøre tjeneste der på lige fod med alle andre levitter, som regelmæssigt arbejder der. ⁸ Han har krav på sin retmæssige del af ofrene, også selv om han har indtægter ved salg af nogle af sine ejendele.

Advarsel imod at følge hedenske skikke

⁹ Når I kommer ind i det land, som Herren vil give jer, så pas på, at I ikke lader jer friste til at deltage i lokalbefolkningens afgudsdyrkelse. ¹⁰ Ingen iblandt jer må brænde sine børn som offer til afguderne, udøve spådomskunst eller trolddomskunst, ¹¹ bruge sort magi eller have noget som helst med spiritisme at gøre. ^12-14 Herren ser med væmmelse på enhver, der beskæftiger sig med den slags ting, ja, det var netop derfor Herren, jeres Gud, besluttede at jage de indfødte ud af landet og give det til jer. I må ikke følge deres eksempel, men I skal trofast adlyde Herren i alle ting.

En profet som Moses

¹⁵ Herren, jeres Gud, vil engang sende jer en profet som mig. Han skal udgå fra jeres eget folk, og I skal lytte til ham og adlyde ham. ¹⁶ Jeres forældre bad selv om at få en profet som mellemmand, dengang de stod ved foden af Horebs bjerg og tiggede om at blive fri for selv at skulle høre Guds frygtindgydende stemme og se den fortærende ild, fordi de var bange for at dø.

¹⁷ ‚Godt,’ sagde Herren til mig, ‚jeg vil give dem, hvad de beder om. ¹⁸ Jeg vil sende dem en profet som dig. Han skal udgå fra deres eget folk, og jeg vil fortælle ham, hvad han skal sige. Han skal være mit talerør overfor folket, ¹⁹ og jeg vil personligt tage mig af enhver, der nægter at anerkende de ord, profeten taler på mine vegne. ²⁰ Men hvis en profet påberåber sig autoritet fra mig, på trods af at jeg ikke har talt til ham, skal han dø. Det samme gælder enhver profet, der taler på andre guders vegne.’

²¹ Hvordan kan man så afgøre, om en profeti kommer fra Herren eller ej? ²² Hvis profetien ikke går i opfyldelse, kommer den ikke fra Herren. Budskabet er da noget, profeten selv har fundet på, og I skal ikke være bange for den dom, han forkynder.

Tilflugtsbyerne

19 Når Herren, jeres Gud, har udryddet landets befolkning, og I slår jer ned i deres byer og huse, ^2-3 skal I udvælge tre tilflugtsbyer, hvor drabsmænd kan søge tilflugt. Opdel landet i tre distrikter med en tilflugtsby i hvert distrikt, og sørg for, at vejene dertil er farbare.

⁴ Hvis nogen ved et uheld kommer til at slå et andet menneske ihjel, og der altså ikke er tale om en fjendtlig handling, kan vedkommende bringe sig i sikkerhed i en tilflugtsby. ⁵ Hvis to mænd f.eks. er ved at fælde et træ i skoven, og den enes øksehoved ryger af og slår den anden ihjel, kan drabsmanden flygte til nærmeste tilflugtsby, ^6-7 og den dødes slægtning, som ønsker hævn, må ikke røre drabsmanden, så længe han befinder sig i tilflugtsbyen. Byerne skal ligge centralt i de tre distrikter, så man let og uhindret kan nå dem, ellers kan drabsmanden undervejs risikere at blive indhentet og dræbt af den dødes slægtning, på trods af at han ikke er skyldig i mord.

^8-9 Hvis I fremover vil adlyde de befalinger, jeg pålægger jer i dag, så I elsker Herren, jeres Gud og holder jer til ham, vil han udvide jeres grænser, som han har lovet jeres forfædre, og da bliver der behov for endnu tre tilflugtsbyer, ¹⁰ hvor drabsmænd kan søge i sikkerhed. Derved undgår I, at uskyldige mennesker bliver dræbt ved et hævnmord.

¹¹ Men hvis nogen af had til sin næste lægger sig på lur og slår ham ihjel med vilje, og morderen så bagefter søger sikkerhed i tilflugtsbyen, ¹² skal byrådet i hans hjemby hente ham og udlevere ham til den myrdedes slægtninge, så de kan hævne mordet og slå morderen ihjel. ¹³ I så fald skal I ikke vise barmhjertighed, men I skal sørge for at rense landet for mordere, hvis I vil sikre dets fremtid.

Om retssikkerheden

¹⁴ Når I har slået jer ned i det land, Herren giver jer, må I ikke stjæle jord fra hinanden ved at flytte de oprindelige markskel.

¹⁵ Fæld aldrig dom over nogen på et enkelt vidneudsagn. Der skal to eller tre samstemmende vidnesbyrd til, før en sag kan afgøres. ¹⁶ Hvis nogen aflægger falsk vidnesbyrd og anklager en anden for en forbrydelse, han ikke har begået, ¹⁷ skal både anklageren og den anklagede krydsforhøres af de dommere og præster, der på det tidspunkt gør tjeneste ved helligdommen. ¹⁸ Hvis det så viser sig, at anklageren lyver, ¹⁹ skal han idømmes den straf, den anklagede skulle have haft for den påståede forbrydelse. På den måde skal I udrydde det onde fra jeres midte ²⁰ og derved forebygge, at andre vidner falsk. ²¹ I må ikke vise medlidenhed med den skyldige. Princippet er liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd og fod for fod.

Bestemmelser vedrørende krig

20 Når I går i krig og står ansigt til ansigt med fjendens mange heste og stridsvogne og en hær, der er langt stærkere end jeres, skal I ikke lade jer slå ud. Herren, jeres Gud, er med jer. Han er den samme Gud, som førte jer ud af Egypten. ² Men før I rykker frem, skal præsten tale til krigerne og sige:

³ ‚Hør her, israelitiske mænd! I skal ikke være bange for at kaste jer ud i kampen i dag. ⁴ Herren, jeres Gud, er med jer, og han vil kæmpe på jeres side imod fjenderne og give jer sejr.’

⁵ Derefter skal hærførerne tage ordet og sige: ‚Er der nogen, som netop har bygget sig et hus, men ikke har indviet det endnu? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, bliver det en anden, der kommer til at indvi det. ⁶ Er der nogen, som endnu ikke har fået vinhøsten i hus? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, kommer en anden til at nyde frugten af hans arbejde. ⁷ Er der nogen som er forlovet? Så tag hjem og gift jer, for hvis I dør i kampen, bliver det en anden, som gifter sig med jeres tilkommende. ⁸ Er der nogen, som er bange for at kæmpe? I så fald skal I vende hjem, så I ikke ved jeres frygt nedbryder hærens moral.’ ⁹ Efter at hærførerne har sorteret den slags mænd fra, skal de udvælge de forskellige befalingsmænd.

¹⁰ Når I påtænker at storme en by, skal I først give indbyggerne mulighed for at overgive sig. ¹¹ Hvis de vælger at overgive sig og åbner portene for jer, kan I gå ind og gøre dem til jeres slaver. ¹² Men hvis de ikke vil slutte fred, skal I belejre byen, ¹³ og når Herren udleverer byen til jer, skal I slå samtlige mænd i byen ihjel, ¹⁴ men I kan selv beholde kvinderne, børnene, husdyrene og det øvrige krigsbytte. ¹⁵ De her retningslinier gælder kun for byer, der ligger langt væk, ikke for byer i det land, som I skal over og tage i besiddelse.

¹⁶ Inden for landets grænser skal I udrydde alt og alle, I må ikke skåne nogen overhovedet, ¹⁷ men udslette befolkningen totalt, hittitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren har befalet. ¹⁸ På den måde undgår I at synde imod Herren ved at lade jer friste til at deltage i deres væmmelige afgudsdyrkelse.

¹⁹ Når I belejrer en by, må I ikke ødelægge frugttræerne på stedet. I må spise af frugten, men ikke fælde træerne. Det er jo ikke dem, I kæmper imod. ²⁰ De træer, som ikke bærer spiselige frugter, kan I hugge om og bruge til angrebsramper og lignende.

Forskellige sociale og religiøse regler

21 Når I har bosat jer i landet, og I finder en mand, der ligger myrdet på marken, uden at I er klar over, hvem gerningsmanden er, ² skal lederne og dommerne måle afstanden mellem gerningsstedet og de omliggende byer. ³ Derefter skal lederne i den nærmeste by tage en kvie, der endnu ikke har båret åg, ⁴ og føre den til en uopdyrket dal med en lille flod, hvor de skal brække dens hals. ⁵ Præsterne skal være til stede, for det er deres opgave at fælde dom i retssager, hvor der er tale om vold. Herren har udvalgt dem til at stå for tjenesten ved helligdommen og til at velsigne på hans vegne. ⁶ Derefter skal lederne fra byen nærmest gerningsstedet vaske deres hænder over kvien ⁷ og sige: ‚Vi har hverken været medvirkende eller tilskuere til dette mord. ⁸ Herre, se i nåde til dit folk Israel, som du befriede, så du ikke tilregner dem skyld for et mord, de ikke har ansvar for.’ På den måde bliver folket forsonet med Gud, ⁹ og de undgår straffen for mord. Det er at handle ret i Herrens øjne.

^10-11 Når Herren, jeres Gud, giver jer sejr i en krig mod et fremmed land, og en af jer får øje på en smuk ung pige blandt krigsfangerne, som han kunne tænke sig at have til kone, ¹² må han tage hende med hjem. Der skal hun rage håret af, klippe sine negle ¹³ og tage nyt tøj på. Efter at hun har været i huset en måned og sørget over tabet af sine forældre, kan han tage hende til kone og gå i seng med hende. ¹⁴ Hvis han bagefter ikke længere bryder sig om hende, skal han sætte hende i frihed. Han må ikke sælge hende eller på anden måde behandle hende som en slave, for han har taget hendes ære.

¹⁵ Hvis en mand har to koner og får børn med dem begge, men elsker den ene og ikke bryder sig om den anden, selv om det er hende, der er mor til hans førstefødte søn, ¹⁶ må han ikke overdrage førstefødselsretten til nogen af de sønner, han har med den kone, han elsker. ¹⁷ Han skal anerkende sin førstefødte søn, uanset hvem moderen er, ved at give ham dobbelt så meget i arv som de øvrige sønner.

¹⁸ En trodsig og oprørsk søn, der ikke vil adlyde sine forældre, selv om de afstraffer ham, ¹⁹ skal af forældrene føres for byrådet. ²⁰ ‚Denne søn er trodsig og oprørsk!’ skal forældrene sige til dommerne. ‚Han vil ikke adlyde os, men drikker og fører et udsvævende liv.’ ²¹ Da skal byrådet henrette ham ved stening, for at det onde kan udryddes fra jeres midte. Det skal være et afskrækkende eksempel for resten af de unge i Israel.

²² Hvis en mand idømmes dødsstraf og efter henrettelsen hænges op på en træpæl, ²³ må liget ikke hænge der natten over. Det skal begraves samme dag. For den, der hænges op på et stykke træ, er under Guds dom. I må ikke gøre det land urent, som Herren vil give jer.

22 Hvis du opdager, at en ko, en ged eller et får er kommet på afveje, må du ikke lade, som om du ikke ser det. Det er dit ansvar at føre det bortkomne dyr tilbage til ejermanden. ² Hvis han ikke bor i nærheden, eller hvis du ikke ved, hvem han er, skal du føre dyret hjem til dig selv og passe på det, indtil ejeren går rundt og spørger efter det. ³ Både for bortkomne dyr og tabte ting gælder samme regel, hvad enten det drejer sig om et æsel, en beklædningsgenstand eller andet: Du skal sørge for, at ejermanden får det tabte tilbage.

⁴ Hvis du ser en okse eller et æsel segne under sin byrde, skal du ikke se den anden vej men hjælpe ejermanden med at få dyret på benene.

⁵ En kvinde må ikke klæde sig som en mand, og en mand må ikke klæde sig som en kvinde. Den slags er afskyeligt i Herrens øjne.

⁶ Hvis du får øje på en fuglerede enten på jorden eller i et træ, og der er unger i reden, eller fuglen er ved at ruge æggene ud, må du ikke tage både fuglemor og ungerne. ⁷ Du kan tage ungerne, men du skal lade moderen være, så det kan gå dig godt, og du kan nyde et langt liv.

⁸ Ethvert hus, du bygger, skal have rækværk rundt om husets flade tag. Ellers kunne nogen falde ned fra taget ved et uheld, og du ville være skyldig i manddrab.

⁹ Du må ikke så andre afgrøder inde imellem vinstokkene. Gør du det, har du ikke lov til at høste afgrøderne.

¹⁰ Du må ikke pløje med æsel og okse i samme åg.

¹¹ Du må ikke væve uld og hør sammen til et klædningsstykke. ¹² Du skal sy kvaster i alle fire hjørner af dit bedesjal.

^13-14 Hvis en mand gifter sig med en pige og går i seng med hende, men bagefter ikke bryder sig om hende og derfor udbreder onde rygter om hende og siger: ‚Hun var ikke jomfru, da jeg giftede mig med hende!’ ¹⁵ skal pigens forældre som bevis på hendes uskyld bringe det blodplettede lagen for byens ledere i retten, ¹⁶ og pigens far skal afvise anklagen med ordene: ‚Jeg bortgiftede min datter til denne mand, men nu afviser han hende ¹⁷ ved at påstå, at hun havde mistet sin mødom, inden de giftede sig. Men her er beviset på hendes uskyld!’ Så skal forældrene brede det blodplettede lagen ud foran lederne, ^18-19 og retten skal dømme manden til at betale en bøde på 100 sølvstykker til pigens far, fordi han førte falsk anklage imod en israelitisk jomfru. Derefter skal manden tage sin kone tilbage, og han må aldrig senere skille sig fra hende.

²⁰ Men hvis pigen ikke var jomfru ved ægteskabets indgåelse, og manden har ret i sin anklage, ²¹ skal lederne føre pigen til hendes forældres hus, og uden for døren skal byens mænd stene hende til døde, fordi hun har gjort landet urent ved sin utugt, mens hun som ugift boede hos sine forældre. På den måde skal I udrydde det onde af jeres midte.

²² Hvis en mand har samleje med en gift kvinde, og de tages på fersk gerning, skal de begge henrettes. På den måde skal I udrydde det onde i Israel.

^23-24 Hvis en mand forgriber sig på en forlovet pige, og det sker inde i byen, skal både manden og pigen føres uden for byporten og stenes til døde, pigen, fordi hun ikke skreg om hjælp, og manden, fordi han voldtog en andens forlovede. På den måde skal I udrydde det onde fra jeres midte. ²⁵ Men hvis samme forbrydelse sker på et øde sted uden for byen, er det kun manden, som skal straffes med døden. ²⁶ Pigen derimod skal frifindes. Hun blev offer for voldtægt og er lige så uskyldig som et mordoffer, ²⁷ for ingen kunne høre hende, da hun skreg om hjælp.

²⁸ Hvis en mand voldtager en pige, der ikke er forlovet, og det bliver opdaget, ²⁹ skal han dømmes til at betale pigens far en bøde på 50 sølvstykker, hvorefter han skal gifte sig med pigen, og han må aldrig senere skille sig fra hende.

23 Ingen mand må gå i seng med sin stedmor.

² En mand, hvis testikler er knust, eller hvis lem er skåret af, må ikke komme frem for Herren.^{[i] 3} Det samme gælder enhver, der er født uden for ægteskabet, og for de kommende ti generationer af hans slægt.

⁴ Ingen af ammonitisk eller moabitisk afstamning inden for ti generationer må komme frem for Herren. ⁵ Hverken ammonitterne eller moabitterne bød jer velkommen og gav jer mad og drikke, dengang I kom til dem på vej fra Egypten. De forsøgte tilmed at leje Bileam, Beors søn fra Petor i Aram-Naharajim^[j], til at forbande jer, ⁶ men Herren ville ikke lytte til Bileam, og han beviste sin kærlighed til jer ved at vende forbandelsen til velsignelse. ⁷ Derfor må I aldrig fremover hjælpe ammonitterne eller moabitterne på nogen måde. ⁸ Derimod skal I behandle edomitterne og egypterne godt, edomitterne, fordi de er af samme slægt som jer,^[k] og egypterne, fordi de viste jer gæstfrihed, da I boede som fremmede i deres land. ⁹ Børnebørnene af de egyptere, der fulgte med jer fra Egypten, må komme frem for Herren.

¹⁰ Når I er i krig og opholder jer i lejren, må I holde jer fra alt, der er urent. ¹¹ Hvis en mand bliver uren, fordi han om natten har haft sædafgang, skal han forlade lejren